Skatteministeriet J. nr. 2006-711 - 0071 Udkast Forslag til Lov om ændring af   dødsboskatteloven (Lempelse af beskatningen af mellemperioden i ikke skattepligtige dødsboer) § 1 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 15, stk. 4, 1. pkt., affattes således: ”Hvis    forskell en    mellem    det    efter    stk.    1    og    2    opgjorte    beløb    og    de    foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller derover, skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet.” § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Loven finder anvendelse på mellemperioder, der vedrører personer, som er afgået ved døden den 15. marts 2006 eller senere. Bemærkninger til lovforslaget 1. Lovforslagets hovedindhold Lovforslaget går ud på at lempe beskatningen af mellemperioden i ikke skattepligtige dødsboer. Mellemperioden er perioden fra indkomstårets begyndelse ti  l og med dagen før dødsfaldet. Efter gældende ret foretages der, hvis told  - og skatteforvaltningen eller dødsboet anmoder om det, en beregning af forskellen mellem afdødes betalte og forfaldne foreløbige skattebeløb i

- 2 - mellemperioden og en særlig mellemper  iodeskat, der beregnes efter dødsboskattelovens regler. Dødsboet er forpligtet til at betale det fulde forskelsbeløb, hvis den beregnede mellemperiodeskat overstiger de nævnte foreløbige skatbeløb med et beløb på 21.900 kr. i 2006 - niveau. Efter forslaget forhøjes beløbsgrænsen til 30.000 kr. i 2006. Samtidig foreslås det, at beløbsgrænsen ændres fra at være en bagatelgrænse til at være et grundbeløb. Det foreslås således, at dødsboet kun skal være forpligtet til at betale forskellen mellem det beregnede forskelsbeløb og beløbsgrænsen. 2. Beskrivelse af gældende ret Lovforslaget angår alene dødsboer, der skiftes, og som ikke er skattepligtige. For dødsboer, der overtages af den efterlevende ægtefælle, gælder særlige regler, som der ikke redegøres for her. Lovforslaget angår heller ikke dødsboer, der sluttes ved boudlæg. I sådanne boer foretages der ingen afsluttende beregning af skatten. Alle de nedennævnte beløbsgrænser reguleres efter personskattelovens § 20. De angivne beløbsgrænser vedrører således a lene 2006. Efter gældende ret er et dødsbo kun skattepligtigt, hvis enten dets aktiver eller dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen overstiger beløbsgrænser på henholdsvis 2.382.100 kr. og 1.786.600 kr., eller hvis boet ski ftes ved bobestyrer, og skifteretten træffer bestemmelse om udskydelse af skæringsdagen for boopgørelsen i medfør af § 66, stk. 2, i lov om skifte af dødsboer. For dødsboer, der ikke er skattepligtige, foretages der ingen beskatning af boperioden, det vi l sige perioden fra den dag, hvor dødsfaldet indtraf, og til og med den dag, som vælges som skæringsdag for boopgørelsen. Derimod skal der ske en afslutning af afdødes skatteforhold for mellemperioden, det vil sige perioden fra begyndelsen af det indkomstå r, hvori dødsfaldet indtraf, og til og med dagen før dødsfaldet. Udgangspunktet er, at der ikke foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, og at afdødes foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, samt beløb, der skull e indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dødsfaldet, bliver endelige. Der skal dog foretages en afsluttende skatteansættelse af mellemperioden i visse særlige tilfælde, som fremgår af dødsboskatteloven, samt i tilfælde, hvor enten told - og skatteforvaltningen eller dødsboet kræver det.

- 3 - En sådan afsluttende skatteansættelse af mellemperioden sker ved anvendelse af skattelovgivningens almindelige regler for beskatning af personer, medmindre andet fremgår af dødsboskatteloven. Dødsboet skal   indgive selvangivelse om afdødes indtægter og udgifter i mellemperioden. Af den beregnede skattepligtige indkomst betales en mellemperiodeskat på 50 pct. uden hensyntagen til størrelsen af indkomsten. I skatten gives et fradrag for hver påbegyndt måned fra   begyndelsen af indkomståret til og med den måned, hvori dødsfaldet er indtruffet. Dette såkaldte mellemperiodefradrag udgør1.700 kr. pr. måned. Den beregnede mellemperiodeskat sammenholdes herefter med afdødes betalte og forfaldne foreløbige skatter for  mellemperioden, jf. ovenfor. Der fremkommer herved et forskelsbeløb. Om dette forskelsbeløb gælder følgende: Hvis den beregnede mellemperiodeskat overstiger de foreløbige skatter, opkræves forskelsbeløbet kun, hvis det overstiger en beløbsgrænse på 21.9 00 kr. I givet fald opkræves hele forskelsbeløbet. Hvis de foreløbige skatter overstiger den beregnede mellemperiodeskat, udbetales forskelsbeløbet kun, hvis det overstiger en beløbsgrænse på 2.600 kr. I givet fald udbetales hele forskelsbeløbet.      3. Skatteministeriets betragtninger De gældende regler medfører, at der foretages afsluttende skatteansættelse af mellemperioden efter de regler, der er beskrevet ovenfor under afsnit 2, i under én procent af samtlige dødsboer, eller i størrelsesordenen c  a. 500 tilfælde årligt ud af ca. 60.000 årlige dødsfald. De øvrige dødsboer er enten overtaget af den efterlevende ægtefælle, afsluttet ved boudlæg, skattepligtige eller, for størstedelens vedkommende, omfattet af den ovenfor beskrevne hovedregel om forskudsskattens endelighed. De gældende regler er inden for de seneste måneder blevet mødt med kritik fra dele af offentligheden og pressen ud fra den grundopfattelse, at afdøde beskattes hårdere end levende personer. Kritikken går på, - at det er urimeligt, at beskatningen af mellemperioden ikke fuldt ud sker efter skattereglerne for personer også med hensyn til skatteberegningsregler, - at det er urimeligt, at beløbsgrænsen på 21.900 kr. er en bagatelgrænse, således at boer, hvor beløbsgrænsen er nået, skal be tale det fulde beløb, mens boer, der ligger lige under beløbsgrænsen ikke skal betale noget, og

- 4 - - at risikoen for at skulle betale er ujævnt fordelt, idet risikoen er størst i boer, hvor dødsfaldet er sket i årets sidste måneder, og størst i tilfælde, hvor afdøde var bosat i en kommune med lav skatteprocent og forskudsregistreret tilsvarende lavt. Skatteministeriet finder det grundlæggende hensigtsmæssigt, at så få dødsboer som muligt belastes med krav om, at de skal udarbejde og indlevere selvangivelse for afdøde. Det må antages, at dette har været det forenklende element, der har begrundet, at samtlige partier i det daværende Folketing kunne stemme for den foreslåede ordning, da dødsboskatteloven, lov nr. 1221 af 27. december 1996, blev vedtaget.     Det er ikke og har aldrig været hensigten med mellemperiodebeskatningen, at afdøde personer skulle beskattes hårdere end levende personer. Dødsboskatteloven var således forudsætningsvis provenuneutral i forhold til det mere komplicerede beskatningssystem, der var gældende før dødsboskatteloven. Hensigten med den særlige mellemperiodebeskatning var, at den skulle være administrativt enklere end personbeskatning både for de pårørende, for skifteretter og bobestyrere og for skattemyndighederne. I og med at kun ca. 500 dødsboer årligt pålægges at indgive selvangivelse for mellemperioden, må hensigten med den forenklede beskatning grundlæggende siges at være nået.    Skatteministeriet har imidlertid konstateret, at der efter de gældende regler i visse tilfælde udlø ses en restskat til betaling, selv om afdøde har været forskudsregistreret korrekt. Problemet forelå ikke, da dødsboskatteloven trådte i kraft den 1. januar 1997, men er opstået og har været stigende gennem årene i takt med, at personskatteprocenterne sene   re er blevet nedsat. Beregninger viser, at der typisk udløses en restskat til betaling, hvis afdøde ville have haft en skattepligtig helårsindkomst på mellem ca. 200.000 kr. og ca. 550.000 kr. i dødsåret. Risikoen er størst, og de højeste restskattebeløb    udløses, hvis helårsindkomsten ligger på 300.000   - 350.000 kr. Endvidere er risikoen større, jo senere på året dødsfaldet er sket. Og risikoen er større, jo lavere skatteprocenten i afdødes bopælskommune og dermed afdødes forskudsregistrerede trækprocent va  r.     Boer efter pensionister med normale indtægtsforhold skal således i almindelighed ikke betale restskat. Boer, der skal betale restskat, er typisk boer efter erhvervsaktive, men de pågældende er ikke udprægede højindkomstgrupper. Skatteministeriet vurderer det som uholdbart, at den pågældende persongruppe løber risikoen for, at der udløses en restskat af betydelig størrelse i dødsboet, afhængig af, på hvilket tidspunkt af året de måtte afgå ved døden.

- 5 - Problemet foreslås formindsket ved, at den ove nnævnte beløbsgrænse på 21.900 kr. forhøjes til 30.000 kr., og ved at beløbsgrænsen ændres til en bundgrænse. Lovforslagets indhold er beskrevet under punkt 4 nedenfor.   Løsningen er midlertidig, idet Skatteministeriet er bekendt med, at Justitsministeri et inden for kort tid vil offentliggøre en betænkning fra Arveretsudvalget, der bl.a. indeholder forslag til ændringer i arvelovgivningen. Skatteministeriet forbeholder sig at tage den nuværende dødsboskatteordning, herunder reglerne for beskatning af mell emperioden i de ikke skattepligtige dødsboer, op til gennemgang, hvis der således inden for en kortere årrække bliver foreslået ændringer i arvelovgivningen.   4. Beskrivelse af lovforslagets indhold Det foreslås for det første at forhøje beløbsgrænsen f or opkrævning af forskellen mellem på den ene side den beregnede mellemperiodeskat og på den anden side afdødes foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, samt beløb, der skulle indeholdes af indtægter, som afdøde havde optjent før dø dsfaldet. Om beløbsgrænsen henvises til afsnit 2.   Efter gældende ret er beløbsgrænsen 21.900 kr. i 2006 -niveau. Det foreslås, at grænsen forhøjes til 30.000 kr. i 2006 -niveau. Det foreslås for det andet, at beløbsgrænsen ændres fra at være en bagatelgr ænse til at være en bundgrænse: Efter gældende ret opkræves forskelsbeløb, der overstiger beløbsgrænsen, fuldt ud. Det foreslås, at der fremover kun skal opkræves det beløb, hvormed den beregnede mellemperiodeskat overstiger beløbsgrænsen. 5. Økonomiske   konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Forhøjelsen af bagatelgrænsen og den samtidige ændring til en bundgrænse skønnes årligt at medføre et provenutab på ca. 10 mio. kr., når der er taget højde for, at der vil fremkomme et mindre merprovenu fra boafgift, når nettoformuen i boerne stiger. Det anslås, at ca. halvdelen af provenutabet først vedrører finansåret efter dødsåret, idet skatterne opkræves med en vis forsinkelse. Det samlede provenutab for finansåret 2006 skønnes således til ca. 5 mio. kr.    De årlige provenutab vil herefter ligge på ca. 10 mio. kr., hvoraf ca. halvdelen vedrører de kommunale skatter. 6. Administrative konsekvenser for det offentlige

- 6 - Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. 7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget har ingen konsekvenser for erhvervslivet. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Miljømæssige konsekvense   r Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 11. Høring Ud over ministerier er lovforslaget i forbindelse med fremsættelsen sendt til høring i Advokatrådet, Dansk Told - og Skatteforbund, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK, Skatterevisorforeningen og SKAT. Indkomne høringssvar og Skatteministeriets bemærkninger hertil vil blive oversendt til Folketingets Skatteudvalg. Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for det offentlige Ingen Årligt  provenutab  på  ca.  10 mio.kr.,  dog  ca.  5  mio.  kr.  i finansåret 2006 Administrative   konsekvenser for det offentlige Ingen Ingen nævneværdige Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen Administrative   konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen

- 7 - Administrative   konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU- retlige aspekter Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1 Forslaget om ændring af dødsboskattelovens § 15, stk. 4, 1. pkt., indeholder to elementer: For det første forhøjes gru  ndbeløbet fra 13.000 kr. til 17.850 kr. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20, jf. dødsboskattelovens § 15, stk. 6, som ikke foreslås ændret. Både det gældende og det foreslåede grundbeløb er på den baggrund fastsat i 1987 -niveau. Med en regulering efter personskattelovens § 20 skal grundbeløbet reguleres med et årligt beregnet reguleringstal. Dette reguleringstal udgør167,7 i 2006. Derved bliver det foreslåede grundbeløb 30.000 kr. i 2006.   For det andet ændres grundbeløbet fra at være en bagat elgrænse til at være en bundgrænse. Det vil sige, at efter de gældende regler opkræves hele beløbet, hvis beløbsgrænsen er overskredet. Efter de foreslåede regler opkræves derimod kun den del af beløbet, som overstiger beløbsgrænsen. I lyset af den betydel   ige forhøjelse af beløbsgrænsen foreslås der ingen mindstegrænse for opkrævning af beløb, der overstiger beløbsgrænsen. Efter dødsboskattelovens § 15, stk. 5, gælder et grundbeløb for tilbagebetaling i tilfælde, hvor de foreløbige skatter overstiger den  beregnede mellemperiodeskat. Dette grundbeløb er på 1.500 kr., svarende til en grænse i 2006 på 2.600 kr. Dette grundbeløb foreslås ikke ændret. Det vil sige, at beløbet fortsat kun udbetales, hvis det overstiger beløbsgrænsen. I givet fald udbetales det fulde beløb. Til § 2 Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal finde anvendelse på mellemperioder vedrørende personer, der er afgået ved døden den 15. marts 2006 og senere.     

- 8 - Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 15. - - - Stk. 4. Hvis differencen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholde s af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 13.000 kr. eller derover, skal dødsboet indbetale der manglende skattebeløb.  - - - § 1 I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgø  relse nr. 791 af 16. august 2005, som ændret ved § 2 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 15, stk. 4, 1. pkt., affattes således: ”Hvis forskellen mellem det efter stk. 1 og 2 opgjorte beløb og de foreløbige indkomstskattebeløb, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er erhvervet før dødsfaldet, jf. § 16, stk. 2 og 3, udgør et grundbeløb på 17.850 kr. eller derover, skal dødsboet betale det beløb, hvormed forskellen overstiger grundbeløbet.”