|
|
29. maj 2006 6.kontorÂ
|
Resume: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni ventes en ny drøftelse af det kompromisforslag til en momspakke, som formandskabet præsenterede i forbindelse med ECOFIN-mødet den 5. maj 2006. Siden mødet den 5. maj har formandskabet ført en række bilaterale forhandlinger, hvoraf udfaldet er ukendt. Det forventes, at kompromisforslaget genfremsættes stort set uændret med henblik på at opnå politisk enighed. Det forventes endvidere, at Kommissionens forslag af 15. maj 2006 om at forlænge den gældende 3. landsordning for e-handelsydelser vil blive vedtaget – evt. med ændret udløbsdato.
KOM(2004)728, KOM(2003)822, KOM(2005)334 og KOM(2006)210.
På ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 forventes en ny drøftelse af det kompromisforslag til en momspakke, som formandskabet fremlagde forud for ECOFIN-mødet den 5. maj 2006. Kompromisforslaget er stort set uændret.
Forslag om B2B og B2C
Kommissionen har stillet forslag om ændring af beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B).
Under de nuværende regler for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til f.eks. afgiftspligtige personer (virksomheder) skal en ydelse som hovedregel momses i oprindelseslandet. Øget samhandel og den teknologiske udvikling har imidlertid ændret omfanget af og mønsteret for handel med tjenesteydelser, således at de eksisterende regler medfører grænsehandelsproblemer, tolkningsproblemer – der til tider løses ved domstolene – og væsentlige administrative byrder. Kommissionen fremsatte den 23. december 2003 et forslag [KOM(2003)822] om ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (B2B). For B2B leverancer foreslås, at hovedreglen for beskatningsstedet ændres fra leverandørens land til kundens land. Der vil dog være visse undtagelser herfra. B2B forslaget blev i form af et formandskabskompromis behandlet på ECOFIN den 7. december 2004. Forslaget blev støttet fra dansk side, men der blev ikke opnået enighed i ECOFIN.
Kommissionen har efterfølgende – den 20. juli 2005 – stillet ændringsforslag [KOM(2005)334], der udbygger det oprindelige forslag med ændrede regler for beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C). Indholdet af ændringsforslaget uddybes nedenfor.
Kommissionen ønsker at sikre, at beskatning så vidt muligt tilfalder det land, hvor forbruget finder sted. Da de fleste tjenesteydelser forbruges af private på det sted, hvor de fysisk befinder sig, vil forbrugslandsbeskatning for de fleste ydelser finde sted, når leverancerne momses i sælgers land. Det er imidlertid ikke tilfældet for ydelser – som f.eks. teleydelser – der let kan fjernsælges fra en virksomhed i et land til private, der opholder sig fysisk i et andet land. Ved disse ydelser kræves, at beskatningen indbetales til staten i kundens bopælsland for så vidt muligt at opnå forbrugslandsbeskatning.
Det samlede forslag B2B/B2C indeholder endvidere de nødvendige ændringer af Rådets forordning 1798/2003 om administrativt momssamarbejde, som er nødvendige for medlemslandenes udveksling af oplysninger i relation til salg af ydelser, hvor modtageren betaler momsen.
Forslag om One Stop Shop mv.
Kommissionen vurderer, at virksomheder med momsforpligtelser i andre medlemslande end deres eget har betydelige administrative byrder.
Forslaget om indførelse af en One Stop Shop ordning sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det medlemsland, hvor de har momspligtige aktiviteter. Samtidig vil forslaget om et nyt 8. momsdirektiv (ogsÃ¥ kaldet forslaget om et â€elektronisk godtgørelsessystemâ€) gøre det lettere for virksomhederne at søge moms pÃ¥ indkøb i de andre EU-lande tilbage fra disse landes myndigheder.
De ovenfor skitserede forslag har igennem længere tid været drøftet på embedsmandsplan.
Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
For i større grad at sikre betaling af moms i EU, når virksomheder fra 3. lande sælger e-handelsydelser til private i EU, blev der i 2003 indført en særlig One Stop Shop for disse ydelser. Ordningen betyder, at en 3. landsvirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og dermed er momspligtig i. Alle momsangivelser og momsbeløb sendes til registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de medlemslande, der har været salg til.
Ordningen udløber den 30. juni 2006.
Forslag om B2B/B2C
For detaljer om B2B-forslagets indhold henvises til bilag 1.
For at sikre yderligere forbrugslandsbeskatning har Kommissionen i juli 2005 foreslået følgende ændringer i beskatningen af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private:
For så vidt angår ændringer til de enkelte artikler forslås følgende i B2C-forslaget:
Artikel 9, stk. 2
Kommissionen foreslår, at hovedreglen for leveringssted ved leverancer til ikke–afgiftspligtige personer (overvejende private, B2C-salg) forbliver uændret – nemlig der, hvor leverandøren er etableret.
Kommissionen er af den opfattelse, at i de fleste tilfælde fører denne regel til beskatning på det faktiske forbrugssted, idet ydelserne ofte præsteres lokalt. Reglen er desuden let at administrere for virksomhederne, som blot behøver at kende eget lands momsregler, og ikke behøver at kende kundens identitet.
Artikel 9b
Kommissionen foreslår at opretholde reglen om at leveringsstedet for passagerbefordring i forbindelse med salg mellem erhvervsdrivende (B2B) er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de tilbagelagte strækninger (gældende artikel 9, stk. 2, litra b), jf. bilag 1. Kommissionen har i ændringsforslaget foreslået, at den tilsvarende regel også opretholdes ved passagerbefordring til private (B2C).
Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted, så er der dog en række områder, hvor det er nødvendigt med specifikke regler for at sikre, at momsen betales i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået følgende:
Artikel 9f
Efter de gældende regler er der visse ydelser, der som en undtagelse fra hovedreglen om oprindelseslandsbeskatning, momses det sted, hvor ydelserne faktisk udføres. Der er tale om virksomhed knyttet til transport, såsom lastning, losning og lignende virksomhed, sagkyndig vurdering af løsøregenstande og arbejde udført på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virksomhed indenfor videnskab og undervisning.
Kommissionen foreslår, at også restaurant- og cateringvirksomhed fremover momses det sted, hvor den udføres. (En undtagelse hertil er ydelser, der leveres om bord på transportmidler, hvor beskatningsstedet foreslås at være afgangsstedet). Årsagen er, at restaurantydelser leveres direkte til forbrug på et let identificerbart sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres. Ofte er dette sted dér, hvor leverandøren er etableret og den gældende hovedregel for momsning giver derfor forbrugslandsbeskatning i de fleste tilfælde. Men i forbindelse med cateringydelser er der flere og flere tilfælde, hvor ydelsen leveres til forbrugere i et andet EU-land og for at sikre forbrugslandsbeskatning i alle tilfælde foreslår Kommissionen derfor, at ydelserne altid skal momses i det land, hvor ydelsen faktisk udføres.
Kommissionen foreslÃ¥r desuden, at langtidsudlejning eller -leasing af transportmidler fremover momses i det land, hvor kunden er etableret/bosiddende. Ã…rsagen er, at det er relativt let at lease transportmidler ud til kunder i andre EU lande og hovedreglen om momsbetaling i leverandørens land giver derfor ikke altid en korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissionens forslag vil give ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller privat (B2C).Â
Ved salg til private skal sælger herefter indbetale momsen i kundens land. Dette kræver ved gældende momsregler, at sælgerne momsregistrerer sig i alle de lande, hvor de har private kunder, hvilket er administrativt besværligt. Kommissionen anfører imidlertid, at dette besvær i vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af en One Stop Shop mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU lande gennem sine egne myndigheder (jf. Kommissionens forslag af 29.oktober 2004, som er beskrevet ved grundnotat oversendt den 7. december 2004 og supplerende grundnotat af 14. april 2005).
For korttidsudlejning foreslås momsen betalt det sted, hvor transportmidlet i praksis stilles til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig eller privat, (jf. bilag 1 Formandskabets kompromisforslag artikel 9d).
Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag
Elektronisk leverede ydelser, teletjenester, radio- og tv-spredningstjenester samt fjernundervisning kan leveres og bliver leveret til private personer på afstand. Den gældende regel om, at momsen skal betales i leverandørens land bevirker, at der ved den grænseoverskridende handel ikke forbrugslandsbeskattes.
Kommissionen anfører, at da det er relativt let at levere disse ydelser over grænserne, er der stor risiko for, at leverandøren etablerer sin forretning i et land med lav moms, når der sælges til private. På samme måde vil virksomheder uden for EU vælge at blive etableret i et EU land med lav momssats.
Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for denne type ydelser flyttes til det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat.
Forbrugslandsbeskatning af de elektronisk leverede ydelser vil ved gældende momsregler betyde, at sælgerne skal momsregistrere sig i alle kundernes hjemlande, men det kan undgÃ¥s ved indførelse af en One Stop Shop mekanisme, jf. ovenfor. One Stop Shop ordningen omtales nedenfor.Â
Artikel 9h
Når formidlere leverer ydelser til private bliver disse ydelser beskattet på det sted, hvor den hovedtransaktion, som de er knyttet til, beskattes. Denne regel er ikke altid let at administrere, men Kommissionen har ikke fundet, at andre regler vil være bedre/lettere administrerbart. Kommissionen foreslår derfor reglen bibeholdt.
Ud over de ovennævnte ændringer indeholder Kommissionens ændrede forslag en række tekniske konsekvensændringer.
Forslag om One Stop Shop mv.Â
Efter gældende regler skal en virksomhed, der sælger varer eller ydelser, som momsberigtiges i købers land, momsregistreres mv. i dette land (forbrugslandet) bortset fra i de tilfælde, hvor der bruges omvendt betalingspligt i B2B salg. Sælger virksomheden til mange forskellige EU-lande vil den skulle registreres i dem alle og leve op til en række forskellige krav i landene.
Siden 2003 har der været en særordning for virksomheder i 3. lande, der sælger e-handelsydelser til private forbrugere (B2C). Særordningen består i at registrere virksomheden i ét EU-land, hvorefter virksomheden via myndighederne i dette land elektronisk kan foretage momsangivelser til alle medlemslande i EU. Dette system med én indgang til alle EU-lande kaldes en One Stop Shop ordning.
Kommissionen foreslår, at der laves en ny og mere omfattende One Stop Shop ordning for virksomheder i EU-medlemslande, der sælger varer og ydelser, som momsberigtiges i forbrugslandet både for så vidt angår salg til virksomheder og til private, B2B og B2C.
Ligesom i den nuværende One Stop Shop særordning for 3. lands salg af e-handelsydelser til forbrugere i EU skal momsangivelser foretages hos én myndighed for salg til alle EU-lande. Indgangen til ordningen er hjemlandets myndighed. For at undgå omfattende pengeoverførsler mellem medlemslandenes myndigheder foreslår Kommissionen, at virksomhederne selv skal foretage momsbetalingerne direkte til de relevante medlemslandes myndigheder.
Kommissionen foreslår, at brugen af One Stop Shop ordningen bliver valgfri således, at de virksomheder der ønsker at være momsregistreret i flere EU-lande kan være det.
Kommissionen foreslår endvidere, at der laves et harmoniseret regelsæt for angivelser i One Stop Shop ordningen, herunder kvartalsvis angivelse, ensartet angivelsesformular og ensartede regler for betaling og godtgørelser. Kommissionen fremhæver, at de ensartede regler i One Stop Shop ordningen ikke nødvendiggør harmonisering af medlemslandenes regler for nationale angivelser mv.
Indførsel af den nye One Stop Shop ordning kræver ændringer i 6. momsdirektiv samt ændringer i forordningen om administrativt samarbejde for så vidt angår informationsudvekslingen m.v.
Forslag om nyt 8. momsdirektiv
En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret – og derfor ikke har mulighed for at få momsfradrag – kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende godtgørelsesanmodninger efter direktivet er imidlertid så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.
Kommissionen har tidligere foreslået en grænseoverskridende fradragsret. Der har ikke kunnet opnås enighed om forslaget, hovedsagelig fordi det indebar, at fradragsretten skulle gives efter reglerne i det land, hvor virksomheden er etableret, i stedet for efter reglerne i tilbagebetalingslandet.
Kommissionens foreslår nu en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8. momsdirektiv, således at fradragsretten fortsat følger reglerne i tilbagebetalingslandet.
Kommissionen foreslår, at virksomheder med blandet momspligtig og momsfri omsætning i hjemlandet kun kan få godtgjort moms svarende til den andel, den momspligtige omsætning udgør af den samlede omsætning. Det vil blandt andet få betydning for danske virksomheders leasing af transportmidler i f.eks. Tyskland. I stedet for fuld momsgodtgørelse vil transportvirksomhederne efter forslaget få begrænset godtgørelsen til den andel, den momspligtige virksomhed udgør af den samlede virksomhed.
Teknisk vil godtgørelsessystemet fungere ved, at den involverede virksomhed sender en elektronisk anmodning til myndighederne i hjemlandet, med oplysninger om relevante faktura. Myndighederne verificerer, at virksomheden er momspligtig og videresender anmodningen til tilbagebetalingslandets myndighed, som sender beløbet direkte til virksomheden.
Ønsker tilbagebetalingslandets myndighed at foretage yderligere kontrol af anmodningen, herunder kontrol af de originale fakturaer mv. vil dette skulle ske gennem reglerne for administrativt samarbejde mellem medlemslandene.
Moderniseringen kræver – ligesom One Stop Shop systemet - ændringer i forordningen om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der skal laves et system for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter og informationer. Det elektroniske system går under benævnelsen VIES II[1]
Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Da særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande udløber den 30. juni 2006, har Kommissionen den 15. maj 2006 fremsat forslag om at forlænge ordningen til 31. december 2008. Den forventede tidsplan fra formandskabet er imidlertid, at særordningen kun forlænges til 31. december 2007. Fra 1. januar 2008 foreslås ordningen udvidet med grænseoverskridende salg af teleydelser og fjernsynsudsendelser til private uden for EU. Endelig foreslås, at den nye One Stop Shop fra 2010 vil dække hele det grænseoverskridende salg til private, jf. nedenfor.
Som konsekvens af, at særordningen for e-handelsydelser foreslås udvidet med EU-salg af teleydelser m.v. til private, foreslås forordning 1798/2003 om administrativt momssamarbejde tilrettet, således at de regler for samarbejdet, der gælder for særordningen, også gælder i relation til B2C salget af teleydelser m.v. i EU.
Tidsplan
Formandskabet ventes at fremsætte et lettere justeret forslag til tidsplan for gennemførelsen af momspakken i forhold til det forslag, som blev fremlagt i forbindelse med ECOFIN den 5. maj 2006:
Â
|
Pr. 1. juli 2006 gennemføres:
Pr. 1. januar 2008 gennemføres:
b. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2B (bortset fra ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv.) c. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser B2C (bortset fra ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv., langtidsudlejning af transportmidler og e-handelsydelser, men inkl. teleydelser og radio/TV-spredningsydelser) d. One Stop Shop særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande udvides til EU-virksomheder for B2C-salg inden for EU af teleydelser og radio/TV-spredningsydelser
Pr. 1. januar 2009 gennemføres:
e. Det nye 8. momsdirektiv
Pr. 1. januar 2010 gennemføres:
f.   One Stop Shop g. Ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv. samt B2C langtidsudlejning af transportmidler og e-handelsydelser |
Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.
Bortset fra forslaget om at forlænge særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande til private i EU vil forslagene kræve ændringer i momslovgivningen.
Forslag om B2B/B2C
For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne henvises til bilag 3.
For så vidt angår B2C ændringerne fremgår de skønnede økonomiske konsekvenser af nedenstående skema:
|
Forslag |
Provenumæssige konsekvenser |
|
Restaurant- og cateringydelser om bord på skibe, fly og tog
Øvrige restaurant- og Cateringydelser |
Forslaget fÃ¥r ingen provenumæssige konsekvenser. For øjeblikket momses disse ydelser ikke, og beskatningsstedet fÃ¥r først reel betydning, hvis momsfriheden ophører. SpørgsmÃ¥let om, hvorvidt ydelserne skal momses afventer i første omgang en rapport fra Kommissionen om problemstillingen (jf. artikel 8, litra c).Â
Forslaget forventes at give en mindre provenugevinst, da omfanget af leverancer af sådanne restaurant- og cateringydelser til Danmark fra andre EU-lande er større end leverancer til andre EU-lande fra Danmark. Efterspørgslen efter disse ydelser leveret fra andre EU-lande forventes dog at være meget begrænset pga. af transportomkostninger m.v. |
|
Udlejning af transportmidler |
Forslaget vedrørende transportmidler forventes ikke at få væsentlige provenumæssige konsekvenser, da færdselsloven som udgangspunkt kræver, at personer, der er bosat i Danmark, kun må køre i dansk indregistrerede biler.
Der vil dog kunne komme en mindre provenugevinst, da der er flere personer bosat i Danmark, der langtidsleaser biler i andre EU-lande, end der er personer bosat i andre EU-lande, som langtidsleaser biler i Danmark. |
|
Ydelser der kan præsteres på afstand (teleydelser og lignende) |
Provenueffekten ved at lægge dansk moms på de ydelser, hvor der i dag betales moms i et andet EU-land forventes at være relativt begrænsede ved det nuværende niveau – sandsynligvis under 20 mio. kr. for telefoni, internetforbrug og -abonnement.
Skatteministeriet har dog ikke skønnet over provenueffekterne fra andre ydelser pga. mangel pÃ¥ statistisk grundlag. â€Andre ydelser†kunne eksempelvis være: (momspligtig) fjernundervisning, informations- og nyhedsformidling, film, musik, porno, computerspil og software leveret fra et andet land via internettet eller lignende. Men hver krone (mÃ¥lt i forbrugerpriser), der flyttes til afgiftsbelægning i Danmark vil give 20 øre mere i moms til staten. Bruger danskerne eksempelvis for 50 mio. kr. (inkl. dansk moms) pÃ¥ ydelser, der skal afgiftspÃ¥lægges i Danmark, vil merprovenuet sÃ¥ledes være 10 mio. kr.
I teorien er det imidlertid muligt at flytte leveringen og dermed momsbetalingen af telefoni, internet og andre ydelser til et andet EU-land. Såfremt privates telefoni, internetforbrug og -abonnement flyttes til andre EU-lande, vil det med det nuværende omfang og prisniveau give et provenutab på over 2 mia. kr. (Skønnet omfatter ikke telefoni i ikke-momsregistrerede virksomheder, bl.a. banker og forsikringsselskaber, og ikke elektroniske ydelser der bestilles/leveres via internettet). Et tab på denne størrelse vil dog kræve, at samtlige kunder uanset alder mv. ville skifte til udenlandsk etablerede selskaber. Det forekommer hverken sandsynligt på kort eller mellemlangt sigt, selv om der formentlig kan forventes en betydelig vækst. |
|
Ydelser præsteret af formidlere |
Da der ikke gennemføres ændringer – men kun præciseringer – af de nuværende regler, forventes forslaget ikke at have provenumæssige konsekvenser. |
Anm.: Alle provenueffekter er opgjort som varige årlige direkte ændringer af momsindtægterne ved forslaget.
Forslag om One Stop Shop mv.
Forslagene skønnes at give staten et varigt netto provenutab på ca. 60 mio. kr., hvor ca. 55 mio. kr. vedrører forslaget om nyt 8. momsdirektiv, som skønnes at medføre, at flere udenlandske virksomheder vil søge om momsgodtgørelse.
For så vidt angår administrative konsekvenser for staten, skønnes SKAT at få engangsudgifter til etablering af One Stop Shop systemet og det tilknyttede informationsudvekslingssystem. Eventuelle merudgifter forventes afholdt inden for de eksisterende rammer.
Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. Vedtages forslaget ikke – hvilket vil medføre, at ordningen bortfalder – vil der være et provenutab for staten.
Forslag om B2B/B2C
De administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet ved indførelse af det oprindelige B2B-forslag er præsenteret i bilag 4.
For så vidt angår B2C-forslaget øges de administrative byrder for de virksomheder, der sælger teleydelser mv. til private kunder i udlandet, da de fremover vil skulle etablere og indbetale moms i kundernes hjemland.
Forslaget indebærer at det bliver mere attraktivt for de danske virksomheder at operere på de udenlandske markeder, hvor momssatserne er lavere end i Danmark, og det forventes som følge heraf, at flere virksomheder vil få eller øge deres udenlandske salg.
Der er foretaget en vurdering af de øgede administrative omkostninger, virksomhederne vil få som følge af en vedtagelse af B2C under forudsætning af, at der etableres et nyt One Stop Shop system, som foreslået af Kommissionen. I givet fald vil de årlige administrative omkostninger beløbe sig til ca. 1,9 mio.kr. for de omfattede virksomheder, jf. tabel 2.
|
|
Tidsforbrug |
Pris |
Hyppighed |
Population (antal virksomheder) |
Totale omkostninger på samfunds niveau |
|
|
[timer] |
[kroner] |
[antal] |
[antal] |
[mio. kr.] |
|
Lovforslag |
|
|
|
|
|
|
1. Registrering i One Stop Shop System (tid pr. registrering) |
9 |
2.618 |
0,1 |
 531 |
0,14 |
|
2. Indberetning i One Stop Shop System (tid pr. indberetning) - kvartalsvis angivelse |
1 |
281 |
4 |
531 |
1,45 |
|
3. Betaling af moms til udland (tid pr. betaling) – max 4 mange gange på et år pr. land |
0,1 |
26 |
4 |
531 |
0,23 |
|
4. Tid og omkostninger ved kontering af udenlandsk moms (mertid til bogføring pr. indberetning pr. land) |
0,3 |
77 |
1 |
531 |
0,04 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Forslag i alt |
 10 |
|
|
|
1,85 |
Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen, november 2005.
Forslag om One Stop Shop mv.
SÃ¥vel forslaget om One Stop Shop ordningen som et nyt 8. momsdirektiv vurderes at lette virksomhedernes administrative byrder og gøre handel lettere. Det vurderes endvidere, at et nyt 8. momsdirektiv vil indebære, at flere danske virksomheder vil søge om momsgodtgørelse i udlandet, sÃ¥ledes at Danmarks â€balance†med hensyn til 8. momsdirektiv forbliver positiv pÃ¥ trods af, at flere udenlandske virksomheder skønnes at søge om momsgodtgørelse i Danmark.
Den samlede gevinst ved at indføre One Stop Shop Systemet og B2C/B2B forslagene kan – for de ca. 4000 berørte virksomheder – opgøres til en reduktion af de administrative omkostninger på knap 12 mio.kr. De administrative omkostninger forbundet med den nuværende lovgivning beløber sig til 17,7 mio.kr., mens omkostninger under et One Stop Shop System vil beløbe sig til ca. 5,9 mio.kr.
Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Forslaget har ikke administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes grænseoverskridende handel og dermed funktionen af det indre marked. Forslagene skønnes ikke at påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen skønner derfor, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslag om B2B/B2C
Kommissionens oprindelige forslag vedrørende B2B ændringer blev sendt i høring i starten af 2004. Disse høringssvar gengives i bilag 2.
Det ændrede forslag, som ændrer reglerne for B2C, blev sendt i høring den 28. august 2005 og nedenfor gengives de indkomne høringssvar:
Dansk Industri (DI) og Handel, Transport og Serviceerhvervenes Interesseorganisation (HTS-I) støtter generelt forslaget, idet det vil forbedre danske virksomheders konkurrenceevne. Det understreges dog, at den øgede forbrugslandsbeskatning vil give virksomhederne større administrative byrder, hvis der ikke samtidig sker vedtagelse af Kommissionens forslag om et One Stop Shop system. Herudover bemærkes:
DI og HTS-I anfører, at det er vigtigt med en klar definition af â€aftagerâ€. DI mener, at â€aftageren†skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren – men ikke den juridiske ejer. Endvidere bør der laves klare regler for, hvorledes â€pakke-løsninger†med flere slags ydelser skal behandles – specielt reglerne for leveringssted for elektroniske ydelser, dataforbindelser og telekommunikation bør harmoniseres.
HTS-I anfører, at det bør sikres, at virksomheder ikke straffes for forkert afregning, når det er begrundet i kundens momsspekulationer (f.eks. hvis en kunde oplyser et forkert bopælsland).
DI ønsker en mere klar definition af udtrykket â€fast ejendomâ€.
DI støtter den foreslåede ændring af beskatningsstedet for udlejning af transportmidler, således at udlejningen kommer til at skulle momses i forbrugslandet. Man gør imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en dansk virksomhed, der lejer transportmidler i f.eks. Tyskland skal momses i DK og mister den momsgodtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfører, at det må sikres, at danske virksomheder ikke stilles ringere med nye end gamle regler, hvilket eksempelvis kan ske ved at indrømme fradragsret for dansk moms.
DI mener i særdeleshed, at en gennemførelse af de foreslåede ændringer af godtgørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne.
DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer.
IT-Branceforeningen (ITB) har erklæret sig enig med i holdningerne fremført af HTS-I.
Bilfærgernes Rederiforening og Danmarks Rederiforening anfører, at forslaget om at ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag. Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr. om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt med foreningerne og forklarede, at forslaget alene ændrer stedet for, hvor momsen skal betales, hvis den skal betales. Efter gældende regler betales ikke moms af disse ydelser (med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil ikke ændre dette. Skal der i fremtiden indføres momspligt for restaurantydelser om bord på skibe, vil dette kræve en særskilt beslutning af Rådet].
Advokatrådets Skatteudvalg har ikke bemærkninger til indholdet af forslaget, men har påpeget to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug.
Landbrugsrådet har ikke bemærkninger til forslaget.
Kommissionens høring
Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C reglerne i høring. Der indkom over 70 skriftlige svar.
Høringssvarene betød, at Kommissionen har udeladt nogle påtænkte ændringer. Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og for formidlere.
De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om beskatningssted for ydelser leveret på afstand. Der blev påpeget af de ændrede regler som betyder beskatning i kundens land vil øge de administrative byrder.
Biludlejnings- og leasingfirmaerne gik stærkt ind for, at der skal være samme regler uanset om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren anerkendte behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og langtids-leasing.
Restaurant- og cateringsektoren støttede hovedsageligt Kommissionens ændringer.
Forslag om One Stop Shop mv.
Forslagene er sendt i høring hos relevante erhvervsorganisationer og de modtagne høringssvar er kort gengivet nedenfor.
Dansk Industri (DI) anfører, at forslaget som helhed vil lette de administrative byrder for virksomhederne. Omkring indførsel af en One Stop Shop ordning er DI positiv og anfører specielt, at det vigtigt, at systemet skal gælde både for salg til erhvervsdrivende og private. Herudover anfører DI, at forslaget om kvartalsvis afregning med 20 dages angivelses- og betalingsfrist betyder en forkortelse af betalingsfristen for små og mellemstore virksomheder. DI ser derfor gerne en længere betalingsfrist.
DI støtter delforslaget om modernisering af 8. momsdirektiv, men mener dog ikke fradragsretten skal afspejle omfanget af virksomhedens momspligtige aktiviteter i hjemlandet.
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) anfører, at forslaget som helhed vil lette de administrative byrder for virksomhederne, hvorfor man generelt kan støtte det. Til forslaget vedrørende etablering af en One Stop Shop ordning anføres, at det synes uhensigtsmæssigt, at virksomhederne selv skal foretage momsindbetalingen direkte til de relevante myndigheder, da dette giver virksomhederne administrative byrder og undergraver den ellers gode nuværende særordning for 3. landes e-handelsydelser gennem en One Stop Shop ordning.
Advokatrådet og Registrerede Revisorer (FRR) har oplyst, at forslagene ikke giver rådet anledning til bemærkninger.
Håndværksrådet mener, at forslaget samlet set vil medføre betydelige lettelser for virksomhederne og støtter derfor forslaget.
Landbrugsrådet er generelt positiv overfor forslaget som helhed. For så vidt angår One Stop Shop ordningen anfører Landbrugsrådet, at ordningen skal være fleksibel og nem at anvende. Landbrugsrådet mener, at det for at undgå spekulation i likviditet vil være nødvendigt på et tidspunkt at harmonisere de nationale angivelsesfrister.
Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Det skønne ikke nødvendigt at sende forslaget i høring, da der er tale om en ordning for virksomheder fra 3. lande.
Alle forslag blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN den 5. maj 2006.
Forslag om B2B/B2C
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev oversendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 7. december 2004.
Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev oversendt til udvalget den 5. oktober 2005.
Ændringsforslaget vedrørende salg af ydelser til private blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for det Europæiske Råds møde den 15. og 16. december 2005.
Forslag om One Stop Shop mv.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg forud for ECOFIN den 16. november 2004. Grundnotat er oversendt den 7. december 2004 og supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005 til hhv. Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalget. Fremskridtsrapporten vedr. â€One Stop Shop†mv. blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. november 2005.
Forslag om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Grundnotat er oversendt den 22. maj 2006.
Dansk holdning
Tidsplan
Danmark støtter formandskabets oplæg til tidsplan for gennemførelsen af forslagene. For så vidt angår forlængelse af særordningen for 3. lande vil Danmark kunne støtte både Kommissionens forslag om ordningens udløb den 31. december 2008 og det forventede formandskabsforslag om udløb den 31. december 2007.
Forslag om B2B/B2C
Fra dansk side støttes både B2B og B2C forslagene, der sikrer, at beskatningen i videst muligt omfang tilfalder forbrugslandet.
Forslag om One Stop Shop mv. og 8. momsdirektiv
Danmark støtter som udgangspunkt forslag, der forenkler og nedbringer virksomhedernes administrative byrder.
Danmark er fortsat generelt positiv overfor Kommissionens forslag om en bred One Stop Shop ordning og et nyt 8. momsdirektiv og støtter, at der arbejdes videre hermed.
Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Fra dansk side kan man støtte en forlængelse af særordningen.
Fra dansk side vil man endvidere kunne støtte et forslag om forlængelse og udvidelse af den nuværende One Stop Shop særordning for gældende e-handelsydelser fra 3. lande til at omfatte grænseoverskridende handel i EU af e-handelsydelser samt teleydelser og radio- og tv-ydelser både fra 3. lande og andre EU-lande.
Andre landes holdninger
Tidsplan
Størstedelen af landene kunne på ECOFIN-mødet den 5. maj 2006 støtte tidsplanen, idet nogle lande dog betingede deres støtte af, at der bliver tid til national gennemførelse mellem et forslags vedtagelse og dets ikrafttræden. Seks lande gav udtryk for at have problemer med tidsplanen. Af disse kunne to lande støtte pakkens indhold, mens de andre fire hovedsageligt er imod tidsplanen, fordi de ikke kan støtte pakkens indhold. De mindre justeringer i tidsplanen forventes ikke at være afgørende for de seks landes holdninger.
Forslag om B2B/B2C
På ECOFIN-mødet den 5. maj 2006 var der bortset fra fire lande generel opbakning til forslagene.
Nogle lande mener, at forslaget om at indføre forbrugslandsbeskatning af e-handelsydelser, teleydelser mv. kræver, at virksomhederne samtidig får en administrativt enkel måde at betale og tilbagesøge moms på i andre EU-lande gennem en One Stop Shop ordning og et nyt 8. momsdirektiv.
Forslag om One Stop Shop mv.
På ECOFIN-mødet den 5. maj 2006 kunne hovedparten af landene støtte principperne i forslaget til One Stop Shop. Nogle lande anførte, at der stadig er en lang række tekniske udeståender i forbindelse med ordningen. To lande udtrykte skepsis over for selve ordningen, idet man mente, at indførelse af ordningen vil svække myndighedernes kontrolmuligheder.
Forslaget om forlængelse af særordningen for e-handelsydelser fra 3. lande
Det forventes, at alle medlemslande vil støtte en forlængelse af ordningen.
Bilag 1. Forslag om ændret beskatning af grænseoverskridende tjenesteydelser B2B
For at løse problemerne foreslås en grundlæggende ændring af reglerne om beskatningssted ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige personer (B2B). Kommissionen anfører, at enhver ændring i reglerne om beskatning af ydelser i videst muligt omfang bør resultere i, at ydelserne momses i det land, hvor forbruget reelt finder sted. Det er desuden vigtigt, at der er balance mellem administrationernes behov for kontrol og de erhvervsdrivendes administrative forpligtelser. Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det oprindelige forslag for så vidt angår B2B.
Leveringsstedsregler
Ændringerne i forslaget vedrører leverancer mellem afgiftspligtige personer (B2B-leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted:
Artikel 9
Det foreslås, at hovedreglen for salg mellem afgiftspligtige personer (B2B-salg) bliver, at leveringsstedet fastlægges ud fra, hvor kunden er etableret. Reglen kombineres med brug af omvendt betalingspligt, således at kunden er betalingspligtig for momsen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens land. (Jf. forslaget til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b).
Â
En â€afgiftspligtig person†defineres som en enhed, der udfører aktiviteter omfattet af momsloven. Af hensyn til administrativ forenkling foreslÃ¥s, at en â€afgiftspligtig person†er underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter (bÃ¥de momspligtige og momsfri), undtagen nÃ¥r ydelserne er beregnet til eget (privat) brug eller til virksomhedens personale.
Artikel 9a
Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser vedrørende fast ejendom er det sted, hvor ejendommen er beliggende. Det vurderes, at det generelt fører til beskatning der, hvor ydelsen forbruges.
Artikel 9b
Reglen i gældende art. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort ud fra de tilbagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved administrationen af denne bestemmelse.
Artikel 9c
Reglen i art. 9, stk. 2, litra c opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser i forbindelse med kulturelle aktiviteter, sport, kunst, underholdning mv. er det sted, hvor ydelsen reelt udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatning der, hvor ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers land med mulighed for omvendt betalingspligt.
Artikel 9d
Som en væsentlig undtagelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i købers hjemland foreslÃ¥s, at leveringsstedet for â€materielle ydelser†til afgiftspligtige personer er oprindelseslandet. Ved â€materielle ydelser†forstÃ¥s ydelser:
· Som præsteres i det land, hvor leverandøren er etableret, og
· hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og
· hvor ydelsen leveres direkte til forbrug
Det gælder f.eks. måltider på en restaurant og hårklipning. Reglen vil bevirke, at disse ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges.
Langtidsudlejning eller -leasing af løsøregenstande er udtrykkeligt ikke omfattet af denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelser i art. 9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode på over 30 dage.
Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag)
Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for – ved handel med lande uden for EU – at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis reglerne om oprindelseslandsbeskatning medfører en risiko for dobbelt påligning eller ikke-påligning af moms eller hvis reglerne medfører konkurrenceforvridning. I dag gælder disse regler kun for visse leveringer til ikke-afgiftspligtige personer (B2C) og alle transportydelser, men det foreslås, at de kommer til at gælde for leveringer til både afgiftspligtige og ikke-afgiftspligtige personer.
Â
Udvidelse af momsinformationssystemet VIES
VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligtige personer i EU, hvor køber indbetaler moms. Afgiftspligtige personer, der foretager leveringer af varer inden for Fællesskabet, skal hvert kvartal indberette om leveringerne til deres nationale skattemyndigheder. Oplysningerne sendes herefter til skatteadministrationen i købers land, som derefter kan kontrollere om køber anvender reglerne for omvendt betalingspligt korrekt og om køber har momsangivet varerne.
VIES omfatter ikke ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et kontrolredskab for de B2B-leveringer, der skal momses ved omvendt betalingspligt i købers land. Det vil dog medføre mere administrativt arbejde for både myndigheder og købervirksomheder. Dertil kommer, at det eksisterende system ikke fungerer optimalt, da det er langsomt og til tider upræcist.
Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B forslag, at VIES udvides til også at omfatte salg af ydelser fra 1. januar 2008, (jf. artikel 22, stk. 6, litra b (art. 28h)). Kommissionen ville i den mellemliggende tid undersøge hvordan VIES teknisk set kan forbedres samt fremsætte forslag til nødvendige ændringer af forordningen om administrativt samarbejde.
I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser, at det teknisk kan lade sig gøre, at lade informationsudveksling om ydelser indgå i det nuværende VIES. Kommissionen foreslår derfor datoen for, hvornår denne informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som resten af forslaget træder i kraft – nemlig den 1. juli 2006.
Virksomhedsinterne ydelser
Kommissionen foreslår artikel 6, stk. 6 præciseret, således at det tydeliggøres, at ydelser mellem forskellige filialer af en virksomhed eller mellem en filial og hovedsæde normalt falder uden for momsens anvendelsesområde, forudsat at de pågældende filialer mv. er en del af samme retlige enhed. Det er tilfældet uanset om forretningsstederne er beliggende i samme medlemsstat eller i flere medlemslande.
Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B
Forhandlingerne i EU om B2B forslaget startede i januar 2004. På arbejdsgruppeniveau har forslaget været behandlet flere gange.
I det kompromisforslag, der blev fremlagt til Rådsmødet i november 2004, var foretaget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de vigtigste var:
Artikel 9, stk. 1.
Kommissionens forslag er udvidet sÃ¥ledes, at ogsÃ¥ alle leverancer til en ikke-afgiftspligtig juridisk person (f.eks. en kommune), som i forvejen er momsregistreret for en eller flere momspligtige aktiviteter, skal anses for B2B-leverancer. Disse â€personer†er dermed omfattet af hovedreglen om at leveringssted er forbrugslandet og anvendelsen af omvendt betalingspligt.
Artikel 9c
Kommissionens forslag er ændret så omfanget af artiklen begrænses således, at det ikke er alle ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunstneriske, sportslige og videnskabelige arrangementer, der omfattes af bestemmelsen om forbrugslandsbeskatning, men kun moms af adgangsbetaling og dertil knyttede ydelser (som garderobe- og toiletbetaling) til arrangementerne. Bestemmelsen betyder at disse adgangsydelser mv. momses samme sted uanset om køber er en afgiftspligtig eller en ikke-afgiftspligtig person (privat). Øvrige B2B-leverancer i forbindelse med arrangementerne momses i det land, hvor køber er etableret.
Artikel 9d
Kommissionens forslag er under forhandlingerne blevet begrænset således, at bestemmelsen kun omfatter følgende tilfælde:
Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (oftest udlejers land)
Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk udføres.
Herudover er forslaget om ændring af 6. momsdirektivs artikel 6 om en regel for momsbehandlingen af virksomhedsinterne ydelser udgået. Kommissionens forslag til denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og drøftelserne heraf skal føres videre i anden sammenhæng.
Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsikrings- og genforsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21).
Endelig foreslås en delt ikrafttræden for forslaget, således at bestemmelsen om langtidsleasing træder i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar 2007.
Bilag 2. Høringssvar til B2B forslaget
Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv holdning til principperne i forslagets ændring af leveringsstedsreglerne og anført, at forslaget vil lette mange virksomheders hverdag, blandt andet ved øget anvendelse af omvendt betalingspligt og færre undtagelser fra hovedreglen. Både Finansrådet og FSR er desuden meget positive over for den foreslåede præcisering omkring virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hvor forretningssteder ligger i mere end et land. De anfører, at det ligeledes bør præciseres, at der også er tale om virksomhedsinterne ydelser hvis et af forretningsstederne samtidig indgår i en fælles moms-registrering med en anden virksomhed.
Advokatrådet og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger.
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens forslag.
HTS, Amtsrådsforeningen, Danske Busvognmænd, Brancheforeningen Dansk Kollektiv Trafik og HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for langtidsleasing af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets land til at være kundens land, idet momsfordelen ved finansiel og operationel leasing i andre EU lande bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag leases i andre EU-lande med lavere moms og mere fordelagtige fradragsretsregler end Danmark. Forslaget vil betyde, at leasingydelsen skal momses i forbrugslandet og forbrugslandets fradragsretsregler bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet meromkostningerne for denne del af forslaget at ligge på ca. 300 mio. kr. Omkostninger vil blive væltet over på amter, kommuner og HUR, idet buserhvervet vil være afhængig af fuld kompensation. Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening anfører, at man vil kræve økonomisk kompensation (DUT) og HUR anfører, at meromkostningerne vil betyde nye ekstraordinære takststigninger og/eller yderligere nedskæringer i busdriften. Amtsrådsforeningen anfører desuden, at ændring af leveringssted for leasingydelser vil betyde administrative merudgifter i forbindelse med genforhandling af kontrakter – disse udgifter kan undgås, hvis der laves en lang (6 år) overgangsordning. Skatteministeren tilkendegav i foråret 2004, at regeringen har besluttet, at der skal gives kompensation for de forøgede momsudgifter i forbindelse med rutekørsel med bus som følge af direktivændringen.
Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet EU-land også vil få øgede omkostninger, idet der skal beregnes dansk moms og bruges de ufordelagtige danske fradragsretsregler.
Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at omfatte ydelser, vil påføre virksomhederne administrative byrder. I høringssvarerne stilles spørgsmålstegn ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet understreger, at ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår i øvrigt at der laves en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal bruges (hvis overhovedet).
Herudover anfører Dansk Industri, at definitionen af â€materielle ydelser†er uklar og at forslaget ikke løser problemet med salg af â€pakke-løsningerâ€, hvor de enkelte dele i pakken har forskelligt leveringssted.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c.
Både Dansk Industri og FSR anfører, at teleoperatører m.fl. selv efter forslaget fortsat vil have et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan fortolkes forskelligt.
Kommissionens høring
Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer af B2B reglerne i høring. Der indkom 57 høringsbidrag. Af disse bidrag kom 33 fra nationale og europæiske foreninger og sammenslutninger, 22 kom fra erhvervslivet, og 2 fra enkeltpersoner.
Hovedparten af bidragene støttede den foreslåede ramme for reglerne, som indebærer en ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår beskatningsstedet for B2B leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel.
Enkelte mente oprindelsesprincippet skal bevares kombineret med et system til omfordeling af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er etableret.
Af dem, der forholdt sig til udvidelsen af VIES, var langt hovedparten imod denne idé, idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af svig.
Bilag 3. Samfundsøkonomiske, administrative og statsfinansielle konsekvenser
Da Danmark har begrænset fradragsret for biler samt momsfritaget personbefordring og dermed ingen fradragsret på transportmidler er der i dag en stor mængde biler, busser og tog der langtidsleases i andre EU-lande med mere favorable refusionsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders langtidsleasing af transportmidler skal momses i Danmark og virksomhederne vil dermed kun få fradragsret efter danske regler.
Samlet set skønnes statens varige momsprovenu – med stor usikkerhed - at stige med ca. 282 mio. kr. om året før skat. Heraf vil ca. 279 mio. kr. komme fra ekstra momsbetalinger fra operatører inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden offentlig finansieret persontransport.
Det forventes, at DSB´s udgifter til dansk moms øges med 28 mio. kr. før skat. Desuden må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører momsfritaget kollektiv trafik forventes at medføre et udgiftspres på den samlede offentlige sektor. Især skal det nævnes, at busvognmændene har genforhandlingsklausuler i deres kontrakter.
Provenukonsekvenserne for operatørerne inden for momsfritaget kollektiv trafik er før-skat-beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse udgifter vil altid være større end operatørernes nettobelastning. Forskellen er afhængig af, om de øgede omkostninger kan overvæltes i operatørernes priser. Ved fuld overvæltning (og uændret adfærd) vil operatørernes nettobelastning være 0 kr. Uden overvæltning vil operatørernes nettobelastning også være mindre end før-skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag. Forskellen på før-skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før-skat-provenuet – svarende til 84 mio. kr. for momsfritaget kollektiv trafik. Dermed vil den skønnede efter-skat belastning ved fuldt fradrag og uden overvæltning i priserne være knap 200 mio.kr.
|
                                                                                                                     Mio. kr. |
|
|
Ekstra momsudgifter personbiler, før skat                    Ekstra momsudgifter tog, før skat           Busser, før skat                  |
3 46 233 |
|
Statens direkte momsprovenu i alt          |
282 |
|
Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.)      |
ca. 200 |
Regeringen har besluttet at kompensere for de forøgede momsudgifter i forbindelse med rutekørsel med bus. Regeringen har indtil videre ikke lagt sig nærmere fast på den nærmere udformning af kompensationen.
Endelig skønnes ændringerne ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fradragsret, idet de vil have fradragsret for den moms, der betales her i landet.
En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ besparelse for told- og skattemyndighederne, idet der undgås nogle af de relativt ressourcekrævende anmodninger om tilbagebetalinger efter 8. og 13. momsdirektiv. Endvidere undgås administrative omkostninger forbundet med momsregistrering af en række virksomheder fra andre EU-lande.
Udvidelsen af VIES med ydelser vil isoleret set betyde en lille administrativ byrde for SKAT, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU-lande. Anvendelsen af VIES derimod giver myndighederne mulighed for at foretage en kontrol af leveringerne, som er væsentlig mindre ressourcekrævende end den kontrol, der udføres under reglerne for administrativt samarbejde.
Bilag 4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Virksomheder der i dag langtidsleaser transportmidler i andre EU-lande med fordelagtige fradragsregler vil få en økonomisk meromkostning på størrelse med statens merprovenu ca. 282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere.
Hertil kan komme administrative udgifter til eventuel genforhandling af leasingkontrakter. Kontrakterne løber typisk 4 – 6 år og Amtsrådsforeningen skønner, at der alene på deres område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved en umiddelbar gennemførelse af forslaget.
En test foretaget af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på 419 virksomheder viser, at 31 - ca. 7 pct. - forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25 virksomheder (ca. 81 pct.), at forslaget vil give administrative konsekvenser.
Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de berørte virksomheder – samlet tal for byrder og lettelser:
|
|
 Antal |
Andel af alle spurgte virksomheder (Pct.) |
Gennemsnitlig forventet byrde, blandt de, der forventer en byrde. |
|
Intern administration, omstillingsbyrder  Intern administration, løbende byrder årligt Ekstern bistand, omstillingsbyrder          Ekstern bistand, løbende byrder årligt     Uddannelse, omstillingsbyrder |
8 15 10 2 5 |
25 48 32 6 16 |
18 timer 16 timer 9.500 kr. 7.500 kr. 6.300 kr. |
Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen.
De fleste af de 8 virksomheder, der har anført kategorien â€omstillingsbyrderâ€, og de 15 virksomheder, der har anført â€løbende administrative byrderâ€, oplyser at byrderne er forbundet med de forventede indberetninger til VIES-systemet.
Resume: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en drøftelse af forslaget om generalisering af momsundtagelser. Det foreslås, at en række momsundtagelser generaliseres, så alle medlemslandene får mulighed for at indføre foranstaltninger mod svig og unddragelse inden for visse specifikke områder. Sagen har ikke tidligere været drøftet på ECOFIN.
KOM(2004)89
Med hjemmel i 6. momsdirektivs artikel 27 kan Rådet med enstemmighed give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse. Medlemslandene har indtil nu fået 140 undtagelser, og dette tal vil formentlig stige som følge af den seneste udvidelse af EU. Undtagelserne har i flere tilfælde samme eller næsten samme indhold.
Kommissionen har fremsat forslag om at generalisere nogle af disse undtagelser fra de generelle momsopkrævningsregler, således at alle medlemslande kan benytte dem. Hoveddelen af forslaget indebærer, at undtagelserne indsættes som valgfrie bestemmelser i 6. momsdirektiv, hvorefter alle medlemsstater kan gøre brug af dem. Samtidig ophæves de landespecifikke undtagelser. De foreslåede ændringer er primært en kodificering af, hvad der under alle omstændigheder ville være tilgængeligt gennem en undtagelse i henhold til artikel 27.
Kommissionen finder, at en effektiv bekæmpelse af svig og unddragelse bedst opnås ved at ændre direktivet, således at der bliver en permanent mulig undtagelse til standardreglerne for alle lande i de situationer, hvor der klart er tale om svig eller unddragelse.
Med forslaget udvides 6. momsdirektiv med muligheden for at benytte omvendt betalingspligt (â€reverse chargeâ€) i nærmere bestemte indenlandske leveringer til afgiftspligtige personer (virksomheder). Ved omvendt betalingspligt er det køber, som skal indbetale momsen til myndighederne. Omvendt betalingspligt vil efter medlemslandenes eget valg kunne anvendes i visse brancher, som medlems-staterne har meget svært ved at kontrollere. Det gælder for eksempel skrotbranchen. Der opstÃ¥r i disse brancher ofte betydelige tab, nÃ¥r afgiftspligtige personer (virksomheder) udskriver fakturaer for leveringer og derefter â€forsvinder†uden at have betalt momsen pÃ¥ fakturaerne, samtidig med at modtageren i overensstemmelse med reglerne udøver sin fradragsret.
Udover foranstaltninger til bekæmpelse af svig indeholder forslaget også nogle foranstaltninger, som skal forenkle anvendelsen af moms.
Medlemslandene får desuden mulighed for at gennemføre en regel om værdian-sættelse af leveringer, hvor køber og sælger er interesseforbundne. Der vil således kunne træffes foranstaltninger til at sikre, at momsgrundlaget ved en levering af en vare eller ydelse svarer til normalværdien (markedsprisen). Det er dog national kompetence at træffe nationale regler om korrektion af momsgrundlaget for at undgå svig og unddragelse. Der er intet krav om, at en medlemsstat skal benytte den foreslåede regel.
Medlemslandene kan inden for ordlyden af direktivet selv definere, hvem der anses for interesseforbundne parter. Direktivet anfører, at momsgrundlaget blandt andet vil kunne blive påvirket af personlige, ledelsesmæssige, ejendomsretlige, finansielle eller retlige bindinger.
Såfremt et medlemsland har problemer med unddragelse på et område, der ikke bliver dækket af en kommende generel regel, vil der fortsat være mulighed for at anmode om en undtagelse efter artikel 27.
Drøftelserne på ECOFIN ventes koncentreret om medlemslandenes mulighed for at indføre en regel om værdiansættelsen af leveringer, hvor køber og sælger er interesseforbundne.
Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.
Forslaget indebærer, at momsloven skal ændres.
Forslaget vil ikke umiddelbart have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser. I det omfang forslaget bidrager til at mindske omfanget af svig og unddragelse, forventes forslaget at have positive statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ikke relevant.
Kommissionens oprindelige forslag har været sendt til høring til Advokatrådet, Dansk Industri, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Håndværksrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Finansrådet, Landbrugsraadet, Dansk Handel og Service samt Handel, Transport og Serviceerhvervene. De modtagne høringssvar er kort gengivet nedenfor.
Dansk Industri (DI) kan støtte det generelle formål med direktivændringen. DI pointerer dog, at det er vigtigt, at der udarbejdes præcise bestemmelser som sikrer virksomhedernes retssikkerhed.
Specielt vedrørende direktivforslagets artikel 1 stk. 6-8 (om korrektion af afgiftsgrundlaget mellem interesseforbundne parter) anser DI det for vigtigt, at der sker en præcisering. Begrebet "normalværdi" bør kædes sammen med det tilsvarende begreb – armslængdevilkår – der benyttes i skatteretten. Den dokumentation, som virksomhederne i forvejen skal udarbejde vedrørende kontrollerede transaktioner, bør således være tilstrækkelig til, at virksomheden opfylder stk. 7 litra b) – dvs. kan påvise, at der ville blive sat en lignende modværdi, hvis det var en person, som ikke har nogle bindinger til leverandøren af den art, der er nævnt i andet afsnit i stk. 6. Der bør således ikke være særskilte dokumentationskrav i momslovgivningen i forhold til andre dele af skattelovgivningen for så vidt angår definitionen af normalværdi.
Tilsvarende mener DI, at lignende dokumentationskrav mÃ¥ forventes fra myndighedernes side, sÃ¥fremt den faktiske transaktionsværdi ikke kan anses som værende normalværdien, idet det skal understreges, at det er myndighederne, som har bevisbyrden.Â
Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) anfører, at HTS generelt er positivt indstillet overfor ændringer, der medfører, at det bliver sværere at foretage momssvig og unddragelser, idet disse handlinger ødelægger konkurrenceevnen for de lovlydige virksomheder, der opkræver og afregner moms i overensstemmelse med reglerne.
HTS bemærker for sÃ¥ vidt angÃ¥r artikel 7, stk. 1 om â€reverse chargeâ€, at det er organisationens opfattelse, at i det omfang sÃ¥danne regler mÃ¥tte blive implementeret i dansk lovgivning, vil det medføre en større administrativ byrde for de berørte virksomheder.
HTS opfordrer til, at man, såfremt man vil gennemføre reglerne i Danmark, sikrer mindst mulige administrative byrder for de brancher, de kommer til at vedrøre.
HTS bemærker, at man skal have for øje, at hovedreglen er, at forpligtelsen til at afregne moms ligger hos sælger, og at man derfor skal være pÃ¥passelig med, at der ikke sker et skred i momslovgivningen pÃ¥ omrÃ¥det ved til stadighed at indføre muligheder for â€reverse chargesâ€.
Afslutningsvis bifalder HTS tiltag, der kan dæmme op for konkurrence-forvridende ulovlige handlinger, og kan med ovennævnte bemærkninger støtte forslaget.
Landbrugsraadet bemærker, at erhvervet fuldt ud bakker op om hensigten med forslaget fra Kommissionen. Rådet tilslutter sig derfor overordnet ændringerne af 6. momsdirektiv. Det afvises imidlertid ikke, at der eventuelt er uheldige konsekvenser af Kommissionens forslag, som først kan konstateres i forbindelse med udmøntningen af direktivændringen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) anfører, at der ved gennemførelse af foranstaltninger til at bekæmpe svig og unddragelse bør tages afgørende hensyn til retssikkerheden, herunder sikre, at der fastlægges præcise regler for, hvornår reglerne finder anvendelse.
FSR finder det væsentligt, at foranstaltninger til at imødegÃ¥ svig bliver sÃ¥ konkrete som muligt, sÃ¥ de meget mÃ¥lrettet rammer de â€risikofyldte†segmenter, og ikke belaster lovlydige virksomheder unødigt.
Advokatrådet anfører, at forslaget ikke giver anledning til bemærkninger.
Nærhedsnotat er oversendt den 12. april 2005. Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 27. april 2005 og den 24. maj 2005.
Dansk holdning
Danmark kan støtte, at undtagelserne efter artikel 27 rationaliseres, således at der i 6. momsdirektiv indsættes generelle undtagelser. Danmark kan herunder støtte, at der indføres en regel om prisfastsættelsen af varer og ydelser mellem interesse-forbundne parter og en udvidelse af omvendt betalingspligt.
Andre landes holdning
Forslaget har bred støtte blandt medlemslandene. Et medlemsland har dog hidtil opretholdt et forbehold.
Resume: Der ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 en drøftelse – med henblik på politisk enighed – af forslag til nyt samlet momsdirektiv (recast) med udgangspunkt i et forslag fra formandskabet. Forslaget har igennem længere tid været drøftet på embedsmandsplan. Det foreslås at samle alle eksisterende momsdirektiver i én retsakt med 402 artikler og 11 bilag. Forslaget samler og klargør lovgivningen. Sagen har ikke tidligere været drøftet på ECOFIN.
KOM(2004)246
Kommissionen har fremsat forslag til et nyt samlet momsdirektiv. Forslaget går ud på at samle de forskellige momsdirektiver – herunder de mange ændringer af 6. momsdirektiv i årenes løb – i ét samlet momsdirektiv.
Forslaget er et led i Kommissionens bestræbelser på at forenkle fællesskabslov-givningen og gøre den klarere.
Kommissionen forklarer, at forslaget er en â€omarbejdning†af momsdirektiverne, som gÃ¥r lidt videre end ren â€kodifikation†(ordning af retsakter i én tekst). Ved denne â€omarbejdning†er der sket visse ændringer i teksten med henblik pÃ¥ en klar og forstÃ¥elig fremstilling – dvs. ændringer, der gÃ¥r videre, end hvad der kan omfattes af ren kodifikation. Tekstændringerne ændrer dog ikke reglerne indholdsmæssigt.
Forslaget indebærer blandt andet, at visse bestemmelser udelades i den nye retsakt. Det gælder blandt andet forældede bestemmelser og bestemmelser, der ikke har direkte tilknytning til moms, og som er dækket af anden lovgivning.
Forslaget indeholder endvidere en indholdsfortegnelse, der giver et overblik over den nye struktur i teksten, og en sammenligningstabel, der skal lette overgangen til den ny retsakt.
Forslaget er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.
Forslaget vil give anledning til enkelte ændringer af redaktionel karakter i moms-loven.
Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at have administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget falder ind under Fællesskabets enekompetence, hvorfor nærheds-princippet ikke er relevant.
Kommissionen har haft forslaget i offentlig høring, hvor alle interesserede parter, herunder erhvervsliv og retlige kredse, blev opfordret til at fremsætte deres synspunkter.
Skatteministeriet har desuden sendt forslaget i høring hos Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer og Advokatrådet. De modtagne høringssvar er gengivet kort nedenfor.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) anfører, at foreningen er positivt indstillet over for en mere moderne sproglig fremstilling af momsdirektiverne. Det anses for en klar gevinst ved omarbejdningen, at de gældende bestemmelser konsolideres.
FSR anfører dog, at foreningen ser en risiko for, at omarbejdningen og de nye formuleringer reelt vil kunne føre til et andet retligt indhold af nogle af bestemmelserne.
På denne baggrund foreslår FSR, at Skatteministeriet nedsætter en teknisk arbejdsgruppe, som skal have til opgave at gennemgå og sammenligne de foreslåede nye direktivbestemmelser med de eksisterende med henblik på at skabe overblik over, hvilke retlige ændringer omarbejdningen eventuelt vil medføre.
Advokatrådet anfører, at den grundlæggende struktur i forslaget forekommer hensigtsmæssig. Rådet udtrykker ønske om på et senere tidspunkt at få mulighed for at komme med bemærkninger til den sproglige udformning af forslaget til den danske version af den nye retsakt.
Foreningen Registrerede Revisorer (FRR) finder, at forslaget vil skabe større klarhed og gennemsigtighed i momsdirektiverne. FRR støtter moderniseringen og opstramningen af indholdet i direktiverne.
FRR har noteret sig, at der ikke er indholdsmæssige og faglige ændringer, men først og fremmest redaktionelle ændringer.
Grundnotat er oversendt den 2. juni 2004. Supplerende grundnotat er oversendt
den 24. maj 2005.
Dansk holdning
Danmark støtter en omarbejdning af momsdirektiverne til ét samlet moms-direktiv. Ændringerne bidrager til at skabe en klarere og enklere lovgivning.
Andre landes holdning
Der er bred støtte til omarbejdningen af momsdirektiverne til ét samlet moms-direktiv, men et medlemsland har fortsat et generelt forbehold mod forslaget som helhed.
Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en mundtlig præsentation ved EU-kommissær Kovacs af hovedkonklusionerne fra arbejdet i en teknisk arbejdsgruppe om generel omvendt betalingspligt.
Det østrigske formandskab afholdte den 6.-7. februar 2006 en â€high level†konference om bekæmpelse af momssvig. Baggrunden for konferencen var, at flere medlemslande oplever voksende provenutab som følge af momssvig. Konferencen koncentrerede sig om muligheden for at anvende generel omvendt betalingspligt (betalingspligt hos køber i stedet for sælger) til bekæmpelse af momssvig.
Konferencens resultat blev, at en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe skulle analysere fordele og ulemper ved at anvende generel omvendt betalingspligt som en metode til at bekæmpe momssvig.
På konferencen i Østrig og i arbejdsgruppen har alle medlemslande været enige om, at fire kriterier skal ligge til grund for et eventuelt nyt system til afregning af salgsmoms. Kriterierne er, at systemet skal
1. Give en tydelig reduktion af svigmuligheder og udelukke væsentlige nye risici for svig.
2. Sikre, at der ikke pålægges erhvervslivet eller myndighederne uforholdsmæssigt store administrative byrder.
3. Sikre, at medlemslande, der ikke ønsker at benytte omvendt betalingspligt, ikke udsættes for ny eller øget svig.
4. Sikre neutral og ikke-diskriminerende behandling af nationale og EU-operatører.
Konklusionen er, at der på nuværende tidspunkt ikke kan gives et klart svar på, hvorvidt ovenstående fire kriterier kan opfyldes i et nyt system, heller ikke i et system med generel omvendt betalingspligt.
Som et led i analysen af et system med generel omvendt betalingspligt, har arbejdsgruppen identificeret følgende fordele ved det nuværende afregningssystem (momsen afregnes af sælger)i forhold til et system med generel omvendt betalingspligt:
· Enkelheden (sælger benytter samme regelsæt uanset købers status).
· Incitamentet for virksomhederne til at blive registreret for moms (for at opnå ret til fradrag).
· Incitamentet til at bogføre korrekt (myndighedernes mulighed for at krydschecke sælger og køber).
Ovennævnte elementer er med til at gøre momsafregningssystemet effektivt og selvkontrollerende.
Det er imidlertid samtidig en kendsgerning, at det nuværende afregningssystem indebærer risiko for et provenutab for staten, idet momsen kan fradrages i et senere handelsled, uanset om sælger har betalt salgsmomsen eller ej.
Denne form for svig (og andre typer svig) kan standses ved et system med generel omvendt betalingspligt, da omvendt betalingspligt vil hindre anvendelsen af ukorrekte eller falske fakturaer for at opnå fradrag og hindre muligheden for at fratrække moms, som ikke er blevet betalt i et tidligere handelsled.
Generel omvendt betalingspligt skaber dog også nye svigrisici (fortrinsvis ikke-afgiftspligtige der snyder sig til at få leverancer uden moms), som må analyseres nærmere. Kommissionen vil gerne se nærmere herpå.
Arbejdsgruppen har identificeret følgende ulemper ved at anvende generel omvendt betalingspligt:
· Omvendt betalingspligt kan kun anvendes på B2B transaktioner, og dermed bliver købers status afgørende for momsbehandlingen. Dette åbner mulighed for nye svigtyper.
· Opkrævningen af moms flyttes mod mindre virksomheder, idet betalingspligten flyttes til sidste led i distributionskæden, hvormed der er større risiko for manglende momsangivelser og -betalinger.
· Parallel anvendelse af det nuværende system og et system med omvendt betalingspligt Ã¥bner mulighed for karruselsvig svarende til den, der allerede eksisterer i dag (erhvervskunden â€forsvinderâ€, inden salgsmomsen er afregnet med skattemyndighederne).
· Praktiske problemer ved anvendelsen af reglerne.
· Generel omvendt betalingspligt vil forudsætte, at der introduceres yderligere pligter for virksomhederne.
Først når man kender den detaljerede udformning af et eventuelt nyt system med generel omvendt betalingspligt, kan man vurdere, hvorvidt systemet er neutralt og ikke-diskriminerende.
Den omvendte betalingspligt kan anvendes med fordel, hvis reglen kun finder begrænset anvendelse, eksempelvis ved en begrænsning til specifikke sektorer og/eller ved en beløbsgrænse. Herved kan betalingspligten blandt andet flyttes fra små virksomheder til større, mere pålidelige virksomheder, hvor risikoen for, at momsen ikke bliver betalt, er mindre. (80 pct. af momsindbetalingerne foretages af 5 pct. af de betalingspligtige – med andre ord af de store virksomheder).
En begrænset anvendelse af omvendt betalingspligt parallelt med det nuværende afregningssystem vil dog samtidig komplicere systemet og medføre øgede omkostninger. Størrelsen på de øgede byrder vil afhænge af omfanget af de nye pligter, og gennemfører medlemslandene ikke ensartet et nyt system med omvendt betalingspligt, bliver det vanskeligere at håndtere for virksomheder, der opererer i det indre marked.
I tilfælde af en begrænset anvendelse af omvendt betalingspligt blandt medlemslande kan risikoen for svig i de øvrige medlemslande begrænses ved at sørge for en effektiv kontrol i det medlemsland, som anvender den omvendte betalingspligt, og ved at ensrette de oplysninger, der skal gives i forbindelse med transaktioner med omvendt betalingspligt. Hvordan selve momsafregningen finder sted i en situation, hvor fx sælgervirksomheden er underlagt omvendt betalingspligt og købervirksomheden den nuværende betalingspligt, er endnu ikke blevet behandlet. Det spørgsmål forventes at være centralt under eventuelle videre overvejelser.
På ECOFIN-mødet den 14. februar 2006 blev det konkluderet, at Kommissionen skulle fremlægge en rapport fra arbejdsgruppen på ECOFIN-mødet den 7. juni 2006. På ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 vil EU-kommissær Kovacs således mundtligt præsentere arbejdsgruppens hovedkonklusioner.
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har ingen samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.Â
Afrapporteringen fra arbejdsgruppen har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ikke relevant.
Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere været orienteret om arbejdet i arbejdsgruppen for generel omvendt betalingspligt. Folketingets Europaudvalg blev orienteret om momskonferencen i Wien den 6.-7. februar 2006 i forbindelse med ECOFIN-mødet den 14. februar 2006.
Dansk holdning
Danmark hører til blandt de lande, der som udgangspunkt går ind for, at kampen mod svig skal føres inden for rammerne af de grundlæggende momsregler, der gælder i dag.
Danmark støtter, at de fire ovennævnte kriterier skal være opfyldt i et eventuelt nyt momssystem. Danmark støtter endvidere arbejdsgruppens konklusioner vedrørende det nuværende afregningssystem og et system med omvendt betalingspligt.
Andre landes holdninger
De fleste medlemslande har udtrykt skepsis overfor at anvende generel omvendt betalingspligt som en løsning på momssvigen.
Tyskland og Østrig ønsker dog fortsat tilladelse til at fravige EU’s generelle regler for afregning af moms og indføre generel omvendt betalingspligt.
Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 forventes Kommissionen at præsentere en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase og om de næste skridt i arbejdet. Præsentationen er en opfølgning på finansministrenes drøftelser i forbindelse med det uformelle ECOFIN-møde den 7.-8. april 2006
KOM(2006)157
På det uformelle ECOFIN-møde i 2004 blev det besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til regler for en fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).
CCCTB er en af de modeller for harmonisering af selskabsbeskatningen i EU, som Kommissionen skitserede i sin selskabsskattemeddelelse fra 2001. Modellen vedrører harmonisering af selskabsskattebasen for koncerner med aktiviteter i flere medlemslande.
Hovedprincippet i modellen er, at selskaber/koncerner i EU får opgjort den skattepligtige selskabsindkomst i henhold til ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på f.eks. koncernens omsætningsandele i de respektive lande). Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.
Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, som ændres. Hver medlemsstat vil fortsat kunne bestemme skattesatsen for den del af koncernens skattepligtige indkomst, som tilfalder den.
En harmoniseret skattebase og en fordelingsnøgle for det samlede overskud vurderes at reducere de administrative byrder for selskaber med grænseoverskridende investeringer inden for EU – og dermed medføre besparelser på rådgivning og administration. Ét sæt skatteregler vil også medføre, at det bliver lettere at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer, og det vil i stor udstrækning forhindre dobbeltbeskatning inden for EU.
En samlet opgørelse af selskabers overskud vil afskaffe problemer med hensyn til, hvorvidt der skal gives fradrag for udenlandske underskud. Et sådant fradrag ligger implicit i forslaget om én samlet opgørelse af overskud og underskud på EU-basis.
I det omfang samarbejdet omfatter alle EU-lande, vil fælles regler for skattebasen i teorien fjerne problemerne med â€transfer pricing†(interne afregningspriser mellem koncernforbundne selskaber) inden for EU. Imidlertid vil tilsvarende skattekontrolmæssige problemer i stedet opstÃ¥ vedrørende fordelingsnøglen, fordi selskaberne vil ønske, at overskud fordeles til de lande, der har den laveste selskabsskattesats. Derved vil reglerne for fordelingen af det samlede overskud i stedet blive sat under pres.
Det er Kommissionens opfattelse, at etableringen af CCCTB er den eneste måde, hvorpå man kan fjerne de skattemæssige barrierer for selskaber, der opererer i flere medlemslande. I den forbindelse har Kommissionen i en meddelelse forpligtet sig til at fremsætte et forslag til CCCTB i 2008. At dømme efter de hidtidige fremskridt i arbejdsgruppen er det en meget ambitiøs tidsfrist.
Kommissionen har den 5. april 2006 offentliggjort en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og om de næste skridt i arbejdet, jf. KOM(2006)157.
Meddelelsen berører forskellige overordnede aspekter i relation til CCCTB, bl.a. sammenhængen mellem internationale regnskabsstandarder og CCCTB, om det skal være obligatorisk eller frivilligt for selskaberne at anvende reglerne, og om den fælles selskabsskattebase skal opgøres på konsolideret niveau (koncernniveau).
Det forventes, at Kommissionen vil præsentere meddelelsen på ECOFIN-mødet den 7. juni 2006 og pointere vigtigheden af, at arbejdet med CCCTB prioriteres højt af medlemslandene.
Ikke relevant.
Ikke relevant.
På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil få for Danmark at deltage i CCCTB.
Danmark begrænsede i 2005 mulighederne for – via reglerne om international sambeskatning – at udnytte underskud i udenlandske selskaber i og uden for EU. (Provenuet herved var 2 mia. kr., som blev brugt til at nedsætte selskabsskattesatsen med 2 procentpoint). Deltagelse i CCCTB vil imidlertid indebære, at international sambeskatning genindføres på EU-niveau, og at danske selskaber igen vil kunne udnytte underskud i selskaber i EU. Provenutabet for Danmark vil afhænge af udnyttelsen af underskuddene.
Der er en vis risiko for, at deltagelse i CCCTB vil indebære et provenutab for Danmark, men de samlede konsekvenser vil afhænge af den konkrete model for basen.
Da der ikke foreligger et færdigt forslag, kan de samfundsmæssige konsekvenser ikke opgøres præcist, men i det omfang en fælles konsolideret selskabsskattebase mindsker de administrative byrder, vil der isoleret set være samfundsøkonomiske gevinster i forhold til virksomhederne. Alt efter hvordan basen konstrueres, vil den kunne give anledning til en samlet effektivitetsgevinst for landene som helhed og for de enkelte lande.
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Dansk holdning
Danmark er positiv over for drøftelser om fælles regler for selskabsskattebasen. Danmarks endelige stillingtagen vil dog afhænge af det konkrete forslag fra Kommissionen og løsningen på de væsentlige udeståender.
Andre landes holdninger
Der er store uenigheder mellem medlemslandene om, hvordan selve opgørelsen af en fælles konsolideret selskabsskattebase skal konstrueres.
Medlemslandene er på nuværende tidspunkt delt i tre grupper. Én gruppe presser hårdt på for fremskridt i projektet. En anden gruppe har store reservationer mod projektet, og de resterende medlemslande er positive overfor at forsætte undersøgelserne af mulighederne for en fælles konsolideret selskabsskattebase og afventer konkrete forslag.
Resumé: Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i første halvÃ¥r 2006. Rapporten konkluderer, at EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om ikke at indføre skatteordninger, der kan skade andre lande, men at gruppen dog vil undersøge enkelte ordninger nærmere. Gruppen har drøftet en eventuel ændring af adfærdskodeksen. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.Â
Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i 1997 en politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet, med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.
Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, f.eks. nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er f.eks. opfyldt, hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandskejede virksomheder eller transaktioner med udenlandske virksomheder.
EU-landene mÃ¥ ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (â€stand-stillâ€), og de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, sÃ¥ de skadelige elementer fjernes (â€roll-backâ€).
ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvåge, at kodeksen overholdes. Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og identificerede (ved flertalsbeslutninger) 66 ordninger, der blev anset i strid med kodeksen (40 ordninger i EU-lande og 26 i deres tilknyttede områder). Resultatet blev præsenteret til ECOFIN i november 1999. ECOFIN aftalte i november 2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skal afvikles inden udløbet af 2005. Alternativt kan ordninger forlænges efter godkendelse af Rådet.
Som led i gennemførelsen af skattepakken godkendte ECOFIN den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige til, at de undersøgte ordninger ikke længere var i strid med kodeksen. Rådet gav desuden tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af flere ordninger efter 2005.
Den 13. oktober 2003 godkendte Rådet en rapport fra arbejdsgruppen for udvidelse af EU (skatteeksperterne) med en liste over 30 ordninger i tiltrædelseslandene, som var i strid med adfærdskodeksen. Rådet opnåede enighed om, at afviklingen af ordningerne eller de planlagte afviklingstiltag var passende i 27 tilfælde.
ECOFIN har pÃ¥lagt gruppen at fortsætte arbejdet med at overvÃ¥ge, at EU-landene overholder aftalen om â€roll-back†og pligten til â€stand-stillâ€. Gruppen rapporterer løbende til RÃ¥det, hvilket igen forventes at ske pÃ¥ ECOFIN 7. juni 2006.
Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i første halvÃ¥r 2006 med at overvÃ¥ge â€roll-back†og overholdelse af pligten til â€stand stillâ€.
Rapporten indeholder følgende elementer:
EU-landene har bekræftet, at de afvikler skadelige ordninger i overensstemmelse med, hvad ECOFIN godkendte den 3. juni 2003. Â
Gruppen har desuden undersøgt afviklingen af følgende ordninger, som tidligere er vurderet som skadelige:
Malta har fremlagt forslag til ændring af de to ordninger. Forslaget vil medføre, at den samlede maltesiske beskatning af overskuddet i et maltesisk selskab og af udbytte fra selskabet til dets aktionærer vil være lavere, hvis aktionærerne er udenlandske, end hvis de er maltesiske. Den foreslåede ordning vil altså omfatte alle maltesiske selskaber. Gruppen vil fortsætte undersøgelsen af den foreslåede ordning.
To EU-lande har oplyst, at de har indført nye skatteordninger, som kan være i strid med kodeksen:
- Polen: Ændringer af regler for specielle økonomiske zoner,
- Slovenien: Forlængelse af perioden for fremførsel af underskud,
- Slovenien: Skattelettelser ved investering i forskning og udvikling,
- Slovenien: Harmonisering med ændringer af fusionsdirektivet.
Gruppen vil undersøge ordningerne på grundlag af beskrivelser fra Kommissionen.
Â
Gruppen har drøftet, om der er behov for fortsat at overvåge, at EU-landene overholder adfærdskodeksens forpligtelser. Der var enighed om at fortsætte dette.
Gruppen har drøftet, om adfærdskodeksen skal udvides til andre områder end erhvervsbeskatning. Nogle lande har foreslået en udvidelse, f.eks. beskatning af udbytte og personbeskatning. Andre lande er imod en sådan udvidelse.
Ikke relevant.
Sagen vedrører ikke gældende dansk ret.
Sagen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Sagen har ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.
Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende første halvår 2006 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 5. maj 2006. Aktuelt notat vedrørende tidligere rapporter er blevet forelagt Europaudvalget forud for ECOFIN-møder. Den seneste forelæggelse var forud for ECOFIN 6. december 2005.
Dansk holdning
Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning.
Fra dansk side er man er positiv over for en eventuel udvidelse af adfærdskodeksgruppens mandat til personbeskatning.
Andre landes holdninger
Andre lande ventes at være enige i rapporten. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.
Vedrørende spørgsmÃ¥let om kodeksens fremtid ønsker nogle lande, at kodeksen ogsÃ¥ skal omfatte personbeskatning af virksomheders ejere og ledende medarbejdere. Enkelte lande er imod, at kodeksen skal omfatte personbeskatning.Â
Â