Fra: Michael Andersen [mailto:[email protected]]
Sendt: 8. marts 2006 19:24
Sendt til: Folketingets Oplysning
Samtale: Til Skatteudvalget: Forslag om ændring af ligningslovens § 6 om fradrag for tab ved indfrielse af kontantlån
Emne: Til Skatteudvalget: Forslag om ændring af ligningslovens § 6 om fradrag for tab ved indfrielse af kontantlån
Kære medlemmer af Skatteudvalget!
 Jeg foreslår, at reglerne i ligningslovens § 6 om fradrag for tab ved indfrielse af kontantlån ændres, så kurstabsfradraget løsrives fra lånet og konverteres til et fast fradrag over restløbetiden. Der behøver alene at ske en indberetning en gang for alle, hvorefter SKAT vil have de nødvendige oplysninger i resten af fradragets løbetid.
 Efter de gældende regler kan man fx have et fradrag på 918 kr. pr. måned over 24 år og 7 måneder. Hvis man konverterer sit realkreditlån, så fordeles det samlede fradrag over det nye låns løbetid, fx 30 år. Hvis løbetiden er kortere end det gamle lån, så bortfalder fradraget. Er lånet mindre end den gamle restgæld, så nedsættes fradraget forholdsmæssigt. Muligheden for fradrag gælder alene lån optaget før 19. maj 1993, der er indfriet inden 1. januar 1996.
 En ændring vil give husejerne frihed til selv at bestemme over restløbetiden og/eller restgælden. Desuden vil det mindske administrationen ved låneomlægninger.
 Hvis reglerne ikke ændres, vil der (i alt fald i teorien) fortsat kunne eksistere sådanne kurstab om 100 år.
 Forslaget vil ikke umiddelbart koste staten penge (ud over - selvfølgelig -, at staten går glip af den fordel, at nogle fradrag bortfalder, nedsættes eller fordeles over flere år som følge af de nuværende regler).
 Med venlig hilsen
Â
Michael Andersen
Ternevej 25
4130 Viby