Organisation

Høringssvar

Kommentar

Advokatrådet

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Advokatrådet har anført, at den forslåede § 1, stk. 6 bør præciseres fordi det efter bemærkningerne i forhold til den private anvendelse i udlandet er forskel på hvilket kriterium, der anvendes. Advokatrådet påpeger, at den private kørsel i udlandet ikke bør måles med i opgørelsen i Danmark.

Advokatrådet anfører ligeledes, at den forudgående tilladelse ikke i sig selv må komme til at virke som en hindring for den frie bevægelighed, og det bør derfor sikres, at sagsbehandlingstiden bliver kort, eller at der indføres en midlertidig ordning i ansøgningsperioden.

Det  påpeges, at hæftelsesbestemmelserne  i § 3 a, stk. 4 sammenholdt med § 19, stk. 2 bør præciseres.

Endelig har Advokatrådet kommet med forslag til lovtekniske ændringer.

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Advokatrådet anfører, at det forekommer tvivlsomt, om opretholdelse af beskatning af ”fri bil” også af udenlandske firmabiler ud fra det danske afgiftsniveau kan ske uden at krænke bl.a. EF-Traktatens frihedsrettigheder. Advokatrådet anfører, at lovforslagets bemærkninger ikke forholder sig til denne problematik, og Advokatrådet vil opfordre til, at der i bemærkningerne nøje redegøres for, på hvilket grundlag Skatteministeriet finder, at firmabilbeskatning af også udenlandske firmabiler kan gennemføres som foreslået uden at krænke EU-retten.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Bemærkningerne er blevet præciseret. Der henvises desuden til kommentaren til høringssvaret fra FSR.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Københavns Politi.

Bemærkningerne er taget til efterretning.

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Skatteministeriet har forholdt sig til spørgsmålet om forholdet til EU-retten i lovforslagets bemærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at den foreslåede ændring af ligningsloven vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

Der henvises herudover til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Aerådet

Arbejderbevægelsens erhvervsråd

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

AErådet er enig i lovforslagets formål om at bringe registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i overensstemmelse med de EU-retlige principper, som EF-Domstolen har fastslået ved dommen af 15. september 2005.

AErådet kan tilslutte sig de foreslåede ændringer i registreringsafgiftsloven, herunder, at udenlandsk indregistrerede firmabiler bliver omfattet af afgiftspligten i registreringsafgiftsloven, såfremt en herboende arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i det væsentlige skal anvende køretøjet varigt i Danmark eller faktisk anvender køretøjet på denne måde.

Udenlandske firmabiler - ligningsloven

AErådet kan tilslutte sig de foreslåede konsekvensændringer af ligningslovens regler om beskatning af fri bil vedrørende værdiansættelse af udenlandske firmabiler.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Skatteministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

Dansk Bilagentur v/Lars Egede

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Dansk Bilagentur anfører for det første, at forslaget forsat er i strid med artikel 39, da der stadigvæk opkræves en afgift. Desuden er dagskriteriet sammensat på en uheldig måde ved at blande arbejdsdage og fridage sammen. Dansk Bilagentur mener ligeledes, at forslaget om at privat brug i udlandet skal medregnes i brugen i Danmark er i strid med skatterettens grundsætning om armslængdeprincippet mm.  Derudover anføres det, at forslaget ved at lægge op til at ejeren skal dokumentere at være skattefri, genindfører omvendt bevisbyrde.

Endelig finder Dansk Bilagentur, at der er tale om en unødig administrativ byrde overfor den udenlandske arbejdsgiver at pålægge denne at afregne afgift til den danske stat. Dertil kommer at dette pålæg strider mod armslængdeprincippet i skatteretten samt grundprincippet i forslag til servicedirektivet, hvor man med ganske få undtagelser fastholder princippet i, at cross-boarder ydelser mellem medlemsstaterne, i modsætning til etablering i en anden medlemsstat ikke kræver respekt for denne stats forskellige nationale bestemmelser.

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Dansk Bilagentur anfører, at denne del af lovforslaget rummer en lang række tvivlsomme momenter. Dansk Bilagentur anfører, at beskatningsgrundlaget er bilens faktiske pris. Dansk Bilagentur opstiller en række eksempler, der illustrerer, at hvis beskatningen tager udgangspunkt i bilens værdi i Tyskland, der herefter tillægges dansk registreringsafgift, bliver bilens skattemæssige værdi højere end den skattemæssige værdi af en tilsvarende dansk bil. 

Dansk Bilagentur anfører, at den foreslåede ændring af ligningsloven er et brud på objektivitetskriteriet og en økonomisk barriere, som bedst kan sammenlignes med pålæggelse af told for at beskytte indenlandske interesser.   

Dansk Bilagentur anfører, at ”afstolede” varebiler er et specielt dansk fænomen, og at disse versioner ikke vil blive stillet til rådighed af en tysk arbejdsgiver. Dansk Bilagentur rejser på denne baggrund spørgsmålet, om en medarbejder, der får stillet en personbil til privat rådighed, skal beskattes af den danske listepris som varebil på gule nummerplader, eller om bilen skal værdiansættes som personbilsmodellen med hvide nummerplader, hvis den faktiske brug i den udenlandske virksomhed vil være at sammenligne med brugen af bilen på gule nummerplader efter danske forhold.    

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Business Danmark, FDM og FRR.

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Dansk Bilagentur antager, at den skattemæssige værdiansættelse af en udenlandsk firmabil tager udgangspunkt i den værdi, bilen kan anskaffes for i Tyskland, og at værdiansættelsen sker til denne værdi tillagt en beregnet dansk registreringsafgift af denne værdi. Dette er ikke korrekt. Den foreslåede konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over en udenlandsk firmabil medfører i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at en udenlandsk firmabil ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift. Værdiansættelsen beror således på et skøn over, hvad den pågældende bil er værd i Danmark. Der er således ikke tale om, at en tysk firmabil skattemæssigt værdiansættes til en højere værdi end en tilsvarende dansk bil.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Det forekommer ikke klart, hvad der menes med ”bilens faktiske brug i den udenlandske virksomhed vil være at sammenligne med brugen af bilen på gule nummerplader efter danske forhold”. Efter lovforslaget skal en udenlandsk firmabil, der er stillet til privat rådighed for en skattepligtig, ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift. Hvis den bil, der stilles til privat rådighed for den ansatte, er en almindelig personbil,  skal den værdi anvendes, som ville blive lagt til grund ved værdiansættelsen af en tilsvarende personbil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her i landet.

De Danske Bilimportører

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Lovforslaget lægger op til, at det fremover vil være muligt for danske statsborgere, der er ansat i et udenlandsk firma at køre i Danmark i et udenlandsk indregistreret bil under visse forudsætninger, henholdsvis et dagskriterium og et kilometerkriterium.

De Danske Bilimportører mener umiddelbart, at der er tale om endnu en lappeløsning på et problem, der kun kan løses gennem en harmonisering af de europæiske bilafgifter. Hertil kommer, at den foreslåede ordning vil føre til endnu mere administration på et afgiftsområde, der i forvejen er vanskeligt at administrere og hvor der hersker en betydelig retsusikkerhed. Der opfordres til, at forslaget hurtigst muligt efterfølges af en reform, der gradvis fjerner registreringsafgiften.

DBI har derudover ingen bemærkninger til forslaget.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Dette forslag har alene til formål at bringe registreringsafgiftslovens bestemmelser vedrørende udenlandske firmabiler i overensstemmelse med EF-Domstolens dom i C-464/02 (firmabildommen).

Der henvises til regeringsgrundlaget 17. februar 2005, hvoraf det følger, at  regeringen vil nedsætte et udvalg, som skal undersøge mulighederne for over en længere årrække at foretage en provenuneutral og miljøfremmende omlægning af den samlede bilbeskatning.

Business Danmark

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Efter Business Danmark lever de foreslåede ændringer af registreringsafgiftsloven ikke op til de krav, som er en følge af dommen.  De har ikke bemærkninger til, at der foreslås fastsat nogle objektive kriterier i form af et dagskriterium og et kilometerkriterium, men mener, at begge kriterier bør relateres til den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen. I forslagets dagskriterium lægges skillelinjen ved anvendelse i 183 dage i Danmark inden for en periode af 12 måneder. Det levner kun plads til, at firmabilen kan anvendes erhvervsmæssigt i Danmark knap en dag om ugen, uden at der skal betales registreringsafgift i Danmark.

De forslår, at dagskriteriet udelukkende relateres til det årlige antal arbejdsdage (220 dage om året), således at firmabilen kan anvendes erhvervsmæssigt 110 dage i Danmark, uden at der skal betales registreringsafgift. Da det efter Business Danmark opfattelse er den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen, der må være afgørende for, om der skal betales registreringsafgift i Danmark, foreslås, at kilometerkriteriet kun kommer til at omfatte den erhvervsmæssige kørsel både i Danmark og i udlandet inden for en periode på 12 måneder.

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Business Danmark anfører, at det springende punkt er, om firmabilskatten kan opkræves af en værdi, hvori indgår en afgift, som ikke lovligt kan opkræves. Efter Business Danmarks opfattelse bør firmabilskatten ikke opkræves af en fiktiv værdi som foreslået, men opkræves af den reelle pris, som den udenlandske arbejdsgiver har betalt for firmabilen uden dansk registreringsafgift. Inden forslaget om ændring af ligningsloven fremsættes i Folketinget, bør det derfor undersøges til bunds ved en relevant høring hos EU-myndighederne, om et sådant forslag er i overensstemmelse med EU-retten.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Det er i forhold til registreringsafgiften et anliggende mellem arbejdsgiver og arbejdstager, hvorvidt firmabilen også må anvendes privat. De omhandlende køretøjer kan anvendes både til arbejdsmæssig og privat kørsel i Danmark og i udlandet. Lig de gældende regler i registreringsafgiftslovens § 3 a kan den herboende hustand også efter de foreslåede ændringer anvende køretøjet til privat kørsel. Ved vurderingen af hvor firmabilen i det væsentlige anvendes varigt er det således relevant at se både på den private og den erhvervsmæssige anvendelse af firmabilen. 

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FDM.

Det kan i øvrigt oplyses, at lovforslaget er blevet sendt til Kommissionen til orientering i forbindelse med lovforslagets udsendelse til høring.    

DI og Bilbranchen

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

DI bemærker, at forslaget må ses som en konsekvens af behovet for at lappe på det nuværende system med den høje danske registreringsafgift.

Derudover bemærkes, at ordningen vil give anledning til administrativt besvær, hvis det reelt viser sig nødvendigt at føre kørebog for at løfte bevisbyrden for, at der ikke skal betales registreringsafgift i Danmark af en firmabil.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Som det fremgår af bemærkningerne vil der ikke blive stillet krav om, at der skal føres en kørebog. Såfremt der foreligger anden dokumentation for, hvor og hvordan køretøjet har været anvendt i den relevante 12-måneders periode, vil den dokumentation også blive lagt til grund.

Erhvervs- og selskabsstyrelsen

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget medfører administrative lettelser på 128 kr. pr. omfattet virksomhed. Det vides ikke hvor mange virksomheder, der vil være omfattet. Styrelsen vurderer endvidere, at den indførte tilladelsesordning medfører administrative løbende byrder for de omfattede virksomheder. Disse administrative konsekvenser vurderes dog ikke at være af et omfang, der berettiger, at forslaget forlægges Økonomi- og  Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Det anførte vil  blive indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

FDM

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

I forbindelse med udmøntningen af Danmarks nederlag ved EF-Domstolen, finder FDM det af afgørende betydning, at en i Danmark bosiddende arbejdstager kan modtage en firmabil fra en udenlandsk arbejdsgiver og med det samme og som udgangspunkt køre lovligt i den, både i udlandet og i Danmark. Foreningen forventer derfor, at eventuelle godkendelser, vurdering af bilens skattemæssige værdi og anden myndighedsbehandling kan ske efterfølgende.

FDM påpeger, at kilometer- og dagskriteriet blot er en måde at tolke EF-Domstolens formulering væsentlig og varigt på. FDM finder disse kriterier rimelige og overlader det til domstolene at træffe afgørelse i en eventuel tvist.

FDM påpeger ligeledes, at arbejdskraftens fri bevægelighed i den Europæiske Union er en ret, der tilkommer arbejdstagere. Restriktioner, der opstilles af en medlemsstat over for arbejdskraftens fri bevægelighed, er forbudt, medmindre de kan retfærdiggøres. Det følger heraf, at når det er konstateret, at der foreligger en restriktion, så er det den part, der ønsker at retfærdiggøre denne, der har bevisbyrden. FDM protesterer derfor imod, at lovforslaget lægger op til, at brugeren af firmabilen bærer bevisbyrden for, at bilen overholder kriterierne for ikke at være afgiftspligtig.  Såfremt det alligevel fastholdes, at brugeren af bilen bærer bevisbyrden, da bør det af hensyn til retssikkerheden angives i selve registreringsafgiftsloven, hvorledes brugerens bevisbyrde forventes løftet.  Eneste mulighed skønnes at være en kørebog.

Udenlandske firmabiler - ligningsloven

FDM anfører, at der i lovforslaget lægges op til, at brugeren bliver beskattet af værdien af køretøjet, som om dette var indregistreret i Danmark. Det er FDMs opfattelse, at da registreringsafgift i det givne tilfælde er en ulovlig restriktion, kan den ikke gøres til genstand for beskatning. Sådan beskatning vil reelt være en hindring for arbejdskraftens fri bevægelighed, og svarer derfor til, at den danske stat erstatter en hindring (registreringsafgift) med en anden hindring (indkomstbeskatning).    

Fradrag for særligt brændstoføkonomiske biler

Afslutningsvis vil FDM udtrykke tilfredshed med, at muligheden for at importere en særlig brændstoføkonomisk bil til nedsat afgift forlænges.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Den foreslåede ansøgningsprocedure svarer i store træk til den gældende ordning i den nugældende § 3 a. SKAT har tidligere oplyst, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i forbindelse med en ansøgning om at betale afgiften, jf. § 3 a er mellem 3-4 dage.  Med den foreslåede ændring fastholdes det udgangspunkt, at SKAT skal have givet en tilladelse før et udenlandsk indregistreret  køretøj kan anvendes lovligt i Danmark af en herboende. Det er nødvendigt at fastholde dette udgangspunkt grundet samspillet mellem færdselsloven og registreringsafgiftsloven på dette punkt. Som det fremgår af bemærkningerne, er udgangspunktet efter færdselsloven, at dansk bosatte alene må anvende dansk indregistreret køretøjer. Dette fraviges, hvis SKAT har givet en tilladelse jf. lovens § 3 a. 

Det er et almindeligt princip i forhold til skatte- og afgiftslovgivningen, at såfremt en person eller en virksomhed ønsker at blive omfattet af en afgiftsbegunstigende bestemmelse eller en afgiftsfritagelse, skal vedkommende kunne dokumentere, at betingelser for at være omfattet af bestemmelsen er opfyldt. Dette princip omfatter således også de foreslåede ændringer vedrørende udenlandske firmabiler.

Udenlandske firmabiler – ligningsloven

Den foreslåede konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af privat rådighed over en udenlandsk firmabil medfører i overensstemmelse med praksis efter gældende regler, at en udenlandsk firmabil ansættes til samme værdi som en tilsvarende firmabil, der er anskaffet i Danmark og indregistreret her mod betaling af fuld dansk registreringsafgift.

Reglerne har den virkning, at personer, der betaler skat i Danmark af fri bil, skal betale den samme skat af den samme type firmabil, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk, og uanset om der er betalt dansk registreringsafgift eller ej. Resultatet af reglerne er, at der sker ligebehandling af personer, der betaler skat af fri bil i Danmark.

Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vurderes den foreslåede ændring af ligningsloven at være i overensstemmelse med EU-retten. Det bemærkes, at EF-Domstolens dom af 15. september 2005 i sag C-464/02 alene angår registreringsafgift. Dommen vedrører ikke spørgsmålet om beskatning af personer, der er skattepligtige i Danmark.

Fradrag for særligt brændstoføkonomiske biler

Skatteministeriet har taget bemærkningerne til efterretning.

FRR

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

FRR bemærker, at det på side 9 beskrives, at begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode. Denne 12-måneders periode behøver ikke at følge et kalenderår, men kan starte på hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Det skal tydeliggøres, hvordan denne 12-månderes periode skal beregnes, idet det på side 9 forudsættes, at den starter ved ansættelsesforholdets start. En person kan eksempelvis  have været ansat i virksomheden i en del år og i den samme årrække havde haft den samme firmabil og så blot fik udvidet salgsområdet til at omfatte Danmark.

FRR bemærker, at der skal fastlægges klare regler for, hvordan det bevises, om bilen er omfattet af de foreslåede regler. Som beskrevet på side 26 er bevisbyrden pålagt den person eller virksomhed, der ønsker at anvende reglerne. Hvis det ikke sker, vil de administrative byrder for virksomhederne stige, idet konsekvenserne vil være, at der skal føres kørebog i firmabilen for at kunne dokumentere, om bilen skal indregistreres i Danmark. Netop frie biler har indtil nu været fritaget for at føre kørebog, fordi den private anvendelse af bilen ikke skulle registreres for at fastslå beskatningen. Det skal præciseres, hvad der menes med anden dokumentation.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Det har med forslaget ikke været hensigten at kræve, at perioden skulle starte ved et ansættelsesforhold start. Bemærkningerne er blevet præciseret på dette punkt.

Det fremgår af den forslåede § 3 a, stk. 2, at såfremt et firma eksempelvis mener, at dets ansatte opfylder betingelserne i den forslåede § 1, stk. 4, skal firmaet afgive en erklæring om, hvor og i hvilket omfang køretøjet skal anvendes inden for en 12-måneders periode i forhold til de to kriterier. Den selvstændige erhvervsdrivende skal ligeledes afgive en lignede erklæring omhandlende dennes forhold i perioden.  Af anden dokumentation kan der eksempelvis forevises en ansættelseskontrakt eller lignende.

I forhold til den efterfølgende dokumentation skal det præciseres, at der ikke stilles krav om, at der skal føres en kørebog. Såfremt der foreligger anden dokumentation for, hvor og hvordan køretøjet har været anvendt i den relevante 12-måneders periode, vil den dokumentation også blive lagt til grund.  SKAT vil i hvert enkelt tilfælde skulle foretage en vurdering af de konkrete forhold i forhold til perioden. Det afgørende er, at der foreligger dokumentation for køretøjets anvendelse.

FSR

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

FSR opfatter dagskriteriet som for restriktivt, og det angiver efter FSRs opfattelse ikke en særlig anvendelig skillelinje i forhold til, hvornår en bil i det væsentligste varigt anvendes i Danmark.

Dette er bl.a. begrundet med, at forslaget i forbindelse med 183 dagesreglen tilskriver al ferie, herunder også ferie, der afholdes uden for Danmark, til den periode, hvor bilen anvendes i Danmark. Resultatet er, at en person kan blive nægtet fritagelse som følge af, at en ferie på 3 uger uden for Danmark blev tilskrevet anvendelsen i Danmark. FSR foreslår, at Skatteministeriet overvejer en anden afgræsning af ”i det væsentligste varigt”, f.eks. et mere direkte 50%-kriterium eventuelt udelukkende baseret på den erhvervsmæssige kørsel.

FSR angiver et yderligere eksempel, som Skatteministeriets bedes forholde sig til. Det drejer sig om den situation, hvor en herboende i forbindelse med en forretningsmæssig udenlandsrejse vælger at flyve dertil i stedet for at køre og i den forbindelse kører i bilen til lufthavnen, hvor bilen parkeres. Skal kilometrene og dagene medregnes til den danske anvendelse eller den udenlandske?

FSR mener desuden at muligheden for afgiftsfritagelse for herboende selvstændige erhvervsdrivende (og ansatte) er uklar. Skatteministeriet har på forespørgsel telefonisk oplyst til et af FSRs medlemmer, at en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der udfører ydelser i Sverige uden at være etableret der, i princippet vil kunne opnå afgiftsfrihed, såfremt de to kriterier for afgiftspligt er opfyldt. Det er efter det oplyste ikke et krav, at bilen skal anskaffes med eksempelvis svenske plader. Den vil også kunne forsynes med danske plader, selv om bilen kan afgiftsfritages. Dette fremgår ikke af bemærkningerne og bør derfor indarbejdes.

Ovennævnte fører efter FSRs opfattelse til, at et dansk selskab eller en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der stiller en bil til rådighed for en ansat med bopæl i Danmark, men hvor ”arbejdet” udføres i Sverige, også kan opnå afgiftsfritagelse, såfremt ydelserne, herunder opsøgende salgsarbejde og kundepleje m.m., medfører erhvervsmæssig kørsel i Sverige.

FSRs har ligeledes spurgt, om en herboende selvstændigt erhvervsdrivende også kan opnå afgiftsfrihed, såfremt en erhvervsmæssig kørsel i Sverige alene har til formål at indhente ordrer samt vedligeholde eksisterende kundeforhold, hvorimod den egentlige handel foregår som momsfri EU-varehandel fra Danmark til Sverige.

På baggrund af ovenstående bør det klart fremgå, at bestemmelsens anvendelsesområde er bredere end angivet i de eksisterende bemærkninger. Hvis der reelt ikke er forskel på, hvorvidt en bil er stillet til rådighed af et udenlandsk selskab/en udenlandsk erhvervsdrivende eller et dansk selskab/en dansk erhvervsdrivende, så bør dette klart fremgå af lovforslaget. Der bør endvidere klart tages stilling til, om de nævnte virksomheder kan opnå afgiftsfrihed, såfremt deres aktiviteter medfører, at indehaver eller den ansatte benytter virksomhedens dansk eller svensk indregistrerede bil til erhvervsmæssig kørsel i Sverige.

FSR anfører i forhold til bevisbyrde,  at det bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt at anvende kørebøger som dokumentation. På personskatteområdet er man gået bort fra at anvende kørebøger for gulpladebiler, fordi arbejdsgiver allerede entydigt har signaleret, hvorvidt bilen må anvendes privat i forbindelse med momsfradrag. Samme situation har man i dette tilfælde, da den udenlandske arbejdsgiver klart har signaleret, om bilen er tiltænkt at skulle anvendes væsentligt varigt i Danmark ud fra, om man vælger at lade bilen indregistrere i Danmark eller ej. Endvidere lægges der i lovforslaget op til, at den udenlandske virksomhed skal erklære, at bilen er stillet til rådighed for en herboende arbejdstager, samt hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes.

Det er derfor FSR´s opfattelse, at erklæringen samt arbejdsgiverens håndtering af bilen må være tilstrækkelig dokumentation for, at bilen opfylder kilometer- og dagskriteriet. Hvis kørebogstanken fastholdes bør dokumentationskravet uddybes.

FSR ønsker en præcisering af godtgørelsesbestemmelsens anvendelsesområde, da det ikke fremgår tydeligt, hvilken registreringsafgift man kan få godtgjort. Er det alene afgiften i den forløbne 12 måneders periode, eller er det fuld godtgørelse af registreringsafgiften?

Videre tager forslaget ikke stilling til den situation, hvor registreringsafgiften er betalt kvartalsvis, da man ikke nævner, om finansieringsgebyret på 1,5 % også er godtgørelsesberettiget. Dette bør også tydeliggøres. Det er FSRs opfattelse, at gebyret bør tilbagebetales, såfremt fritagelsesbestemmelserne er opfyldt.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Der skal indledningsvis henvises til kommentaren til høringssvaret fra Business Danmark.

Forslaget er blevet præciseret, således at det fremgår, at det alene er i den situation hvor en firmabil samme dag har været anvendt i Danmark og i udlandet og alene i privat henseende f.eks. på ferie, at den pågældende dag medregnes i forhold til anvendelsen i Danmark. Hvis køretøjet derimod alene anvendes i udlandet i privat henseende den pågældende dag, medregnes dagen ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller erhvervsmæssig henseende i udlandet.

I forhold til det angivne eksempel så vil de dage, hvor den herboende er på forretningsrejsen og firmabilen befinder sig i Danmark, medregnes i forhold til anvendelsen i Danmark. Flyrejsen i udlandet vil ikke blive medregnet i forhold til anvendelsen i udlandet. På samme måde vil der ikke blive givet afgiftsfritagelse i en situation, hvor en herboende ansat alene benytter firmabilen til togstationen i Danmark og derefter tager toget til arbejdspladsen i  eksempelvis Sverige.

Firmabildommen tager alene stilling til den situation, hvor en herboende arbejdstager er ansat ved et udenlandsk selskab. I forslaget udvides bestemmelserne anvendelsesområde til også at omfatte herboende selvstændige erhvervsdrivende. Dette skyldes bl.a. EF-Domstolens dom af den 15. december 2005 i de forenede sager C-151/04 og C-152/04. I disse sager fastslog Domstolen, at artikel 43 er til hinder for, at nationale bestemmelser i en medlemsstat pålægger en selvstændig erhvervsdrivende, der er bosat i denne medlemsstat, pligt til i denne stat at indregistrere firmabil, der er stillet til rådighed for ham af det selskab, der beskæftiger ham, og som har hjemsted i en anden medlemsstat, når dette køretøj hverken er bestemt til fortrinsvis varig anvendelse i den førstnævnte medlemsstat eller faktisk anvendes på denne måde. 

Det er således korrekt, at de foreslåede ændringer også omfatter den situation, hvor der er tale om en herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der udøver virksomhed omfattet af enten artikel 43 eller artikel 49, og i den forbindelse anvender en firmabil.  Dette omfatter også den situation, hvor en herboende selvstændig erhvervsdrivende kørsel i udlandet alene har til formål at indhente ordrer mm., og hvor handlen foregår i Danmark. Det afgørende er, at der er en grænseoverskridende økonomisk aktivitet.

Bemærkningerne er blevet præciseret bl.a. således at det også fremgår, at en afgiftsfri bil godt kan blive dansk indregistreret.

Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse i den situation, hvor en herboende selvstændig erhvervsdrivende stiller en firmabil til rådighed for en herboende ansat.

I forhold til det anførte omkring kontrollen, herunder kørebogen, skal der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.

Den afgift der kan blive godtgjort, såfremt betingelserne herfor er opfyldt, er den afgift der er betalt i den aktuelle 12-måneders periode. Såfremt ansøgningen om afgiftsgodtgørelsen omfatter flere 12- måneders perioder, vil der blive foretaget en konkret vurdering af hver enkelt 12-måneders periode. 

Den afgift, der vil blive godtgjort, omfatter både de 3 pct. ,der skal betales for hvert påbegyndt kvartal af den beregnede afgift, samt de 1,5 pct.  der betales for hvert påbegyndt kvartal af den registreringsafgift, der resterer efter den foretagne betaling.

HTSi

Erhvervsorganisationen

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

HTSi  har som udgangspunkt en positiv holdning til forslaget, idet HTSi mener, at det er af største vigtighed at fjerne barrierer, der forhindrer den frie bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser i EU, da det er af vital betydning for et velfungerende fællesskabsmarked.

HTSi anfører, at det kan diskuteres, hvorvidt en ordning skal være skønsmæssigt baseret eller baseret på objektive kriterier. HTSi´s holdning er, at den valgte ordning med objektive kriterier gør det nemmere at administrere ordningen, hvilket HTSi ser som en fordel.

HTSi´s eneste ankepunkt til lovforslaget er frygten for de dokumentationskrav, man kan forestille sig, at Told- og skatteforvaltningen vil stille i forbindelse med godkendelse af ordningen og i forbindelse med en efterfølgende kontrol. Af bemærkningerne fremgår, at der ikke som udgangspunkt vil blive stillet krav om førelse af kørebog, men HTSi frygter, at bevisbyrden for kørselsmønstret kun kan løftes ved at føre kørebog.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Skatteministeriet tager HTSi bemærkninger til efterretning. I forhold til det anførte omkring kontrollen, herunder kørebogen, skal der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.

Københavns Politi

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Københavns Politi anfører for det første at der kan være tvivl om, hvorvidt en tilladelsesordning opfylder EU´s regler om arbejdskraftens frie bevægelighed, og vil forsat kunne siges at være en hindring for den frie bevægelighed.

Københavns Politi anfører dernæst, at det være meget vanskeligt at rejse straffesager for overtrædelsen af reglerne. Det vil kunne bevises, at en person har anvendt et sådant udenlandsk registreret køretøj uden tilladelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 1, nr. 3, dvs. en overtrædelse af mere formel karakter, der kan medføre en mindre bøde. Men det vil være overordentligt vanskeligt at bevise, at der foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, jf. registreringsafgiftslovens § 27, stk. 3. For at en sådan tiltale kan rejses, skal anklagemyndigheden bevise, at kilometerantallet og antal dage, bilen har kørt i Danmark i en periode på 12-måneder, er af et sådant omfang, at registreringsafgiften burde være betalt, samt at den pågældende var klar over det, da der skal bevises forsæt.

Københavns Politi anfører, at et sådan bevis vil formentlig aldrig kunne skaffes, og bestemmelsen vil nærmest være umulig at håndhæve, medmindre det kan bevises, at det udenlandske firma, der har bilen registreret, slet ikke eksisterer, eller den person, der anvender bilen, ikke er ansat i firmaet.

Endelig anfører Københavns Politi, at det er usikkert – også efter de gældende regler, hvem der hæfter for betalingen af registreringsafgiften, jf. den gensidige henvisning i  registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 5 og § 19, stk. 2. Dette bør præciseres.

Udenlandske firmabiler - registreringsafgiftsloven

Tilladelsesordningen vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten. Det skal i den forbindelse henvises til, at EF-Domstolen ikke ved firmabildommen tog stilling til ansøgningsproceduren, da den ikke var omfattet af Kommissionens påstand. Dette fremgår af præmis 71. 

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra FRR.

Af forslagets § 3 a, stk. 4  fremgår det, at for betaling af afgiften hæfter den, der stiller køretøjet til rådighed for den herboende, jf. dog § 19, stk. 2.  Efter § 19, stk. 2 hæfter ejeren eller den, i hvis navn køretøjet er registreret. Hvis et udenlandsk selskab stiller en firmabil til rådighed for en herboende, hæfter firmaet for afgiften. Henvisning til § 19, stk. 2 finder anvendelse hvor der er tale om en selvstændig erhvervsdrivende, der selv ejer bilen.

SKAT

SKAT har haft bemærkninger til dokumentationskravene.

Dette følger af lovforslaget.