14.03.2006

 

                                                                                 

 

 

 

Kommentar til ministerens svar på spørgsmål 163 af 19. januar 2006 vedrørende beskatning af søfolk efter 1. juli 2005

 

 

Til Skatteministeren og samtlige medlemmer af skatteudvalget

 

 

 

Efter modtagelsen af svaret på min henvendelse og en efterfølgende samtale med Hr. Erik Jørgensen fra skatteministeriet, anser jeg det for nødvendig at komme med nedenstående kommentar.

 

DIS-ordningen og sømandsfradragsloven  blev indført i 1988. DIS-ordningen blev lavet af konkurrencemæssige årsager. 

Søfolkene skulle så overgå til nettohyre der skulle fastsættes på internationalt konkurrencedygtige vilkår, dvs. som en nettohyre, der tager hensyn til skattefritagelsen. Groft sagt skulle sømandens rådighedsbeløb under DAS-udenrigsfart i 1988 stemme overens med den nye nettohyre under DIS-ordningen.

Med gennemførelsen af DIS-ordningen 1988 overgik hovedparten af hyre fra søfolk i udenrigsfart til DIS-nettohyre, da rederierne herved fik reduceret lønomkostningerne uden at sømanden blev stillet ringere.

Ministeren undrer sig over fastsættelsen af DIS-hyren og stiller spørgsmål ved forholdet mellem skattepligtig bruttohyre og skattefri nettohyre! 

Var hyren på DAS-udenrigsfart reguleret gennem årene for at vise forholdet mellem brutto og nettohyre, ville hyreniveauet i dag være skyhøjt som følge af forringede betingelser under DAS. Her tænkes på ureguleret fradrag(56900) gennem 17 år, tilkomst af 8 -9 % bruttoskat i form af AM-bidrag samt den generelle udvikling i personbeskatningen siden 1988.

Forhold mellem skattepligtig bruttohyre og nettohyre kan findes i Søloven og ved henvendelse hos diverse fagforbund og A-kasser. Her forefindes de omregningsfaktorer som LO nævnte i høringsfasen til L 94 / 2005 !

 

Ministeren fastholder at der ikke er tale om en lovmæssig fremtvunget lønnedgang pr 1. juli 2005.

På trods af ministerens holdning skal jeg hente en 20-25 % lønstigning hos min arbejdsgiver for at opnå en nulløsning. Med den holdning har vi haft skattestop i mange år i Danmark.

Skulle jeg opnå denne ekstreme lønstigning, ville det desværre resultere i en markant udgiftsstigning for rederen pga. det begrænsede refusionssystem.

  Ministeriet oplyser, at det ikke er muligt at forbedre refusionsordningen for rederen!

I bemærkninger til lovforslaget, afsnit 3 vedrørende EU’s retningslinier for statsstøtte til søtransportsektoren, er der foruden nettohyre under DIS, nævnt 2 muligheder for støtte i form af godtgørelse af søfolkenes skatter. Der kan vælges mellem hel eller delvis godtgørelse.

Delvis godtgørelse (Max 40 % af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget) er valgt i Danmark !

 

Det undrer mig:

at arbejdsgiveren overfor skattemyndighederne skal godtgøre overenskomstmæssige fastsættelser af nettohyren. Mit klare indtryk var, at myndighederne ikke vil involveres på overenskomstmæssige områder!

at Ministeren har gennemført en lov på grundlag af et forarbejde og en indsigt i faktiske forhold der med rette kan sættes spørgsmålstegn ved. 

 

 

 

 

 Da skiftet fra DIS-ordningen til den nye DAS-ordning er vedtaget ved lov, og betingelserne for at fastholde rådighedsbeløbet også er begrænset ved lov, kan jeg kun fastholde min påstand om en lovmæssigt fremtvunget lønnedgang som følge af sømandsloven af 1. juli 2005.

 

 

Spørgsmål til skatteministeren:

 

Hvilke tiltag vil ministeren gøre for at ændre skatteforholdene for den gruppe af søfolk der har mistet retten til DIS-hyre pr 1. juli 2005?

 

 

Endvidere bedes ministeren besvare spørgsmålene i henvendelse af 8. januar.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Lars Birch Jensen

Kirkeby Sand 1

5771 Stenstrup