Skatteministeriet J. nr. 2005-711 - 0049 Udkast (12) Forslag til Lov om et indkomstregister (eIndkomst) Principper for indkomstregistret § 1. Ved denne lov oprettes et indkomstregister med månedlige oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Stk.  2.  Fysiske  eller  juridiske  personer,  som  skal  foretage  indberetning  af  oplysninger  om indkomst og arbejdsomfang omfattet af denne lov, skal kun foretage indberetning heraf til et offentligt  register,  indkomstregistret.  De  kommunale  og  statslige  myndigheder,  anerkendte arbejdsløshedskasser og andre, som efter reglerne i § 7 kan få stillet oplysninger registreret i indkomstregistret til rådighed, og som anvender oplysninger indberettet til indkomstregist ret, skal anvende oplysningerne i indkomstregistret. Indberetningspligtige §  2.  Indberetningspligten  efter  denne  lov  påhviler  fysiske  eller  juridiske  personer,  som  er indberetningspligtige efter de i § 3, stk. 1, nr. 1-10, nævnte bestemmelser. Oplysninger omfattet af indberetningspligten § 3. Følgende oplysninger skal indberettes til indkomstregistret: 1)   A-indkomst  og  andre  ydelser  og  godtgørelse  mv.  samt  indeholdt  A -skat  og  beløb indeholdt efter reglerne i kildeskattelovens § 73, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7. 2)   Beløb som efter skatteministerens bestemmelse omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens    §    7    A,    stk.    2,    og    skattepligtige    fordele    som    nævnt    i skattekontrollovens § 7 A, stk. 3.

- 2 - 3)   Uddelinger omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 B, stk. 1, fra fonde og foreninger, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbe- skatningsloven. 4)   Vederlag og udlodninger i form af, at der er stillet en bil til rådighed  for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, som er omfattet af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 C. 5)   Tilbagebetalinger af kontanthjælp og introduktionsydelse mv. efte  r kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, som omfattes af indberetningspligten efter skattekontrollovens § 7 D. 6)   Oplysninger om ansættelsesperiode, den produktionsenhed, den ansatte er tilknyttet, og løntimer, som omfatt es af indberetningspligt efter skattekontrollovens § 7 J. 7)   Oplysninger  om  indskud  til  arbejdsgiveradministrerede  pensionsordninger  i  svenske pensionsinstitutter, jf. skattekontrollovens § 8 E. 8)   Oplysning om indeholdt arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsfondslovens § 21 9)   Oplysning   om   indeholdt   særlig   pensionsopsparing,   jf.   §   17   f,   stk.   1,   i   lov   om Arbejdsmarkedets Tillægspension. 10) Oplysninger  om  bidrag  til  Arbejdsmarkedets  Tillægspension  samt  bidragssatser  i  det omfang, der efter anden lovgivning eller i medfør af anden lovgivning er fastsat regler om indberetning heraf til indkomstregistret. 11) Oplysning  om  tilhørsforhold  til  en  barselsudligningsordning,  jf.  §  7,  stk.  2,  i  lov  om barselsudligning på det private arbejdsmarked (Barselsudligningsloven). Stk. 2. Ved indberetning vedrørende personligt arbejde i tjenesteforhold skal lønperioden tillige oplyses. Stk. 3. For ydelser, der udbetales af offentlige myndigheder eller anerkendte arbejdsløshedskasser , skal tillige oplyses den periode udbetalingen omfatter. Stk. 4. I forbindelse med indberetning af de i stk. 1-3 nævnte oplysninger, skal der endvidere gives oplysning  til  indkomstregistret  om  CPR-nr.  og  CVR-nr.  eller  SE-nr.  samt  eventuelle  andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af den, oplysninger ne vedrører. Indberetning § 4. Indberetning af oplysninger efter § 3 skal foretages senest den 10. i måneden efter udløbet af den  kalendermåned,  oplysningerne  vedrører.  I  januar  måned  skal  indberetning  dog  foretages senest den 17. januar. For indberetningspligtige, som er omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 5, skal indberetning dog foretages senest den sidste hverdag (bankdag) i den måned, oplysningerne vedrører.  Skatteministeren  fastsætter  de  nærmere  regler  for  fristen  for  indberetning  for  de  i kildeskattelovens § 56 og arbejdsmarkedsfondslovens § 13, stk. 9, nævnte indeholdelsespligtige, for hvem der er fastsat regler om fremrykket afregning af kildeskat efter kildeskatteloven og

- 3 - arbejdsmarkedsbidrag. Den indberetningspligtige kan under iagttagelse af fristerne i 1.-3.  pkt. og regler fastsat i medfør af 4. pkt. vælge at indberette flere gange i en måned. Stk. 2. Den, indberetningen vedrører, skal give den indberetningspligtige oplysning om CPR -nr. og CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af indkomstmodtageren. Hvis den, indberetningen vedrører, nægter at give disse oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen meddele den indberetningspligtige oplysningerne. Stk. 3. De i § 7, stk. 1, nævnte myndi  gheder mv. er forpligtede til at meddele indkomstregistret de indberetninger eller ændringer af indberetninger, der ikke sker til indkomstregistret. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for indberetning af oplysninger efter §§ 3 og 4, herunder regler om 1)   lempelse af indberetningspligten efter §§ 2, 3 og 4, stk. 1, 2)   registrering af indberetningspligten i erhvervssystemet, 3)   det elektroniske indberetningsformat, 4)   papirindberetningsformatet og 5)   TastSelv løsninger til virksomhederne. § 5. Vægrer nog  en sig ved at efterkomme §§ 2 - 4 i denne lov afgør told - og skatteforvaltningen, hvorvidt den pågældende er pligtig dertil. Indberetningen kan om fornødent fremtvinges ved pålæg af tvangsbøder. Stk. 2. Der er udpantningsret for tvangsbøder pålagt efter st  k. 1. Registrering af indberettede oplysninger § 6. De indberettede oplysninger registreres i indkomstregistret. Den, de indberettede oplysninger vedrører,   har   adgang   til   oplysninger,   der   er   indberettet   vedrørende   den   pågældende. Indberetningspligtige, jf. § 2, har adgang til oplysninger, som de selv har indberettet. Stk.  2.  Skatteministeren  fastsætter  efter  aftale  med  justitsministeren  de  nærmere  regler  for behandling af oplysninger i indkomstregistret. Om adgang til og videregivelse af oplysninger § 7. Oplysninger, som er registreret i indkomstregistret, kan stilles til rådighed for kommunale og statslige myndigheder, anerkendte arbejdsløshedskasser og andre i det omfang de pågældende i henhold til anden lovgivning kan få stillet de pågældende oplysnin ger til rådighed. Stk. 2. Oplysninger stilles til rådighed i elektronisk form. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen indgår aftaler med hver enkelt af de i 1 nævnte myndigheder mv. om adgang til oplysninger fra indkomstregistret. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter efter aftale med justitsministeren og videnskabsministeren de nærmere regler for:

- 4 - 1)   Adgang til indkomstregisteret. 2)   Adgang til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed. 3)   Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret. 4)   Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra. 5)   Anvendelse af oplysninger i registeret. 6)   Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret. 7)   Hvordan  oplysningerne  skal  stilles  til  rådighed,  anvendes,  beskyttes  og  overføres    i elektronisk form, jf. stk. 2. Indhentning af oplysninger § 8. Told- og Skatteforvaltningen kan i elektronisk form indhente oplysninger, der er nødvendige for at varetage indkomstregistrets opgaver hos andre offentlige myndigheder, herunder de i § 7, stk.     1,     nævnte     myndigheder     mv.,     Det     Centrale     Personregister     og     Det    Centrale Virksomhedsregister. Administration mv. § 9. Skatteministeren fastsætter nærmere regler for administration af indkomstregistret. § 10. Told- og skatteforvaltningen opretter et rå dgivende forum vedrørende indkomstregistret. Straffebestemmelser § 11. Den, der, uden at forholdet omfattes af straffebestemmelser i anden lovgivning, forsætligt eller af grov uagtsomhed, undlader rettidigt at opfylde en pligt, der påhviler den pågældend e i medfør af §§ 2 -4, straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. § 12. I sager om overtrædelse af § 11, der behandles administrativt, jf. § 13, finder § 752, stk. 1, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse. Stk.   2.   Ransagning   i   sager   om   overtrædelse   af   bestemmelserne   i   denne   lov   kan   ske   i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf. §  13.  Skønnes  overtrædelsen  ik   ke  at  ville  medføre  højere  straf  end  bøde,  kan  told   -  og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmer  e angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet

- 5 - bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. §   14.   Bøder   i   sager,   der   afgøres   administrativt   efter   §   13,   opkræves   af   told -   og skatteforvaltningen og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk.   2.    Bøderne   kan   inddrives   ved   indeholdelse   i   løn   mv.   efter   reglerne   herom   i kildeskatteloven. Der er udpantningsret for bøderne. Stk. 3.    Reglerne i kildeskattelovens § 73 B om eftergivelse og henstand finder tilsvarende anvendelse. Ikrafttrædelse § 15. Loven træder i kraft den 1. marts 2006. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af indberetningspligt efter denne lov. Herunder kan skatteministeren fastsætte forskellige ikrafttrædelsestidspunkter for forskellige virksomheder mv. Stk. 3. Forud for ikrafttrædelse af indberetningspligten, jf. stk. 2, kan virksomheder mv. efter aftale med told- og skatteforvaltningen en gang for alle indtræde i pligt til indberetning efter reglerne i denne lov. § 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

- 6 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Baggrund Oplysninger om borgernes indkomst indgår i sagsbehandlingen af en række offentlige ordninger. Det drejer sig blandt andet om tildeling af arbejdsløshedsdagpenge, boligstøtte, fripladstilskud, SU, sociale pensioner, kontanthjælp m.m. Det er imidlertid ofte forbundet med administrativt besvær for både myndigheder, borgere og virksomheder   at   få   tilvejebragt   de   nødvendige   oplysni  nger.   Da   der   ikke   eksisterer   et indkomstregister,    tilvejebringes    indkomstoplysningerne    typisk    ved,    at    borgerne    eller virksomheder udleverer kopier af lønsedler til sagsbehandleren. Samme oplysninger gives ofte til flere forskellige myndigheder. På denne b aggrund finder regeringen, at der bør etableres et indkomstregister med oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang. Af regeringsgrundlaget fremgår således følgende: ”Administrationen af en række indkomstafhængige ydelser er i dag unødigt tu ng for både det offentlige og for borgere og virksomheder. F.eks. har dagpengemodtagere besvær med at skaffe dokumentation i form af lønsedler og tro - og love erklæringer. Og arbejdsgiverne har besvær med at   skulle   afgive   detaljerede   lønoplysninger   om   nuvæ   rende   og   tidligere   ansatte   alene   til kontrolformål. Med  det formål at skabe grundlag for regelforenklinger og effektivisere administrationen vil regeringen   på   baggrund   af   det   fælles   arbejde   med   arbejdsmarkedets   parter   etablere   et eIndkomstsystem med måned lige oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Et sådant system vil føre til store gevinster for det offentlige, borgerne og a  -kasserne. Det skal udformes, så det ikke belaster arbejdsgiverne unødigt. Resultatet vil være, at en række andre indberetninger i forbindelse med dagpengesager, skatteoplysninger, statistik mv. kan afskaffes.” Dette lovforslag er en udmøntning af denne del af regeringsgrundlaget. De  oplysninger,  der  efter  lovforslaget  skal  samles  i  indkomstregistret,  er  oplysninger,  som allerede i dag skal afgives fra virksomhederne til offentlige myndigheder og a-kasser.

- 7 - Ved indførelse af et indkomstregister opnås der en langt bedre systematisering af indsamlingen af oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Gennem en fælles indsamling af oplysn  inger om indkomst  og  arbejdsomfang  sikres  det,  at  de  samme  oplysninger  ikke  skal  afgives  til  flere forskellige offentlige myndigheder. Det sikres således, at oplysningerne kun skal afgives til et register,  og  det  sikres,  at  virksomhederne  kun  skal  afgive  én  månedlig  samlet  indberetning. Virksomhederne  kan  dog  vælge  at  foretage  indberetning  med  kortere  tidsinterval  (f.eks.  i forbindelse   med   lønbehandlingen   for   ugelønnede   eller   14  -dages   lønnede),   således   at indberetningsrytmen kan tilpasses rytmen i virksomhedernes lønbehandling. Endelig sikres det, at de myndigheder mv. som anvender oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang til    sagsbehandling    eller    udarbejdelse    af    statistikker,    kan    trække    på    oplysningerne    i indkomstregistret   og   dermed   ikke   behøver   ulejlige   borgerne   og   virksomhederne   med   at fremskaffe sådanne oplysninger. Samtidig bliver konsekvensen af forslaget dog, at myndighederne får en mere samlet indsigt i borgernes forhold gennem registrering i et fælles offentligt register. Lovforslaget   skal   ses   i   sammenhæng   med   de   samtidig   fremsatte   lovforslag   L   …   om konsekvensændringer som følge af nærværende lovforslag. 1.2. Visionen for et indkomstregister 1.2.1. Kun indberetning én gang Det er en del af visionen for et indkomstregister, at oplysninger om borgernes indkomstforhold og arbejdsomfang kun skal indberettes én gang. I dag kan borgere og virksomheder være nødsagede til at indberette de samme oplysninger flere gange. Dette er f.eks. tilfældet, hvis en borger søger om både arbejdsløshedsd  agpenge og boligstøtte. Flere  indberetninger  af  de  samme  oplysninger  giver  unødigt  administrativt  besvær  for  såvel borgerne og virksomhederne som de offentlige myndigheder. Det  administrative  besvær  hos  myndighederne  består  blandt  andet  i,  at  der  i  dag  e   r  for  lidt genbrug af data og funktioner hos de offentlige myndigheder. De enkelte forvaltninger har således arbejdsgange og it-systemer, hvor forvaltningerne hver især bruger tid på at administrere data, som lige så godt kunne læses direkte i andre forval   tningers systemer. Kommende it-investeringer skal fremme genbrug og samtænkning på tværs af nuværende skel. Der   er   behov   for,   at   der   kan   opnås   sammenhæng,   både   vedrørende   teknik,   data   og

- 8 - forretningsgange, så it -udviklingen baseres på en fælles arkitektur.    Det er derfor nødvendigt, at eksisterende specialløsninger kan omlægges til komponenter eller moduler, som sammen med nye moduler kan levere en række services, som kan indgå i fleksible løsninger. Sådanne fleksible løsninger vil kunne understøtte en lett   ere og mere effektiv arbejdsgang, fordi forvaltningerne  kan  gøre  brug  af  hinandens  systemer  og  data.  Målet  er,  at  data  oprettes  og administreres på en kosteffektiv måde og stilles til rådighed via åbne, kontrollerede grænseflader, hvor andre it-systemer med legal autorisation får adgang til de data og funktioner, de har brug for. Forskellige it-systemer skal kunne udføre opgaver for hinanden, så hver forvaltning ikke skal bruge ressourcer til at udvikle og vedligeholde funktioner, der også findes i andre sy stemer. Det er også dette mål, indkomstregisteret forfølger. 1.2.2. Op- og udbygning af digitale services for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder Et indkomstregister vil endvidere kunne muliggøre opbygning og udbygning af digitale løsninger, som kan lette hverdagen for borgere, virksomheder og offentlige myndigheder. De dele af sagsbehandlingen, der afhænger af oplysninger om indkomst  - og arbejdsomfang kan således i højere grad foregå digitalt Offentlige myndigheders selvbetjeningsløsninger  vil kunne blive forudfyldt med de relevante oplysninger  om  indkomst  og  arbejdsomfang.  Dermed  vil  de  kunne  gøres  mere  attraktive  at anvende for borgerne og virksomhederne. 1.2.3. Regelforenklinger Arbejdet   med   at   fremme   digital   forvaltning   vil   kunne   styrkes,   hvis   oprettelsen   af   et indkomstregister  suppleres  med  yderligere  regelforenklinger  på  udvalgte  områder.  Der  er identificeret 21 ordninger, hvor borgernes indkomst indgår som et kriterium i sagsbehandlingen. I de   21   ordninger   blev   der   benyttet   16   forskellige   indkomstbegreber,   hvilket   illustrerer lovgivningens kompleksitet. Formålet med regelforenklingen vil derfor være at få gjort flere af de offentlige myndigheders ordninger  e-administrerbare.  Det  vurderes,  at  et  indkomstregister  suppleret  med  yderligere regelforenklinger   f.eks.   vil   give   mulighed   for   væsentlige   forenklinger   af   forskuds  -   og selvangivelsessystemet,   lønindeholdelse   og   væsentligt  reducere  administrationen  af  f.eks. boligstøtteordningerne.    Indkomstregistret    vil    derfor    kunne    medvirke    til    at    f remme gennemgribende regelforenklinger.

- 9 - 1.2.4. Bedre kontrol og fair play De offentlige myndigheders kontrolmuligheder vil kunne forbedres som følge af adgangen til opdaterede indkomstoplysninger. Indkomstregistret vil således give mulighed for at opdage  snyd og socialt bedrageri på et b etydeligt tidligere tidspunkt end i dag. Arbejdsdirektoratet anslår, at ca. 1,8 pct. af dagpengeudbetalingerne er såkaldte fejludbetalinger. Da a-kasserne i 2003 udbetalte ca. 22,2 mia. kr. til dagpengemodtagerne, svarer det til, at ca. 400 mio. kr. årligt er fejlu dbetalt. Med de eksisterende kontrolmuligheder er Arbejdsdirektoratet og a- kasserne  i  dag  i  stand  til  at  indhente  ca.  40  pct.  af  de  fejludbetalte  beløb.  Dette  fre mgår  af Økonomistyrelsens rapport ”Digitale løndat a”, 2003. Med udgangspunkt i et indkomstregister vil det fremover være muligt at udføre en væsentlig mere effektiv kontrol af dagpengeudbetalingerne end den stikprøvekontrol, der kan foretages i dag. Registret  vil  på  månedsb  asis  kunne  give  en  indikation  for,  at  der  kan  være  tale  om  en fejludbetaling.  Der  vil  imidlertid  fortsat  være  behov  for  en  manuel  sagsbehandling  for  at undersøge, om der rent faktisk er n oget galt. Indkomstregistret  vil  således  forbedre  mulighederne  for  at  opdage  snyd  og  socialt  bedrag eri væsentligt.  Denne  konklusion  gør  sig  gældende  for  alle  ordni nger,  hvor  indkomstregistrets kontrolmuligheder benyttes. 1.2.5. Statistik Et indkomstregister vil endelig kunne betyde en væsentlig bedre statistikindsamling vedrørende især personaleforhol  d. 1.2.5.1. Beskæftigelsesstatistik De oplysninger, der vil blive indberettet til indkomstregistret, vil gøre det muligt at danne en mere opdateret og en mere præcis beskæftigelsesstatistik, end det er muligt i dag. De første resultater af en sådan beskæ   ftigelsesstatistik vil kunne foreligge i slutningen af 2008. I dag opgøres beskæftigelsesstatistikkerne enten kvartalsvist (f.eks. ATP   -statistikken eller årligt (f.eks. den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik). Den mest benyttede beskæftigelsesstatist  ik er den kvartalsvise ATP-statistik, der udkommer ca. 50 dage efter det relevante kvartals afslutning. Ud   fra   indberetningerne   til   indkomstregistret   vil   det   fremover   være   muligt   at   opgøre beskæftigelsesstatistikken   på   månedsbasis,   ligesom   det   vil   være   mu ligt   at   offentliggøre

- 10 - statistikken betydeligt hurtigere efter måleperiodens afslutning, end det er muligt i dag. Derved opnås en mere tidssvarende beskæftigelsesstatistik, og beskæftigelsesstatistikken vil i højere grad give et billede af den aktuelle udvikling i beskæftigelsen. Med  udgangspunkt  i  indkomstregistret  vil  det  også  være  muligt  at  danne  en  mere  præcis beskæftigelsesstatistik. Den eksisterende ATP  -statistik opgør antallet af fuldtidsbeskæftigede ud fra arbejdsgivernes indbetaling af ATP-bidrag. Disse ATP-bidrag varierer imidlertid for hver medarbejder, alt efter hvilket beskæftigelsesinterval (i timer) den enkelte medarbejder befinder sig i. Således betales der ét ATP-bidrag for lønmodtagere med mellem 9 og 17 timers arbejde om ugen, et andet bidrag for lønmodtagere med mellem 18 og 26 timers arbejde om ugen og et tredje bidrag for lønmodtagere med mere end 27 timers arbejde om ugen. Lønmodtagere med mindre end 9 timers arbejde om ugen inkluderes ikke i beskæftigelsesstatistikken. ATP  -statistikkens arbejdstidsopgørelse for hver enkelt lønmodtager er således kun korrekt inden for et bestemt interval, og personer med mindre end 9 timers arbejde om ugen bliver ikke talt med i statistikken. Da den enkelte lønmodtagers arbejdsomfang (løntimer) skal ind  berettes til indkomstregistret, bliver det muligt at danne en mere præcis beskæftigelsesstatistik (både med hensyn til personer og timer). Med en beskæftigelsesstatistik baseret på oplysningerne i indkomstregistret vil ATP   -statistikken gradvist kunne udfases. 1.2.5.2. Statistikindberetning til Danmarks Statistik Danmarks Statistik indsamler i dag en række indkomst  - og arbejdsrelaterede oplysninger fra virksomhederne.    Dette    gælder    f.eks.    den    årlige    strukturstatistik    og    den    kvartalsvise konjunkturstatistik  vedrørende  lønoplysninger.  Da  indkomstregistret  vil  indeholde  en  række indkomst- og arbejdsrelaterede oplysninger, såsom bruttoindkomst og ATP -bidrag, åbner det mulighed for, at Danmarks Statistik vil kunne trække en del af de indkomst  - og arbejdsrelaterede oplysninger  direkte  fra  indkomstregistret.  Det  sikres  derefter,  at  Danmarks  Statistik  ikke efterspørger  indkomst -  og  arbejdsrelaterede  oplysninger,  som  virksomhederne  allerede  har indberettet til indkomstregistret. På denne måde vil en indberetning til   indkomstregistret samtidig være en indberetning til Danmarks Statistik. Danmarks  Statistik  vil  dog  fortsat  skulle  indhente  en  række  indkomst  -  og  arbejdsrelaterede oplysninger direkte fra lønbureauer, mellemstore og store virksomheder, men omfanget vil vær   e lidt mindre end i dag. 2. Gældende regler

- 11 - 2.1. Indberetnings- og oplysningspligter Indberetning til indkomstregisteret erstatter en række indberetnings  - og oplysningspligter, som i dag  findes  i  anden  lovgivning.  Dette  følger  af  princippet  om,  at  de  da ta,  som  indberettes  til indkomstregisteret,  alene  skal  indberettes  til  dette.  De  myndigheder  mv.,  som  anvender  de pågældende oplysninger, skal herefter anvende oplysningerne i indkomstregisteret. I det følgende gennemgås en række indberetnings - og oplysningsforpligtelse, som påvirkes af etableringen af indkomstregisteret. 2.1.1. Skatteministeriets område På   Skatteministeriets   område   indhentes   oplysninger   fra   arbejdsgivere   m.fl.   til   brug   for skatteligning-  og  beregning  samt  til  kontrolformål.  Følgende  lov  e  påvirkes  som  følge  af eIndkomst: Skattekontrolloven Kildeskatteloven Arbejdsmarkedsfondsloven ATP-loven Lov om Det Fælles Lønindeholdelsessystem Skattekontrolloven Den årlige oplysningsseddel: Oplysningspligtige virksomheder skal hvert år senest den 2 0. januar indberette oplysninger om løn, honorarer, pensioner m.m. til brug ved skatteligningen og skatteberegningen. Indberetningen skal gives til de statslige told- og skattemyndigheder. Hjemmel og bestemmelser findes i lovens §§ 7, 7A, 7B, 7C, 7D, 7J og 9A. Kildeskatteloven Den månedlige indberetning af medarbejdernes CPR -nummer: Virksomheder, der udbetaler A-indkomst, skal senest samtidig med angivelse af A-skat og bidrag indsende oplysninger om personer, der modtager A-indkomst i A-skatteperioden, den såkaldte MIA-indberetning. Udbetales der ikke A-indkomst, skal der indsendes nul-indberetning. Hjemmel findes i lovens § 57 og i § 28 A i bekendtgørelse om opkrævning af indkomstskat og kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv.

- 12 - Kildeskatteloven, Arbejdsmarkedsfondsloven, ATP -loven og lov om Det Fælles lønindeholdelsesregister Den månedlige A -skatteangivelse: Når  en  virksomhed  er  registret  som  arbejdsgiver  i  Erhvervssystemet,  skal  der  indsendes  en månedlig angivelse vedrørende indeholdt   A-skat, og AM-bidrag. Hvis en virksomhed en måned ikke har lønudbetaling, skal der indsendes en nul -angivelse. Hjemmel til angivelse findes i KSL § 57 og AMBL § 13. De nærmere bestemmelser vedrørende angivelse findes i opkrævningsloven. Den månedlige angi velse skal ligeledes indeholde oplysninger om indeholdt SP-bidrag, der dog er suspenderet frem til og med indkomståret 2007. Hjemlen hertil findes i ATP -loven § 17 F. Lønindeholdelse: Ved indbetaling til Det Fælles Lønindeholdelsesregister af beløb, som er indeholdt efter reglerne om lønindeholdelse, skal den indeholdelsespligtige give skriftlig meddelelse om navn, adresse og personnummer på skyldneren samt om størrelsen af det indeholdte beløb. Dette følger af § 33 i bekendtgørelse nr. 852 af 15. oktober  2003 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. Endvidere skal den indeholdelsespligtige give meddelelse til Det Fælles Lønindeholdelsesregister, hvis skyldneren ikke er ansat hos den pågældende, eller s   kyldneres ansættelse hos den pågældende ophører. 2.1.2. Beskæftigelsesministeriets område. På Beskæftigelsesministeriets område indhentes oplysninger fra arbejdsgivere m.fl. til brug for administrationen af: - Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. - Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - Lov om aktiv socialpolitik - Lov om fleksydelse - Lov om delpension - Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension - Lov om arbejdsskadesikring. - Lov om Lønmodtagernes Garantifond - Ferieloven Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Administrationen af arbejdsløshedsforsikringsloven sker i dag som u dgangspunkt på grundlag af medlemmets  egne  oplysninger  om  bl.a.  lønin dtægt,  arbejdstid  og  arbejdsperioder,  f.eks.  ved

- 13 - fremlæggelse af lønsedler, a   nsættelseskontrakt mv. Med hjemmel i lovens § 91 kan der imidlertid indhentes oplysninger fra arbejdsgivere bl.a. om hvilke lønmodtagere, pågældende har beskæftiget, og hvilken løn der er udbetalt inden for et nærmere angivet tidspunkt, om årsagen til a   -kassemedlemmers arbejdsophør samt om udbetaling af  dagpengegodtgørelser  (G -dage).  Oplysningerne  kan  indhentes  af  Arbejdsdirektoratet  og Arbejdsmarkedets  Ankenævn  samt    –   for  så  vidt  angår  egne  medlemmer   –  af  vedkom   mende arbejdsløshedskasse. Skønsmæssigt indhentes 80   -90.000 arbejdsgivererklæringer årligt,    navnlig vedrørende løn og arbejdstid. Arbejdsgiverne afgiver oplysningerne på papirbaserede blanketter. En del af disse vil blive erstatttet af oplysninger fra indkomstregisteret. Arbejdsdirektoratet  og  Arbejdsmarkedets  Ankenævn  kan  indhente  oplys  ninger  om  bestemte ydelsesmodtageres   pensionsforhold   mv.   hos   pensionskasser,   livsforsikringsselskaber   og pengeinstitutter.    Oplysninger    om    skattepligtige   udbetalinger   af   pensioner   vil   indgå   i indkomstregisteret, og der vil derfor blive brug for færre henvendels  er til pensionskasser m.fl. Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Med hjemmel i lovens § 26, stk. 3, er der i bekendtgørelsen om dagpenge ved sygdom eller fødsel fastsat regler om arbejdsgiverens anmeldelse af refusionskrav samt anmeldelse af sygefravær  . I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel er der ikke hjemmel til at in dhente oplysninger om indkomst og arbejdsomfang. Regler herom er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Ved anmeldelse af refusionskrav samt anmeldelse af sygefravær skal arbejdsgiveren udfylde en blanket. Arbejdsgiveren skal blandt andet udfylde oplysninger om ansættelsesperiode, arbejdstid pr. dag, evt. oplysninger om varierende arbejdstid, holdskifte mv. Endvidere oplysninger om løn (der medregnes ikke ekstraordinært overarbejde, feriepenge, ATP, pensionsbidrag og lign., og endvidere skal arbejdsmarkedsbidrag fratrækkes), samt om der er søgnehelligdagsordning. KL har skønnet, at arbejdsgiverne i dag udfylder lønoplysninger (i større eller mindre om   fang) på i alt ca. 1.433.000 blanketter vedr. sygedagpenge årligt samt i alt ca. 331.000 blanketter vedr. barseldagpenge årligt. For  at  kunne  benytte  oplysningerne  fra  eIndkomst  i  forbindelse  med  anmodningerne  om refusionskrav  samt  anmeldelse  af  sygefravær  vil  det  kræve  grundlæggende  ændringer  af beregningsreglerne for dagpenge ved sygdom eller fødsel. Der vil på sygedagpengeområdet blive

- 14 - iværksat  analyser  for  at  få  klarlagt,  hvilke  beregningsregler der kan opstilles på baggrund af oplysningerne i indkomstregisteret. Lov om aktiv socialpolitik Der   er   hidtil   ikke   indberettet   oplysninger   om   indkomst-   og   arbejdsomfang   til   brug   for administrationen af lov om aktiv socialpolitik, men kommunerne indhenter oplysninger, herunder fra borgerne selv, til brug for beregningen af ret til hjælp samt til brug for beregning af ydelser, fradrag i ydelser og kontrol. Lov om fleksydelse Efter  lovens  §  34  kan  Arbejdsdirektoratet  indhente  oplysninger  fra  arbejdsgiveren,  som  er nødvendige for at behandle en sag om fleksydelse . Lov om delpension Kommunerne administrerer lov om delpension. Ved beregningen af delpension anvendes oplysninger om arbejdstid. Reglerne om indhentelse af disse  oplysninger  er  fastsat  i  lov  om  retssikkerhed  og  administration  på  det  sociale  område. Oplysningerne  anvendes  til  at  fastsætte  arbejdstidsnedsættelsen  og  dermed  beregningen  af delpensionens størrelse. Lov om Arbejdsmarkedets Tillægpension   - Indbetaling og indberetning af ATP-bidrag Regler om indbetaling og indberetning af ATP-bidrag fremgår af  ATP-loven, og de nærmere regler for beregning, indbetaling og indberetning af ATP-bidrag er fastsat i bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2005 om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Herudover gælder der særlige regler for indbetaling og indberetning af ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster, hvilket er fastsat i en række bekendtgørelse med hjemmel i særlovgivning. Arbejdsgiverne   beregner   og   indeholder   lønmo dtagernes   andel   af   ATP-bidraget  ved  hver lønudbetaling og foretager kvartalsvis indbetaling af  det samlede ATP-bidrag (lønmodtager - og arbejdsgiverandel) for virksomhedens ansatte. Endelig skal virksomhederne én gang årligt indberette til told- og skatteforvaltningen, hvor meget der er indbetalt i ATP-bidrag (samlede årlige bidrag og bidragssats)  for hver medarbejder (cpr.nr.) på de årlige oplysningssedler med oplysninger om beskæftigelsesåret. De få arbejdsgivere, der ikke skal indsende oplysningssedler til told- og skatteforvaltningen, indberetter oplysningerne på en   særlig   blanket,   der   in  dsendes   direkte   til   ATP,   hvorefter   disse   behandles   manuelt   i lønmodtagersyst emet   (gælder   f.eks.   beskæftiget  hushjælp  og  danske  lønmodtagere  under udenlandsk virksomhed).

- 15 - Told- og skatteforvaltningen opsamler indberetningsdata og leverer dem til ATP i en hovedkø rsel primo året efter indberetningsåret og stiller endv  idere en række kontroldata til rådighed for ATP. Reglerne om arbejdsgivernes årlige indberetning vil skulle ændres, da lovforslaget indebærer, at arbejdsgiverne skal indberette ATP-bidraget til indkomstregisteret på månedlig basis.        Op mod 75 pct. af arbejdsgiverne anvender maskinelle løsninger til lønadministration, herunder lønserv icebureauer eller egne lønsystemer til indbetaling og indberetning af ATP -bidrag. Det forudsættes, at lønserviceb   ureauer mv. fortsat som hidtil leverer oplysninger for de arbejdsgivere, der er tilsluttet her. De  øvrige  arbejdsgivere,  der  ikke  anvender  lønservicebureauer  eller  Informationsservice, foretager manuel indbetaling og indberetning. Det samlede ATP-bidrag, der er indbetalt af forskellige overførselsindkomster (ydelser ved fravær fra   arbejdsmarkedet),   indberettes   også   en   gang   årligt   for   den   enkelte   ydelsesmodtager. Indberetningen   sker   på   den   årlige   oplysningsseddel   til   told  -   og   skatteforvaltningen,   der viseresender oplysningerne til ATP. Reglerne om indberetning af ATP-bidrag af forskellige overførselsindkomster vil ligeledes skulle ændres, da indberetningen heraf ligeledes vil skulle ske månedsvis til eIndkomst. Lov om arbejdsskadesikring Tilkendelse af erstatning efter lov om arbejdsskadesikring sker i dag på grundlag af oplysninger om blandt andet lønindtægt, a   rbejdstid og arbejdsperioder fra den tilskadekomne selv, fra dennes arbejdsgiver  og  fra  skattevæs  enet.  Oplysningerne  indhentes  hovedsageligt  i  papirform,  og dokumenteres ved lønsedler, år  sopgørelser og selvangivelser. Oplysningerne indhentes fra den tilskadekomne på grundlag af dennes samtykke. Med hjemmel i lovens § 37 kan der tillige indhentes oplysninger fra arbejdsgiveren om, hvilken løn der er  eller ville være blevet udbetalt i en nærmere angiven periode og om årsagen til den tilskad ekomnes arbejdsophør. Op lysningerne kan indhentes af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen. Lov om Lønmodtagernes garantifond Efter loven skal offentlige myndigheder, arbejdsgivere og faglige organisationer efter anmodning give fonden oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling fra fonden. Direkte  adgang  til  oplysningerne  i  indkomstregistret  vil  i  vidt  omfang  kunne  erstatte  en

- 16 - anmodning  til  arbejdsgiver  og  lønmodtager.  Dette  forudsætter,  at  oplysni   ngerne  svarer  til oplysningerne på en lønseddel. I mo  dsat fald vil LG fortsat kunne kræve indsendelse af lønsedler fra lønmodtag eren. Ferieloven Efter  lovens  §  43  kan  direktøren  for  Arbejdsdirektoratet   indhente  oplysninger  til  brug  for administrationen af denne lov fra lønmodtagere og arbejdsgivere og disses organisationer, andre offentlige myndigheder, arbejdsløshedskasser, Lønmodtagernes Garantifond, Arbejdsmarkedets Tillægspension,  den,  der  administr  erer  beløb  omfattet  af  §  36,  stk. 3,  og  Arbejdsmarkedets Feriefond, herunder i elektronisk form, 1)   om, hvilke personer der har været ansat hos en arbejdsgiver, 2)   om, hos hvilke arbejdsgivere en person har været ansat, 3)   om, i hvilke perioder en person har holdt ferie, 4)   om, hvornår en person er ophørt hos en arbejdsgiver, 5)   om, i hvilken periode og i hvilket omfang en person har været beskæftiget, 6)   om, hvilken løn der er udbetalt til en person, 7)   om, hvilke offentlige ydelser der er udbetalt til en person, 8)   om feriegodtgørelse, der ikke er hævet, eller løn under ferie eller ferietillæg, der ikke er udbetalt, herunder udbetalinger efter §§ 34 a eller 34 b, 9)   om meddelelser af betydning for opkrævning og kontrol med indbetaling til FerieKonto, 10) om meddelelser af betydning for kontrol med udbetaling af feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, jf. §§   34 a eller 34 b, herunder personers skriftlige erklæringer, og 11) om regnskabsoplysninger mv. af betydning for kontrol med den, der administrerer beløb omfattet af § 36, stk. 3. 2.1.3. Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Lov om social service Vedr. fripladstilskud i dagtilbud og klubtilbud til børn og unge Der er ikke hjemmel i lov om social service til at indhente oplysninger om indkomst.  Regler herom er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11, stk. 2. Det er kommunerne, der administrerer reglerne om optagelse og forældrenes egenbetaling for plads i dagtilbud   og   klubtilbud,   herunder   bestemmelserne   om   fripladstilskud   af   økonomiske   og socialpædagogiske grunde. Borgeren har pligt til at give oplysninger om indkomstforhold som grundlag for beregning af fripladstilskud. Lov om børnetilskud og forskudsvisudbetaling af børnebidrag I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetal ing af børnebidrag anvendes indtægtsoplysninger til at nedsætte det særlige børnetilskud til pensionister, jf. lovens § 4, stk. 6, samt til at nedsætte

- 17 - børneti lskuddet til uddannelsessø Kommunerne kan efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område   indhente   indtægtsoplysninger   til   brug   for   beregning   af   disse   nedsættelser   af børnetilskuddene. 2.1.4. Indenrigs- og Sundhedsministeriets område Efter lov om kommunal indkomstskat er bestyrelser for selskaber mv. forpligtet til at afgive de oplysninger, som er nødvendige for fordeling af selskabsskat mv., hvis oplysningerne ikke har kunnet skaffes efter anmodning til told- og skatteforvaltningen. De oplysninger, der er tale om, er hovedsageligt oplysninger om lønsummens fordeling på beskæftigede i de enkelte kommuner. 2.1.5. Integrationsministeriets område Integrationsloven Efter     integrationsloven     udbetales     introduktionsydelse     til     udlændinge,     der     tilbydes introduktionsprogram, i op til tre år, og som i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Ved beregning af  ydelsen  skal  den  kommunale  forvaltning  tage hensyn til eventuel lønindkomst eller andre indtægter, som den pågældende udlænding måtte oppebære. Administrationen af loven finder i dag som udgangspunkt sted på grundlag af udlændingens egne oplysninger om bl.a. egne og en eventuel ægtefælles arbejdstimer, lønindtægter samt løbende pensions - og forsikringsordninger, jf. integrationslovens § 49. Efter integrationslovens § 50, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen dog – som udgangspunkt med udlændingens   samtykke     –   forlange,   at   personer,   myndigheder   mv.   der   har   kendskab   til forholdene, giver oplysninger, der må anses for nødvendige ved behandlingen af sager om ydelser efter integrationslovens kapitel 4-6. Kan samtykke ikke opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke, jf. integrationslovens § 50, stk. 2. Efter  integrationslovens  §  50,  stk.  5,  kan  en  kommunalbestyrelse  endvidere  kræve  at  få oplysninger  om  økonomiske  forhold  i  elektronis k  form  fra  andre  offentlige  myndigheder  og arbejdsløshedskasser.  Oplysningerne  kan  indhentes,  selv  om  den  person,  som  oplysningerne vedrører,   ikke   bor   i   den   kommune   eller   amtskommune,   som   indhenter   oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning eller til brug for kontrol. Repatrieringsloven

- 18 - Efter repatrieringsloven kan kommunalbestyrelsen efter ansøgning yde en løbende, måne   dlig reintegrationsbistand i 5 år til visse udlændinge, som øns ker at vende tilbage til hjemlandet, og som ikke har midler, der kan dække behovet for reintegrationsb  istand. Ved    vurderingen    af    om    en    udlænding    har    midler,    som    kan    dække    behovet    for reintegrationsbistand  tages  både  formue  og  løbende  indtægter  i  betragtni ng.  Pension,  der medtages ved repatriering fradrages i reintegrationsbistanden. Administrationen af loven finder i dag som udgangspunkt sted på grundlag af udlændingens egne oplysninger. 2.1.6. Socialministeriet område Den sociale lovgivning indeholder ikke regler om indberetninger fra arbejdsgivere m.fl. Derimod er der regler om hvilke personer mv., som myndigheden kan forlange at få oplysninger fra. Reglerne   om   indhentelse   af   oplysninger,   herunder   borgernes   oplysningspligt   findes   på Socialministeriets  område,  primært  i  lov  om  retssikkerhed  og  admin   istration  på  det  sociale område (lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004), §§ 10  -12a. Loven omfatter også lovgivning, der administreres af Beskæftigelse  sministeriet samt Familie- og Forbrugerministeriet. Lovens anvendelsesområde er beskrevet i § 1 i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område (bekendtg ø Efter lovens § 11 har den, der ansøger om eller får hjælp, pligt til at give nø dvendige oplysninger. Efter § 11a kan myndigheden – med samtykke fra den der får eller søger om hjælp –  forlange at få nødvendige oplysninger om pågælde nde fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspe  rsoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige. Efter §11a, stk. 2, kan myndigheden –  uden samtykke – til brug for behandli   ngen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oply  sninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om   eller   får   hjælp,   og   dennes   ægtefæ lle,   fra   andre   offentlige   myndigheder   og   fra arbejdsløshed skasser. 2.1.7. Undervisningsministeriets område

- 19 - På  Under visningsministeriets  område  indhentes  oplysninger  fra  arbejdsgivere,  modtagere  af uddannelsesstøtte  og  deres  forældre,  modtagere  af  voksenuddannelsesstøtte,  godtgørelse  ved deltagelse   i   erhvervsrettet   voksen-   og   efteruddannelse,   elevstøtte   og   bonus   til   ele ver   i ungdomsuddannelse med lønnet praktik til brug for administrationen af Lov om statens uddannelsesstøtte Lov om statens voksenuddannelsesstøtte Lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen - og efteruddannelse Lov  om  folkehøjskoler,  efter skoler,  husholdningsskoler  og  håndarbejdsskoler  (frie kostskoler) Lov om arbejdsgivernes elevrefusion (AER) Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik Lov om statens uddannelsesstøtte Administrationen af SU-loven er allerede i meget væ  sentligt omfang digitaliseret. Det gælder også  indhen tning  af  indkomstoplysninger.  Det  er  kun  i  undtagelsestilfælde,  der  indhentes oplysninger fra de uddannelsessøgende eller deres forældre. SUstyrelsen indhenter blandt andet følgende oplysninger: Uddannelsessøgende på 18 og 19 år, som er i gang med en ungdomsuddannelse, får et tillæg til deres  grundstipendium,  hvis  forældrenes  samlede  indkomstgrundlag  på  grundlag  af  deres indkomst  i  det  andet  kalenderår  forud  for  støtteåret  ikke  overstiger  et  vist  beløb. Tillægget gradueres over en indkomstskala. Indkomstgrundlaget  er  defineret  i  lovens  §  26  og  vil  ikke  kunne  beregnes  på  grundlag  af oplysninger fra indkomstregisteret. SUstyrelsen får i dag indkomstgrundlaget leveret fra registre i told- og skatteforvaltningen. Indhentningen af disse oplysninger er derfor allerede næsten 100 pct. digitaliseret, idet kun oplysninger om udenlandske indkomster ikke kan leveres. Efter lovens § 25, stk. 8, nr. 4, kan indkomstgrundlaget fraviges, når forældrenes indkomst er faldet væsen  tligt. Den uddannelsessøgende skal søge herom, og i den forbindelse indsende sine forældres forskudsopg  ø er gået ned i indkomst. I den udstrækning, at forældrene er lønmod tagere, vil SUstyrelsen kunne anvende løn - oplysningerne fra indkomstregisteret til belysning af forældrenes aktuelle indkomstforhold. Det drejer sig om ca. 1.000-1.500 sager årligt.

- 20 - Uddannelsessøgende, som ikke er danske statsborgere, kan efter lovens §  2, i visse tilfælde i støttemæ   ssig henseende ligestilles med danske statsborgere. I nogle situationer vil disse uddannelsessøgende skulle dokumentere at have eller at have haft   erhvervsarbejde   i   Danmark   i   en   bestemt   periode.   Ansøgningen   skal   derfor   vedl ægges arbejdsgivererklæringer, ko  ntrakter eller lønsedler, der dækker hele perioden. SUstyrelsen vil i et vist omfang i stedet kunne anvende oplysninger fra indkomstregisteret. Det drejer sig om ca. 1.500 – 2.000 sager årligt. Efter lovens § 28 udbetales uddannelsesstøtten med foreløbige beløb i støtteåret og tildeles med endelige beløb efter støtteårets afslutning. Det sker efter lovens § 30, stk.1, med udgangspunkt i blandt andet den uddannelsessøgendes egenindkomst og studieforhold. Egenindkomsten  er  defineret  i  lovens  §  23  og  vil  ikke  kunne  beregnes  på  grundlag  af oplysningerne i indkomstregisteret. SUstyrelsen får i dag egenindkomstoplysningerne leveret fra registre i told- og skatteforvaltningen. Indhentningen af disse oplysninger er allerede 100 pct. digitaliseret. SUstyrelsen anmoder i forbindelse med den endelige tildeling i enkeltsager, blandt andet ved henvendelser og ankesager mv. den uddannelsessøgende, om dokumentation for indkomstforhold, herunder  lønsedler  og  lignende.  SUstyrelsen  vil  i  e t  vist  omfang  i  stedet  kunne  anvende oplysninger fra indkomstregisteret. Det drejer sig højst om et par hundrede sager årligt. Administrationen af forrentning og tilbagebetaling af studiegæld i form af studielån, slutlån og statslån, jf. lovens §§ 33 -35, samt krav om tilbagebetaling af for meget modtaget støtte, jf. lovens §    31,    varetages    i    henhold    til    aftale    mellem    Økonomistyrelsen    og    SUstyrelsen    af Økonomistyrelsen. Økonomistyrelsen anmoder i enkeltsager blandt andet i forbindelse med afgørelse om udsky   delse af tilbagebetalingen og i klagesager mv. debitorerne om oplysninger, der kan stilles til rådighed fra indkomstregisteret. Det drejer sig højst om et par hundrede sager årligt. Lov om statens voksenuddannelsesstøtte Administration  af  statens  voksenuddannelsesstøtte  (SVU)  sker  i  dag  som  udgangspunkt  på grundlag af ansøgerens egne oplysninger om bl.a. uddannelsesbaggrund og beskæftigelsesforhold, herunder oplysninger om orlov og fravær fra arbejdet på grund af uddannelse. Oplysningerne indhentes via et ansøgningsskema. Der indhentes ikke umiddelbart oplysninger fra hverken de uddannelsessøgende eller deres arbejdsgivere, der med fordel vil kunne stilles til rådighed fra

- 21 - indkomstregisteret med henblik på tildeling af SVU. Lov om godtgørelse ved deltagel se i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Administration af godtgørelsen ved deltagelse i erhvervsrettet voksen - og efteruddannelse (VEU) sker   i   dag   som   udgangspunkt   på   grundlag   af   ansøgerens   egne   oplysninger   om   bl.a. uddannelsesbaggrund og beskæft  igelsesforhold, herunder oplysninger om fravær fra arbejdet på grund  af  uddannelse.  Oplysningerne  indhentes  via  et  ansøgningsskema.  Der  indhentes  ikke oplysninger fra hverken de uddannelsessøgende eller deres arbejdsgivere, der umiddelbart vil kunne stilles til rådighed fra indkomstregisteret. Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) Efter lovens § 30 yder staten en indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af egenbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Til brug for denne beregning kan Styrelsen for Statens Udannelsesstøtte (SUstyrelsen) efter anmodning fra efterskolen indhente oplysninger om indkomstgrundlaget fra told- og skatteforvaltningen til beregning af det ugentlige støttebel øb. Indkomstgrundlaget  er  defineret  i  lovens  §  32  og  vil  ikke  kunne  beregnes  på  grundlag  af oplysninger i indkomstregistret. SUstyrelsen får i dag indkomstgrundlaget leveret fra registre i told og skatteforvaltningen. Administrationen af denne bestemmelse er derfor i meget væsentlig grad digitaliseret. Det er kun i tilfælde, hvor SU styrelsen ikke kan få oplysninger fra told   - og skatteforvaltningen, at der indhentes oplysninger fra eleven selv eller dennes forældre. Lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion AER opkræver bidrag hos alle ATP -pligtige arbejdsgivere til finansiering af en række ydelser til arbejdsgivere  og  elever,  primært  udbetaling  af  lønrefusion  til  arbejdsgivere  under  elevernes skoleophold.  De  nærmere  regler  er  fastsat  i  loven  og  bekendtgørelsen om  Arbejdsgivernes Elevrefusion. Fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), der administrerer AER, indhenter AER elektronisk oplysninger til identifikation af arbejdsgivere og ansatte, herunder elever, i form af CVR-/SE- numre  og  CPR-numre.  Oplysningerne  anvendes  til  den  løbende  administration  af  AER’s bidragsopkrævnings  - og udbetalingsopgaver. Fra  ATP  indhenter  AER  endvidere  elektronisk  oplysninger  om  de  bidrag,  arbejdsgiverne kvartalsvist indbetaler til ATP. Oplysningerne anvendes til beregning af arbejdsgivernes AER- bidrag.  Efter  §  4  i  bekendtgørelsen  om  Arbejdsgivernes  Elevrefusion  beregnes  og  opkræves arbejdsgivernes bidrag til AER kvartalsvis af AER på grundlag af de samlede bidrag til ATP, som er modtaget fra arbejdsgiveren i forudgående 3 -måneders p erioder.

- 22 - Fra ATP indhenter AER endvidere elektronisk oplysninger om arbejdsgivernes årsindberetning til told- og skatteforvaltningen af de indbetalte ATP-bidrag for den enkelte lønmodtager og den anvendte sats (A-, B- eller C-sats). Oplysningerne anvendes til regulering af AER-bidraget for de arbejdsgivere, der indbetaler ATP-bidrag med flere satser. For disse arbejdsgivere sker der ifølge AER - bekendtgørelsens § 5 en f oreløbig beregning af AER -bidraget på grundlag af en fordeling af arbejdsgiverens indbetalte ATP-bidrag efter samme forhold mellem de tre bidragssatser som i den senest modtagne årlige indberetning til told - og skatteforvaltningen. Når AER i febr uar/marts året efter  har modtaget ATP-indberetningerne til told- og skatteforvaltinngen vedrørende   et givet bidragsår, foret ages i slutningen af året en efterfølgende regulering af arbejdsgiverens bidrag, som kan resultere i enten en efterbetaling eller en tilbagebetaling. Fra  Undervisningsministeriets  Easy-P  system  modtager  AER  elektronisk  oplysninger  om indgåede  udda nnelsesaftaler  (oplysninger  om  elever  og  praktiksteder,  uddannelseskoder  og uddannelsesperioder) i henhold til lov om erhvervsuddannelser. Oplysningerne suppleres med oplysninger, der indhentes direkte fra skolerne, arbejdsgiverne og eventuelt også fra eleverne, primært  om  indgåede  uddannelsesaftaler  uden  for  e   rhvervsuddannelsesloven.  Oplysningerne anvendes  til  AER’s  administration  af  de  forskellige  udbetalingsopgaver,  først  og  fremmest lønrefusionsudbetalingerne og til administrationen af  arbejdsgivernes AER-bidragsfritagelse for elever. Disse oplysninger kan næppe erstattes af oplysninger i eIndkomstregisteret. Fra arbejdsgivere og elever indhentes i ikke-elektronisk form oplysninger om elevlønninger, der blandt andet anvendes til AER’s vurdering af, om en arbejdsgiver er berettiget til lønrefusion med den  særlige  sats  for  voksenelever.  Ifølge  AER   -bekendtgørelsens  §  6  ydes  lønrefusion  med voksensatsen, hvis eleven er fyldt 25 år ved uddannelsesaftalens begyndelse og modtager en løn, der mindst svarer til den laveste løn for en ikke -faglært arbejder inden for området. Lov om bonus til elever i ungdomsuddannelse med lønnet praktik I følge bonusloven udbetaler Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER) på statens vegne bonus til elever, der er under erhvervsuddannelse, landbrugets grunduddannelse, grundlæggende social  - og sundhedsuddannelser,  til  elever  i  de  sidestillede  uddannelser  (erhvervsfisker-  og  farmako- nomuddannelsen) samt til elever i skolepraktik efter lov om erhvervsuddannelser. Der  ydes  ikke  bonus  til  elever,  for  hvilken  arbejdsgiveren  er  berettiget  til  lønrefusion  med voksensatsen. AER indhenter derfor i dag en række oplysninger til belysning af, om betingelserne for   lønrefusion   med   voksensatsen   er   opfyldt,   jf.   ovenfor.   Det   er   ikke  en  bet ingelse,  at arbejdsgiveren rent faktisk modtager lø nrefusion med voksensatsen. Oplysningerne indhentes dels med udgangspunkt i elevens uddannelseskode og oplysningerne om lønniveauet i de enkelte uddannelser, dels ved indhentelse af skriftlig dokumentation fra arbejdsgiver/elev om elevens løn kombineret med oplysninger om elevens alder.

- 23 - 2.2. Anvendelse af indberettede oplysninger De data, som er nævnt i afsnit 2.1, anvendes til administration af en række regler fordelt på flere ministeriers  områder.  Det   er  dermed  de  områder,  hvor  data  fra  indkomstregisteret  kan  få betydning. I  det  følgende  gennemgås  de  regler,  hvor  der  i  dag  anvendes  data,  som  kommer  til  indgå  i indkomstregisteret. 2.2.1. Skatteministeriets område På   skatteministeriets   område   anvendes oplysninger   om   borgernes   indkomstforhold   til skatteligningen og skatteberegningen samt til kontrolformål. Den månedlige angivelse anvendes til opkrævning af virksomhedernes indeholdte A   -skatte- og arbejdsmarkedsbidrag.  Manglende indbetaling resulterer i udsendelse af en opkrævning. Oplysningerne  fra  den  årlige  oplysningsseddel  anvendes  som  hovedformål  til  dannelse  af selvangivelser  og  årsopgørelser.  Endvidere  danner  oplysningerne  grundlag  for  dannelse  af borgernes forskudsregistrering. Derudover   anvendes   oplysninger   fra   oplysningssedlen   til   kontrolformål.   Til   kontrol   af virksomhedernes indeholdelse og betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag sammenholdes de månedlige angivelser heraf med de årlige oplysninger fra oplysningssedlerne om A  -indkomst, A- skat mv. pr. lønmodtager. Ved årsdifferencer pålægges virksomheden korrektion af differencerne. De månedlige oplysninger om medarbejdernes CPR -numre (MIA-oplysninger) anvendes primært til  kontrolformål  i  forbindelse  med  udbetaling  af  sociale  ydelser  og  d agpengeudbetalinger. Oplysningerne  videresendes  til  de  sociale  myndigheder  og  Arbejdsdirektoratet.  Told-  og skatteforvaltningen anvender oplysningerne i forbindelse med arbejdsgiverkontrol. Oplysningerne  om  identiteten  af  skyldneren  og  det  lønindeholdte  b eløb  samt  om  ophør  af skyldnerens  ansættelsesforhold  i  forbindelse  med  lønindeholdelse  anvendes  af  Det  Fælles Lønindeholdelsesregister  til  kontrol  af  virksomhedernes  indeholdelse  og  betaling  samt  med henblik på at kunne sikre sig, at den rigtige arbejdsgiv er pålægges at foretage lønindeholdelse. 2.2.2. Beskæftigelsesministeriets område

- 24 - Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. De  indhentede  oplysninger  om  beskæftigelsesperioder,  løntimer  og  indtægter  an vendes  som grundlag for afgørelser om medlemmernes ret til  ydelser efter loven, udmåling af ydelsernes størrelse og varighed, til brug ved behandling af ankesager samt som grundlag for Arbejdsdirek to- ratets tilsyn med a-kasserne og deres medlemmer. Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel Oplysningerne om ansæt  telsesforhold samt løn anvendes ved opgørelsen af beskæftigelses kravet for   lønmodtagerens   ret   til   dagpenge   ved  sygdom  eller  fødsel,  samt  ved  beregningen  af dagpengenes størrelse. Lov om aktiv socialpolitik Der er hidtil ikke indberettet oplysninger om indkomst- og arbejdsomfang i forbindelse med ydelser efter lov om aktiv socialpolitik,  men kommunerne indhenter oplysninger, herunder fra borgerne selv, til brug for beregning af ydelser, fradrag i ydelser og kontrol. Lov om fleksydelse Oplysningerne  anvendes  bl.a.  i  forbindelse  med  beregning  af  fleksydelsens  størrelse samt til kontrol af, at ydelsen er udbetalt med rette. Lov om delpension Oplysningerne  anvendes  til  at  fastsætte  arbejdstidsnedsættelsen  og  dermed  beregningen  af delpensionens størrelse. ATP-loven Indberetning til ATP Oplysningerne  fra  told-  og  skatteforvaltningen  om  indbetalte  ATP-bidrag  på  CPR -niveau overføres  elektronisk  til  ATP  i  det  følgende  år  ved  en  h   ovedkø rsel  omkring  1.  marts  samt supplerende kørsler over resten af året. Ved disse   overførsler modtager ATP også oplysning om indberettet A-indkomst for hver lønmo dtager fordelt pr. CVR-nr./SE-nr. Oplysningerne fra told- og skatteforvaltningen kan kun leveres årsvis, og der fi ndes ingen andre kilder, som løbende indsamler lignende data. Når  de  årlige  indberetningsoplysninger  (hovedkørslen)  fra  told   -  og  skatteforvaltningen  er modtaget,  godskrives  ATP-bidraget  for  hver  enkelt  lønmo dtager  som  en  rettighed  i  ATPs pensionssystem. Kontrol med ATP-indbetalinger