Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0043 Dok.: LUH40247 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T om Kommissionens forslag til Europa---Parlamentets og Rådets  direktiv om opbevaring af data behandlet  af  offentlige  tilgængelige  elektroniske  kommunikationstjenester  og  om  æn nn ndring dring  af direktiv 2002/58/EF (KOM(2005)4382005)438 endeeeelig) lig).  Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af alvorlige strafbare forhold, såsom terrorisme og organiseret kri- minalitet. Direktivforslaget er fremsat under henvisning til TEF artikel 95, og der er således tale om et såkaldt ”indre marked-direktiv”. Således som direktivforslaget er affattet, må det anses for at lægge op til totalharmonisering på området for logning af data om teletrafik til de ovennævnte formål, herunder bl.a. med hensyn til hvilke kommunikationsdata, der skal logges, og i hvor lang tid dette skal kunne ske. Direktivforslaget indeholder herudover bl.a. en bestemmelse om refusi- on af udbydernes udgifter i forbindelse med opbevaringen af data. Direktivforslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vil i dets nuværende udformning formentlig have visse lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vil have betydelige statsfinansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel- ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På det foreliggende grundlag stiller man sig fra dansk side meget skeptisk over for direktivforslaget.   1. Baggrund

- 2 - På baggrund af terrorangrebene i Madrid den 11. marts 2004 vedtog stats- og regeringscheferne på mødet i Det Europæiske Råd den 25. marts 2004 en erklæring om en styrkelse af EU’s indsats mod terrorisme. I erklæringen opfordres der til vedtagelse af EU-regler om udbyderes opbeva- ring af data om teletrafik i 2005.   Et forslag til rammeafgørelse om opbevaring af data om teletrafik blev i lyset heraf fremsat den 28. april 2004 af Frankrig, Irland, Storbritannien og Sverige med det sigte at styrke mulighederne for at efterforske, afsløre og retsforfølge kriminalitet og strafbare handlinger. Et grundnotat om forslaget til rammeafgørelse blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. august 2004 og Folketingets Retsudvalg den 2. august 2004.   Kommissionen har ikke kunnet tilslutte sig forslaget til rammeafgørelse, idet den er af den opfat- telse, at regler om opbevaring af data om teletrafik med henblik på kriminalitetsbekæmpelse må fastsættes i et direktiv udstedt med hjemmel i Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles- skab artikel 95.            Kommissionen har på denne baggrund den 21. september 2005 fremlagt et forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elek- troniske kommunikationstjenester og om ændring af direktiv 2002/58/EF (KOM(2005)438 ende- lig). Forslaget til direktiv er endnu ikke modtaget i Rådet i dansk sprogversion.   Sagen har senest været drøftet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005, hvor Rådet – på baggrund af et oplæg fra det britiske formandskab – havde en drøftelse af, hvor- ledes man vil kunne indføre nye EU-regler om logning af data om telekommunikation. På råds- mødet blev der opnået enighed om, at der arbejdes videre med begge de ovennævnte løsnings- modeller, dvs. både et direktiv og en rammeafgørelse, idet de udestående spørgsmål snarest mu- ligt skal løses i rådsregi, og idet formandskabet kan fortsætte sine uformelle kontakter med Eu- ropa-Parlamentet med respekt af Rådets ønsker til et fremtidigt instrument.           2. Indhold Direktivforslaget er som nævnt fremsat under henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Eu- ropæiske  Fællesskab,  særligt  artikel  95.  Der  er  således  tale  om  et  såkaldt  ”indre  marked- direktiv”. Således som direktivforslaget er affattet, må det anses for at lægge op til totalharmonisering på området for logning af data om teletrafik med henblik på forebyggelse, efterforskning, opklaring

- 3 - og  retsforfølgning  af  alvorlig  kriminalitet.  Direktivforslaget  indeholder  bestemmelser  om  føl- gende: Formål  og  anvendelsesområde  for  direktivforslaget,  jf.  artikel  1,  hvoraf  det  følger,  at formålet er at harmonisere medlemsstaternes bestemmelser om udbydernes pligt til at op- bevare visse data om teletrafik med henblik på, at oplysningerne kan anvendes i forbin- delse med forebyggelse, efterforskning, opklaring og retsforfølgning af alvorlig krimina- litet. Direktivet finder ikke anvendelse på oplysninger, der udgør selve indholdet af  en kommunikation, herunder informationer, der søges gennem et elektronisk kommunikati- onsnet, jf. artikel 1, stk. 2. Definitioner af begreberne ”data” og bruger”, jf. artikel 2, idet man i øvrigt henviser til de eksisterende definitioner i direktiverne 95/46/EF, 2002/21/EF og 2002/58/EF. Opbevaringspligt for udbyderne med hensyn til data, som genereres eller behandles som led i disses levering af telekommunikationsydelser, jf. artikel 3, der endvidere fastsætter, at opbevarede data alene må stilles til rådighed for kompetente myndigheder, i specifikke tilfælde  og  i  overensstemmelse  med  national  ret,  med  henblik  på  forebyggelse,  efter- forskning, opklaring og retsforfølgning af alvorlig kriminalitet. Opbevaringspligt for udbyderne med hensyn til en række opregnede typer af teletrafikda- ta, som er nærmere angivet i et bilag til direktivforslaget, jf. artikel 4. Af forslagets artikel 4, stk. 1, litra a – litra f, følger det, at direktivet omfatter data, der er nødvendige for at spore og identificere en kommunikations oprindelse, data, der er nødvendige for at fastslå en kommunikations bestemmelsessted, data, der er nødvendige for at fastslå tidspunkt og dato  for  en  kommunikation  samt  kommunikationens  varighed,  data,  der  er  nødvendige for at identificere den berørte kommunikationstype, data, der er nødvendige for at identi- ficere kommunikationsudstyret eller det der fremtræder som værende udstyret, samt data, der er nødvendige for at foretage en lokalisering af mobilt kommunikationsudstyr.   Indførelse af en såkaldt komitologi-procedure med hensyn til eventuelle ændringer i op- regningen (i bilaget) af, hvilken type af oplysninger som skal opbevares af udbyderne, jf. artikel 5 og 6. Opbevaringspligt i 1 år, bortset fra data som vedrører elektronisk kommunikation helt el- ler delvist ved hjælp af Internet Protokol, idet fristen her foreslås til 6 måneder, jf. artikel 7.

- 4 - Forpligtelse for udbyderne til at opbevare data under sådanne forhold, at de uden unødig forsinkelse på begæring kan videregives til de kompetente myndigheder, jf. artikel 8. Forpligtelse for medlemsstaterne til at refundere de  yderligere udgifter, som udbyderne kan godtgøre at have til at opfylde de forpligtelser, som pålægges dem efter direktivet, jf. artikel 10. Indsættelse  af  en  ny  bestemmelse  i  artikel  15  i  direktiv  2002/58/EF  om  behandling  af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikations- sektor, som vil betyde, at artikel 15, stk. 1, ikke længere vil gælde med hensyn til logning af data om teletrafik med henblik på forebyggelse, efterforskning, opklaring og retsfor- følgning af alvorlig kriminalitet.       Herudover indeholder direktivforslaget bestemmelser om statistik (artikel 9), om evaluering (ar- tikel 12) samt om gennemførelse og ikrafttræden mv. (artikel 13-15).      Der henvises i øvrigt nærmere til det fremsatte direktivforslag (i engelsk sprogudgave) og de heri indeholdte bestemmelser og ledsagende betragtninger. Af sidstnævnte fremgår det bl.a., at med- lemsstaterne selv fastsætter regler om, hvilke myndigheder der har adgang til de opbevarede da- ta, samt under hvilke betingelser denne adgang finder sted, idet en fællesskabsretlig regulering af reglerne på dette område falder uden for Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Fællesskab artikel 95.   3. Gældendede ret 3.1.   Opbevaring og behandling af data om teletrafik  3.1.1.  Den  danske  telelovgivning  indeholder  en  række  bestemmelser  om  hemmeligholdelse  af telekommunikation, behandling af personoplysninger hos udbydere af elektroniske kommunika- tionsnet eller –tjenester, bistand til aflytning efter retsplejeloven mv. Der henvises herved til lov- bekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005 om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet. Af disse bestemmelser følger det bl.a., at udbydere af elektroniske kommunikationsnetværk eller kommunikationstjenester skal sikre, at de centraler, som udbyderne etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71.

- 5 - Endvidere følger det af loven (§ 14), at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsæt- ter  regler  for  udbydere  af  offentlige  elektroniske  kommunikationsnet  eller  -tjenester  om  mini- mumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse med telekommunikation, herunder bl.a. krav om opbevaring og behandling af data i forbindelse med elektronisk kommunikation. Sådanne nærmere administrative regler er fastsat ved bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (kapitel 4, §§ 25-31). Af bekendtgørel- sens  §  28,  stk.  1,  følger  bl.a.,  at  udbydere  af  offentlige  elektroniske  kommunikationsnet  og  - tjenester skal sikre, at trafikdata (dvs. data, som behandles med henblik på overføring af kom- munikation  i  et  elektronisk  kommunikationsnet  eller  debitering  heraf)  vedrørende  abonnenter eller brugere slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nødvendige for fremføringen af kommunikationen. Trafikdata kan være oplysninger om A- og B-nummer (dvs. det kaldende og kaldte telefonnummer) og tidspunktet for kommunikationen.    Fra  udgangspunktet  om  sletning  gøres  der  visse  undtagelser,  og  det  er  således  bl.a.  tilladt  for udbyderne at behandle og opbevare trafikdata med henblik på debitering af abonnenter og afreg- ning for samtrafik, jf. nærmere bestemmelserne  i bekendtgørelsens § 28, stk. 2-5, ligesom der heller ikke stilles krav om sletning eller anonymisering af trafikdata vedrørende abonnenter og brugere,  hvis  dette  vil  være  i  strid  med  retsplejelovens  §  786,  stk.  4,  eller  regler  udstedt  med hjemmel heri.      Hvad angår adgangen til at behandle lokaliseringsdata (dvs. data, som behandles i et elektronisk kommunikationsnet, og angiver den geografiske placering af det terminaludstyr, som brugeren af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste anvender), reguleres denne i bekendtgørelsens § 29, hvortil der henvises. Reglerne i bekendtgørelsens §§ 28 og 29 har til formål at gennemføre direktivet om databeskyt- telse inden for elektronisk kommunikation (direktiv 2002/58/EF), herunder bl.a. direktivets arti- kel 6, stk. 1, om trafikdata, i dansk ret. Efter de nævnte regler i telelovgivningen, herunder bekendtgørelsens bestemmelser om behand- ling af trafikdata mv., påhviler der – som anført – ikke udbydere af offentlige elektroniske kom- munikationsnet eller -tjenester nogen pligt til at opbevare data om teletrafik, og reglerne fastsæt- ter således alene under hvilke betingelser sådanne oplysninger lovligt kan opbevares hos udby- derne, jf. i øvrigt nærmere herom nedenfor under pkt. 3.2.    3.1.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden omfatter efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71 bl.a. politiets indhentning af oplysninger om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommuni- kationsapparater der sættes (eller har været sat) i forbindelse med en bestemt telefon eller andet

- 6 - kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleop- lysning), jf. § 780, stk. 1, nr. 3. Efter denne bestemmelse kan politiet således indhente teleoplys- ning vedrørende f.eks. bestemte telefonnumre, herunder oplysninger om  opkald til eller fra en mistænkt. Omfattet af reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden er endvidere indhentning af op- lysninger  om,  hvilke  telefoner  eller  andre  tilsvarende  kommunikationsapparater  inden  for  et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsappa- rater (udvidet teleoplysning), jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4.   Sådanne  tvangsindgreb  kan  alene  foretages,  hvis  de  (materielle)  betingelser,  som  fremgår  af navnlig retsplejelovens §§ 781-783, er opfyldt i det konkrete tilfælde. Indhentning af teleoplys- ninger  vil  desuden  skulle  ske  i  overensstemmelse  med  procedurereglerne  i  retsplejelovens  §§ 783 ff., herunder navnlig bestemmelserne i § 786. Af retsplejelovens § 786 følger bl.a., at udbydere af telenet og teletjenester skal bistå politiet ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden, herunder ved at give teleoplysninger. Med henblik på at sikre dette fastsættes det i retsplejelovens § 786, stk. 4, at det påhviler udbyde- re  af  telenet  eller  teletjenester  at  foretage  registrering  og  opbevaring  i  1  år  af  oplysninger  om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fast- sætter i henhold til bestemmelsen efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om denne registrering og opbevaring. Bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, vedrører alene udbydernes pligt til at registrere og opbevare oplysninger vedrørende trafikdata i forbindelse med telekommunikation, og den omfat- ter således ikke selve indholdet af kommunikationen.   Efter  retsplejelovens  §  786,  stk.  5,  kan  justitsministeren  efter  forhandling  med  ministeren  for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte regler om telenet eller teletjenesteudbyderes prakti- ske  bistand  til  politiet  i  forbindelse  med  indgreb  i  meddelelseshemmeligheden,  herunder  ind- hentning af teleoplysninger. Overtrædelse af retsplejelovens § 786, stk. 4, samt regler udstedt i henhold hertil og i henhold til stk. 5 kan straffes med bøde, jf. nærmere § 786, stk. 6 og 7.   Bestemmelserne i retsplejelovens § 786, stk. 4-7, blev indsat i retsplejeloven ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 (antiterrorpakken) med det formål at sikre, at teleudbyderne registrerer og opbevarer (logger)  oplysninger  om  teletrafik,  således  at  disse  oplysninger  i  nødvendigt  omfang  vil  være

- 7 - tilgængelige til brug for efterforskningen og retsforfølgningen af de alvorlige straffesager, hvor indgreb i meddelelseshemmeligheden er relevant. Bestemmelserne er endnu ikke sat i kraft, idet dette først vil ske, når de nødvendige administrative forskrifter er udstedt, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.1.3.      Om baggrunden for reglerne kan der i øvrigt nærmere henvises til lovforslag nr. L 35 af 13. de- cember 2001, side 50 ff. og side 72 f., hvor der er redegjort for omfanget af logningspligten ved- rørende data om teletrafik, herunder bl.a. i forhold til opbevaring af oplysninger om A- og B- nummer, opkaldstidspunkter, varigheden af kommunikationen mv. 3.1.3. Af retsplejelovens § 786, stk. 4 (2. pkt.), følger som tidligere nævnt, at justitsministeren efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik.   Et udkast til sådanne administrative regler samt til en vejledning på området har været sendt i høring i slutningen af marts 2004. Justitsministeriet har bl.a. nedsat en arbejdsgruppe med delta- gelse af repræsentanter fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, IT- og Telesty- relsen, IT- og Telebranchen samt boligforeningerne. Arbejdsgruppen er for tiden ved at gennem- gå udkastet til administrative regler med henblik på at vurdere behovet for justeringer heraf. Ju- stitsministeriet overvejer i forbindelse hermed tillige nøje, på hvilken måde de danske regler kan koordineres med kommende EU-regulering om logning af data om teletrafik.       3.2.   Databeskyttelsesmæssige krav til registrering og opbevaring af personop pp plysninger lysninger 3.2.1. Der  er i telelovgivningen  fastsat en række databeskyttelsesmæssige krav til udbydere  af telenet og telenettjenesters registrering og opbevaring af personoplysninger. Af loven om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet § 13, stk. 3, følger det, at ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller kommu- nikationstjenester skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at oplys- ninger  om  andres  brug  af  nettet  eller  tjenesten  eller  indholdet  heraf  ikke  er  tilgængelige  for uvedkommende.   Det fremgår endvidere af lovens § 14, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fast- sætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester om mi- nimumskrav til behandling af personoplysninger i forbindelse med telekommunikation.   Sådanne administrative forskrifter vedrørende behandling af personoplysninger er som tidligere nævnt fastsat i bekendtgørelse nr. 638 af 20. juni 2005 om udbud af elektroniske kommunikati-

- 8 - onsnet og –tjenester (kapitel 4). Af disse bestemmelser følger bl.a., at oplysninger om teletrafik vedrørende abonnenter og brugere skal slettes eller anonymiseres, når de ikke længere er nød- vendige  for  fremføringen  af  kommunikationen,  medmindre  der  foreligger  nærmere  bestemte grunde for (fortsat) at opbevare dem, jf. bekendtgørelsens §§ 28 og 29, som er omtalt ovenfor under pkt. 3.1.1.     Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 31, at udbydere af offentlige elektroniske kommuni- kationsnet og –tjenester med henblik på sikring af netsikkerheden skal træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte de udbudte tjenester. Dette skal om nødven- digt ske i samarbejde med ejeren eller udbyderen af det anvendte offentlige kommunikationsnet. Udbydere  af  offentlige  elektroniske  kommunikationsnet  og  –tjenester  skal  give  abonnenterne oplysning om en eventuel særlig risiko for brud på netsikkerhed, og de skal ligeledes oplyse om mulighederne for at forebygge sådanne brud og om omkostningerne forbundet hermed.    3.2.2. I det omfang telelovgivningen ikke indeholder regler om et givent databeskyttelsesmæssigt spørgsmål,  finder  de  almindelige  databeskyttelsesmæssige  bestemmelser  i  persondataloven  an- vendelse, jf. herved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger. Persondataloven indeholder i kapitel 4 (§§ 5-14) reglerne for, hvornår der kan behandles, herun- der registreres og opbevares, personoplysninger.   De grundlæggende krav, som altid skal være opfyldt i forbindelse med behandling af personop- lysninger, fremgår af persondatalovens § 5. Af bestemmelsen følger det, at oplysninger skal be- handles i overensstemmelse med god databehandlingsskik, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, at oplysninger som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles, at behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne, at der skal foretages den fornød- ne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger, og at sådanne oplysninger snarest muligt skal slettes eller berigtiges samt at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tids- rum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. Udover de krav, som følger af persondatalovens § 5, skal behandling af personoplysninger – i det omfang  der  ikke  er  fastsat  regler  herom  i  telelovgivningen  –  desuden  ske  i  overensstemmelse med de materielle krav, som især følger af persondatalovens §§ 6-8.  

- 9 - Der stilles efter persondatalovens kapitel 11 (§§ 41 og 42) endvidere krav til den (fysiske) be- handlingssikkerhed.   Endelig er der efter dansk ret adgang til retsmidler i overensstemmelse med kapitel 3 i personda- tadirektivet (direktiv 95/46/EF).       4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser 4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser De regler for udbydere af telenet og teletjenesters registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik, der som tidligere nævnt findes i retsplejelovens § 786, er på nuværende tidspunkt ikke sat  i  kraft,  idet  dette  først  vil  ske,  når  de  nødvendige  administrative  forskrifter  er  udstedt,  jf. ovenfor under punkt 3.1.2.   Forslaget til direktiv vil  imidlertid i den nuværende udformning  formentlig have visse lovgiv- ningsmæssige konsekvenser, navnlig henset til at der med forslaget lægges op til totalharmonise- ring. 4.2. Statsfinansielle konsekvenser  Direktivforslaget vurderes at ville have betydelige statsfinansielle konsekvenser, jf. artikel 10 i forslaget til direktiv, hvorefter medlemsstaterne forpligtes til at refundere de yderligere udgifter, som udbyderne kan godtgøre at have til at opfylde de forpligtelser, som pålægges dem efter di- rektivet. 5. Høring Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig- foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig øko- nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke- de  advokater,  Datatilsynet,  Amnesty  International,  Institut  for  Menneskerettigheder,  Sonofon, DI,  Dansk  IT,  IT-Brancheforeningen,  DM  Data  A/S,  Tele  2,  Cybercity,  TDC,  IBM  Danmark

- 10 - A/S, Dansk IT, Boligselskabernes Landsforening og Andelsboligforeningernes Fællesrepræsen- tation.    Høringsfristen er fastsat til den 7. november 2005. 6. Nærhedsprincippet Kommissionen har i forslagets ledsagende begrundelse anført, at en harmonisering af reglerne om opbevaring af data behandlet af offentlige tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester er påkrævet af hensyn til såvel udbyderne som de retshåndhævende myndigheder.   Kommissionen henviser i sit arbejdsdokument (SEC(2005)1131), der er udarbejdet i tilknytning til forslaget til direktiv, til, at reglerne om opbevaring af data varierer fra medlemsstat til med- lemsstat, idet en lang række medlemsstater ikke har regler om opbevaring af data, mens andre medlemsstater har eller påtænker at indføre regler på område. Visse medlemsstater har indført regler på området, men i disse lande varierer såvel den periode, hvor udbyderne er forpligtet til at opbevare data fra 3 måneder til 4 år, ligesom reglernes anvendelsesområde er væsensforskellige fra land til land.   Med henblik på at skabe ens regler for udbyderne finder Kommissionen det derfor nødvendigt at harmonisere  reglerne  om  opbevaring  af  data  behandlet  af  offentlige  tilgængelige  elektroniske kommunikationstjenester. Kommissionen anfører i denne forbindelse, at udbydere, der opererer i flere medlemsstater, efter en harmonisering af reglerne på området desuden vil kunne standardi- sere den teknologi, som udbyderne anvender i forbindelse med opbevaring af data.   Ifølge  Kommissionen  tilsiger  hensynet  til  de  retshåndhævende  myndigheder  ligeledes,  at  der sker en harmonisering af reglerne om opbevaring af data, idet de retshåndhævende myndigheder i forbindelse med bekæmpelse af navnlig grænseoverskridende kriminalitet (hvilket eksempelvis ofte er tilfældet i relation til terrorisme og organiseret kriminalitet), i så fald ved, hvilke data der er tilgængelige i samtlige medlemsstater. Dermed øges effektiviteten i relation til kriminalitets- bekæmpelse ifølge Kommissionen.   Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt. 7. Andre medlemslandes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget til rammeafgørelse.   

- 11 - 8. Foreløbig generel dansk holdning   På det foreliggende grundlag stiller man sig fra dansk side meget skeptisk over for direktivfor- slaget, navnlig for så vidt angår den foreslåede indførelse af totalharmonisering på området samt refusion af udbydernes udgifter til logning af data om teletrafik.