Kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse, der indeholdt detaljerede undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU. Undersøgelserne viste, at medlemsstaternes forskellige skattesystemer udgør en væsentlig hindring for etablering af effektive erhvervsstrukturer og er årsag til væsentlige meromkostninger til revisorer, advokater og administration.
Siden da har det været Kommissionens mål at få gennemført regler om en fælles selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base – kaldet CCCTB) for selskaber i EU. Indførelsen af CCCTB betragtes af Kommissionen som et vigtigt bidrag til at opfylde de mål, som er fastsat i Lissabon-strategien.
Det er Kommissionens opfattelse, at etableringen af CCCTB er den eneste mÃ¥de, man kan fjerne de skattemæssige barrierer for selskaber, der opererer i flere medlemslande. Kommissionen har dog sideløbende arbejdet med et andet initiativ, der ogsÃ¥ er beskrevet i selskabsskattemeddelelsen fra 2001; etableringen af et pilotordning med â€Home State Taxationâ€.
1. CCCTB
Hovedprincippet i CCCTB er, at selskaber/koncerner i EU får opgjort den skattepligtige selskabsindkomst i henhold til ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på f.eks. koncernens omsætningsandele i de respektive lande). Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.
Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, som ændres. Hver medlemsstat vil fortsat kunne bestemme skattesatsen for den del af koncernens skattepligtige indkomst, som tilfalder den.
En harmoniseret skattebase og en fordelingsnøgle for det samlede overskud skal reducere de administrative byrder for selskaber med grænseoverskridende investeringer inden for EU – og dermed medføre besparelser på rådgivning og administration. Ét sæt skatteregler vil også medføre, at det bliver lettere at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer, og det vil i stor udstrækning forhindre dobbeltbeskatning inden for EU.
En samlet opgørelse af selskabers overskud vil også afskaffe problemer med hensyn til, hvorvidt der skal gives fradrag for udenlandske underskud. Et sådant fradrag ligger implicit i forslaget om én samlet opgørelse af overskud og underskud på EU-basis.
Endelig vil fælles regler for skattebasen (i hvert fald i teorien) fjerne problemerne med â€transfer pricing†(interne afregningspriser mellem koncernforbundne selskaber) inden for EU. Imidlertid vil tilsvarende skattekontrolmæssige problemer i stedet kunne opstÃ¥ vedrørende fordelingen af overskuddet. Det skyldes, at selskaberne vil have interesse i, at overskud fordeles til de lande, der har den laveste selskabsskattesats. Derved vil reglerne for fordelingen af det samlede overskud i stedet blive sat under pres.
Status på arbejdet
I 2004 blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til regler for CCCTB. Alle medlemslande deltager i arbejdsgruppen. Det er imidlertid ikke udtryk for, at alle lande støtter indførelsen af CCCTB, da deltagelse i arbejdsgruppen ikke indebærer politiske bindinger.
Det er et meget komplekst arbejde at udarbejde regler for en fælles skattebase. Det er altid en stor opgave at udforme et samlet sæt beskatningsregler. Den erfaring har alle medlemslande. Men dertil kommer, at der skal fastsættes regler om fordeling af skattebasen mellem landene, som ingen medlemslande har erfaring med. Der skal ogsÃ¥ fastsættes administrative â€spilleregler†(regler for opkrævning, ligning, klagesystem osv.), som vil kræve mange nye overvejelser, fordi reglerne skal fungere i op til 25 landes forskellige skatte- og retssystemer.
Arbejdet i arbejdsgruppen kan følges på Kommissionens hjemmeside:
www.ec.europa.eu/taxation_customs/taxation/company_tax/common_tax_base/index_en.htm
Kommissionen har i april måned i år offentliggjort en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen. Meddelelsen indeholder også en plan for det fremtidige arbejde. Meddelelsen bekræfter tidligere udmeldinger fra Kommissionen om, at den vil fremsætte et konkret forslag til CCCTB i 2008.
 Dansk holdning
Danmark deltager åbent og konstruktivt i arbejdsgruppen. Danmarks endelige stillingtagen vil dog afhænge af det konkrete forslag fra Kommissionen. (Se eventuelt skatteministerens svar på spørgsmål 242 (alm.del – 2005-06)).
2. Home State Taxation
Home State Taxation (HST) indebærer, at medlemslandene (eller en gruppe af medlemslandene) gensidigt anerkender, at den skattepligtige selskabsindkomst for koncerner med aktiviteter i flere medlemslande bliver beregnet efter skattereglerne i det land, hvor moderselskabet hører hjemme og er skattepligtig. Herefter fordeles indkomsten mellem landene i henhold til en fordelingsnøgle. Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.
Det er kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, som ændres – hver medlemsstat vil forsat kunne bestemme skattesatsen for den del af koncernens skattepligtige indkomst, som tilfalder den.
Formålet er at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at have grænseoverskridende aktiviteter som følge af, at virksomheder kun skal anvende et lands skatteregler. Modellen er især af værdi for disse virksomheder, fordi omkostningerne ved efterlevelse af flere landes skatteregler er forholdsmæssigt større for SMV’er end for større koncerner. Med HST-modellen kan virksomhederne forsætte med at benytte det skattesystem, de har været vant til at bruge og derved nedsætte de meromkostninger, der er forbundet med at have grænseoverskridende aktiviteter.
Kommissionen har for nylig udsendt en meddelelse, der skitserer, hvordan en pilotordning kan udformes. Det er imidlertid ikke hidtil lykkedes for Kommissionen at finde to medlemslande, der ønsker at deltage i pilotordningen.
Danmark ønsker ikke at deltage i en pilotordning vedrørende Home State Taxation. Danmark ønsker ikke at anerkende skatteregler, hvis indhold Danmark har været/og vil være uden indflydelse på. Der er tale om en principiel holdning om, at samme erhvervsmæssige aktivitet i Danmark skal underlægges samme skattemæssige vilkår, og at Danmark skal bevare sin indflydelse på de skatteregler, der gælder her i landet.
(Se eventuelt også skatteministerens svar på spørgsmål 241 (alm.del – 2005-06)).
Aktuelle EU- relaterede moms- og punktafgiftssager
En række forslag pÃ¥ momsomrÃ¥det er koblet sammen og behandles som en â€pakkeâ€.
1. B2B/B2C forslaget
De gældende momsregler betyder, at der ved grænseoverskridende salg af ydelser som hovedregel skal betales moms i oprindelseslandet (sælgers land). Men øget samhandel og den teknologiske udvikling har ændret omfanget af og mønsteret for handel med ydelser og reglerne medfører grænsehandelsproblemer, fortolkningsproblemer og væsentlige administrative byrder.Â
Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning så vidt muligt tilfalder det land, hvor forbruget finder sted og fremsatte den 23. december 2003 et forslag om, at hovedreglen for beskatningsstedet ved salg til virksomheder (B2B) ændres fra sælgers land til købers land. Der vil dog være visse undtagelser herfra.
Kommissionen har efterfølgende – den 20. juli 2005 - stillet et ændringsforslag, der udbygger det oprindelige forslag med ændrede regler for beskatning af grænseoverskridende salg af ydelser til private (B2C). Da de fleste ydelser forbruges af private på det sted, hvor de fysisk befinder sig, vil forbrugslandsbeskatning for de fleste ydelser finde sted, når ydelserne momses i sælgers land. Det er imidlertid ikke tilfældet for ydelser – som f.eks. e-handelsydelser og teleydelser - der let kan fjernsælges fra en virksomhed i et land til private, der opholder sig fysisk i et andet land. Ved disse ydelser kræves, at beskatningen indbetales til staten i købers bopælsland for så vidt muligt at opnå forbrugslandsbeskatning. Kommissionen foreslår derfor, at disse ydelser fremover momses i købers land.
2. Forslag om One Stop Shop
B2B/B2C forslaget vil betyde, at moms på mange ydelser fremover skal betales i købers land.
Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som momsberigtiges i købers land, momsregistreres m.v. i dette land (forbrugslandet) bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt betalingspligt i B2B-salg. Sælger virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle og leve op til en række forskellige krav i landene.
Disse krav om momsregistreringer er administrativt byrdefulde for virksomhederne.
Kommissionen har derfor den 29. oktober 2004 stillet forslag om, at der indføres en One Stop Shop ordning, hvor momsangivelser foretages hos én myndighed for salg til alle EU-lande. Indgangen til ordningen er hjemlandets myndighed. Har virksomheden momsudgifter til indkøb i de lande, som den bruger One Stop Shop til betaling af moms i, kan den i momsangivelserne fratrække denne indkøbsmoms. For at undgå omfattende pengeoverførsler mellem medlemslandenes myndigheder foreslår Kommissionen, at virksomhederne selv skal foretage momsbetalingerne direkte til de relevante medlemslandes myndigheder.
Kommissionen foreslår, at brugen af One Stop Shop ordningen bliver valgfri således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande kan være det.
3. Nyt 8. momsdirektiv
En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret og ikke bruger One Stop Shop for betaling i - og derfor ikke har mulighed for at få direkte momsfradrag - kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende godtgørelsesanmodninger efter direktivet er imidlertid papirbaserede og så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.
Kommissionens har derfor den 29. oktober 2004 foreslået en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8. momsdirektiv. Forslaget betyder, at procedurerne bliver elektroniske og der opsættes tidsfrister for sagsbehandling, regler om rentegodtgørelse ved forsinket godtgørelse m.v.
4. Forslag om forlængelse af One Stop Shop særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
For i større grad at sikre betaling af moms i EU, når virksomheder fra 3. lande sælger e-handelsydelser til private i EU, blev der i 2003 indført en særlig One Stop Shop for disse ydelser. Ordningen betyder, at en 3. landsvirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og derfor skal betale moms i. Alle momsangivelser og momsbeløb sendes til registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de medlemslande, hvor der har været salg til.
Ordningen udløber den 30. juni 2006. Da den nye One Stop Shop, jf. punkt 2 ikke er indført endnu, har Kommissionen den 15. maj 2006 foreslået, at ordningen forlænges til 31. december 2008. På det tidspunkt mener Kommissionen, at den nye ordning kan være klar.
Momspakken blev drøftet på Rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2006, hvor formandskabet fremlagde følgende forslag til tidsplan for gennemførelsen af forslagene:
|
En stor gruppe medlemslande støttede både selve indholdet i momspakken og den fremlagte tidsplan – herunder Danmark. På Rådsmødet gav seks lande udtryk for problemer med tidsplanen. Af disse kunne to lande støtte pakkens indhold, mens de andre fire hovedsageligt var imod tidsplanen, fordi de ikke kunne støtte pakkens indhold.
Momspakken drøftes igen på Rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006, hvor formandskabet forventes at præsentere tidsplanen uændret (dvs. der forventes fremsat forslag om, at Kommissionens forslag om at særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande forlænges til 31. december 2008, ændres til udløb 1. januar 2010 sammenfaldende med indførelsen af den nye One Stop Shop).
B. Forslag om generel brug af omvendt betalingspligt (reverse charge)
I henhold til gældende regler er det sælger som har pligt til at afregne moms af sit salg. På enkelte specifikke områder findes der dog regler om omvendt betalingspligt, hvilket vil sige, at det er køber, der skal afregne momsen.
Tyskland og Østrig vil gerne have mulighed for at indføre en generel omvendt betalingspligt, mens Storbritannien ønsker at indføre omvendt betalingspligt på visse elektroniske varer.
Grunden til at de tre lande ønsker mere omvendt betalingspligt er, at de oplever en stigning i momssvig. Flere lande har opgjort deres â€gab†mellem den beregnede momsindtægt og den faktiske momsindtægt til at være pÃ¥ ca. 10%. Det er vanskeligt at opgøre tallet præcist og tallet dækker over alle former for svig lige fra sort arbejde til momskarruseller. De tre lande har i sær oplevet en stigning i momskarruselsvig og derfor ønsker de mulighed for indføre en generel omvendt betalingspligt, da de mener, at dette vil være en effektiv stopper for bl.a. momskarruseller. De tre lande ønsker enten en særordning for dem eller at EU-reglerne ændres for alle.
Der har været afholdt en â€high level†konference om omvendt betalingspligt i Wien i februar dette Ã¥r og her blev det besluttet, at EU-Kommissionen skulle nedsætte en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe. Gruppen skulle undersøge hvorvidt omvendt betalingspligt var en effektiv metode til at standse momssvig og i særdeleshed momskarrusellerne. EU-Kommissionen blev endvidere forpligtet til at afrapportere fra gruppens arbejde pÃ¥ ECOFIN mødet det 7. juni 2006.
På konferencen i Wien og i arbejdsgruppen var alle delegationer enige om, at følgende fire kriterier skulle være opfyldt ved et evt. nyt system:
1. Give en tydelig reduktion af svigmuligheder og udelukke væsentlige nye risici for svig.
2. Sikre at der ikke pålægges erhvervslivet eller myndighederne uforholdsmæssigt store administrative byrder.
3. Garantere at medlemslande der ikke ønsker at benytte omvendt betalingspligt ikke udsættes for ny eller øget svig.
4. Sikre neutral og ikke-diskriminerende behandling af nationale og EU-operatører.
Konklusionen er at der for nuværende ikke er et klart svar på, hvorvidt ovenstående fire kriterier kan opfyldes.
Ad. 1) Omvendt betalingspligt har potentialet til at standse visse former for momssvig, men et sådant system skaber nye svigrisici, som må analyseres nærmere. Kommissionen vil gerne se nærmere herpå.
Ad. 2) Omvendt betalingspligt vil forudsætte at der introduceres yderligere pligter. Anvendes det nuværende system parallelt med den omvendte betalingspligt vil systemet kompliceres og medføre øgede omkostninger. Størrelsen på de øgede byrder vil afhænge af omfanget af de nye pligter. Og jo mere forskelligt medlemslandene gennemfører et system med omvendt betaling, jo vanskeligere bliver det at håndtere for virksomheder der opererer i det indre marked.
Ad. 3) Risikoen for svig i medlemslande som ikke ønsker at benytte omvendt betalingspligt kan begrænses ved at sørge for en effektiv kontrol i det medlemsland, som anvender den omvendte betalingspligt og ved at ensrette de oplysninger, der skal gives ifm. EU-erhvervelser med de oplysninger der skal gives ved transaktioner med omvendt betalingspligt.
Ad. 4) Når først man kender den detaljerede udformning af et evt. system med omvendt betalingspligt kan man vurdere, hvorvidt systemet er neutralt og ikke-diskriminerende.
Konklusionen er således ikke entydig. Danmark er som de øvrige medlemslande naturligvis interesserede i at bekæmpe momssvigen, men ligesom størstedelen af medlemslandene forholder man sig afventende, idet det ser ud til at der er flere ulemper end fordele ved omvendt betalingspligt.
EU-Kommissionen ved kommissær Lazlo Kovacs vil afgive en mundtlig rapport om de foreløbige konklusioner fra arbejdet i gruppen på ECOFIN mødet den 7. juni 2006.
Kommissionen har den 24. februar 2006 fremsat forslag til ændring af Rådets direktiv om fritagelse for moms og punktafgifter, der indføres fra tredjelande, det såkaldte rejsegodsdirektiv.
Direktivet fastsætter regler for harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende, der kommer fra tredjelande – eksempelvis reglen om, at rejsende alene må indføre 200 cigaretter eller 500 g kaffe, når de rejser ind i Danmark (EU) fra et tredjeland.
Kommissionen har fremsat forslaget blandt andet med den begrundelse, at det er nødvendigt med en tilpasning i forhold til, at Fællesskabets ydre grænse nu omfatter blandt andet Rusland og Ukraine, og endvidere trænger direktivet til en generel modernisering, da det oprindeligt er fra 1969.
De væsentligste ændringer som foreslået af Kommissionen:
· En forhøjelse af de nugældende grænser (1.350 DDK) i tråd med inflationen og samtidig indførelse af en sondring mellem flyrejsende (500 EUR/3.750 DDK) og andre rejsende (220 EUR/1.650 DDK),
· Indførelse af et kvantitativt loft på 16 liter for øl og forhøjelse af det kvantitative loft for vin fra 2 til 4 liter,
· Indførelse af en fællesskabsordning for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer, og
· Afskaffelse af de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te.
Forslaget har endnu ikke været forhandlet i rådsarbejdsgruppen, men der har været afholdt møde mellem medlemslandenes fiscalattachéer og Kommissionen. Efter dette møde er den foreløbige status, at et stort flertal af medlemslandene er imod en opdeling af beløbsgrænsen mellem flyrejsende og andre rejsende. Til gengæld var der bred opbakning til en regulering af beløbsgrænsen til 220 EUR – heri blandt er Danmark, enkelte lande ønsker en højere grænse – her i blandt UK, der ønsker grænsen hævet til 1.000 EUR, Portugal og Luxembourg kunne acceptere en grænse på 300 EUR.
Forslaget har ligeledes været sendt i høring hos relevante organisationer i Danmark. Der er meget stor modstand mod dele af forslaget, blandt andet den del, hvor der forslås en opdeling mellem flyrejsende og andre rejsende. Der er nogen tilslutning til en inflationsregulering af tredjelandsgrænsen, men ikke en forhøjelse som forslået på 500 EUR.
Danmark har indtil videre været forsigtige i udmeldingen, men har støtte, at der sker en inflationsregulering, men ikke at der sker en opdeling i flyrejsende og andre rejsende. Vi har endnu ikke officielt meldt en holdning ud vedrørende kaffe, the og parfume.
OECD’s arbejde vedr. beskatning og moms
OECD (Organisation for Economic Co-operation and Development) er de industrialiserede landes økonomiske samarbejdsorganisation, der blev oprettet som en udløber af Marshall-hjælpen efter 2. verdenskrig. OECD har 30 medlemslande. OECD har også et program for ikke-medlemslande og har derfor betydning for hele verden.
OECD skal fremme økonomisk samarbejde mellem landene. Erhvervsforetagenders samarbejde på tværs af grænserne kan fremmes af hensigtsmæssige skatteregler. Et eksempel kan være, at landene har fælles principper for international beskatning for selskaber og personer fra et land, som har virksomhed eller arbejde i andre lande.
OECD’s arbejde på skatteområdet sker i Committee on Fiscal Affairs (CFA) med flere undergrupper (Working Parties - WP). Arbejdet sker på basis af enstemmighed.
OECD inddrager internationale erhvervsorganisationer i sit arbejde. Ny rapporter m.v. sendes således på høring på organisationens hjemmeside (www.oecd.org).
WP 1 arbejder med dobbeltbeskatningsoverenskomster (DBO’er). DBO’er skal undgå dobbeltbeskatning for en person eller et selskab fra et land med indkomst fra et andet land. WP 1 har udarbejdet en model til DBO’er som en anbefaling ved indgåelse af en DBO mellem to lande. Modellen har 31 artikler med regler om beskatning af forskellige typer indkomst, metoder til undgåelse af dobbeltbeskatning, ikke-diskriminering, myndighedssamarbejde, løsning af konkrete problemer m.v.
OECD-modellen har bemærkninger, som forklarer forståelsen af de enkelte artikler.
Både OECD-lande og ikke-medlemslande kan indsætte forbehold om, at de er uenige i udformningen af artikler eller i bemærkningerne til de enkelte artikler.
Fordelen ved at skrive DBO’er på grundlag af OECD-modellen er, at artiklerne kommer i samme rækkefølge, at de som udgangspunkt har samme ordlyd, og at der som udgangspunkt er en fælles forståelse af artiklerne.
Den første OECD-model er fra 1963. Modellens artikler og bemærkninger opdateres jævnligt under hensyn til udviklingen (senest med e-handel og medarbejderaktie-optioner). Der er p.t. indgået ca. 2600 bilaterale på grundlag af OECD-modellen.
WP 2 er ansvarlig for at indsamle internationalt sammenlignelig skattestatistik samt at analysere skattepolitik. Gruppen udarbejder således årlige publikationer om Taxing Wages (med sammenligning af landenes opkrævning af skat og arbejdsmarkedsbidrag hos lønmodtagere og arbejdsgivere) og Revenue Statistics (med sammenligning af landenes skatteprovenu). Gruppen analyserer også rapporter fra landene om skattereformer og andre væsentlige ændringer af skattelovgivning.
WP 6 er ansvarlig for særlige spørgsmål vedr. multinationale foretagender.
WP 6 arbejder således med Transfer Pricing, dvs. tilfælde hvor et foretagende i et land har transaktioner med et forbundet foretagende i et andet land. Der er enighed om, at foretagenderne skal anvende de priser m.v. for sådanne interne transaktioner, som uafhængige parter ville aftale. WP 6 har udarbejdet fælles guidelines for fastsættelsen af disse arms længde priser.
WP 6 arbejder ogsÃ¥ med henførelse af overskud til faste driftssteder. OECD-modellen medfører, at et foretagendes overskud ved erhvervsÂvirkÂsomhed som hovedregel kun kan beskattes i det land, hvor foretagendet er hjemmehørende (bopælslandet). Men hvis et foretagende fra et land udøver virksomhed gennem et sÃ¥kaldt fast driftssted i et andet land (kildelandet), kan kildelandet beskatte det udenlandske foretagende af den del af dets overskud, der henføres til det faste driftsÂsted. Et fast driftssted kan f.eks. være en filial, et kontor, en fabrik, en mine eller et bygge/anlæg af en vis varighed.
OECD-modellens nuværende bemærkninger lægger vægt pÃ¥, at hovedkontor og fast driftssted retligt set er dele af samme enhed. Ved opgørelsen af et foretagendes overskud fra et fast driftssted er der derfor ikke fradrag for â€interne betalinger†fra driftssted til hovedkontor som royalties, honorarer etc. for benyttelse af patenter, tjenester, administration m.v. PÃ¥ samme mÃ¥de er der ikke fradrag for â€renter†af kapital, der stilles til rÃ¥dighed for det faste driftssted. Ved opgørelsen af overskud i et fast driftssted skal der ikke medregnes modsvarende â€interne indtægter†fra hovedkontoret. (Dette gælder dog ikke for renter mellem en banks hovedkontor og faste driftssted)
Der har dog ikke været enighed om disse bemærkninger og deres berettigelse.
WP 6 har arbejder derfor med en ny Authorised OECD Approach. Der lægges her vægt pÃ¥, at hovedkontor og fast driftssted økonomisk set er separate enheder (separate entities) i hvert sit land. Et foretagendes hovedkontor i et land og faste driftssted i et andet land sidestilles med moderselskab og datterselskab ved opgørelsen af overskud i driftsstedet. Derefter skal de almindelige Transfer Pricing Guidelines anvendes ved â€transaktioner†mellem et fast driftssted og hovedkontor.
OECD-landene har dog endnu ikke opnået enighed om den ny metode og dens virkninger.
WP 8 arbejder med internationalt administrativt samarbejde. Det øgede samarbejde mellem private i forskellige lande medfører øget behov for samarbejde mellem landenes myndigheder. Ellers er der risiko for, at skatteydere med adgang til grænseoverskridende transaktioner får større muligheder for skatteomgåelse m.v. WP 8 arbejder derfor med at udvikle og forbedre de retlige og praktiske rammer for udveksling af oplysninger og andet administrativt samarbejde mellem landenes skattemyndigheder. Gruppen har f.eks. arbejdet med at formindske virkningen af bankhemmelighed. WP 8 arbejder også med skatteaspektet af OECD’s bestikkelseskonvention. Samtidig arbejder WP 8 med hensynet til skatteydernes rettigheder.
WP 9 arbejder med moms og andre forbrugsafgifter. Udviklingen har medført flere grænseoverskridende transaktioner og dermed forøget den internationale dimension for moms og forbrugsafgifter. Gruppen arbejder derfor med samarbejde mellem myndighederne for at sikre effektiv administration, især for grænseoverskridende elektronisk-leverede tjenesteydelser og produkter. Gruppen arbejder også med guidelines vedr. definition af stedet for forbrug for elektronisk-leverede tjenester, med moms-misbrug, og med metoder til opkrævning af skatter på sådanne ydelser.
For EU-landene sker der et tilsvarende samarbejde i EU-regi.    Â
OECD har også etableret grupper på særlige områder, som f.eks.
Forum on Harmful Tax Practices
Konkurrence tilskynder alle lande til at gøre deres skattesystemer mere attraktive for investorer. Nogle lande har dog indført skatteordninger, der kan underminere fair konkurrence og skade andre landes skatteprovenu. Denne gruppe arbejder således med at imødegå skadelig skattekonkurrence. Arbejdet svarer til EU’s arbejde med adfærdskodeks for erhvervsbeskatning. Både OECD-lande og ikke-medlemslande tilskyndes til at fjerne særlige skatteordninger, som skulle tiltrække investeringer og kapital fra andre lande, og landene arbejder sammen med udveksling af oplysninger.
Samarbejde med ikke-medlemslande
OECD har et partnerskabs-program for ikke-medlemslande for at tilskynde disse lande til at følge OECD’s principper for international beskatning. OECD har sÃ¥ledes skattecentre i bl.a. Ankara, Budapest, Mexico City, Seoul, hvor der holdes regionale møder med ikke-medlemslande for at undervise i OECD-standarder og principper.   Â
OECD holder desuden hvert år et Global Forum i Paris med både de 30 OECD-lande og 40 – 50 ikke-medlemslande for at drøfte aktuelle skattemæssige emner. OECD orienterer først ikke-medlemmerne om den seneste udvikling i OECD og derefter drøfter OECD-lande og ikke-medlemslande forskellige sager.
I den forbindelse har OECD sammen med FN og andre internationale organisationer oprettet international tax dialogue (www.itdweb.org) med nyttige oplysninger.