SKATTEMINISTERIET               J.nr. 03-221-25 Departementet Afgiftsområdet 3. oktober 2005 Revideret grundnotat om Forslag   til   Rådets   direktiv   om   ændring   af   direktiv   77/388/EØF   vedrørende   moms   på grænseoverskridende    salg    af    tjenesteydelser,    KOM      (2003)    822    og    ændringsforslag KOM(2005) 334. Resumé I  overensstemmelse  med  momsstrategien  fra  2000,  som  er  ajourført  i  2003,  fremlagde Kommissionen  den  23.  december  2003  et  forslag  om  ændrede  regler  for,  hvor  momsen skal    betales    af    grænseoverskridende    ha  ndel    i    EU    af    ydelser    leveret    mellem erhvervsdrivende  (det  såkaldte  B2B  forslag).  Ifølge  dette  forslag  bliver  hovedreglen  for beskatningsstedet   ændret   fra   leverandørens   land   (oprindelseslandet)   til   kundens   land (forbrugslandet). Der vil dog være visse undta  gelser herfra. B2B  forslaget  blev  i  form  af  et  formandskabskompromis  fremlagt  for  Rådet  (ECOFIN) den 7. december 2004. Der blev imidlertid ikke opnået enighed. Kommissionen  har  den  20.  juli  2005  fremlagt  et  ændret  forslag,  som  udbygger  det oprindelige  (B2B)  forslag  med  ændrede  regler  for  beskatning  i  de  tilfælde,  hvor  kunden dels er bosiddende i et andet EU land dels er en  ikke afgiftspligtig person (privat) (B2C handel). De ændrede B2C  - regler beskrives i dette notats punkt 4. Kommissionen foreslår, at  den nuværende generelle regel om, at B2C leverancer momses i leverandørens land opretholdes. I dag findes visse undtagelser fra den generelle regel og ud over at foreslå hovedparten af disse opretholdt foreslår Kommissionen, at  ydelser der leveres  via  fjernsalg  fremover  skal  momses  i  det  land,  hvor  kunden  er  etableret.  Disse ydelser  er  elektronisk  leverede  ydelser,  radio-  og  tv-spredningstjenester,  teleydelser  og fjernundervisning. Kommissionen   mener,   at   de   foreslåede   regler   på   linie   med   de   tidligere   fore  slåede ændringer af B2B reglerne sikrer  , at beskatningen tilfalder forbrugslandet i videst muligt omfang. 1.    Baggrund Under   de   nuværende   regler   for   grænseoverskridende   salg   af   tjenesteydelser   til   afgiftspligtige personer (primært virksomheder) skal en yde  lse som hovedregel momses i oprindelseslandet. Øget samhandel  og  den  teknologiske  udvikling  har  imidlertid  ændret  omfanget  af  og  mønsteret  for handel    med    ydelser,    således    at    de    eksisterende    regler    medfører    grænsehandelsproblemer, tolkningsproblemer - der til tider løses ved domstolene  - og væsentlige administrative byrder.

Hovedreglen   om   momsbetaling   i   oprindelseslandet   giver   desuden   særligt   store   problemer   i forbindelse  med  ydelser,  der  relativt  let  kan  sælges  til  private  forbrugere  i  andre  EU  lande.  De private  forbrugere  kan  ikke  fratrække  momsen,  som  derfor  bliver  en  indtægt  i  det  land  den forfalder.  Når  momsen  skal  betales  i  sælgers  land,  og  køber  bor  i  et  andet  EU  land,  tilfalder momsindtægten derfor ikke  forbrugslandet. De væsentligste problemer ve  drører: Fradragsret Hovedreglen   om   at   momsen   skal   indbetales   af   leverandøren   i   oprindelseslandet   betyder,   at afgiftspligtige  købere  fra  andre  lande  ikke  kan  fratrække  momsen  i  deres  regnskab  med  egne myndigheder,     men     må     anmode     om     tilbagebetaling     af     momsen      fra     myndighederne     i oprindelseslandet gennem 8. eller 13. momsdirektiv. Disse regler for godtgørelse af købsmoms er så administrativt  omfattende,  at  mange  virksomheder  enten  ikke  anmoder  om  godtgørelsen  eller sammen med leverandøren bliver enige om (imod  gældende regler) at bruge omvendt betalingspligt således, at køber indbetaler og fradrager momsen i eget land. Udlejning af motorkøretøjer Gældende    regler    er    således,    at    beskatningsstedet    for    udlejning    af    ”transportmidler”        er oprindelseslandet.  Forskellige  regler for  fradragsret for biler i medlemslandene  giver anledning til spekulation hos afgiftspligtige personer i nogle medlemslande (herunder Østrig og Danmark) med ingen   eller   lille   fradragsret,   idet   de   lejer   (ofte   som   langtidsleje)   køretøjer   i   lande   m  ed   høj fradragsret. Herefter kan de via 8. momsdirektiv få momsen tilbagebetalt efter de favorable regler i udlejers land. Momsregistrering i andre medlemslande I visse tilfælde, f.eks. arbejde på løsøregenstande, skal momsen betales der, hvor arbejdet u dføres, uden   at   der   er   obligatorisk   brug   af   reglerne   om   omvendt   betalingspligt.   Det   kan   betyde,   at virksomheder der udfører arbejde på løsøregenstande, skal momsregistreres i alle de lande, hvor de udfører arbejde, hvilket er en betydelig administrativ bel astning for virksomhederne. Fortolkning af undtagelser i art. 9, stk. 2, litra e I denne bestemmelse er listet en række ydelser, hvor beskatningsstedet er kundens land, og hvor der er obligatorisk brug af omvendt betalingspligt. I praksis har definitionen af disse specifikke ydelser været uklar og det er derfor blevet stadig vanskeligere for såvel myndigheder som virksomheder at administrere    reglerne.    Således    afgøres    spørgsmål    om    beskatningssted    for    ydelser    ofte    af domstolene. De komplekse regler kan føre  til, at en ydelse utilsigtet momses to gange eller slet ikke pålignes moms. Sammensatte leverancer Delydelser,  der  ved  leveringen  er  samlet  til  én  ydelse,  kan  være  omfattet  af  forskellige  regler.  I praksis søger de afgiftspligtige personer  – til tider ure   tmæssigt   - at anvende regler (f.eks. art. 9, stk. 2, litra e), hvor leveringsstedet er kundens land og hvor der kan bruges omvendt betalingspligt. Ydelser, der kan præsteres på afstand Hovedreglen  om  moms  i  leverandørens  land  medfører  ikke  forbrugslandsbe  skatning  i  de  tilfælde, hvor  ydelser  sælges  til  kunder  i  andre  lande.  Visse  ydelser,  bl.a.  teleydelser,  er  lette  at  sælge  til kunder  i  andre  lande.  Specielt  når  der  sælges  til  private  forbrugere  uden  fradragsret  for  momsen

betyder momssatsens niveau meget. Dette tilskynder leverandører til at etablere sig i et land med lav momssats, når de skal sælge ydelser til private kunder i lande med højere momssatser. 2.    B2B forslagets indhold For  at  løse  problemerne  foreslås  en  grundlæggende  ændring  af  reglerne  om beskatningssted  ved grænseoverskridende salg af ydelser mellem afgiftspligtige personer (B2B). Kommissionen anfører, at  enhver  ændring  i  reglerne  om  beskatning  af  ydelser  i  videst  muligt  omfang  bør  resultere  i,  at ydelserne  momses  i  det  land,  hvor  forbruget  reelt  finder  sted.  Det  er  desuden  vigtigt,  at  der  er balance  mellem  administrationernes  behov  for  kontrol  og  de  erhvervsdrivendes  administrative forpligtelser. Kommissionens ændrede forslag ændrer ikke det oprindelige forslag for så vidt angår B2B. Leveringsstedsregler Ændringerne  i  forslaget  vedrører  leverancer  mellem  afgiftspligtige  personer  (B2B    -leverancer). Nedenfor er en uddybning af de enkelte dele af den nye artikel 9, som omfatter hovedreglerne for leveringssted og dermed beskatningssted: Artikel 9 Det   foreslås,   at    hovedreglen   for   salg   mellem   afgiftspligtige   personer   (B2B-salg)   bliver,   at leveringsstedet  fastlægges  ud  fra,  hvor  kunden  er  etableret.  Reglen  kombineres  med  brug  af omvendt betalingspligt, således at kunden er betalingspligtig for mo msen og leverandøren ikke skal momsregistreres i kundens land. (Jf. forslaget til ændring af artikel 21, stk. 1, litra b). En ”afgiftspligtig person” defineres som  en  enhed, der udfører aktiviteter omfattet af momsloven. Af   hensyn   til   administrativ   forenkling   foreslås,   at   en   ”afgiftspligtig   person”   er   underlagt hovedreglen for alle dennes aktiviteter (både momspligtige og momsfri), undtagen når ydelserne er beregnet til eget (privat) brug eller til virksomhedens personale. Artikel 9a Reglen i gældende   art. 9, stk. 2, litra a opretholdes, således at leveringsstedet for ydelser vedrørende fast  ejendom  er  det  sted,  hvor  ejendommen  er  beliggende.  Det  vurderes,  at  det  generelt  fører  til beskatning der, hvor ydelsen forbruges. Artikel 9b Reglen i gældende ar  t. 9, stk. 2, litra b opretholdes, således at leveringsstedet for passagerbefordring er det sted, hvor befordringen finder sted opgjort udfra de tilbagelagte strækninger. Kommissionen er opmærksom på vanskelighederne ved administrationen af denne bestemmel   se. Artikel 9c Reglen  i  art.  9,  stk.  2,  litra  c  opretholdes,  således  at  leveringsstedet  for  ydelser  i  forbindelse  med kulturelle  aktiviteter,  sport,  kunst,  underholdning  mv.  er  det  sted,  hvor  ydelsen  reelt  udføres. Bestemmelsen fører generelt til beskatni ng der, hvor ydelsen forbruges. Dog ændres leveringsstedet til virksomheder (B2B) for ydelser inden for videnskab og undervisning således, at disse fremover beskattes i købers land med mulighed for omvendt betalingspligt.

Artikel 9d Som en væsentlig undt  agelse fra hovedreglen for B2B-leveringer om beskatning i købers hjemland foreslås, at leveringsstedet for ”materielle ydelser” til afgiftspligtige personer er oprindelseslandet. Ved ”materielle ydelser” forstås ydelser: som præsteres i det land, hvor lev  erandøren er etableret, og hvor kunden og leverandøren er fysisk til stede, og hvor ydelsen leveres direkte til forbrug. Det  gælder  f.eks.  måltider  på  en  restaurant  og  hårklipning.  Reglen  vil  bevirke,  at  disse  ydelser beskattes, hvor de reelt forbruges. Langtidsudlejning   eller   –leasing   af   løsøregenstande   er   udtrykkeligt   ikke   omfattet   af   denne bestemmelse, og vil i stedet være omfattet af de generelle bestemmelse i art. 9. Langtidsudlejning eller -leasing er defineret som udleje/leasing i en periode på ov er 30 dage. Artikel 9k (artikel 9j i det ændrede forslag) Medlemslandene har efter gældende regler visse muligheder for    – ved handel med lande uden for EU - at flytte beskatningsstedet til det faktiske forbrugsland, hvis reglerne om oprindelseslandsbeskatning  medfører  en  risiko  for  dobbelt  påligning  eller  ikke  -påligning  af  moms eller  hvis  reglerne  medfører  konkurrenceforvridning.   I  dag   gælder  disse  regler  kun   for  visse leveringer  til  ikke-afgiftspligtige  personer  (B2C)  og  alle  transportydelser,  men  det  foreslås,  at  de kommer til at gælde for leveringer til både afgiftspligtige og ikke   -afgiftspligtige personer. Udvidelse af momsinformationssystemet VIES VIES-systemet indeholder i dag oplysninger om leveringer af varer til afgiftspligtige personer i EU, hvor  køber  indbetaler  moms.  Afgiftspligtige  personer,  der  foretager  leveringer  af  varer  inden  for Fællesskabet,  skal  hvert  kvartal  indberette  om  leveringerne  til  deres  nationale  skattemyndigheder. Oplysningerne sendes herefter til skatteadministrationen i køb ers land, som derefter kan kontrollere om  køber  anvender  reglerne  for  omvendt  betalingspligt  korrekt  og  om  køber  har  momsangivet varerne. VIES omfatter ikke  ydelser. At udvide VIES med ydelser kan give et kontrolredskab for de B2B- leveringer,  der  skal  momses  ved  omvendt  betalingspligt  i  købers  land.  Det  vil  dog  medføre  mere administrativt   arbejde   for   både   myndigheder   og   købervirksomheder.   Dertil   kommer,   at   det eksisterende system ikke fungerer optimalt, da det er langsomt og til tider upræcist. Kommissionen foreslog i det oprindelige B2B forslag, at VIES udvides til også at omfatte salg af ydelser  fra  1.  januar  2008,  (jf.  artikel  22,  stk.  6,  litra  b  (art.  28h)).  Kommissionen  ville  i  den mellemliggende  tid  undersøge  hvordan  VIES  teknisk  set  kan  forbedres  s amt  fremsætte  forslag  til nødvendige ændringer af forordningen om administrativt samarbejde. I det ændrede forslag anfører Kommissionen, at tekniske undersøgelser viser, at det teknisk kan lade sig  gøre,  at  lade  informationsudveksling  om  ydelser  indgå  i    det  nuværende  VIES.  Kommissionen foreslår derfor datoen for, hvornår denne informationsudveksling skal starte fastsat til samme dato, som resten af forslaget træder i kraft   – nemlig den 1. juli 2006. Virksomhedsinterne ydelser Kommissionen  foreslår  artike l  6,  stk.  6  præciseret,  således  at  det  tydeliggøres,  at  ydelser  mellem forskellige  filialer  af  en  virksomhed  eller  mellem  en  filial  og  hovedsæde  normalt  falder  uden  for

momsens  anvendelsesområde,  forudsat  at  de  pågældende  filialer  m.v.  er  en  del  af  samme  r etlige enhed.  Det  er  tilfældet  uanset  om  forretningsstederne  er  beliggende  i  samme  medlemsstat  eller  i flere medlemslande. 3.    Formandskabets kompromisforslag vedr. B2B Forhandlingerne   i   EU   om   B2B   forslaget   startede   i   januar   2004.   På   arbejdsgruppeniveau   har forslaget været behandlet flere gange. I det kompromisforslag, der blev fremlagt til Rådsmødet i november 2004, var foretaget en række tekniske ændringer af Kommissionens forslag, hvoraf de vigtigste var: Artikel 9, stk. 1. Kommissionens forslag er udvidet således, at også alle leverancer til en ikke  -afgiftspligtig juridisk person  (f.eks.  en  kommune),  som  i  forvejen  er  momsregistreret  for  en  eller  flere  momspligtige aktiviteter, skal anses for B2B-leverancer. Disse ”personer” er dermed omfattet af hovedr  eglen om at leveringssted er forbrugslandet og anvendelsen af omvendt betalingspligt. Artikel 9c Kommissionens  forslag  er  ændret  så  omfanget  af  artiklen  begrænses  således,  at  det  ikke  er  alle ydelser vedrørende f.eks. kulturelle, kunstneriske, sportslige   og videnskabelige arrangementer, der omfattes  af  bestemmelsen  om  forbrugslandsbeskatning,  men    kun  moms  af  adgangsbetaling  og dertil   knyttede   ydelser   (som   garderobe-   og   toiletbetaling)   til   arrangementerne.   Bestemmelsen betyder at disse adgangsydelser m.v. momses samme sted uanset om køber er en afgiftspligtig eller en  ikke-afgiftspligtig  person  (privat).  Øvrige  B2B  -leverancer  i  forbindelse  med  arrangementerne momses i det land, hvor køber er etableret. Artikel 9d Kommissionens  forslag  er  under  forhandlingerne  blevet  begrænset  således,  at  bestemmelsen  kun omfatter følgende tilfælde: Korttidsudlejning momses i det land, hvor køretøjet stilles til rådighed (oftest udlejers land) Restaurant- og cateringydelser momses i det land, hvor ydelserne fysisk udføres. Herudover    er    forslaget    om    ændring    af    6.    momsdirektivs    artikel    6    om    en    regel    for momsbehandlingen   af   virksomhedsinterne   ydelser   udgået.   Kommissionens   forslag   til   denne ændring er ikke blevet anset for en væsentlig del af selve forslaget og drøftelserne hera f skal føres videre i anden sammenhæng. Desuden foreslås det, at bankydelser, finansielle ydelser samt forsikrings - og genforsikringsydelser ikke omfattes af VIES (artikel 21). Endelig  foreslås  en  delt  ikrafttræden  for  forslaget,  således  at  bestemmelsen om  langtidsleasing træder i kraft den 1. januar 2006 og resten af forslaget den 1. januar 2007. 4.    B2C forslagets indhold

Artikel 9, stk. 2 Kommissionen  foreslår,  at  hovedreglen  for  leveringssted  ved  leverancer  til  ikke –afgiftspligtige personer  (overvejende  private,  B2C-salg)  forbliver  uændret    –  nemlig  der,  hvor  leverandøren  er etableret. Kommissionen  er  af  den  opfattelse,  at  i  de  fleste  tilfælde  fører  denne  regel  til  beskatning  på  det faktiske forbrugssted. Det er naturligvis tilfældet, når ydelserne pr   æsteres lokalt. Reglen er desuden let at administrere for virksomhederne, som blot behøver at kende eget lands momsregler, og ikke behøver at kende kundens identitet. Artikel 9b Som omtalt i dette notats punkt 2 foreslår Kommissionen, at reglen i gældend   e art. 9, stk. 2, litra b opretholdes,   således   at   leveringsstedet   for   passagerbefordring   i   forbindelse   med   salg   mellem erhvervsdrivende  (B2B)  er  det  sted,  hvor  befordringen  finder  sted  opgjort  udfra  de  tilbagelagte strækninger.   Kommissionen   har   i   ændringsf orslaget   foreslået,   at   den   tilsvarende   regel   også opretholdes ved  passagerbefordring til private (B2C). Selv om hovedreglen i de fleste tilfælde fører til moms på det faktisk forbrugssted, så er der dog en række  områder,  hvor  det  er  nødvendigt  med  speci fikke  regler  for  at  sikre,  at  momsen  betales  i forbrugslandet. Kommissionen har derfor foreslået følgende: Artikel 9f Efter   de   gældende   regler   er   der   visse   ydelser,   der   som   en   undtagelse   fra   hovedreglen   om oprindelseslandsbeskatning,  momses  det  sted,  hvor   ydelserne  faktisk  udføres.  Der  er  tale  om virksomhed   knyttet   til   transport,   såsom   lastning,   losning   og   lignende   virksomhed,   sagkyndig vurdering af løsøregenstande og arbejde udført på løsøregenstande samt ydelser i forbindelse med virksomhed indenfor videnskab og undervisning. Kommissionen  foreslår,  at  også  restaurant  -  og  cateringvirksomhed  -  bortset  fra,  når  disse  ydelser leveres   om   bord   på   transportmidler,   hvor   beskatningsstedet   foreslås   at   være   afgangsstedet - fremover  momses  det  sted,  hvor  de  udføres .  Årsagen  er,  at  restaurantydelser  leveres  direkte  til forbrug på et let identificerbart sted og bør derfor momses der, hvor ydelsen faktisk præsteres. Ofte er  dette  sted  dér,  hvor  leverandøren  er  etableret  og  den  gældende  hovedregel  for  momsning  giver derfor  forbrugslandsbeskatning  i  de  fleste  tilfælde.  Men  i  forbindelse  med  cateringydelser  er  der flere  og  flere  tilfælde,  hvor  ydelsen  leveres  til  forbrugere  i  et  andet  EU  -land  og  for  at  sikre forbrugslandsbeskatning   i   alle   tilfælde   foreslår   Kommissionen   der   for,   at   ydelserne   altid   skal momses i det land, hvor ydelsen faktisk udføres. Kommissionen  foreslår  desuden,  at  langtidsudlejning  eller   –leasing  af  transportmidler  fremover momses  i  det  land,  hvor  kunden  er  etableret/bosiddende.  Årsagen  er,  at  det  er  rel  ativt  let  at  lease transportmidler  ud  til  kunder  i  andre  EU  lande  og  hovedreglen  om  momsbetaling  i  leverandørens land giver derfor ikke altid en korrekt forbrugslandsbeskatning. Kommissionens forslag vil give ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig (B2B) eller privat (B2C).   I modsætning til B2B leverancer, hvor den afgiftspligtige køber kan indbetale momsen i eget land, vil det ved salg til private være sælger, der skal indbetale momsen i kundens land. Dette kræver ved

gældende momsregler, at sælge rne momsregistrerer sig i alle de lande, hvor de har private kunder, hvilket   er   administrativt   besværligt.   Kommissionen   anfører   imidlertid,   at   dette   besvær   i   vid udstrækning kan undgås ved anvendelse af en one stop mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg  til  andre  EU  lande  gennem  sine  egne  myndigheder  (jf.  Kommissionens  forslag  af  29.oktober 2004, som er beskrevet ved grundnotat oversendt den 7. december 2004 og supplerende grundnotat af 14. april 2005). For  korttidsudlejning  foreslås  momsen  betalt  d et  sted,  hvor  transportmidlet  i  praksis  stilles  til rådighed for kunden. Herved vil der være ens regler uanset om kunden er afgiftspligtig eller privat, jf. formandskabets kompromisforslag til artikel 9d beskrevet i punkt 3. Artikel 9g i Kommissionens oprindelige forslag Artiklen vedrørte elektronisk leverede ydelser til private, men bestemmelsen udgår, da der foreslås ændrede regler for både disse ydelser og øvrige ydelser , som kan leveres på afstand. Forslaget til de nye regler findes i den nye artikel 9g. Artikel 9g i Kommissionens ændrede forslag Elektronisk leverede  ydelser, teletjenester, radio-  og tv-spredningstjenester samt fjernundervisning kan  leveres  og  bliver  leveret  til  private  personer  på  afstand.  Den  gældende  regel  om,  at  momsen skal   betales   i   leverandørens   land   bevirker,   at   der   ved   den   grænseoverskridende   handel   ikke forbrugslandsbeskattes. Kommissionen  anfører,  at  da  det  er  relativt  let  at  levere  disse  ydelser  over  grænserne,  er  der  stor risiko  for,  at  leverandøren  etablerer  sin  forretni ng  i  et  land  med  lav  moms,  når  han  skal  sælge  til private. På samme måde vil virksomheder uden for EU vælge at blive etableret i et EU land med lav momssats. Kommissionen anfører, at problemerne kan løses ved at beskatningsstedet for denne type ydelser t  il det land, hvor forbrugeren er etableret/bosat. Forbrugslandsbeskatning vil ved gældende momsregler betyde, at sælgerne skal momsregistrere sig i  alle  de  lande,  hvor  de  har  private  kunder,  hvilket  er  administrativt  besværligt.  Kommissionen anfører  imid lertid,  at  dette  besvær  i  vid  udstrækning  kan  undgås  ved  anvendelse  af  en  one  stop mekanisme, hvor sælgerne kan angive alle salg til andre EU lande gennem sine egne myndigheder. Der eksisterer i dag en regel, hvorefter leverandører af e -handels ydelser etableret i lande uden for EU   skal   betale   moms   i   det   EU   land,   hvor   kunden   er   etableret/bosiddende.   For   at   undgå administrativt  besvær  for  virksomhederne  ved  at  skulle  momsregistreres  m.v.  i  alle  de  EU  lande, hvor   deres   kunder   bor,   er   der   lavet   en   særlig   one stop   ordning.   Ordningen   betyder,   at virksomhederne  kan  nøjes  med  at  momsregistrere  sig  i  ét  EU  land  og  angive  og  betale  al  moms derigennem (det pågældende EU land sender angivelser og momsbeløb videre til de øvrige lande). Særreglen og den særlige one s top ordning er dog midlertidig og ophører den 30. juni 2006. Med Kommissionens  nærværende  forslag  vil  reglerne  blive  permanente.  For  at  skabe  kontinuitet  for virksomhederne uden for EU foreslår Kommissionen , at de nye regler B2C træder i kraft den 1. juli 2006.

Artikel 9h Når  formidlere  leverer  ydelser  til  private  bliver  disse  ydelser  beskattet  på  det  sted,  hvor  den hovedtransaktion, som de er knyttet til beskattes. Denne regel er ikke altid let at administrere, men Kommissionen har ikke fundet, at andre regler vil være bedre/lettere. Kommissionen foreslår derfor reglen bibeholdt. Ud   over   de   ovennævnte   ændringer   indeholder   Kommissionens   ændrede   forslag   en   række konsekvensændringer. 5.    Retsgrundlag Forslaget er baseret på traktatens art. 93, som kræver vedta   gelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. 6.    Høring Kommissionens oprindelige forslag vedrørende B2B ændringer blev sendt i høring i starten af 2004. Disse høringssvar gengives nedenfor. Høringssvarerne til B2B forslaget: Af de organisationer der har afgivet høringssvar har Dansk Industri, Finansrådet og Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) givet udtryk for en positiv holdning til principperne i forslagets ændring  af  leveringsstedsreglerne  og  anført,  at  forslaget  vil  lette  mange     virksomheders  hverdag, blandt  andet  ved  øget  anvendelse  af  omvendt  betalingspligt  og  færre  undtagelser  fra  hovedreglen. Både Finansrådet og FSR er desuden meget positive over for den  foreslåede præcisering omkring virksomhedsinterne ydelser i tilfælde, hv  or forretningssteder ligger i mere end et land. De anfører, at  det  ligeledes  bør  præciseres,  at  der  også  er  tale  om  virksomhedsinterne  ydelser  hvis  et  af forretningsstederne samtidig indgår i en fælles moms   -registrering med en anden virksomhed. Advokatrå det og Registrerede Revisorer har ingen bemærkninger. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) er samlet imod Kommissionens forslag. HTS,  Amtsrådsforeningen,  Danske  Busvognmænd,  Brancheforeningen  Dansk  Kollektiv  Trafik  og HUR finder det problematisk, at leveringsstedet for langtidsleasing af køretøjer ændres fra at være leasingfirmaets  land  til  at  være  kundens  land,  idet  momsfordelen  ved  finansiel  og  operationel leasing i andre EU lande bortfalder. Det anføres, at de fleste busser til rutekørsel i dag   leases i andre EU-lande  med  lavere  moms  og  mere  fordelagtige  fradragsretsregler  end  Danmark.  Forslaget  vil betyde,   at   leasingydelsen   skal   momses   i   forbrugslandet   og   forbrugslandets   fradragsretsregler bruges. Dansk Kollektiv Trafik har skønnet meromkostnin gerne for denne del af forslaget at ligge på  ca.  300  mio.  kr.  Omkostninger  vil  blive  væltet  over  på  amter,  kommuner  og  HUR,  idet buserhvervet   vil   være   afhængig   af   fuld   kompensation.   Amtsrådsforeningen   og   Kommunernes Landsforening  anfører,  at  man  vil  kræve økonomisk  kompensation  (DUT)  og  HUR  anfører,  at meromkostningerne vil betyde nye ekstraordinære takststigninger og/eller yderligere nedskæringer i busdriften. Amtsrådsforeningen anfører desuden, at ændring af leveringssted for leasingydelser vil betyde  administrative  merudgifter  i  forbindelse  med  genforhandling  af  kontrakter  –   disse  udgifter kan undgås, hvis der laves en lang (6 år) overgangsordning. Skatteministeren tilkendegav i foråret 2004,  at  regeringen  har  besluttet,  at  der  skal  gives  kompensation  for  de  forøgede  momsudgifter  i forbindelse med rutekørsel med bus som følge af direktivændringen.

Dansk Industri anfører, at virksomheder der har leaset hvidpladebiler i et andet EU -land også vil få øgede   omkostninger,   idet   der   skal   beregnes   dansk   moms   og   b ruges   de   ufordelagtige   danske fradragsretsregler. Dansk Industri, Finansrådet, FSR og HTS anfører, at en udvidelse af VIES til at omfatte ydelser, vil påføre   virksomhederne   administrative   byrder.    I   høringssvarerne   stilles   spørgsmålstegn   ved kontrolnytten af VIES. Finansrådet understreger, at ændringen i hvert fald ikke bør gælde momsfri ydelser og foreslår i øvrigt at der laves  en bagatelgrænse på f.eks. 10.000 euro for, hvornår VIES skal bruges (hvis overhovedet). Herudover  anfører  Dansk  Industri,  at  def initionen  af  ”materielle  ydelser”  er  uklar  og  at  forslaget ikke  løser  problemet  med  salg  af  ”pakke  -løsninger”,  hvor  de  enkelte  dele  i  pakken  har  forskelligt leveringssted. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) mener, at ydelser vedr. messer og udstillinger bør omfattes af hovedreglen for leveringssted og ikke den nye art. 9c. Både  Dansk  Industri  og  FSR  anfører,  at  teleoperatører  m.fl.  selv  efter  forslaget  fortsat  vil  have  et problem med, at begrebet tjenester vedr. fast ejendom kan fortolkes forskelligt. Det  ændrede  forslag,  som  ændrer  reglerne  for  B2C,  blev  sendt  i  høring  den  28.  august  2005  og nedenfor gengives de indtil nu indkomne høringssvar: Dansk  Industri  (DI)  og    Handel,  Transport  og  Serviceerhvervenes  Interesseorganisation  (HTS-I) støt ter   generelt   forslaget,   idet   det   vil   forbedre   danske   virksomheders   konkurrenceevne.   Det understreges    dog,    at    den    øgede    forbrugslandsbeskatning    vil    give    virksomhederne    større administrative byrder, hvis der ikke samtidig sker vedtagelse af Kommissionens forslag om et One- Stop system.  Herudover bemærkes: DI  og  HTS-I  anfører,  at  det  er  vigtigt  med  en  klar  definition  af  ”aftager”.  DI  mener,  at ”aftageren” skal knyttes til faktureringsadresse eller brugeren   – men ikke den juridiske ejer. Endvidere  bør  der  laves   klare  regler  for,  hvorledes  ”pakke -løsninger”  med  flere  slags ydelser   skal   behandles   –specielt   reglerne   for   leveringssted   for   elektroniske   ydelser, dataforbindelser og telekommunikation bør harmoniseres. HTS -I  anfører, at det bør sikres, at   virksomheder   ikke   straffes   for   forkert   afregning,   når   det   er   begrundet   i   kundens momsspekulationer (f.eks. hvis en kunder oplyser et forkert bopælsland). DI ønsker en mere klar definition af udtrykket ”fast ejendom. DI  støtter  den  foreslåede  ændring  af  beskatningsstedet for  udlejning  af  transportmidler, således  at  udlejningen  kommer  til  at  skulle  momses  i  forbrugslandet.  Man  gør  imidlertid opmærksom på, at dette vil betyde, at en dansk virksomhed, der lejer transportmidler i f.eks. Tyskland skal momses i DK og mister den momsgodtgørelse de i dag får fra Tyskland. DI anfører,  at  det  må  sikres,  at  danske  virksomheder  ikke  stilles  ringere  med  nye  end  gamle regler, hvilket eksempelvis kan ske ved at indrømme fradragsret for dansk moms. DI    mener    i    særdeleshed,    at    en    gennemfør   else    af    de    foreslåede    ændringer    af godtgørelsesreglerne i 8. momsdirektiv er vigtig for virksomhederne. DI mener, at der bør ske en harmonisering af reglerne for tab på debitorer. IT-Branceforeningen (ITB) har erklæret sig enig med i holdningerne fremført    af HTS-I.

Bilfærgernes   Rederiforening   og   Danmarks   Rederiforening   anfører,   at   forslaget   om   at   ændre leveringsstedet for restaurantydelser om bord på færger til afgangslandet vil betyde, at der fremover skal betales moms af ydelserne i modsætning til i dag  . Foreningerne anfører, at dette vil betyde et tab for rederierne på over 100 mio. kr. om året. [På baggrund af høringssvaret tog Skatteministeriet kontakt  med  foreningerne  og  forklarede,  at  forslaget  alene  ændrer  stedet  for,  hvor  momsen  skal betales,  hvis  den  skal  betales.  Men  realiteten  er,  at  der  i  dag  ikke  betales  moms  af  disse  ydelser (med hjemmel i 6. momsdirektiv artikel 8, stk. 1, litra c) og forslaget vil ikke ændre dette. Skal der i fremtiden  indføres  momspligt  for  restaurantydelser  om  bord  på  ski  be  vil  denne  beslutning  skulle tages direkte af Rådet og ikke skjult i en ændring af leveringsstedet]. Advokatrådets  Skatteudvalg  har  ikke  bemærkninger  til  indholdet  af  forslaget,  men     har  påpeget  to tilfælde af uhensigtsmæssig sprogbrug . Landbrugsrådet h ar ikke bemærkninger til forslaget. Kommissionens høringer Kommissionen sendte den 7. maj 2003 et oplæg til ændringer af B2B reglerne i høring. Der indkom 57    høringsbidrag.    Af    disse    bidrag    kom    33    fra    nationale    og    europæiske    foreninger    og sammenslutninger, 22 kom fra erhvervslivet, og 2 fra enkeltpersoner. Hovedparten  af  bidragene  støttede  den  foreslåede  ramme  for  reglerne,  som  indebærer  en  ændring fra oprindelsesprincip til bestemmelsesprincip hvad angår beskatningsstedet for B2B leverancer af ydelser. Der var dog en række forbehold over for de foreslåede undtagelser fra den generelle regel. Enkelte  mente  oprindelsesprincippet  skal  bevares  kombineret  med  et  system  til  omfordeling  af momsen, så den overføres til den medlemsstat, hvor kunden er etableret. Af  dem,  der  forholdt  sig  til  udvidelsen  af  VIES,  var  langt  hovedparten  imod  denne  idé,  idet systemet ikke blev anset for et effektivt værktøj til bekæmpelse af svig. Kommissionen sendte 3. februar 2005 et oplæg til ændringer af B2C reglerne i høring. D er indkom over 70 skriftlige svar. Høringssvarerne    betød,    at    Kommissionen    har    udeladt    nogle    påtænkte    ændringer.    Således opretholdes gældende regler for beskatningssted for personbefordring og for formidlere. De fleste af svarerne havde relation til den del af forslaget, der ændrer reglerne om beskatningssted for  ydelser  leveret  på  afstand.  Der  blev  påpeget  af  de  ændrede  regler  som  betyder  beskatning  i kundens land vil øge de administrative byrder. Biludlejnings-  og  leasingfirmaerne  gik  stærkt  ind  for,    at  der  skal  være  samme  regler  uanset  om kunden er privat eller momsregistreret virksomhed. Sektoren anerkendte behovet for at differentiere mellem korttidsudlejning og langtidsleasing. Restaurant- og cateringsektoren støttede hovedsageligt Kommissionens

7.    Danmarks og andre landes holdning Formandskabets   kompromisforslag   vedrørende   Kommissionens   oprindelige   B2B   forslag   blev drøftet på et Rådsmøde (ECOFIN) den 7. december 2004. Der blev imidlertid ikke opnået enighed. På  Rådsmødet  fremsatt   e  Danmark  sammen  med  Sverige  –  og  støttet  af  en  række  andre  lande (Finland,   Irland,   Belgien,  Slovakiet,  Slovenien,  Tjekkiet  og  UK)  -  en  erklæring  om,  at  øget grænseoverskridende  handel  B2C  med  bl.a.  teleydelser  gør  det  nødvendigt,  at  Kommissionen hurtigt  fremsætter  forslag  om  ændrede  regler  for,  hvor  ydelser,  der  kan  leveres  på  afstand,  skal momses. Hovedparten  af  medlemslandene  udtrykte  generel  støtte  til  hovedlinierne  i  forslaget  vedrørende B2C handel, men enkelte lande har indtil videre taget generelt forbehold. 8.    Nærhedsprincippet Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU -regler, idet de vil sikre at ydelser i større omfang beskattes i forbrugslandet vil  mindske  mulighederne  for  dobbelt  påligning  af  moms  eller  utilsigtet  ikke -påligning  af moms ved grænseoverskriden  de handel med ydelser løser   en   række   sammenhængende   spørgsmål,   f.eks.   i   forbindelse   med   materielle   og immaterielle ydelser. Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. 9.    Samfundsøkonomiske, ad ministrative og statsfinansielle konsekvenser For så vidt angår konsekvenserne som følge af B2B ændringerne kan oplyses: Da  Danmark  har  begrænset  fradragsret  for  biler  samt  momsfritaget  personbefordring  og  dermed ingen   fradragsret   på   transportmidler   er   d er   i   dag   en   stor   mængde   biler,   busser   og   tog   der langtidsleases i andre EU-lande med mere favorable fradragsregler. Forslaget vil betyde, at danske virksomheders  langtidsleasing  af  transportmidler  skal  momses  i  Danmark  og  virksomhederne  vil dermed kun få f radragsret efter danske regler. Samlet set skønnes statens varige momsprovenu  – med stor usikkerhed    - at stige med ca. 282 mio. kr.  om  året  før  skat.  Heraf  vil  ca.  279  mio.  kr.  komme  fra  ekstra  momsbetalinger  fra  operatører inden for momsfritaget kollektiv trafik og anden offentlig finansieret persontransport. Det  forventes,  at  DSB´s  udgifter  til  dansk  moms  øges  med  28  mio.  kr.  før  skat.  Desuden  må ekstraudgifterne til moms for andre operatører, der udfører momsfritaget kollektiv trafik forventes at    medføre    et    udgiftspres    på    den    samlede    offentlige    sektor.    Især    skal    det    nævnes,    at busvognmændene har genforhandlingsklausuler i deres kontrakter.

Provenukonsekvenserne   for   operatørerne   inden   for   momsfritaget   kollektiv   trafik   er   før  -skat- beregninger. Det vil sige, at det er operatørernes direkte udgifter. Disse udgifter vil altid være større end  operatørernes  nettobelastning.  Forskellen  er  afhængig  af,  om  de  øgede  omkostninger  kan overvæltes  i  operatørernes  priser.  Ved  fuld  overvæltning  (og  uændret  adfærd)  vil operatørernes nettobelastning  være  0  kr.  Uden  overvæltning  vil  operatørernes  nettobelastning  også  være  mindre end før -skat-beregningerne, da de øgede udgifter vil give større skattemæssige fradrag. Forskellen på før  -skat- og efter-skat-provenuet kan maksimalt blive 30 pct. af før -skat-provenuet – svarende til 84  mio.  kr.  for  momsfritaget  kollektiv  trafik.  Dermed  vil  den  skønnede  efter -skat  belastning  ved fuldt fradrag og uden overvæltning i priserne være knap 200 mio.kr. Tabel 1. Skøn for momsbetalinger  som følge af forslaget (B2B), varige konsekvenser Mio. kr. Ekstra momsudgifter personbiler, før skat Ekstra momsudgifter tog, før skat Busser, før skat     3   46 233 Statens direkte momsprovenu i alt 282 Statens provenu i alt (efter fuldt fradrag på 30 pct.) ca.200 Endelig   skønnes   ændringerne   ikke   at   have   statsfinansielle   konsekvenser   af   betydning   for afgiftspligtige virksomheder med normal fuld fradragsret, idet de vil have fradragsret for den moms, der betales her i landet. En udvidet brug af omvendt betalingspligt skønnes at give en administrativ besparelse for told - og skattemyndighederne,  idet  der  undgås  nogle  af  de  relativt   ressourcekrævende  anmodninger  om tilbagebetalinger  efter  8.  og  13.  momsdirektiv.  Endvidere  undgås  administrative  omkostninger forbundet med momsregistrering af en række virksomheder fra andre EU  -lande. Udvidelsen  af  VIES  med  ydelser  vil  isoleret  set  betyde  en  lille  administrativ  byrde  for  ToldSkat, idet flere oplysninger skal udveksles med de øvrige EU -lande. Anvendelsen af VIES derimod giver myndighederne  mulighed  for  at  foretage  en  kontrol  af  leveringerne,  som  er  væsentlig  mindre ressourcekrævende end   den kontrol, der udføres under reglerne for administrativt samarbejde. For    så    vidt    angår    B2C    ændringerne    fremgår    de    skønnede    økonomiske    konsekvenser    af nedenstående skema: Tabel 2 –  Provenumæssige konsekvenser ved de foreslåede B2C ændringer Forslag Provenumæssige konsekvenser Restaurant- og cateringydelser om bord på skibe, fly og tog Øvrige restaurant  - og Forslaget får ingen provenumæssige konsekve   nser. For  øjeblikket  momses  disse  ydelser  ikke,  og  beskatningsstedet får først r  eel betydning, hvis momsfriheden ophører. Spørgsmålet  om,  hvorvidt  ydelserne  overhovedet  skal  momses afventer   i   første   omgang   en   rapport   fra   Kommissionen   om problemstillingen  (jf.  Artikel  8,  litra  c,  hvor  det  fremgår,  at rapporten egentlig skulle have være  t fremlagt i 1993).   Forslaget vil give en mindre provenugevinst fra ikke

cateringydelser momspligtige, der får leveret sådanne resta  urant- og cateringydelser i Danmark fra andre EU-lande. Efterspørgslen efter disse ydelser leveret fra andre EU-lande forventes dog at væ  re meget begrænset pga. af transportomkostninger m.v. Udlejning af transportmidler Forslaget    vedrørende    transportmidler    forventes    ikke    at    få væsentlige   provenumæssige   konsekve nser,   da   færdselsloven som udgangspunkt kræver, at personer, der er bosat i Danm  ark, kun må køre i dansk indreg  istrerede biler. Der   vil   dog   kunne   komme   en   mindre   provenugevinst   fra personer,  der  er  bosat  i  Danmark,  som    langtidsleaser  dansk indregistrerede biler i andre EU-lande. Ydelser der kan præsteres på afstand (teleydelser og lignende) Provenueffekten  ved  at  lægge  dansk  moms  på  de  ydelser,  hvor der  i  dag  betales  moms  i  et  andet  EU-land  forventes  at  være relativt  begrænsede  ved  det  nuv  æ  rende  niveau  –   sandsynligvis under 20 mio. kr. for telefoni, internetforbrug og - abonnement. Skatteministeriet  har  dog  ikke  skønnet  over  pr ovenueffekterne fra  andre  ydelser  pga.  mangel  på  statistisk  grundlag.  ”Andre ydelser” kunne e ksempelvis være: (momspligtig) fjernundervisning,    informations-    og    nyhedsformidling,    film, musik, porno, computerspil og software leveret fra et andet land via    internettet    eller    lignende.    Men    hver        krone    (målt    i forbrugerpriser),  der  flyttes  til  afgiftsbelægning  i  Danmark  vil give    20    ører    mere    i    moms    til    staten.    Bruger    danskerne eksempelvis  for  50  mio.  kr.  (inkl.  dansk  moms)  på  yde lser,  der skal  afgiftspålægges  i  Danmark,  vil  provenug   evinsten  således være 10 mio. kr. Hvis praksis ikke ændres på dette omr   å de, kan der dog forventes væsentligt større provenueffe   kter. I teorien er det muligt at flytte leveringen  og  dermed  momsbetalingen  af  telefoni,  internet  og andre    ydelser    til    et    andet    EU-land.    Såfremt    al    telefoni, internetforbrug  og  -abonnement  flyttes  til  andre  EU-lande,  vil det med det nuværende omfang og prisniveau give et proven  utab på  over  2  mia.  kr.  Et  tab  på  denne  s  tørrelse  vil  dog  kræve,  at samtlige  kunder  uanset  alder  m.v.  ville  skifte  til  udenlandsk etablerede  selskaber.  Det  forekommer  hverken  sandsynligt  på kort eller mellemlangt sigt, selv om der formentlig kan forventes en  betydelig  vækst.  Desuden  forekommer  de  t  sandsynligt,  med en  betydelig  vækst  i  fo  rbruget  af  ”andre  ydelser”  inden  for  en relativ   kort   periode   som   fø lge   af   teknologisk   udvikling   og udbredelse. Ydelser præsteret af formidlere Da  der  ikke  sker  ændringer    –  men  kun  præcis eringer  –  af  de nuværende regler, forventes forslaget ikke at have provenumæssige ko  nsekvenser. Anm.:  Alle  provenueffekter  er  opgjort  som  varige  årlige  direkte  ændringer  af  momsindtæ gterne  ved forslaget.  De  samlede  effekter  på  de  offentlige  finanser  vil  være  lidt  mindre,  hvis  for brugerne  finder pengene  til  differencen  mellem  dansk  og  udenlandsk  moms  ved  at  reducere  andet  forbrug,  der  i forvejen er belagt med danske afgifter.

10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Beregninger  af ændringerne der vedrører B2C    vil blive foretaget hurtigst muligt. Det skønnes,   at B2C  forslaget  isoleret  set  vil  øge  virksomhedernes  administrative  byrder,  men  at  en  samtidig vedtagelse af Kommissionens forslag til et one stop system vil betyde, at de administrative byrder ikke øges  væsentligt. For så vidt angår B2B kan følgende oplyses: Virksomheder   der   i   dag   langtidsleaser   transportmidler   i   andre   EU-lande   med   fordelagtige fradragsregler  vil  få  en  økonomisk  meromkostning  på  størrelse  med  statens  merprovenu  ca.  282 mio. kr. mio. om året før skat, jf. tidligere. Hertil   kan   komme   administrative   udgifter   til   eventuelle   genforhandling   af   leasingkontrakter. Kontrakterne  løber  typisk  4   –  6  år  og  Amtsrådsforeningen  skønner,  at  der  alene  på  deres  område skal genforhandles ca. 200 kontrakter ved en umiddelbar gennemførelse af forslaget. En  test  foretaget  af  Erhvervs-  og  Selskabsstyrelsen  på  419  virksomheder  viser,  at  31   -  ca.  7%  - forventes at blive berørt af forslaget. Blandt disse forventer 25 virksomheder (ca. 81%) at forslaget vil give administrative konsekvenser. Tabellen nedenfor viser de væsentligste administrative konsekvenser for de berørte virksomheder     – samlet tal for byrder og lettelser: Tabel 3. Virksomheder, der forventer administrative omkostninger Antal Andel af alle spurgte virksomheder (Pct.) Gennemsnitlig forventet byrde, blandt de, der forventer en byrde. Intern administration, omstillingsbyrder Intern administration, løbende byrder årligt Ekstern bistand, omstillingsbyrder Ekstern bistand, løbende byrder årl  igt Uddannelse, omstillingsbyrder 8 15 10 2 5 25 48 32 6 16 18 timer 16 timer 9.500 kr. 7.500 kr. 6.300 kr. Kilde: Erhvervs- og selskabsstyrelsen. De   fleste   af   de   8   virksomheder,   der   har   anført   kategorien   ”omstillingsbyrder”,   og   de   15 virksomheder, der har anført ”løbende administrative byrder”, oplyser at byrderne er forbundet med de forventede indberetninger til VIES-systemet. Forslaget vil betyde, at  nogle virksomheder, der leverer  ydelser til afgiftspligtige personer i  andre EU-lande,  vil  undgå   at  skulle  søge  om  tilbagebetalinger  af  moms  i  andre  lande.  I  testen  har  en enkelt  virksomhed  angivet  at  den  samlet  set  forventer  en  løbende  administrativ  lettelse,  idet  den ikke  længere  skal  søge  momsrefusion  i  udlandet. Herudover  vil  nogle  virksomheder  på   grund  af udvidet   anvendelse   af   omvendt   betalingspligt   undgå   omkostninger,   som   de   i   dag   har   til

momsregistreringer i andre lande – i testen oplyste 4 virksomheder, at de i dag er momsregistreret i et andet EU-land. 11. Lovgivningsmæssige konsekvenser Momsloven skal ændres i overensstemmelse med de foreslåede ændringer i 6. momsdirektiv. 12. Tidligere forelæggelser Grundnotat  om  Kommissionens  oprindelige  forslag  blev  oversendt  til  Folketingets  Europaudvalg den 16. januar 2004 og supplerende grundnotat blev oversendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige  forslag  forelagt  til  forhandlingsoplæg  forud  for  Rådsmødet  (ECOFIN)  7.  december 2004.