4/4-2006
Til skatteministeren og skatteudvalget
Skatteministerens svar med kommentarer og spørgsmål indsat.
Svar:
Lars Birch Jensens seneste henvendelse til Skatteudvalget er en kommentar til min besvarelse af spørgsmål 163, hvori jeg blev bedt om at kommentere en tidligere henvendelse fra den pågældende.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 163, har det været en underliggende forudsætning, at sømanden populært sagt skal have det samme beløb til sin rådighed, hvad enten han sejler på en DIS-nettohyre eller på en almindeligt beskattet bruttohyre. Denne forudsætning har eksisteret i hele DIS-ordningens levetid, og den er nu blevet skrevet ind i loven.
Lars Birch Jensen:
DIS-ordningen skulle skabe forbedrede konkurrenceforhold for rederne, og lønniveauet skulle fastsættes ud fra et samspil mellem DIS-lov, daværende sømandsskattelov og overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter. DIS-loven og overenskomsterne er løbende reguleret og tilpasset den generelle udvikling, men sømandsskatteloven fra 1988 forblev ureguleret i 17 år til loven blev erstattet pr 1. juli 2005.
Ministeren bedes forklare begrebet â€underliggende forudsætning†!!   Â
Lars Birch Jensen anfører, at han ikke kan opretholde samme rådighedsbeløb efter 1. juli 2005, som han kunne før lovændringen. Jeg kan i sagens natur ikke udtale mig om Lars Birch Jensens personlige forhold, men hvis det for en sømand forholder sig som anført, kan jeg ikke komme til andet resultat, end at DIS-hyren ikke har været fastsat ud fra de forudsætninger, der var – og fortsat er – gældende.
Lars Birch Jensen:
Der henvises til bilag 163 af 8. januar 2006 hvor grundlaget for denne korrespondance tydeligt fremgår.
Med henvisning til ovenstående bedes skatteinisteren forklare hvordan det er muligt, med den nuværende refusionsordning (max 40%), at overgå fra DIS–ordningen til gældende sømandsskattelov uden negative økonomiske konsekvenser for hverken reder eller sømand ?
Der er ikke i skattelovgivningen fastsat regler for, hvordan en almindeligt beskattet bruttohyre skal omregnes til en DIS-nettohyre. Arbejdsgiveren skal dog over for skattemyndighederne kunne godtgøre, hvordan DIS-hyren er beregnet. De omregningsfaktorer, som nævnes i henvendelsen, er ikke en del af skattelovgivningen, og de er derfor ikke nødvendigvis i sig selv tilstrækkeligt grundlag for skattemyndighederne til at konstatere, om betingelserne for udbetaling af DIS-hyre er opfyldt.
Lars Birch Jensen:
DIS-hyreniveauet må forventes at afspejle det internationale niveau, hvilket er nødvendigt for at sikre tilgangen af arbejdskraft til dansk søfart.
Jeg har ikke yderligere kommentarer til spørgsmålet om fastsættelsen af DIS-hyre og almindeligt beskattet hyre, og jeg har ingen planer om at søge lovgivningen ændret på dette område.
Med venlig hilsen
Lars Birch Jensen
Kirkeby Sand 1
5771 Stenstrup
Til
Folketinget - Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 266 af 14. marts 2006.
(Alm. del).
Kristian Jensen
                                         Â
                                          /Birgitte Christensen
                       Â
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. marts fra Lars Birch Jensen vedr. beskatning af søfolk, jf. alm. del – bilag 128.
Svar:
Lars Birch Jensens seneste henvendelse til Skatteudvalget er en kommentar til min besvarelse af spørgsmål 163, hvori jeg blev bedt om at kommentere en tidligere henvendelse fra den pågældende.
Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 163, har det været en underliggende forudsætning, at sømanden populært sagt skal have det samme beløb til sin rådighed, hvad enten han sejler på en DIS-nettohyre eller på en almindeligt beskattet bruttohyre. Denne forudsætning har eksisteret i hele DIS-ordningens levetid, og den er nu blevet skrevet ind i loven.
Lars Birch Jensen anfører, at han ikke kan opretholde samme rådighedsbeløb efter 1. juli 2005, som han kunne før lovændringen. Jeg kan i sagens natur ikke udtale mig om Lars Birch Jensens personlige forhold, men hvis det for en sømand forholder sig som anført, kan jeg ikke komme til andet resultat, end at DIS-hyren ikke har været fastsat ud fra de forudsætninger, der var – og fortsat er – gældende.
Der er ikke i skattelovgivningen fastsat regler for, hvordan en almindeligt beskattet bruttohyre skal omregnes til en DIS-nettohyre. Arbejdsgiveren skal dog over for skattemyndighederne kunne godtgøre, hvordan DIS-hyren er beregnet. De omregningsfaktorer, som nævnes i henvendelsen, er ikke en del af skattelovgivningen, og de er derfor ikke nødvendigvis i sig selv tilstrækkeligt grundlag for skattemyndighederne til at konstatere, om betingelserne for udbetaling af DIS-hyre er opfyldt.
Jeg har ikke yderligere kommentarer til spørgsmålet om fastsættelsen af DIS-hyre og almindeligt beskattet hyre, og jeg har ingen planer om at søge lovgivningen ændret på dette område.