Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 25. oktober 2005 Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Udenrigsministe- riets besvarelse af spørgsmål 2 (2678+2679 alm. anl.) af 7. oktober 2005.

2 NOTITS Udenrigsministeriet Nordgruppen Til: Folketingets Europaudvalg J.nr.: MR, 500.B.15 CC: Bilag: Fra: Udenrigsministeriet Dato: Emne: Spm  2  ((2678+2679  -  Almindelige  anl.) af 7. oktober 2005 ”Ministeren bedes – som lovet på mødet i Europaudvalget den 30. september 2005 – udarbejde et notat indeholdende et resumé af konklusionerne i EU’s årsrapport om menneskerettigheder.” * * * EU’s årsrapport om menneskerettigheder 2005 dækker perioden 1. juli 2004 til 30. juni 2005 og er den syvende i rækken. Rapporten indeholder en bred – fortrinsvis faktuel - fremstilling af EU’s menneskerettighedspolitik og gennemgår EU’s initiati- ver på menneskerettighedsområdet, herunder i FN’s Generalforsamling og i  FN’s Menneskerettighedskommission vedrørende emner som dødsstraf, tortur, kvinder, børn og racisme.   I rapportens konklusion fremhæves det, at årsrapporten er et vidnesbyrd om, i hvil- ken afgørende udstrækning menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse nu indgår i EU’s eksterne relationer. Det noteres, at mange af de nye medlemsstater stadig har menneskerettighedskrænkelser og fraværet af demokrati i frisk erindring, hvilket har medført skærpet fokus på og øget fremdrift i EU’s arbejde på menne- skerettighedsområdet. Udpegningen  af  Michael  Mathiessen  som  Solana’s  personlige  repræsentant  for menneskerettigheder  tillige  med  det  voksende  antal  af  EU  særlige  repræsentanter demonstrerer, at EU målbevidst afsætter ressourcer og ekspertise med henblik på at fremme sin politik. EU’s styrke ligger ifølge konklusionen i Unionens potentiale til at koordinere og samarbejde om politik og handling. Når dette sker effektivt – som i FN’s Generalforsamling og i Menneskerettighedskommissionen – har EU evnen til agere både overbevisende og effektivt samt bidrage mærkbart til medlemsstater- nes egne bestræbelser. Rapporten, konkluderes det videre, viser, at de vigtigste politiske institutioner i EU alle spiller en aktiv rolle i fremme af menneskerettighederne. Når EU kan vise, at det  fuldt  ud  respekterer  menneskerettighederne  indenfor  sine  egne  grænser,  har EU’s  stemme  større  autoritet,  når  EU  taler  i  internationale  fora.  Konklusionen fremhæver i den forbindelse, at EU’s holdning mod dødsstraf har større vægt nu, hvor samtlige medlemsstater har afskaffet dødsstraffen. Blandt de områder, hvor den største fremgang vurderes at være sket, peger konklu- sionen på etableringen af et styrket kontrolsystem for eksport af materiel, der be-

3 nyttes til tortur, vedtagelsen af policy retningslinier om beskyttelse af menneskeret- tighedsforkæmpere  samt  fremme  af  opbakningen  bag  den  Internationale  Straffe- domstol blandt stater, som har tilsluttet sig Cotonou Aftalen. Konklusionen oprid- ser  også  områder,  hvor  EU  må  konstatere  tilbageslag,  herunder  manglen  på  reel fremgang  på  menneskerettighedsområdet  i  en  række  enkeltlande  og  visse  staters aktive  uvilje  mod  at  få  menneskerettighedsproblemer  i  enkeltlande  behandlet  på FN’s  Generalforsamling.  FN-reformerne  på  menneskerettighedsområdet  udpeges til at blive en større udfordring for EU i det kommende år. Det blandede billede til trods er EU ifølge rapportens konklusion overbevist om, at det  store  flertal  af  europæerne  støtter  Unionens  arbejde  for  menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, og EU vil fortsat give dette arbejde en central placering i sin politik og i sine aktiviteter. Rapporten, konkluderes det endelig, de- monstrerer, at der bliver gjort fremskridt, og at EU bliver mere og mere effektiv i sit arbejde på dette område. Menneskerettighedsenheden