Fra: Patrick Nielsen
[mailto:[email protected]]
Sendt: 26. februar 2006 20:29
Til: René Skau Björnsson
Emne: Told og Skat
Hej René
Jeg håber at Du vil bruge lidt tid på at gennemlæse denne mail, jeg mener at det er yderst vigtigt at der bliver strammet op på den behandling den almindelige borger får hos Told og Skat.
Sagen er den, at jeg har importeret en bil fra Tyskland, som jeg har fÃ¥et vurderet af Told og Skat ved en â€fremvisningâ€, hvorefter jeg modtog et brev med den endelige vurdering/værdifastsættelse.
Jeg mener at værdifastsættelsen/afgiftsbeløbet er alt for højt i forhold til hvad en tilsvarende bil koster hos en dansk forhandler.
Derfor valgte jeg at klage over værdifastsættelsen.
Da bilen var til vurdering oplyste man mig om at det ville tage ca. 8 dage inden sagen ville blive sendt videre til den lokale toldmyndighed, nu har jeg efterfølgende modtaget brev om at det kan tage op til 3 måneder at behandle min klage, da det langt fra er alle der klager over vurderingen, lyder det ganske utroligt at det skal tage så lang tid.
Man kan se på sagen på to måder:
Enten er der ikke foretaget en ordentlig vurdering første gang.
Eller er det en nidkær offentlig ansat, som prøver at gøre livet surt, for dem som  drister sig til at klage over er vurderingen/værdifastsættelsen.
Jeg har talt med andre som har haft problemer af samme art, og der er bred enighed om at motorafdelingen i Århus, er mere problematisk at have med at gøre end andre steder, jeg har hørt tilfælde hvor en bil først er vurderet i Århus og et halvt år efter på Sjælland og her var der stor forskel i vurderingen. Reglerne er vel ens om man bor på Sjælland eller i Jylland ???
Det jeg nu ønsker Din hjælp til; er at få løst op for hvad jeg anser som embedsmisbrug, jeg håber Du vil tage det op til debat i Folketinget og eventuelt fremlægge det for Skatteudvalget eller ved en direkte henvendelse til Told og Skat.
Tak fordi Du tog tid til at læse ovenstående, jeg ser frem til at høre fra Dig !
Med venlig hilsen
Patrick Dahl Nielsen
P.S. Ønsker Du en uddybende forklaring på ovenstående, kontakt mig da venligst pr. mail: