50 skatteforslag
til en mere retfærdig og forenklet beskatning
Maj 2006
Indholdsfortegnelse
                                                                                                                                                       Side
50 skattemæssige problemstillinger og forslag til løsninger:
De selvstændigt erhvervsdrivende
1.  Ny virksomhedsskatteordning
2.  Nettoprincip ved indskud/hævninger fra virksomhedsskatteordningen
4.  Sommerhuse, der udlejes, skal kunne komme i virksomhedsskatteordningen
6.  Etablering af selvstændig virksomhed kontra lønmodtager
7.  Ligestilling af tofamiliehuse med fast ejendom ved udlejning
8.  Salg af ejerbolig med flere lejligheder
9.  Afskrivning af installationer i en- og tofamilieejendomme og sommerhuse
10. Straksafskrivning for hardware
12. Reglerne for vedligeholdelsesfradrag i relation til samhørende aktiver skal præciseres
16. Leasing-regler på aktiver bør objektiveres
17. Overførsel til medarbejdende ægtefælle skal følge topskattegrænsen
18. Afskaffelse af kørebog for blandet benyttede biler
20. Harmonisering af skatte- og momsregler for biler på gule plader
21. Skattefri omdannelse - udligning af negativ anskaffelsessum - delomdannelse
22. Succession i opsparet overskud - præcision af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5
23. Mulighed for succession for I/S-deltagere
24. Mere rimelig beskatning af fri bil
25. Beskatning af selvstændiges telefon
26. Fri avis under bagatelgrænsen
27. Mulighed for at fratrække arbejdsmarkedsbidrag i personlig indkomst
28. Etablering af en skattemappe for selskaber
29. Rullende aflevering af selvangivelser for selskaber
30. Objektivering af reglerne for aktieombytning m.v.
32. Kontrollerede transaktioner
33. Bedre retningslinjer for, hvornår låne- og handelsomkostninger for selskaber kan fratrækkes
34. Indskud på etableringskonto skal fratrækkes i personlig indkomst
35. Ens skat og fradrag på renter
36. Samme beskatningsprocent og fradragsværdi for børne- og ægtefællebidrag
37. Ophævelse af fraflyttebeskatningen af pensionsordninger m.v.
38. Frist for indgivelse af selvangivelse for hovedaktionærer
40. 6 års forældelse af indkomstopgørelsen ved transaktioner mellem selskab og hovedaktionær
41. Kaution mellem hovedaktionær og selskab
42. Arbejdsgiverordning for selvstændigt erhvervsdrivende
43. Forbedringsforslag til ophørspension
44. Ændre frist for indskud på pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende
45. Regler for opsat pension i forbindelse med hovedaktionærsalg af selskab
47. Aktindsigt hos Landsskatteretten
48. Regler for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
50. Ikke vedtage lovgivning med tilbagevirkende kraft
Indledning
Foreningen Registrerede Revisorer FRR har i 2000 og 2001 udgivet to kataloger, hvor vi ønskede at forbedre skattelovgivningen.
Vores katalog har haft den ønskede effekt, idet flere af de initiativer, som vi har peget på, gennem årene er blevet gennemført.
I de to tidligere kataloger foreslog vi 68 ændringer, hvoraf over halvdelen er blevet gennemført.
På samme måde har vi nu indsamlet 50 forslag, som vi håber vil få en lige så god modtagelse som de tidligere.
Ofte udspringer sagerne af skats ligning af skattesager, uklarheder, mangler eller urimeligheder i lovgivningen. Fælles for sagerne er imidlertid, at de skattemæssige rammevilkÃ¥r for ligningen kunne være meget bedre. Der er ganske enkelt for stort et â€spillerumâ€, nÃ¥r der skal træffes afgørelser eller lignes i skatteforvaltningerne.
Vi har valgt at samle eksemplerne under 50 overskrifter. Og hver gang kommer vi med forslag til, hvordan man kan forbedre skattelovgivningen.
Dette oplæg er dels en opsamling pÃ¥ de tidligere skatteoplæg, som FRR offentliggjorde i forÃ¥ret 2001: â€Oplæg til reform af personskattesystemet - kan det ikke gøres lidt bedre?â€, og det skatteoplæg, vi offentliggjorde i april 2002: â€28 skatteforslag til en mere forenklet og rimelig beskatning af personer og erhvervsdrivendeâ€, og dels nye tiltag, hvor foreningen igen identificerer fem bærende elementer i forbindelse med en kommende reform af personskattesystemet.
Disse bærende elementer eller â€støttepillerâ€:
- robusthed og stabilitet
- tillid, troværdighed og retssikkerhed
- gennemsigtighed og gennemskuelighed
- forenkling
- symmetri, parallelitet og neutralitet
går også igennem dette oplæg som en rød tråd.
Evighedsmaskinen
Lovgivningen i dag på skatteområdet kan tage pusten fra de fleste. Én ting er alle de love, som Folketinget vedtager hvert år. I sidste folketingssamling 2005-2006 blev der således vedtaget 40 lovforslag på skatteområdet, hvilket svarer til næsten en femtedel af alle vedtagne love i Folketinget. Dermed er Skatteministeriet det ministerium, som får flest love vedtaget.
Det største problem er imidlertid ikke de mange vedtagne love, men den manglende kvalitet i den vedtagne lovgivning og ikke mindst den manglende viden og fokusering på, hvordan lovgivningen konkret skal administreres i brændpunktet mellem myndigheder, rådgivere og erhvervsdrivende. Problemet i relation til såvel borgernes retssikkerhed som muligheden for en enkel administration med færrest mulige midler er de mange fortolkningsmuligheder samt uklarheder, som eksisterer i den vedtagne lovgivning i dag.
Med andre ord er problemet omkring administrative byrder, uigennemsigtighed i skattelovgivningen samt manglende konsekvens og forskelligartede afgørelser i skatteforvaltningerne i høj grad knyttet til, at vedtagne love ikke er gennemarbejdet nok, og at konsekvenserne i forbindelse med administrationen af reglerne ikke er belyst tilstrækkeligt. Derfor eksisterer der i dag et slags â€vakuum†i lovgivningen, som ad Ã¥re udfyldes med afgørelser fra Skatteministeriet, SKAT, Landsskatteretten og domsafgørelser fra landsretterne og Højesteret.
Der kan dermed sagtens gÃ¥ en del Ã¥r, før disse uklarheder og dette â€vakuum†er udfyldt. Det siger sig selv, at dette ikke er betryggende for skatteydernes retssikkerhed. Et godt eksempel er reglerne om sammenhørende aktiver i afskrivningsloven. Dertil kommer, at ikke alle afgørelser og domme pÃ¥ skatteomrÃ¥det bliver offentliggjort i Tidsskrift for Skatter og Afgifter eller kommer ind i Ligningsvejledningen.
Det siger sig selv, at der med sÃ¥ mange nye love og fortolkningsbidrag tilgÃ¥r skat en meget stor informationsmængde. Imidlertid er det ikke sikkert, at alle afgørelser kommer til skats kendskab, og at skat fortolker disse afgørelser ens. Â
Ud over det her nævnte skal det anføres, at SKAT hvert år udsender et stort antal interne meddelelser, som kan være ganske omfangsrige og i øvrigt ikke kommer offentligheden til kendskab, herunder kommunerne.
Roden til dette problem er den eksisterende skattelovgivning, som mangler flere klare og præcise retningslinjer for den ligningsmæssige proces i skatteforvaltningerne. Der er for mange muligheder for at â€plukke†afgørelser - som endda kan være modstridende - og misforstÃ¥ afgørelser i forbindelse med ligningen af en konkret skattesag. Det giver i høj grad mulighed for et for stort subjektivt indhold i ligningen, som ikke virker befordrende for retssikkerheden og mÃ¥let mod en mere ensartet ligning, nÃ¥r det gælder udfaldet af sagsbehandlingen.
Derfor skal de skattemæssige rammer for ligningen forbedres. Der skal skabes en lovgivning og nogle regler, som har mere kvalitet, og som kan administreres bedre, end hvad tilfældet er i dag.
Det vil give trefold gevinst:
· Skatteborgerne vil opleve en bedre retssikkerhed.
· Rådgiverne kan forbedre deres service ved at kunne rådgive mere præcist og kvalificeret.
· Myndighederne sparer ressourcer i forbindelse med ligning, revision og bindende svar samt i forbindelse med førelse af skattesager fra forvaltningsniveau over ankenævn og Landsskatteret til domstolene.
Problemstillinger
50 skattemæssige problemstillinger og forslag til løsninger:
De selvstændigt erhvervsdrivende
1.  Ny virksomhedsskatteordning
FRR og repræsentanter for skatterevisorerne har i 2005 udviklet en ny virksomhedsordning. Den nye ordning er væsentligt lettere at administrere end den gamle ordning, hvorfor vi ønsker den indført.
Herudover indeholder ordningen en mulighed for straksafskrivning af erhvervsaktiver, hvilket er attraktivt for de selvstændigt erhvervsdrivende.
Den nye virksomhedsordning går ud på, at den særlige ordning, hvorefter erhvervsmæssige renter fradrages i virksomhedsindkomsten, afskaffes. I stedet beregnes der et afkast af virksomhedens erhvervsmæssige aktiver. Afkastet foreslås fradraget ved opgørelsen af den personlige indkomst fra virksomheden og beskattet som kapitalindkomst.
Endvidere foreslås det, at den bestående opsparingsordning, hvorefter en del af virksomhedens overskud kan opspares til en lavere beskatning, opretholdes og forenkles efter følgende punkter:
- Ønsket om at skabe en ordning, der er nem at håndtere i praksis med følgende ændringer i den bestående virksomhedsskatteordning
· Ingen særlige regnskabskrav
· Ingen hæverækkefølge med komplicerede overskudsdisponeringer
· Ingen komplicerede regler for hævning og indskud til og fra privatøkonomien
· Ingen indskudskonto til at holde regnskab med højt og lavt beskattede midler.
- Ønsket om en kapitalafkastberegning, som er en del af virksomhedens overskud, som det kendes i dag og med samme sats. Afkastet beregnes som i den nuværende kapitalafkastordning, dvs. eksklusive finansielle aktiver.
- Ønsket om opsparingsmuligheder, som kendes i virksomhedsskatteordningen. Muligheden skal dog kun tilbydes, hvis indkomsten i virksomheden overstiger kr. 330.000, som er grænsen for beregning af topskat. Den del af virksomhedsoverskuddet, der opspares, beskattes med en foreløbig skat svarende til selskabsskatten på 28 pct.
- Ønsket om løbende og obligatorisk opsparing af midler til udskudt skat på opsparet overskud. Den obligatoriske opsparing gennemføres ved deponering i et pengeinstitut med 20 pct. af beløbet opsparet i virksomheden. Virksomhedsskat og obligatorisk opsparing frigives, når der indtægtsføres opsparet overskud.
- Ønsket om, at opsparet overskud og obligatorisk opsparing kan hæves til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede anlægsaktiver samt nærmere definerede udgifter til medarbejderuddannelse, kompetenceudvikling og udvikling af menneskelige ressourcer i virksomheden.
|
Løsning Regeringen vedtager en ny virksomhedsskatteordning baseret på den model, som FRR tidligere har forelagt Skatteministeriet. |
2.  Nettoprincip ved indskud/hævninger fra virksomhedsskatteordningen
Hvis man i dag hæver f.eks. en fast ejendom ud af virksomhedsskatteordningen, hæver man ejendomsværdien ud. Er der gæld i ejendommen, anses den gæld, man udtager sammen med ejendommen, som et indskud. Det kan få barske konsekvenser, hvis man har opsparet overskud.
Det er kun de skatteydere, der ikke har fået god rådgivning, der bliver ramt af disse regler, idet man ved at foretage en mellemfinansiering kan udtage de samme aktiver, uden at der sker store hævninger i virksomheden. Reglen bør også ændres af retssikkerhedsmæssige årsager.
|
Løsning Når man tager aktiver ud med en tilhørende gæld, bør udtagningen kunne ske netto. |
3.  Arbejdsmarkedsbidrag ved fortjeneste af salg af fast ejendom og driftsmidler, når man er i virksomhedsordningen
Gevinst ved salg af disse aktiver er i lovgivningen kapitalindkomst, men når beskatningen sker i virksomhedsskatteordningen, konverteres beskatningen til virksomhedsindkomst, og når overskuddet hæves, påføres der arbejdsmarkedsbidrag på avancen.
|
Løsning Salg af disse aktiver bør kunne hæves som kapitalindkomst uden arbejdsmarkedsbidrag. |
4.  Sommerhuse, der udlejes, skal kunne komme i virksomhedsskatteordningen
Når man har en udlejningsejendom, betragtes det normalt som en virksomhed. Derfor er det almindeligt, at man anvender virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, således at man får fuldt fradrag for renteudgifterne.
Ved sommerhusudlejning er det ikke muligt.
|
Løsning Man bør kunne bruge virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen. Hvis man anvender sommerhuset selv, skal man blot indbetale/indtægtsføre en lejeindtægt, der svarer til markedslejen. |
5.  Hobby-paragraf
Nogle iværksættere bliver hårdt ramt ved, at deres virksomhed får status af hobby-virksomhed. Nogle gange har virksomheden været i gang i nogle år, og ejerne har fratrukket underskuddet. SKAT statuerer herefter hobby-virksomhed med tre års tilbagevirkende kraft.
|
Løsning Der er flere løsningsmuligheder. For det første skulle man kunne gemme gamle underskud i hobby-virksomhed, således at disse underskud kunne udnyttes, når virksomheden gav overskud.
Dernæst burde SKAT have pligt til at ligne selvangivelsen i år 1 og på det tidspunkt træffe beslutning om, hvorvidt der er tale om hobby-virksomhed eller ej. Hvis skatteyderen f.eks. ikke har hørt noget i år 1, bliver virksomheden ikke betragtet som hobby-virksomhed. |
6.  Etablering af selvstændig virksomhed kontra lønmodtager
Uden mulighed for at blive accepteret som selvstændigt erhvervsdrivende af skattemyndighederne kan man f.eks. ikke blive omfattet af virksomhedsordningen, hvilket igen betyder, at der er mange skattemæssige økonomiske byrder. Bl.a. er der færre fradragsmuligheder og ringere mulighed for at spare op og konsolidere virksomheden.Â
Reglerne omkring selvstændig virksomhed kontra lønmodtager har i den seneste tid været til megen debat, bl.a. fordi en del edb-folk har startet selvstændig virksomhed på konsulentbasis. Reglerne på området er uklare, og der er i væsentlighed lagt op til skøn, når skattemyndighederne skal beslutte sig for, om personen er lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende.
|
Løsning FRR mener, at området trænger til en regelforenkling, således at der kommer klare regler for, hvornår man er selvstændigt erhvervsdrivende. Det er ikke hensigtsmæssigt, at fortolkningen af en række eksempler i Ligningsvejledningen på, hvornår en person defineres som lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende, skal være afgørende for udfaldet af afgørelsen.
Som nævnt er der på nuværende tidspunkt lagt op til en høj grad af skøn, hvilket retssikkerhedsmæssigt er uholdbart. |
7.  Ligestilling af tofamiliehuse med fast ejendom ved udlejning
Ved udlejning af den lejlighed, som ejerne ikke bebor i et tofamiliehus, kan der efter de nuværende regler ikke fratrækkes driftsudgifter ved udlejningen, ligesom der heller ikke er mulighed for at anvende reglerne om en skattefri bundgrænse ved værelsesudlejning, jf. ligningslovens § 15.
|
Løsning Udlejning af tofamiliehuse bør ligestilles med anden udlejning af fast ejendom. Det vil sige, at ved opgørelse af overskuddet ved udlejning af den anden lejlighed i et tofamiliehus til beboelse skal man kunne fratrække samtlige driftsudgifter, hvilket vil sige de samme slags udgifter, som man kan fratrække ved udlejning af andre ejendomme til beboelse. Endelig bør udlejning også kunne indgå i virksomhedsordningen. |
8.  Salg af ejerbolig med flere lejligheder
Ved salg af en ejendom med f.eks. fire lejligheder, hvoraf den ene bebos af ejeren, sker der beÂskatÂning af hele salget (ogsÃ¥ ejerboligen), selv om der foreligger en § 33-vurdering (lov om vurdering af landets faste ejendomme - vurderingsloven) pÃ¥ ejerboligen, og der gennem Ã¥rene er betalt sÃ¥vel egen lejeværdi og senere ejendomsværdiskat. Ejeren har sÃ¥ledes ikke haft skattefrihed for ejerÂboÂligÂdeÂlen. FRR ønsker en afklaring af, om denne retstilstand er rimelig - f.eks. at der ikke er skattefrihed for ejerboligdelen, nÃ¥r der nu sker beskatning ved salg.
|
Løsning Lovgivningen bør ændres. |
9.  Afskrivning af installationer i en- og tofamilieejendomme og sommerhuse
I forbindelse med afskaffelse af udskiftningsfradraget i 1982 blev muligheden for at afskrive installationer som køleskabe, komfurer, vaskemaskiner, tørretumbler m.v. i udlejningsejendomme afskaffet. Hvis man modsat vælger at vedligeholde disse maskiner, er der fradrag for vedligeholdelsesudgiften.
Samfundsmæssigt kan det ikke være rigtigt, at man skal vedligeholde sine gamle energislugende maskiner for at få fradrag, mens man ikke har fradrag, hvis man køber en ny og energivenlig maskine.
|
Løsning Lovgivningen bør ændres, således at man igen kan få udskiftningsfradrag. |
10. Straksafskrivning for hardware
I dag kan software straksafskrives, mens hardware skal afskrives efter driftsmæssige saldoafskrivninger med 25 pct. årligt, når der er tale om indkøb over bundgrænsen for straksafskrivninger (i 2006 11.300 kr.) Det skyldes, at hardware anses for at have en levetid på mere end tre år, der er grænsen for, hvornår et driftsaktiv kan straksafskrives.
|
Løsning Hvis hardware kan straksafskrives, vil det indebære administrative forenklinger samtidig med, at levetiden for hardware i højere grad vil blive sammenfaldende med afskrivningsprofilen. På grund af den teknologiske udvikling på området er der i dag typisk tale om, at hardware ikke er nedskrevet fuldt ud, når det udskiftes med nyt hardware. Således mangler hardware at blive nedskrevet med over 40 pct. efter tre år, hvilket for mange virksomheder er levetiden for nyt indkøbt hardware. Selvom der i dag er indført mulighed for at fratrække tab ved salg og afhændelse, så er dette en tung administrativ ordning samtidig med, at virksomhederne lider et likviditetstab. |
11. Straksafskrivning
Administrationen af grænsen for straksafskrivning af småaktiver (11.300 kr. i 2006) volder problemer med hensyn til definitionen af, hvornår og hvilke aktiver der kan siges at fungere sammen, være indbyrdes forbundne eller indgå i et samlesæt.
Samtidig er der i 2006 afsagt en Vestre Landsretsdom om straksafskrivning og vedligeholdelse på minkbure. Denne dom betyder, at skatteyderen fik vedligeholdelsesfradrag (SKM2006.154.VLR).
|
Løsning FRR mener, at der skal være klare regler. Det regelsæt, der blev indført, da man ændrede afskrivningsloven på dette punkt, kan ikke administreres. Der skal dannes en praksis på området, før regelsættet kan bruges, og det vil tage mange år. Derfor skal stramningen fra Pinsepakken ophæves, og man skal kunne straksafskrive driftsmidler som småaktiver, når de kan anvendes selvstændigt. |
12. Reglerne for vedligeholdelsesfradrag i relation til samhørende aktiver skal præciseres
Konkret er der i 2006 afsagt en Vestre Landsrets-dom vedrørende minkbure. I denne afgørelse fÃ¥r skatteyder fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Problemet er fortolkning af denne dom i forhold til andre omrÃ¥der, hvor man har begrebet â€samhørende aktiverâ€, f.eks. edb-omrÃ¥det.
|
Løsning Lovgivningen bør strammes op. |
13. Bedre orientering om afgrænsningen mellem fradrag for reklame og repræsentation i forbindelse med afholdelse af reception
Der er truffet to afgørelser fra Vestre Landsret i 2002 vedrørende fradrag for udgifter til en reception, hvor udgifterne til reception ikke kunne fratrækkes som reklame, men som repræsentation. Disse afgørelser viser, at detaljer som f.eks. udformning af en annonce og en mulighed for at sidde ned og spise ved et skrivebord i et kontorlokale kan have meget stor betydning for fradragsretten.
|
Løsning FRR vil foreslå, at der kommer mere præcise vejledende regler for, hvilke krav der skal være overholdt, hvis udgifterne skal kunne fratrækkes som reklame. Det gælder f.eks. udformning af annonce i dagspressen, tidspunkt, forplejning/bespisning, placering af gæster/kunder m.m. I dag er der for stor usikkerhed om grænsen mellem reklame og repræsentation. |
14. Selvstændigt erhvervsdrivende skal have fradrag for de samme udgifter, som hvis de var organiseret i selskabsformÂ
-Â Fradrag for syge- og arbejdsskadeforsikring.
- Fradrag for præmierne til egen sygdom og barsel, bidrag til AES og præmie til privattegnede arbejdsulykkesforsikringer.
|
Løsning Der bør være ligestilling mellem dem, der driver virksomhed i selskabsform, og dem, der driver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende. |
15. Selvstændigt erhvervsdrivende skal have fradrag for de samme udgifter, som hvis de var organiseret i selskabsformÂ
- Fradrag for udgifter til efteruddannelse.
|
Løsning Der bør være ligestilling mellem dem, der driver virksomhed i selskabsform, og dem, der driver virksomhed som selvstændigt erhvervsdrivende. |
16. Leasing-regler på aktiver bør objektiveres
I dag er det muligt at indgå en leasingaftale med et leasingselskab, betale en førstegangsleje, der svarer til første års afskrivninger, og derefter lease aktivet i nogle år. Ved leasingperiodens udløb kan leasingtageren købe aktivet til under markedsværdien. Der mangler skattemæssige regler for disse muligheder.
Samtidig ser vi flere sager, hvor SKAT prøver at kalde disse leasingkontrakter for købekontrakter.
|
Løsning Der bør indføres objektive regler for leasing. |
17. Overførsel til medarbejdende ægtefælle skal følge topskattegrænsen
Grundbeløbet for medarbejdende ægtefælle skal hæves fra 117.300 kr. til 190.000 kr. Det vil bevirke, at overførsel til medarbejdende ægtefælle altid vil følge topskattegrænsen, og vil stoppe mange unødige spekulationer om, hvordan man skal fordele overskuddet fra en virksomhed, hvor begge ægtefællerne arbejder.
FRR har tidligere rejst spørgsmålet over for Skattedepartementet og har fået den forklaring, at man ikke kunne ændre disse regler, fordi der var et skatteprovenu i størrelsesordenen 20 mil.
Denne forklaring styrker yderligere argumenterne for, at reglerne skal ændres, idet der må være selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke får en optimale rådgivning, når man snyder sig selv for 20 mil. kr. på landsplan.
Â
En ændring af disse regler vil således gavne både retssikkerhedsmæssigt og på de administrative byrder.
|
Løsning Lovgivningen bør ændres. |
18. Afskaffelse af kørebog for blandet benyttede biler
Selvstændigt erhvervsdrivende, der har en bil, som anvendes både privat og erhvervsmæssigt, er nødt til at føre kørebog for at kunne dokumentere, hvor stor en erhvervsmæssig anvendelse bilen har.
Dette er yderligere blevet skærpet i L 116, idet man efter denne lov skal opgøre tab/avance efter den erhvervsmæssige anvendelse på bilen. Og det kan man faktisk kun dokumentere via en kørebog.
Mange selvstændigt erhvervsdrivende bruger i praksis en skønsmæssig andel, som år efter år er den samme, uanset at der kan være forskellig erhvervsmæssig anvendelse år for år.
Hvis man kunne afskaffe denne kørebog, ville man få en kæmpe administrativ lettelse.
|
Løsning Kørebogen afskaffes, og hvis SKAT ikke kan acceptere den selvangivne fordeling mellem privat og erhverv, skal de rette henvendelse til skatteyderen det første år, fordelingen optræder.
Henvender SKAT sig ikke, kan skatteyderen støtte ret på denne fordeling. |
19. Ensartet lovgivning
Der er eksempler på, at når man indfører ny eller ændret lovgivning, indfører man nye frister, som man kunne harmonisere med frister, der i forvejen er i lovgivningen.
F.eks. indføres der nu i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 7, en regel om, at det er en forudsætning for skattefriheden efter stk. 5, at hele ejendommen afstås senest et år efter, at skaden er indtruffet. SKAT kan i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne frist.
I ejendomsavancebeskatningslovens § 10, stk. 2, er der en tilsvarende frist, som kunne havde været anvendt. Nu har man to forskellige frister i samme lovgivning.
|
Løsning Man bør ændre § 9, stk. 7, så man i § 9 i stedet henviser til fristen i § 10, stk. 2. |
20. Harmonisering af skatte- og momsregler for biler på gule plader
Skattemæssigt og momsmæssigt bør reglerne for fradrag ensrettes for biler på gule plader.
F.eks. er det lovligt skattemæssigt at hente børn i daginstitutioner, uden at man bliver beskattet af fri bil, men momsmæssigt må man ikke køre blot en enkelt km privat, hvis man har afløftet momsen på købsprisen af bilen.
|
Løsning Lovgivningsmæssigt bør reglerne harmoniseres. |
21. Skattefri omdannelse - udligning af negativ anskaffelsessum - delomdannelse
I virksomhedsomdannelsesloven er der et dobbelt krav om, at indskudskontoen ikke må være negativ, og aktiernes/anparternes anskaffelsessum ikke må være negativ.
Er man i virksomhedsordningen og omdanner alle de virksomheder, man har, bortfalder kravet om, at aktiernes anskaffelsessum ikke må være negativ. Det vil sige, at hvis man delomdanner en virksomhed, gælder dobbeltkravet.
Ifølge virksomhedsomdannelsesloven er der hjemmel til, at en evt. negativ indskudskonto kan udlignes inden stiftelsen af selskabet - altså i tiden fra 1/1 til stiftelsen. Det løser så problemerne ved en helomdannelse.
Hvis der er tale om en delomdannelse, hvor dobbeltkravet gælder, er der imidlertid ikke ifølge SKAT umiddelbart hjemmel til, at ejeren kan udligne en evt. negativ anskaffelsessum inden stiftelsen.
Det må bero på en lapsus i loven, hvis der ikke er denne mulighed. En negativ anskaffelsessum skal kunne udlignes på forhånd.
I virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 4, har man tilladt, at negativ anskaffelsessum lang tid efter stiftelsen udlignes ved indbetaling til selskabet.
|
Løsning FRR opfordrer til, at der i § 2, stk. 1, litra 5), efter â€negativ indskudskonto†tilføjes "negativ anskaffelsessum", sÃ¥ledes at der er mulighed for udligning i begge situationer. |
22. Succession i opsparet overskud - præcision af kildeskattelovens § 33 C, stk. 5
Ifølge kildeskattelovens § 33 C, stk. 5, er det en betingelse for, at køber kan succedere i sælgers opsparede overskud i virksomhedsordningen, at "overdragelsen finder sted dagen efter udløbet af ejerens indkomstår". Det vil altså sige, at det er et krav, at overdragelsen finder sted den 1. januar.
FRR har spurgt SKAT, om kravet ikke snarere er et krav om, at overdragelsen skal ske med tilbagevirkende kraft pr. 1. januar.
SKAT fastholder imidlertid, at bestemmelsen skal tolkes således, at den endelige og bindende aftale skal indgås den 1. januar.
FRR mener, at dette krav er umuligt at løfte i praksis, da de færreste er i stand til at mødes den 1. januar efter nytårsaften. Endnu vanskeligere er det at få revisor til at færdiggøre regnskab og virksomhedsopgørelse den 1. januar, så parterne har et reelt aftalegrundlag, både hvad angår aktiver og passiver, og hvad angår størrelsen af det opsparede overskud, som køber skal forpligte sig til at overtage.
|
Løsning FRR foreslår derfor, at loven ændres, så aftalen kan indgås f.eks. senest 1. marts i salgsåret, og at aftalen kan indgås med tilbagevirkende kraft til 1. januar. På den måde får revisor mulighed for at gøre regnskabet færdigt, før aftalen indgås. Da overtagelsesdagen er 1. januar, sker der ikke nogen overlapning af regnskaber og virksomhedsordninger. |
23. Mulighed for succession for I/S-deltagere
Mulighederne for succession ved overdragelse af virksomhed er begrænset til familiemedlemmer og nære medarbejdere. Det sidste nye skud på stammen er nære medarbejdere.
Samme muligheder burde kunne opnås af I/S-deltagere. Mange virksomheder drives som I/S, og i mange tilfælde overtager den ene I/S-deltager driften af virksomheden fra den anden I/S-deltager, f.eks. i forbindelse med generationsskifte. Disse bør have en mulighed for skattefri succession.
I/S-deltagerne kan dog via en omdannelse af virksomheden til selskab efter nogle år overdrage virksomheden fra den ene til den anden. Men hvorfor alle disse krumspring frem for at indføre mulighederne direkte?
|
Løsning Der bør indføres mulighed for succession mellem I/S-deltagere. |
24. Mere rimelig beskatning af fri bil
Ved beregningen af beskatning af fri bil opfatter mange, at beregningsgrundlaget ikke nødvendigvis svarer til den reelle markedsværdi af den firmabil, som stilles til rådighed. Dermed kan beskatningen opfattes som mindre troværdighed i forhold til en beskatning, som tager udgangspunkt i markedsværdien. I dag sker beskatningen de første tre år med udgangspunkt i nyværdien og derefter 75 pct. af nyværdien. Altså ikke den værdi af firmabilen, som f.eks. kan fremgå af bilbørser på Internettet, priser beregnet af Danmarks Automobilforhandler Forening og udarbejdede tabeller, som bl.a. bruges af forsikringsbranchen til at værdifastsætte en brugt bil ud fra model, alder og antal kørte kilometre. Disse kilder bruges i øvrigt også af skattevæsenet, når der i forskellige situationer skal fastsættes en værdi på en bil.
I 2005 har en skatteyder fået godkendt en reduceret værdiansættelse på sin frie bil ved at sælge bilen fra et driftsselskab til holdingselskabet (SKM.2005.86.LSR).
|
Løsning FRR mener, at beskatningen af fri bil bør baseres på den reelle markedsværdi af firmabilen. F.eks. bilens værdi pr. 1/1 i indkomståret. (Som værdi kan anvendes dokumenteret udskrift fra f.eks. www.bilbasen.dk.) |
25. Beskatning af selvstændiges telefon
FRR finder, at den skattemæssige forskelsbehandling af selvstændiges beskatning af fri telefon og lønmodtageres beskatning af samme er uheldig. Der er tale om to forskellige opgørelsesmetoder, hvor selvstændige ofte beskattes hÃ¥rdere af fri telefon - især hvis der er tale om flere telefoner. Selvstændige skal dels selv betale abonnement, dels ca. 1.500 kr. pr. telefon, som benyttes privat (disse beløb kan ikke fratrækkes). I nogle tilfælde beskattes selvstændige højere end de ca. 1.500 kr. pr. telefon. Derudover kan selvstændige ogsÃ¥ beskattes af ekstra telefoner (f.eks. en mobiltelefon), hvor skattemyndighederne selv kan fastsætte beskatningen. Lønmodtagere beskattes af en værdi pÃ¥ 3.000 kr., uanset hvor mange telefoner der er i husstanden.   Â
I virksomhedsskatteloven kan man anvende reglerne for fri bil, men ikke reglerne for fri telefon, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
|
Løsning FRR foreslår en løsning, hvor selvstændige - som lønmodtagere - blot beskattes af en værdi på 3.000 kr. Derfor skal lovgivningen ændres, således at lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende har samme opgørelsesmetode, og så bør reglerne i virksomhedsskatteloven også indeholde fri telefon. Samtidig bør selvstændige - som lønmodtagere - sikres, at der ikke sker beskatning, hvis en mobiltelefon kun benyttes i forbindelse med arbejdets udførelse. |
26. Fri avis under bagatelgrænsen
Fri avis er et af de personalegoder, der i visse situationer kan være skattefri for lønmodtageren ifølge bagatelgrænsen i LL § 9. Den er direkte nævnt i forarbejderne til loven. Det er imidlertid helt uklart, hvad der skal til, for at man kan sige, at avisen er givet af hensyn til arbejdet.
Der bør findes en objektiv regel, der er til at håndtere, da fri avis er et af de mest almindelige personalegoder.
|
Løsning F.eks. en formodningsregel om, at fri avis er givet af hensyn til arbejdet, medmindre det er åbenbart, at avisen ikke har nogen betydning for jobbet. |
27. Mulighed for at fratrække arbejdsmarkedsbidrag i personlig indkomst
I dag er der for arbejdsmarkedsbidrag vandtætte skotter mellem lønindkomst og underskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Negativt bidragsgrundlag som følge af underskud i en virksomhed kan således ikke modregnes i de positive bidragsgrundlag, som stammer fra lønindkomsten. Det negative bidragsgrundlag kan alene fremføres til modregning i overskud af erhvervsvirksomhed. Herved adskiller arbejdsmarkedsbidraget sig i ugunstig retning i forhold til den almindelige skat, hvor modregning af underskud sker i lønindkomst.
Almindeligvis kan det negative bidragsgrundlag anvendes til modregning i positivt bidragsgrundlag de efterfølgende år. Dette gælder dog ikke, når en skatteyder i et indkomstår ud over det negative bidragsgrundlag fra virksomheden også har positivt bidragsgrundlag fra f.eks. lønindkomst.
I den situation modregner man først det positive bidragsgrundlag fra lønnen i det negative bidragsgrundlag fra virksomheden, og man kan kun fremføre et evt. overskydende negativt bidragsgrundlag. Dette er ganske urimeligt.Â
|
Løsning Det er ikke rimeligt, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag i situationer, hvor en persons indkomst samlet set er negativ. Derfor bør der ske en ligestilling til almindelig skat, så modregning kan ske i lønindkomsten. |
Selskabsområdet
28. Etablering af en skattemappe for selskaber
Selskaber bør på lige fod med personer have en skattemappe. I denne mappe skal der ud over R 75, årsopgørelser, logbog m.v. også ligge den selvangivelsesblanket, som selskaberne skal bruge ved digital indberetning. På den måde sikrer man, at selvangivelsesblanketten så hurtigt som muligt er tilgængelig for selskaberne.
|
Løsning Der bør laves en elektronisk løsning. |
29. Rullende aflevering af selvangivelser for selskaber
Ifølge skattekontrolloven skal selskaber som hovedregel indgive selvangivelse med en rullende frist på seks måneder.
Det forekommer dog uhensigtsmæssigt, at der gælder en undtagelse for selskaber, hvis indkomstår udløber i perioden 1. januar - 31. marts. Disse selskaber skal indgive selvangivelse senest 1. juli, hvilket vil sige, at selskaber, der har regnskabsår pr. 31. marts, kun har tre måneders afleveringsfrist.
|
Løsning FRR foreslår derfor, at der indføres en generel rullende 6-måneders frist for indgivelse af selvangivelse for selskaber med det formål at ophæve forskelsbehandlingen af selskaber med afslutning i perioden 1. januar - 31. marts. Derved skabes også bedre overensstemmelse mellem aflevering af selvangivelser og aflevering af årsregnskaber til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. |
30. Objektivering af reglerne for aktieombytning m.v.
I forbindelse med omstruktureringer kræver aktieombytning, tilførsel af aktiver m.v. godkendelse fra SKAT. Denne procedure er tidskrævende. Man kunne objektivere reglerne, således at man klart beskrev, i hvilke situationer omstruktureringen kunne lade sig gøre.
Man skal selvfølgelig være klar over, at det man ændre en fremrykket ligning af, om det kan lade sig gøre at omdanne skattefrit.
Hvis objektiveringen gennemføres vil det betyde, at vi efterfølgende får nogle sager, hvor myndighederne mener, man skattefrit har omstruktureret uretsmæssigt.
|
Løsning Man bør ændre lovgivningen og objektivere reglerne. |
31. Kaution mellem selskaber
I SKM 2005.253.LSR har Landsskatteretten fastslået, at et moderselskab skulle beskattes af et fiktivt vederlag for en selvskyldnerkaution stillet for datterselskabet.
Efter ligningslovens § 2 ser afgørelsen ud til at være korrekt, men i det praktiske liv har mange selskaber kautioneret for hinanden uden at beregne sig honorar for disse kautioner.
|
Løsning Hvis man fastholder denne praksis, bør der fastsættes objektive regler for prisen for kaution. |
32. Kontrollerede transaktioner
I dag skal skema 05.021 indsendes, hvis selskabet er omfattet af reglerne med kontrollerede transaktioner. Problemstillingen er, at flere og flere selskaber har samhandel. F.eks. kom der i 2005 en afgørelse om kaution mellem selskaber.Â
|
Løsning Skemaet bør ophæves, og hvis det skal indsendes, bør det være digitalt. |
33. Bedre retningslinjer for, hvornår låne- og handelsomkostninger for selskaber kan fratrækkes
Låne- og handelsomkostninger i forbindelse med påtagelse (stiftelse eller overtagelse) af gæld kan fratrækkes anskaffelsessummen, jf. TfS 1998, 581. Anvender den skattepligtige realisationsprincippet, skal en forholdsmæssig del af omkostningerne fradrages ved eventuelle afdrag på gælden.
De fleste skatteydere anvender realisationsprincippet, hvorfor stiftelsesomkostninger skal fratrækkes i takt med afviklingen af gælden.
Det betyder, at man hvert år skal fratrække en forholdsmæssig del af stiftelsesomkostningerne. Det ville lette de administrative byrder, hvis udgifterne kunne fratrækkes i det år, hvor lånet blev optaget.
|
Løsning FRR så gerne, at SKAT i Ligningsvejledningen præciserede de gældende regler efter praksisændringen. Denne afgørelse giver anledning til meget forskellig ligning fra kommune til kommune. |
Personområdet
34. Indskud på etableringskonto skal fratrækkes i personlig indkomst
Etableringskontoloven giver lønmodtagere, der påtænker at starte erhvervsvirksomhed, mulighed for at spare op på en etableringskonto med fradrag for indbetalingerne. Fradraget gives dog alene i den skattepligtige indkomst og udgør fra 2006 ca. 32 pct. Hertil kommer 30 pct. af frigivelsen, der kan afskrives med 59 pct., hvilket svarer til ca. 18 pct. Samlet i alt ca. 50 pct. i fradragsværdi. Til gengæld for fradraget reduceres muligheden for at afskrive de aktiver, som købes for de opsparede midler.
Selv med de indførte forbedringer fra Pinsepakken, hvor man kun reducerer det afskrivningsberettigede beløb med 70 pct. af frigivelsen og ikke som tidligere fuldt ud, er det ikke skattemæssigt tilstrækkeligt til at kompensere for den forringede fradragsværdi. Alternativet til en etableringskonto er, at man ikke sparer op og afskriver 100 pct. pÃ¥ det aktiv, man køber, og dermed fÃ¥r fradrag i personlig indkomst af investeringen, svarende til en fradragsprocent pÃ¥ op til ca. 59 pct.Â
|
Løsning FRR mener, at hvis man vil gøre det mere økonomisk attraktivt at etablere virksomhed og sikre, at disse personer har en startkapital til virksomheden, vil indskud på en etableringskonto være en god mulighed. Dog skal fradraget kunne fratrækkes i hele den personlige indkomst. Samtidig bør midler på en etableringskonto kunne benyttes i forbindelse med overtagelse af et bestående selskab. I dag kan midlerne kun anvendes til køb af en personlig virksomhed. |
35. Ens skat og fradrag på renter
Den skattemæssige â€bruttoværdi†af renteindtægter og renteudgifter er forskellig. Nettorenteudgifter har som følge af â€Pinsepakken†en værdi pÃ¥ ca. 33 pct., idet udgiften alene kan fratrækkes ved beregningen af amts- og kommuneskatten (og kirkeskatten). Nettorenteindtægter medregnes derimod bÃ¥de i amts- og kommuneskatten, bundskatten, mellemskatten og topskatten. Marginalbeskatningen for renteindtægter er sÃ¥ledes pÃ¥ 59 pct. Har en skatteyder alene renteudgifter, er den skattemæssige værdi heraf pÃ¥ ca. 33 pct. Har den samme skatteyder alene renteindtægter, kan der ske beskatning af indtægterne med op til 59 pct. Der er sÃ¥ledes en væsentlig forskelsbehandling i den skattemæssige værdi af (netto)renteudgifter/-indtægter.
|
Løsning Skatteværdien af renteudgifter og -indtægter bør være ens for lønmodtagere for at få en større gennemsigtighed og gennemskuelighed i beskatningen. For selvstændigt erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen, er skatteværdien af renteudgifter og renteindtægter således ens. |
36. Samme beskatningsprocent og fradragsværdi for børne- og ægtefællebidrag
For børne- og (hustru)ægtefællebidrag gælder, at bidragsyderen alene har fradrag for bidraget som ligningsÂmæssigt fradrag (ca. 33 pct.). Bidragsmodtageren skal derimod medregne bidraget i den personlige indkomst, dvs. med en beskatning helt op til 59 pct.
|
Løsning For såvel bidragsyder som for bidragsmodtager bør den skattemæssige værdi være ens for at få neutralitet i beskatningen af børne- og ægtefællebidrag. |
37. Ophævelse af fraflyttebeskatningen af pensionsordninger m.v.
Danmark kan sikkert ikke opretholde de særlovgivninger, som hindrer arbejdskraftens frie bevægelighed i Europa. Et eksempel er, da man indførte muligheden for at indskyde på en pensionsordning ved ophør af virksomhed. I den forbindelse undlod man at indføre beskatning ved udrejse umiddelbart efter etablering af ordningen, netop fordi det måske ville stride mod EU-lovgivningen.
Der er lignende eksempler på beskatning ved fraflytning, hvor de gældende regler skal tilrettes EU-lovgivningen.
|
Løsning Der bør startes en undersøgelse af, hvilke lovgivningsområder der kommer under pres som følge af EU-lovgivningen. |
38. Frist for indgivelse af selvangivelse for hovedaktionærer
Fristen for indgivelse af selvangivelse er i dag 1. maj. Hovedaktionærer får typisk lavet selvangivelse samtidig med selskabet, hvorfor fristen bør ændres til 30. juni.
|
Løsning Lovgivningen bør ændres.
|
39. Én beskatning af bolig
I dag betales der ejendomsværdiskat til kommunen baseret på ejendomsvurderingen (udgangspunktet er i 2006 10 promille af ejendomsværdien op til 3.040.000 kr. og 30 promille af den overskydende værdi). Der sker imidlertid også beskatning af ejendommens grundværdi (grundskyld) til kommuner og amter (6-24 promille af grundværdi, landbrugsejendomme max. 15 promille) samt dækningsafgift til kommunerne for erhvervsejendomme (0-10 promille af forskelsværdien mellem grund- og ejendomsværdi). Det betyder, at der i dag tilfalder de samme kommuner tre slags ejendoms- og jordskatter, som hver har sit beregningsgrundlag. Samtidig omfatter regeringens skattestop kun ejendomsværdiskatten og ikke (endnu) grundskylden og dækningsafgiften. Meget tyder på, at grundskylden omfattes af skattestoppet til næste år, men kun for alle landets kommuner under ét.
|
Løsning For at få en mere enkel og synlig beskatningsstruktur bør der kun opkræves én skat af ejendommens værdi, hvad enten denne baseres på grundværdi, boligværdi eller hele ejendommens værdi. Samtidig bør erhvervsejendomme ikke belastes med dækningsafgift, eftersom disse i forvejen betaler grundskyld. Offentlige ejendomme betaler derimod ikke grundskyld og beskattes derfor med dækningsafgift. |
40. 6 års forældelse af indkomstopgørelsen ved transaktioner mellem selskab og hovedaktionær
Ved indførelsen af seks års forældelsesfrist i transfer pricing-sager har der indsneget sig en regel om, at samme forældelsesfrist gælder ved transaktioner mellem selskab og hovedaktionær.
Det må imidlertid være en fejl. I disse tider, hvor man forkorter forældelsesfristerne, kan det ikke være rigtigt, at man forlænger disse frister for hovedaktionærer.
|
Løsning Fristen bør ændres, således at den er den samme som for andre lønmodtagere, tre år og fire mdr. |
41. Kaution mellem hovedaktionær og selskab
I SKM 2005.253.LSR har Landsskatteretten fastslået, at et moderselskab skulle beskattes af et fiktivt vederlag for en selvskyldner kaution stillet for datterselskabet.
Efter ligningslovens § 2 ser afgørelsen ud til at være korrekt, men i det praktiske liv har mange selskaber kautioneret for hinanden uden at beregne sig honorar for disse kautioner.
Det samme er gældende, når en hovedaktionær kautionerer for sit selskab.
|
Løsning Hvis man fastholder denne praksis, bør der fastsættes objektive regler for prisen for kaution. |
Pensionsområdet
42. Arbejdsgiverordning for selvstændigt erhvervsdrivende
Vilkårene for selvstændigt erhvervsdrivende er blevet forbedret med hensyn til muligheden for at indskyde skattefri avancer m.m. op til godt to mio. kr. på en ophørspension.
Selvstændigt erhvervsdrivende er stadigvæk dårligere stillet i forhold til hovedaktionærer med hensyn til at oprette en arbejdsgiveradministreret pensionsordning. I årene op til pensionering kan der netop være behov for at kunne skyde engangsbeløb ind på en ratepension eller livrente og samtidig få fradrag for det fulde beløb i indskudsåret, hvilket både lønmodtagere og hovedaktionærer har mulighed for.
|
Løsning FRR foreslår, at der indføres ligestilling af hovedaktionærer og virksomhedsindehavere i virksomhedsordningen, således at der indføres ret for virksomhedsindehavere i virksomhedsordningen til at indskyde beløb på en ratepension eller livrente uden krav om fordeling over ti år. Samme princip gælder i dag for hovedaktionærer i medfør af reglerne om bortseelsesret for arbejdsgiverordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 19. |
43. Forbedringsforslag til ophørspension
I dag kan erhvervsdrivende indskyde ca. to mio. kr. på en såkaldt ophørspensionsordning fra avancer ved salg af en virksomhed. Hermed udskydes beskatningen, til den erhvervsdrivende får udbetalt en ratepension eller en livrente. Imidlertid kan ordningen uden supplerende pensionsydelser næppe dække behovet for et ægtepar, når den årlige ydelse med maksimal indbetaling typisk udgør ca. 140.000 kr. før skat. Kun hvis et ægtepar er organiseret i et interessentskab, kan begge ægtefæller hver for sig bruge ordningen, men kravet om ti års ejertid gør, at mange selvstændige, hvor én af ægtefællerne ejer virksomheden, ikke kan nå at omdanne en personlig virksomhed til et interessentskab ti år før pensionering.
|
Løsning Der er brug for at forbedre ordningen, så der bl.a. skabes bedre forhold for bl.a. medarbejdende ægtefæller, der ofte i dag ikke kan benytte ordningen. Derfor bør:
|
44. Ændre frist for indskud på pensionsordning for selvstændigt erhvervsdrivende
Selvstændigt erhvervsdrivende kan indskyde 30 pct. af virksomhedens overskud før renter på en pensionsordning, uden at de bliver bundet til at indskyde et beløb de efterfølgende år.
Fristen for indskud på den såkaldte 30 pct.’s ordning er 31/12. Det betyder, at de selvstændigt erhvervsdrivende ikke kender årets overskud af virksomhed på det tidspunkt, hvor de skal indbetale pengene.
|
Løsning Indskudsfristen ændres til 1/7 i året efter indkomståret i lighed med reglerne for ophørspension. |
45. Regler for opsat pension i forbindelse med hovedaktionærsalg af selskab
Der har i 2003 været nogle ligningsrådsafgørelser, hvor hovedaktionærer har indskudt store beløb på pensionsordninger oprettet som arbejdsgiverordninger. Det er blevet godkendt, idet man har anset indskuddet som en opsparet løn i den periode, hvor hovedaktionæren har arbejdet i selskabet. Der bør udarbejdes faste retningslinjer for dette område.
|
Løsning Hvis man fastholder denne praksis, bør der fastsættes objektive regler for hvordan de ekstraordinære indskud beregnes. |
Diverse
46. Bedre borgerservice
Sagsbehandlingstiderne skal forkortes.
Når SKAT har anmodet om materiale m.v., oplever skatteyderne ofte en lang ventetid, før SKAT reagerer på det indsendte materiale. Det er ikke hensigtsmæssigt, at borgerne i månedsvis skal gå i usikkerhed.
|
Løsning Sagsbehandlingstiderne hos skatteyderne og skattevæsenet skal være ens, idet en skatteyder i de fleste tilfælde har 14 dage til at svare på en henvendelse fra skattevæsenet, mens sagen herefter kan ligge i månedsvis hos skattevæsenet, uden at skatteyderen bliver orienteret om, hvad der sker. (Samme frist for skatteyder og skattevæsen.) Derfor bør der indføres regler i skatteforvaltningsloven, der fastslår, at hvis en skatteyder ikke har hørt fra SKAT senest 14 dage efter, at materialet er indsendt, er sagen forældet.
Hvis man mener, at svarfristen fra skattevæsenets side på 14 dage er for kort, bør der fastsættes en generel svarfrist. Samtidig bør det indføres, at hvis skatteyderen ikke har hørt fra skattevæsenet inden for den fastsatte frist, anses sagen som bortfaldet.
|
47. Aktindsigt hos Landsskatteretten
Når en skattesag er klaget til Landsskatteretten, har klageren ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for Landsskatterettens kontor, jf. forretningsorden for Landsskatteretten § 6. Efter et evt. møde udarbejder Landsskatterettens kontor et mødereferat, som klageren/skatteyderen har aktindsigt i.
Sagen behandles herefter af embedsmænd, og der udarbejdes en skriftlig redegørelse med en motiveret indstilling til klagens afgørelse, jf. forretningsorden for Landsskatteretten § 9, stk. 1.
Denne indstilling kan klageren/skatteyderen ikke få aktindsigt i, da der er tale om et internt notat.
I nogle tilfælde sendes denne indstilling til SKAT, hvis f.eks. klageren/skatteyderen begærer retsmøde. Hvis indstillingen sendes til andre myndigheder, har klageren/skatteyderen aktindsigt i indstillingen. Af samme grund begærer en del skatteydere retsmøde alene for at få aktindsigt i indstillingen fra Landsskatterettens kontor.
|
Løsning For at skabe bedre retssikkerhed og gennemsigtighed for skatteborgeren foreslår FRR, at skriftlige redegørelser med motiverede indstillinger fra Landsskatterettens kontor skal være tilgængelige for klageren/skatteyderen, uanset om der ikke begæres retsmøde. Hvis klageren/skatteyderen fik indstillingen med det samme, havde vedkommende en bedre mulighed for at bedømme, om man ville begære møde for retten. Udover at medføre en mere tryg retssikkerhed vil forslaget derfor også kunne spare ressourcer i Landsskatteretten. |
48. Regler for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag
NÃ¥r selvstændigt erhvervsdrivende udarbejder selvangivelsen og finder ud af, at de skal efterbetale arbejdsmarkedsbidrag, bør de vente med at indsende den til sÃ¥ sent som muligt, idet der ikke findes betalingsregler for arbejdsmarkedsbidrag, hvorfor de forfalder, nÃ¥r selvangivelsestallene er indberettet.Â
|
Løsning Der bør lovgives om betalingsregler for arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag. Reglerne bør udformes, så de svarer til de regler, der gælder, når man opkræver indkomstskat. |
49. Ærlig skatteprocent
Arbejdsmarkedsbidraget (og SP-bidraget) er en forholdsvis ny form for skatter.
Oprindelig var arbejdsmarkedsbidraget tænkt som tre enkelte bidrag, der skulle finansiere tre fonde: Dagpengefonden, Aktiveringsfonden og Sygedagpengefonden. Opkrævningen skulle dog ske med en samlet procentsats.
Meningen var, at når udgifterne i disse tre fonde efterhånden faldt på grund af, at der kom flere i beskæftigelse mv., skulle bidraget nedsættes, så det svarede til udgifterne i disse fonde.
Da udgifterne til de tre fonde faldt, nedsatte man ikke arbejdsmarkedsbidraget, men man udvidede i stedet det, som arbejdsmarkedsbidraget skulle finansiere, hvorved arbejdsmarkedsbidraget og SP-bidraget nu fungerer som en bruttoskat.
Regelsættet for beregning af arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag er ikke det samme som for øvrige skatter, hvorfor det vil være en forenkling at afskaffe disse bidrag. Hertil kommer, at indbetaling af SP-bidraget er suspenderet foreløbigt til og med 2007.
|
Løsning FRR mener, at man skal forenkle skattelovgivningen ved at omregne det provenu, som bidragene giver, og så hæve statsskatten med en tilsvarende procent.
Det vil give en forenkling af reglerne, og det vil give mulighed for at fortælle skatteyderne, hvad den ærlige skatteprocent er.
Hvis man ikke ønsker denne løsning, bør skattevæsenet på årsopgørelsen som minimum fortælle skatteyderne, hvad skatteyderens egentlige skatteprocent har været i årets løb. |
50. Ikke vedtage lovgivning med tilbagevirkende kraft
I lov nr. 308 af 19. april 2006 er en del af loven vedtaget med virkning for biler, der er solgt efter den 15. december 2005. Denne måde at lovgive på er ikke troværdig, idet man i dette tilfælde kan have selvstændigt erhvervsdrivende, der har solgt deres bil i perioden 15. – 31. december og indsender en selvangivelse før 19. april 2006, hvilket betyder, at avancen på denne bil ikke er opgjort korrekt.
Problemet er, at lovgivningen ikke er vedtaget pÃ¥ det tidspunkt, hvor den selvstændigt erhvervsdrivende indsender selvangivelsen. Lovgivningen mÃ¥ ikke vedtages med tilbagevirkende kraft.Â
|
Løsning Lov nr. 308 af 19. april 2006 bør ændres, således at den træder i kraft for biler solgt efter 19. april 2006. |
G:\Faglig afdeling\Udvalg - SU RSU RU KU FKU Etikudvalget\Skatteudvalget - 30301\Notater\Skatteoplæg - maj 2006.doc