Skatteministeriet J. nr. 2005-311-0086 Udkast (5) 5. oktober 2005 Forslag til Lov om ændring af   ligningsloven (Afskaffelse af hensættelsesafgiften) § 1 I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 20. september 2005, foretages følgende ændring: 1. § 17 E ophæves. § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti   dende og har virkning fra afgiftsåret 2006.

- 2 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget  har  til  formål  at  kompensere  penge -  og  realkreditinstitutterne  m.v.  for  den  højere selskabsskat, som følge af ændrede regnskabsprincipper for værdiansættelse af udlån pr. 1. januar 2005. Kompensationen foreslås udmøntet gennem en afskaffelse af den særlige hensættelsesafgift. For regeringen er det helt afgørende, at skattestoppet overholdes. Det kan  ske, at der opstår tvingende grunde til at forhøje en skat. Men opstår en sådan situation, er det i regeringsgrundlaget    - Nye mål fra februar 2005 - udtrykkeligt fastsat, at i så fald skal merprovenuet ubeskåret anvendes til at sænke en anden skat eller afgift. Skattestoppet gælder for alle skattepligtige, uanset om der er tale om personer eller  selskaber  og  uanset  hvilken  sektor,  der  måtte  være  tale  om.  Med  lovforslaget  sikres  det,  at skattestoppet overholdes i overensstemmelse med de retningslinier, som regeringen har fastlagt. Med forordning 1606/2002/EF af 19. juli 2002 (IAS-forordningen), der er trådt i kraft den 1. januar 2005, er der indført en pligt til at efterleve de godkendte internationale regnskabsstandarder (IAS). Afledt  heraf  er  der  gennemfø rt  ændringer  i  lov  om  finansiel  virksomhed,  jf.  lov  nr.  1383  af  20. december  2004.  Endvidere  er  der  afledt  heraf  udstedt  en  ny  regnskabsbekendtgørelse  for  den finansielle    sektor,    jf.    bekendtgørelse    nr.    1407    af    14.    december    2004.    Overgangen    til regnskabsaflæggelse  efter  de  internationale  regnskabsstandarder  indebærer  bl.a.,  at  udlån  skal værdiansættes anderledes. Tidligere gjaldt der et forsigtighedskrav ved værdiansættelsen. Dette er med de nye regler ændret til, at værdiansættelsen skal ske ud fra et neutr alitetsprincip. Ændringen  af  det  regnskabsmæssige  princip  for  værdiansættelse  af  udlån  betyder,  at  penge -  og realkreditinstitutterne   m.v.   for   regnskabsåret   2005   (ekstraordinært)   skal   tilbageføre   foretagne nedskrivninger  på  udlån.  Den  (ekstraordinære)  neds ættelse  af  niveauet  for  de  regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån vil medføre et lavere skattefradrag og dermed en højere selskabsskat. Dette skyldes, at penge- og realkreditinstitutterne m.v. har fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensætt  elser ved indkomstopgørelsen. Det er regeringens opfattelse, at det lavere skattefradrag falder ind under ”tvingende grunde”, idet det beror på nye regnskabsregler, der er afledt af ændrede EU   -regler. Det vil sige, at merprovenuet som følge   heraf   skal   neu traliseres.   Det   foreslås,   at   dette   sker   via   en   afskaffelse   af   den   særlige hensættelsesafgift. En tilkendegivelse herom var allerede indeholdt i bemærkningerne til L 64 om ændring af bl.a. lov om finansiel virksomhed (folketingsåret 2004 -05, 1. samling). Dette lovforslag (vedtaget som lov nr. 1383 af  20.  december  2004)  indeholdt  en  tilpasning  af  regnskabsbestemmelserne  i  lov  om  finansiel virksomhed til IAS-forordningen. Lovforslaget er en udmøntning af denne tilkendegivelse.

- 3 - 2. Gældende regler Penge-  og  realkreditinstitutter  skal  ved  opgørelsen  af  den  skattepligtige  indkomst  fratrække  de regnskabsmæssige nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier (herefter regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser). Derudover kan finansieringsselskaber under   visse betingelser vælge at anvende reglerne om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser. Reglerne fungerer   på   den   måde,  at  instituttet  m.v.  trækker  årets  regnskabsmæssige  nedskrivninger  og hensættelser   fra.   Samtidig   skal   instituttet medregne   det   forudgående   års   regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser ved indkomstopgørelsen. Hovedreglen er, at tab på fordringer kan trækkes fra ved indkomstopgørelsen, når tabet er konstateret eller sandsynliggjort. Reglen om fradrag for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser er således ensbetydende med, at fradragstidspunktet rykkes frem. Det fremrykkede fradragstidspunkt indebærer, at penge  - og realkreditinstitutter og de finansieringsselskaber, der har valgt at anvende reglerne,  opnår  en  rentefordel  i  forhold  til  de  almindelige  regler.  De  pågældende  institutter  og selskaber skal betale en særlig hensættelsesafgift. Herved inddrages halvdelen af denne rentefordel igen. Hensættelsesafgiften betales af saldoen på instituttets hensætte lseskonto pr. 1. januar i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling. Det følger kalenderåret. Hensættelseskontoen er defineret som det regnskabsmæssige beløb, der pr. 1. januar samlet er nedskrevet på udlån og hensat på  garan tier  m.m.  efter  de  regnskabsretlige  regler,  som  instituttet  m.v.  skal  følge.  Afgiftssatsen beregnes en gang årligt på basis af markedsrenten. Afgiften forfalder til betaling den 1. juli i afgiftsåret med sidste rettidig betalingsdag den 15. juli. 3. Økono   miske konsekvenser for stat, amter og kommuner De ændrede regnskabsprincippers økonomiske konsekvenser Som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger skal penge  - og realkreditinstitutterne som følge af ændrede regnskabsprincipper ekstraordinært tilbag eføre foretagne nedskrivninger på udlån. Den umiddelbare tilbageførsel ved overgangen til de nye regnskabsprincipper primo 2005 skønnes at være ca. 7,3 mia. kr. og det vurderes, at yderligere beløb kan blive tilbageført i løbet af 2005. Hertil kommer, at de nævnte institutters hensættelser og nedskrivninger i perioden 2001 –  2003 lå på et niveau på ca. 33 mia. kr. med beskedne udsving fra år til år, og udgjorde ca. 33,5 mia. kr. ultimo 2003. Ultimo 2004 var de faldet med 2,5 mia. kr. til ca. 31 mia. kr. Dette   fald   kan,   set   på   baggrund   af   de   foregående   års   stabilitet,   indikere   at   de   ændrede regnskabsprincipper kan have haft en adfærdsmæssig betydning allerede i 2004, uanset at de først trådte i kraft primo 2005.

- 4 - Der er ikke solide holdepunkter for at vurdere det samlede omfang af reduktionen i nedskrivninger som følge af de nye regnskabsprincipper. På baggrund af ovenstående vurderes den samlede reduktion i løbet af 2004 og 2005 at være mellem 8 og 10 mia. kr. De  ændrede  regnskabsprincipper  skønnes  med  udg   angspunkt  i  en  reduktion  på  9  mia.  kr.  og selskabsskattesatsen  på 28 pct. umiddelbart at medføre et merprovenu på ca. 2,5 mia. kr. for det offentlige    i    form    af    selskabsskat.    Til    gengæld    reduceres    det    offentliges    indtægter    af hensættelsesafgiften umiddelbar  t med ca. 40 mio. kr. brutto og ca. 30 mio. kr. netto (efter fradrag for afgiften  i  institutternes  skattepligtige  indkomst)  beregnet  med  udgangspunkt  i  det  nuværende renteniveau  på  ca.  3,5  pct.  p.a.  Dertil  kommer,  at  de  ændrede  regnskabsprincipper  også  i  d e efterfølgende år skønnes at indebære en årlig provenugevinst for det offentlige. Under forudsætning af, at den langsigtede reduktion af nedskrivninger forholdsmæssigt svarer til en umiddelbar  reduktion  i  2004  og  2005  på  de  nævnte  9  mia.  kr.,  kan  den  var   ige  virkning  for  det offentlige af de ændrede regnskabsprincipper skønnes til et merprovenu i størrelsesordenen 85 mio. kr. Skønnet for merprovenuet er beregnet ved en forudsætning om en rente på 5,5 pct. p.a. og en nominel økonomisk vækst på 3,5 pct. p.a. Lovforslagets økonomiske konsekvenser Med   det   formål   at   sikre   en   tilbageførsel   af   det   offentliges   merprovenu   af   de   ændrede regnskabsprincipper foreslås hensættelsesafgiften afskaffet med virkning fra og med 2006. Penge- og realkreditinstitutternes nedskrivninger og hensættelser udgjorde som tidligere nævnt ca. 31 mia. kr. ultimo 2004, men skønnes i løbet af 2005 reduceret med op mod ca. 8 mia. kr. til ca. 23 mia. kr.  som  følge  af  de  nye  regnskabsprincipper.  Hertil  kommer  ca.  2  mia.  kr.  i  nedskrivninger   og hensættelser fra andre skattepligtige, der omfattes af de særlige regler med fremrykket fradrag for tab, hvorfor det samlede grundlag for afgiften, der efter gældende regler skal betales i 2006, skønnes til ca. 25 mia. kr. Den foreslåede afskaffelse af  hensættelsesafgiften skønnes ved det nuværende renteniveau på 3,5 pct. p.a. at medføre et provenutab i afgiftsåret 2006 på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. og et merprovenu i indkomståret 2006 på selskabsskatten på 35 mio. kr., og dermed et samlet    provenutab på ca. 90 mio. kr. Provenutabet i de nærmest kommende år skønnes i omtrent samme størrelsesorden, når der forudsættes omtrent uændrede renteforhold. Den varige virkning for det offentlige af afskaffelsen af hensættelsesafgiften fra og med 2006   skønnes til et provenutab på ca. 135 mio. kr., når der anvendes samme forudsætninger som ved beregningen af den varige virkning for det offentlige af de nye regnskabsprincipper. Lovforslagets og de ændrede regnskabsprincippers samlede  økonomiske konsek   venser De   nye   regnskabsprincipper   og   afskaffelsen   af   hensættelsesafgiften   indebærer   samlet   set   et merprovenu for det offentlige på ca. 2,5 mia. kr. i 2005.

- 5 - Fra og med 2006 er den samlede virkning et årligt provenutab. Dette provenutab kan ved det aktuell e lave renteniveau anslås til i størrelsesordenen 30   –  40 mio. kr. i de første år. Ved et højere renteniveau vil provenutabet blive større. Gennem   afskaffelsen   af   hensættelsesafgiften   vil   det   offentliges   merprovenu   af   de   ændrede regnskabsregler således bl ive tilbageført gradvist over en lang periode. Den  samlede  varige  virkning  for  det  offentlige  af  de  nye  regnskabsprincipper  og  afskaffelsen  af hensættelsesafgiften skønnes meget usikkert til et provenutab i størrelsesordenen 50 mio. kr. Lovforslagets finansårs - og kommunevirkning Lovforslagets finansårsvirkning i 2006 skønnes til et provenutab på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. og et merprovenu på selskabsskatten på ca. 35 mio. kr. Hensættelsesafgiften går alene til staten. Kommunernes andel af    merprovenuet på selskabsskatten er på ca. 5 mio. kr., der afregnes første gang i 2009. 4. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Det skønnes, at implementeringen af lovforslaget vil medføre engangsomkostninger i 2005 på 75.000 kr.   5. Ø   konomiske konsekvenser for erhvervslivet Den foreslåede afskaffelse af hensættelsesafgiften skønnes at aflaste institutterne m.fl. med ca. 125 mio.kr  brutto  i  afgift  og  ca.  90  mio.  kr.  netto  i  2006,  jf.  omtalen  af  forslagets  økonomiske konsekvenser for det offentlige. Indførelsen af nye regnskabsprincipper skønnes at medføre en ekstraordinær reduktion af hensættelser og nedskrivninger på 8  –  10 mia. kr. og dermed en ekstra selskabsskattebelastning på ca. 2,5 mia. kr. På  kort  sigt  er  der  således  tale  om    en  meget  stor  ekstra  skattebetaling  som  følge  af  de  ændrede regnskabsregler,     der     over     en     længere     årrække     kompenseres     gennem     afskaffelsen     af hensættelsesafgiften. Det  vurderes,  at  indførelsen  af  de  nye  regnskabsprincipper  og  den  foreslåede  afskaffelse  af hensættelsesafgiften vil have positive økonomiske konsekvenser for institutterne m.fl. på meget langt sigt. 6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslaget   betyder   en   administrativ   lettelse   for   penge-   og   realkreditinstitutterne   og   de finansieringsselskaber,  der  har  valgt  af  anvende  reglerne  om  fradrag  for  de  regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser. Med afskaffelse af hensættelsesafgiften bortfalder kravet om, at de

- 6 - pågældende  institutter  m.v.  årligt  skal  opgøre  afgiftsgrundlaget,  bereg ne  afgiften  og  indsende opgørelsen samt indbetale afgiftsbeløbet. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser 8. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne. 9. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 10. Høring Lovforslaget har været på høring i Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk Industri, Finansrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Da nske Revisorer, Foreningen Registrerede    Revisorer,    Frederiksberg    Kommune;    Københavns    Kommune,    Kommunernes Landsforening, Landbrugsrådet, Realkreditrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen og Told- og Skattestyrelsen. Lovforslaget har desuden været sendt til høring i  Finansministeriet, Finanstilsynet, Justitsministeriet og Økonomi  - og Erhvervsministeriet.   I bilag 1 refereres og kommenteres modtagne bemærkninger, som ikke er af lovteknisk karakter. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser Negative konsekvenser Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner Forslaget medfører et merprovenu på selskabsskatten på ca. 35 mio. kr. i 2006 Forslaget medfører et provenutab på hensættelsesafgiften på ca. 125 mio. kr. i 2006. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner Implementeringen skønnes at medføre engangsomkostninger  i 2005 på 75.000 kr. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget medfører, at penge - og realkreditinstitutterne m.fl. opnå r en besparelse på ca. 90 mio. kr. netto i 2006. Forslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for institutterne m.fl. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Med afskaffelse af hensættelsesafgiften bortfalder kravet om, at penge- og realkreditinstitutterne og de finansieringsselskaber, der har valgt af  anvende  reglerne  om  fradrag  for de regnskabsmæssige nedskrivninger og hensættelser, årligt skal foretage en opgørelse af afgiftsgrundlaget, en beregning af afgiften og indsendelse

- 7 - heraf samt indbetaling af afgiftsbeløbet. Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 Det foreslås, at afskaffe den særlige hensættelsesafgift, som betales af penge - og realkreditinstitutter og visse finansieringsselskaber. Der kan i øvrigt henvises til de almindelige bemærkninger. Til § 2 Det foreslås, at loven træder i kr   aft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Endvidere foreslås det, at afskaffelsen af hensættelsesafgiften skal have virkning fra og med afgiftsåret 2006. Det vil sige, at afskaffelsen sker med virkning fra og med den afgift, der skulle have været betal  t senest den 15. juli 2006  på  grundlag  af  saldoen  på  hensættelseskontoen  pr.  1.  januar  2006.  Afskaffelsen  betyder endvidere, at der fra og med afgiftsåret 2006 ikke skal beregnes og offentliggøres en afgiftssats.

- 8 - Bilag 1 Oversigt over høringssvar med ko mmentarer

- 9 - Bilag 2 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende regler § 17  E.    Penge-  og  realkreditinstitutter  m.v.,  der  er omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, og finansieringsselskaber, der efter kursgevinstlovens § 25, stk. 7, har valgt at anvende reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6, skal betale en afgift til statskassen af saldoen på  instituttets  m.v.  hensættelseskonto  pr.  l.  januar  i afgiftsåret. Afgiftsåret er det år, hvor afgiften forfalder til betaling. Stk. 2. Ved hensættelseskontoen forstås det regnskabsmæssige  beløb,  der  pr.  1.  januar  samlet  er nedskrevet på udlån og hensat på garantier m.v. efter de regnskabsretlige regler, som instituttet m.v. skal følge i henhold til reglerne i kursgevinstlovens § 25, stk. 6 og 7. Stk. 3.   Afgiftssatsen   fastsættes   en   gang   årligt   og beregnes    som    halvdelen    af    markedsrenten    gange selskabsskattesatsen delt med 100, idet satsen opgøres med  to  decimaler.  Som  markedsrente  anvendes  den beregnede gennemsnitsrente den 1. januar, jf. kursgevinstlovens  §  38.  Told-  og  skatteforvaltningen offentliggør  årets  afgiftssats  senest  den  15.  januar  i afgiftsåret. Stk. 4. Reglerne i opkrævningsloven om opkrævning, rente, gebyrer, kontrol, inddrivelse og straf m.v. finder med de i stk. 5 nævnte u  ndtagelser anvendelse. Stk. 5. Instituttets m.v. årsregnskab for regnskabsåret forud for afgiftsåret og instituttets m.v. specifikation af hensættelseskonto for udlån og garantier for regnskabsåret  forud  for  afgiftsåret  samt  angivelse  af afgiftsgrundlaget og afgiftens størrelse skal indsendes til told-   og   skatteforvaltningen   senest   den   30.   juni   i afgiftsåret.  Afgiften  forfalder  til  betaling  den  1.  juli  i afgiftsåret  med  seneste  rettidig  betalingsdag  den  15.  i forfaldsmåneden. Stk. 6.  Told-  og  skatteforvaltningen  skal  genoptage  en afgiftsberegning, når den afgiftspligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret afgiftsberegning. Lovforslag § 1 I    lov    om    påligningen    af    indkomstskat    til    staten (ligningsloven),  jf.  lovbekendtgørelse  nr.  887  af   20. september 2005, foretages følgende ændring: 1. § 17 E ophæves.