J.nr. 2006-251-0410    Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed  sendes  præcisering  af  oplysninger  i  to  sager,  hvor Skatteministeriet tidligere har besvaret spørgsmål fra Ska  t- teudvalget. Præciseringerne vedr  ø finansielle  ydelser  og  momskompensation  for  velgørende organisationers købsmoms. (Alm. del). Kristian Jensen /John Fuhrmann

Side 2 Moms på finansielle ydelser Ved en fejl er der desværre givet en formelt set forkert oplysning til Skatteudvalget ved b  e- svarelsen af spørgsmål 115 (alm. del.) af 20. december 2005. Jeg beklager fejlen og skal i den anledning præcisere følgende: Spørgeren er interesseret i at vide, hvorledes det vil påvirke provenuet at indføre moms på blandt andet finansielle ydelser. I svaret anføres, at det ikke er foreneligt med EU -reglerne at indføre moms på finansielle ydelser. Dette er ikke helt korrekt. 6. momsdirektiv (artikel 13C, litra b) indeholder nemlig en mulighed for, at landene kan gi- ve personer og virksomheder mulighed for at blive momspligtige for visse ydelser, hvis de enkelte personer eller virksomheder selv ønsker at blive momspligtige. Disse regler er ikke gennemført i den danske momslovgivning. 6. momsdirektiv (artikel 13B, litra d) forhindrer dog medlemslandene i at tvinge momsplig- ten igennem for finansielle ydelser, hvis personerne og virksomhederne ikke selv ønsker at blive momspligtige. Reelt set er det dog ikke sandsynligt, at staten kan forøge sine indtægter fra moms på fina n- sielle  ydelser  inden  for  rammerne  af  6.  momsdirektiv  (artikel  13B  og  C).  Det  er  derimod sandsynligt, at statens samlede indtægter   vil falde ved en udvidelse af momspligten for fi- nansielle ydelser inden for rammerne af direktivet. Såfremt de danske momsregler gav valgfrihed må det formodes, at virksomheder frivilligt vil vælge at blive momspligtige, hvis momspligten vil give dem en f  ordel. Leverandører af finansielle ydelser kan have en øk onomisk fordel ved at bliver momspligtige, da: momspligt umiddelbart vil være forbundet med ophævelse af lønsumsafgift spligt, moms  på  finansielle  ydelser  vil  give  de  finansielle  virksomheder  fradrags ret  for købsmoms, momsen  ikke  vil  belaste  de  finansielle  virksomheders  momspligtige  kunder.  De momspligtige  kunder  vil  jo  få  fuld  fradragsret  for  købsmoms  på  disse  finansielle ydelser. En række finansielle virksomheder (og deres momspligtige kunder) kan s  amlet set få en l a- vere  afgiftsbetaling  ved  at  skifte  fra  lønsumsafgift  til  moms.  Ud  fra  økonomisk  teori  vil man forvente, at de virksomheder, der vil få et incitament til at skifte fra lønsumsafgift til moms, vil skifte. Samtidig er det svært at forestille   sig, at de virksomheder, der  (sammen med deres kunder samlet set) vil få forøget afgiftsbetalingerne ved at skifte fra lønsumsa   f- gift til moms, frivilligt skulle vælge denne reelle afgiftsstigning. Det må derfor forventes, at en indførelse af mulighed for,  at producenterne af finansielle  ydelser selv kan vælge me  l- lem moms og lønsumsafgift, samlet set vil medføre et provenutab. Størrelsen heraf er ikke beregnet,  idet  det  synes  at  ligge  uden  for  spørgsmålet  om  at  indføre  ”(normal)  moms”  på finansielle ydelser.

Side 3 Momskompensation for velgøre nde organisationers købsmoms De senere år har der flere gange været rejst spørgsmål om, hvorvidt det er rimeligt, at ve l- gørende organisationer skal betale moms, når de køber varer og ydelser. I den forbindelse har   blandt   andet   ISOBRO   (IndSamlingsOrganisationernesBRancheOrganisation),   flere gange foreslået, at de velgørende organisationer skal have kompens  ation for deres udgifter til købsmoms. I oktober 2002 fremsatte medlemmer af Kristelig Folkeparti et beslutningsforslag om kom- pensation af købsmoms til de velgørende organisationer (B 20   - folketingsåret 2002/03). I forbindelse med B 20 svarede den daværende skatteminister, at det var helt udelukket at give fuld eller delvis kompensation for købsmoms til momsfritagne virksomhed er, idet det ville stride mod EU’s momsregler. Dette skyldes, at der er en vis symmetri i momsreglerne. Såfremt  man  er  momsregistreret  og  betaler  moms  af  sit  salg,  så  har  man også  fradrag  for sine indkøb. Er man de rimod fritaget for at betale moms af sit salg, så har man heller ikke fradrag for sine indkøb. En kompensation kan derfor ikke ske  inden for momssystemet. Samtidig  svarede  den  daværende  skatteminister,  at  en  momskompensationsordning  godt kunne ligge uden for momssystemet (altså en tilskudsordning) . Herefter blev der spurgt om, hvordan en sådan ordning  uden for momssystemet kunne se ud. Svaret herpå var mere usi k- kert, men det var vurderingen, at man skulle sondre mellem et mere generelt tilskud og en krone for krone refusion. Vurderingen var, at det ville være muligt at give et mere generelt tilskud uden at dette vil være i strid med EU’s momsregler, men en krone for krone refusion ville kunne blive anset for at være en omgåelse af EU’s momsregler. Baggrunden herfor er, at en refusion svarende til  de  faktiske  momsudgifter  reelt  vil  svare  til,  at  de  velgørende  organisationer  opnår  fr  a- drag for momsfritaget virksomhed. Nu er der imidlertid kommet nye oplysninger i sagen. Jeg er for kort tid siden blevet gjort opmærksom på, at EU’s skattekommissær Kovacs på en konference for velgørende orga  ni- sationer (i september 2005) har udtalt, at medlemslandene godt kan give en krone for krone refusion  af  de  velgørende  organisationers  købsmoms.  Derudover  har  EU  Kommissionen besvaret en henvendelse fra Europa Parlamentet, hvor den har givet samme svar. For kort tid  siden  fik  jeg  bekræftet  EU  Kommissionens  holdning,  og  det  er  dens  holdning,  at  man godt  kan  give  de  velgørende  organisationer  fuld  kompensation  for  deres  købsmoms,  så længe ordningen ligger uden for momssyst  emet. Det bemærkes dog, at en sådan kompens   a- tionsordning  også  skal  være  i  overensstemmelse  med  de  basale  principper  for  det  indre marked (statsstøtteregler, skatt eneutralitet m.v.).