If Skadeforsikring Att. Niels Erik Friis Stamholmen 159 2650 Hvidovre

11. september 2006

Ref. 05-001327-17

 

 

 

Retsudvalget har drøftet If Skadeforsikrings redegørelse af 14/6-06 om oprettelsen af Kundeombudet, herunder hvilke overvejelser If har gjort sig i forhold til ombudsmandslovens § 30. Det fremgår af redegørelsen, at If Skadeforsikring finder, at betegnelsen Kundeombud ikke er egnet til forveksling med betegnelsen ombudsmand og ikke er i strid med ombudsmandslovens § 30.

 

Det fremgår bl.a. af Ifs redegørelse, at If ikke har haft henvendelser fra kunder, som har forvekslet Kundeombudet med Folketingets Ombudsmand. Retsudvalget skal i den forbindelse henvise til udvalgets brev af 23/5-06, hvoraf det fremgår, at begrundelsen for § 30 var, at Folketingets flertal fandt, at det var vigtigt at dæmme op for den inflation, som der var gået i betegnelsen ombudsmand. Hertil kan tilføjes, at Retsudvalgets flertal indledningsvis i udvalgets betænkning over lovforslaget, der lå til grund for ombudsmandsloven bl.a. tilkendegav følgende: ”For yderligere at understrege denne helt særlige rolle, som Folketingets Ombudsmand har, har flertallet stillet ændringsforslag om beskyttelsen af betegnelsen ombudsmand, således at det ikke længere skal være muligt for andre klageinstanser og lignende at anvende den betegnelse, medmindre det er besluttet af Folketinget.” Retsudvalget kan på denne baggrund ikke tillægge det forhold, at If Skadeforsikring ikke har haft henvendelser fra kunder, som har forvekslet Kundeombudet med Folketingets Ombudsmand, særlig stor vægt.

 

If anfører endvidere, at betegnelsen Kundeombud har været anvendt og indarbejdet siden 1981. Retsudvalget skal med henvisning til Retsudvalgets brev af 23/5-06 bemærke, at det af forarbejderne til ombudsmandslovens § 30, som blev indsat i ombudsmandsloven ved lov nr. 473 af 12/6 96, fremgår, at § 30 ikke er til hinder for, at betegnelsen ombudsmand/ombudsmænd anvendes, såfremt der er tale om en fast indarbejdet betegnelse, som har været anvendt i en længere årrække forud for lovens vedtagelse. Hertil kan tilføjes, at Retsudvalget i forbindelse med tidligere sager om § 30 har tilkendegivet, at udtrykket ”længere årrække” skal forstås som en periode på minimum 20 år forud for ombudsmandslovens vedtagelse, hvor betegnelsen ombudsmand har været anvendt som en fast indarbejdet betegnelse, før at udvalget anser, at betegnelsen fortsat kan anvendes uden at komme i strid med lovens § 30. Retsudvalget har endvidere bemærket, at det fremgår af Ifs redegørelse, at Kundeombudsinstitutionen først blev etableret i Danmark i 2000 og dermed altså efter indførelsen af § 30 i ombudsmandsloven ved lovændringen i 1996.

 

Retsudvalget er opmærksomt på, at der ikke i de andre nordiske lande er samme restriktioner omkring anvendelsen af titlen ombudsmand som i Danmark. Der henvises til ovenfor om baggrund for de danske regler. Retsudvalget må – uanset at Kundeombudsinstitutionen er kendetegnet ved, at der er tale om en nordisk organisation - ved vurdering af If Skadeforsikrings anvendelse af betegnelsen Kundeombud i Danmark lægge ombudsmandsloven og forarbejderne hertil til grund. 

 

Retsudvalget kan endvidere oplyse, at Retsudvalget tidligere i forhold til en anden virksomhed inden for det finansielle område har tilkendegivet, at Retsudvalget finder, at betegnelsen Kundeombud er egnet til forveksling med betegnelsen ombudsmand og dermed stridende mod ombudsmandslovens § 30. Retsudvalget finder ikke, at der er grundlag for at fravige denne praksis i forhold til If Skadeforsikring.

 

Retsudvalget skal på denne baggrund bemærke, at Retsudvalget fortsat finder, at betegnelsen Kundeombud er egnet til forveksling med betegnelsen ombudsmand og dermed stridende mod ombudsmandslovens § 30. Retsudvalget henstiller, at If Skadeforsikring i Danmark ophører med at anvende betegnelsen Kundeombud.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Peter Skaarup

Formand

 

 

 

 

 

Kopi til Folketingets Ombudsmand