Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3000/21-0034 Dok.: ARR40240 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T vedrørende   Kommissionens  forslag  til  Rådets   afgørelse  om  forbedring  af  politisamarbe jdet mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, særligt ved de indre grænser, og om æ ndring af konventionen om gennemførelse af Sch engen-aftalen (KOM(2005)317 endelig) Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til rådsafgørelse om forbedring af politisamarbejdet mellem EU-medlemsstaterne  samt  om  ændring  af  visse  dele  af  Schengen  -konventionen  (KOM(2005)317 endelig). Med forslaget læ  gges der op til at fastsæ  tte bl.a. regler for det strategiske og operationelle samarbejde landene imellem, herunder regler for udveksling af oplysninger, gennemføre lse og ko- ordination af operationelle aktiviteter, ligesom der foreslås  ændringer af Schengen  -konventionens regler for græns  eoverskridende observation og forfølgelse.   Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag  at  ville  nødvendiggøre     en  ændring  af  loven  om  Danmarks  tiltrædelse  af  Schengen - konventionen. Med forslaget læ  gges der op til, at der skal afsættes   et anslået beløb på 202.500 euro pr. år på EU   -budgettet til personalemæssige og administrative udgifter i forbindelse med møderne i det forskriftsudvalg, der foreslås nedsat ved rådsafgørelsen.     Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ville have (direkte) statsfinansielle konsekvenser af betydning.  Nærhedsprincippet må   anses for overholdt. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlem s- staters holdninger til forslaget. Fra dansk side ser man generelt positivt på , at der sker en styrkelse af politisamarbejdet inden for Den Europæiske Union, og man støtter ove   rordnet set udviklingen af fælles, generelle principper og strukturer for det grænseoverskride nde politisamarbejde. 1.  Baggrund

- 2 - I det såkaldte Haa g-program (for et område med  frihed, sikkerhed og retfærdighed) opfordrer Det Europæiske  Råd  Kommissionen  til  at  fremsætte  forslag  om  udbygning  af  Schengen -reglerne  med hensyn til grænseoverskridende operationelt politisamarbejde. Bl.a. i lyset heraf har Kommissionen den 19. juli 2005 fremlagt et forslag til rådsafgørelse om fo  r- bedring  af  politisamarbejdet  mellem  den  Europæiske  Unions  medlemsst  ater,  særligt  ved  de  indre grænser,  og  om  ændring  af  konventionen  om  gennemførelse  af  Sche ngen-aftalen.  Forslaget  er modtaget i dansk sprogversion i Rådet  den 5. august 2005. Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om den Europæiske Union (TEU), særligt art ikel 30, stk. 1, litra a), b) og c), der omhandler fælles handling vedrørende politisamarbejdet o   mfattende henholdsvis  operativt  samarbejde,  udveksling,  behandling  og  analyse  af  oplysninger  samt  samar- bejde  om  uddannelse  og  udstationering.  Endvidere  henviser  forslaget  til  TEU  artikel  32,  der  om- handler  Rådet s  adgang  til  at  fastsætte  de  betingelser  og  begræ nsninger,  hvorunder  de  kompetente myndigheder, der er nævnt i   bl.a. artikel 30, kan arbejde på en anden medle msstats område i sama r- bejde og forståelse med denne stats myndig heder. Endelig henvises der til artikel 34, stk. 2, litra c), hvorefter Rådet med h enblik på opfyldelse af Unionens målsætninger på initi ativ af en medlemsstat eller  Kommissionen  med  enstemmighed  kan  vedtage  (andre)  afgørelser  i  ethvert  a ndet  øjemed, uden at det dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af me dlemsstaternes love og administrative bestemmelser. Det skal bemærkes, at der   den 27. maj 2005 er opnået enighed mellem  Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Østrig    om en aftale om et udvidet politisamarbejde (som betegnes ”Prüm  -aftalen). Der er ikke tale om en aftale, som er indgået inden for det polit imæssige samarbejde i Den Europæiske Union, og Danmark er derfor heller ikke   – –  bundet af den pågældende aftale. Prüm -aftalen vil derfor med andre ord alene komme til at gælde her i landet, hvis Danmark på et tidspunkt måtte beslutte at tiltræde den, sål edes som aftalen åbner mulighed for.   2.  Indhold 2.1. Formålet med  det fremsatte forslag til rådsafgørelse   er –    følge Kommissionen   –   at styrke poli- tisamarbejdet  inden  for  EU,  herunder  ved  at  udbygge  Schengen-reglerne  med  hensyn  til  græ  nse- overskridende operationelt politisamarbejde, særligt ved de fælles grænser. Dette skal mere specifikt opnås ved : Styrkelse og forbedring af udvekslingen af oplysninger i alle spørgsmål, der v  edrører sama rbej- det mellem retshåndhævende myndigheder.

- 3 - Gennemførelse af en permanent fælles samordning af strategiske og operative aktiviteter. Gennemførelse af operationelle aktiviteter i fællesskab. Udvidelse af de bestående muligheder for  grænseoverskr  idende samarbejde. Indførelse af kontrol - og samarbejdsstrukturer med henblik på videreudvikling i fremt iden. 2.2. Det fremsatte forslag til rådsafgørelse indeholder følgende bestemmelser: Artikel 1 fastlægger    de generelle regler med henblik på at fremme  strategisk og operationelt samar- bejde, særligt ved de indre grænser, mellem de myndigheder, der er omfattet af forslaget i he nhold til artikel 2, og med henblik på at højne sikkerhedsniveauet for borgerne i Den Europæiske Union ved hjælp af følgende foran   staltninger: (a)  en  styrket  og  forbedret  udveksling  af  oplysninger  i  alle  spørgsmål,  som  vedrører  samarbejdet mellem de myndigheder, der er omfattet af forslaget (b) en permanent fælles samordning af strategiske og operative aktiviteter (c) gennemførel se af op e rationelle aktiviteter i fællesskab. Medlemsstater, som har en fælles grænse, intensiverer efter forslaget samarbejdet især i grænser e- gioner med henblik på at: (a) forebygge, afsløre og efterforske enhver form for kriminalitet, der har oprindels e i grænseregi  o- ner eller har en særlig indvirkning på sikkerhedsniveauet i grænseregioner (b) forebygge trusler mod den offentlige orden og den indre sikkerhed og håndtere forstyrrelser af den offentlige orden (c) fremme sikkerheden for grænseoverskriden  de vejtrafik, trafik ad søvejen, jernbanetrafik og luf t- trafik, når denne henhører under de myndigheder, der er omfattet af denne afgørelse (d)  bistå  hina nden  med  at  forebygge  og  bekæmpe  kriminalitet,  der  forårsager  eller  kan  tænkes  at forårsage nødsituati  oner, katastrofer eller alvorlige ulykker (e) opbygge og vedligeholde et højt vidensniveau i de myndigheder, der er omfattet af denne afg ø- relse, og i de pågældende retssystemer og administrative systemer (f) forbedre færdighederne hos tjenestemændene i d e myndigheder, der er omfattet af denne afgø- relse, bl.a.  gennem sprogundervisning, således at de kan opnå den  ekspertviden, der er nødvendig

- 4 - for samarbejdet i en specifik grænseregion, for så vidt som en sådan viden ikke eller ikke i tilstræ k- kelig grad dæk  kes af Det Europæiske Politiakademis almindelige undervisningsplaner. Forslaget  har  ingen  indvirkning  på  afskaffelsen  af  kontrollen  ved  de  indre  grænser  som  fastsat  i artikel  18  i  Europa-Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  indførelse  af  en  fællesskabsk odeks  for personers passage af de fælles grænser. Artikel 2 indeholder definitioner af en række centrale begreber. Ved "indre grænser" forstås grænser som defineret i artikel 1 i Schengen -konventionen. Begrebet  "grænser  egion"  omfatter  et  område,  der  defi neres  som  sådan  af  medlemsstaterne,  men som i alle tilfælde omfatter hele det område af en medlemsstat, der er beliggende højst 50 km fra grænsen Udtrykket "myndigheder, der er omfattet af denne afgørelse" defineres som politi - og toldmyndig- heder og andre myndigheder, der udøver deres virke inden for rammerne af afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union, undtagen retlige myndigheder. Af artikel 3 følger, at m ed henblik på anvendelsen af artikel 39 i Schengen -konventionen ydes bi- stand  og  udveksles  oplysninger  efter  anmodning  fra  politimyndighederne  i  medlemsstaterne,  især inden for følgende områder: (a) identifikation af ejere og førere af køretøjer, herunder skibe og fly (b) forespørgsler om kørekort, herunder relevante certifikater for skibe og fly (c) opsporing af opholdssted og bopæl (d) identifikation af telekommunikationsabonnenter (telefon, fax og internet) (e) indhentning af oplysninger fra de pågældende personer via politiet på frivilligt grundlag (f) identifikation af personer (g) overfø rsel af strafferetlige efterretninger fra databaser eller filer, som kontrolleres af de myndig- heder, der er omfattet af denne afgørelse, under forudsætning af at det er i overensstemmelse med de relevante bestemmelser om databeskyttelse

- 5 - (h) planlægning og   samordning af eftersøgningsakt ioner samt iværksættelse af eftersøgninger (i) opsporing af varers oprindelse, især våben og køretøjer (f.eks. ved opsporing af salgskanaler) (j) undersøgelse  af beviser (f.eks. skader på køretøjer efter  flugt fra  et ulykke ssted og sletninger i dokumenter) (k) undersøgelse af officielle nationale dokumenter (l)  tilrettelæggelse  af  operationelle  indsatser,  der  indebærer  observation  og  forfølgelse  over  græ n- serne, kontrollerede vareleverancer og hemmelige aktioner (m) oplysninger om lokale kriminelle grupper eller individer og deres måde at operere på. De ovennævnte oplysninger kan også fremsendes på eget initiativ af den tjeneste, der udleverer o p- lysningerne, til enhver berørt myndighed, som er omfattet af denne afgørelse. Alle yderligere detaljerede regler, der er nødvendige for gennemførelsen af artikel 3, og som vedr  ø- rer fastsættelse af, hvilke oplysninger der kan stilles til rådighed, betingelserne for at få adgang he r- til   og   kanalerne   for   udveksling   af   disse   oplysninger,   vedtages   i   overensstemmelse   med   for- skriftsproceduren i artikel 10. Artikel 4, der vedrører s trukturel samordning, fastsætter, at   –   uden at det berører de retlige myndi g- heders kompetence – ænsereg  i- oner, som varetages af de myndigheder, der er omfattet af denne afgørelse. Denne samordning o m- fatter især: (a) forberedelse, harmonisering og gennemførelse af operationel planlægning og operationelle akt   i- viteter, f.eks. observationer, eftersøgning er og foranstaltninger til kriminalitetsforebyggelse, herun- der håndtering af offentlige demonstrationer og den tilsvarende ressourceplanlægning (b)  undersø gelse  af,  hvorvidt  udstyr  er  kompatibelt  og  interoperabelt,  særlig  kommunikations  -  og overvågningste knologi (c)  udvikling  og  gennemførelse  af  fælles  uddannelsesordninger,  herunder fælles  øvelser  i  særlige situationer.  Foranstaltningerne  på  dette  område kan  tage  form  af  arbejdsbesøg,  udvekslingspr o- grammer, fælles    undervisningsprojekter, bl.a. sprogundervisning, og udvikling af  fælles uddanne  l- sesmoduler vedrørende samarbejdet i en specifik  grænseregion.

- 6 - For at lette samordningen af de aktiviteter i grænseregioner, som varetages af de    myndigheder, der er omfattet af denne afgørelse, sørger medlemsstaterne   især for: (a) på eget initiativ og i tide at u nderrette disse myndigheder og de permanente samarbejdsstrukturer som omhandlet i artikel 6, stk. 1, om arbejdsplaner, planlagte aktioner og tiltag, herunder observati- on,  hemmelige  aktioner  og  kontrollerede  vareleverancer,  samt  nært    forestående  begivenheder,  der kan have betydning for myndighederne på den anden side af grænsen (b) at udarbejde fælles risik  ovurderinger og situationsrapporter (c) at holde myndighederne på den anden side af grænsen løbende underrettet om administrative og organisatoriske udviklinger, der kan have betydning for deres indsats (d) at stille alle relevante oplysninger til rådighed for de permanente  samarbejdsstrukturer, jf. artikel 6, stk. 1, i forslaget (e) at dele alle relevante operationelle oplysninger med disse  myndigheder og med de permanente samarbejdsstrukturer som  omhandlet i artikel 6, stk. 1, navnlig ved at ajourføre håndbogen    vedrø- rende grænseoverskridende politisamarbejde, der blev godkendt    ved Eksekutivkomitéens afgørelse af 16. december 1998. Efter artikel 5 omfatter det operationelle samarbejde især: (a) gennemførelse af fælles patruljeringer samt fælles interventioner og observationer i grænsereg  i- oner med henblik på at forfølge målet for og hensigten med artikel 1, idet disse patruljeringer gen- nemføres i   overensstemmelse med artikel 19, litra a), i Europa-Parlamentets og  Rådets forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers passage af de fælles grænser (b)  bistand  i  forbindelse  med  oprettelse  af  fæl  les  efterforskningshold  i  grænseregioner  i  overen  s- stemmelse med Rådets rammeafgørelse   2002/465/RIA (c)  tildeling  af  politimæssige  opgaver  til  forbindelsesofficerer  eller tjenestemænd  fra  den  anden medlemsstat, for så vidt som disse  opgaver ikke indebærer   anvendelse af tvangsforanstaltninger. Ifølge  artikel 6 opretter medlemsstaterne permanente samarbejdsstrukturer mellem de myndigheder, der  er  omfattet  af  denne  afgørelse,  i  hver  grænseregion  ved  de  indre  grænser. Disse  samarbejds- strukturer understøtter og  overvåger gennemførelsen af   artikel 3, 4 og 5.

- 7 - Medlemsstaterne underretter Kommissionen og Rådet om, hvilke arbejdsopgaver og   beføjelser der tildeles de permanente samarbejdsstrukturer, der oprettes i henhold til denne artikel. Kommissionen udarbejder med jævne mellemrum en rapport på grundlag af disse oplysninger. Håndbogen, der er nævnt  i  artikel  4,  stk.  2,  litra  e),    ajourføres  om  nødvendigt,  i  overensstemmelse  med  den  fastsatte procedure. Efter  artikel  7  er  enhver  udveksling  af  oplysninger,  der  finder  sted  i  henhold  til  denne  afgørelse, underlagt  de relevante bestemmelser vedrørende databeskyttelse og datasikkerhed, som er fastsat i afsnit VI i Schengen-konventionen. Artikel 8 foreskriver, at medlemsstaterne med regelmæssige mellemrum   foretager bilaterale evalue- ringer i grænseregionerne for at vurdere det opnåede sama   rbejdsniveau og på den baggrund  fastslå, om der er behov for justeringer, og på hvilke områder samarbejdet kan   forbedres inden for rammer- ne af denne afgørelse.  De underretter Rådet og    Kommissionen om resultaterne af disse evaluerin- ger. På grundlag af d isse evalueringer forelægger Kommissionen senest tre    år efter, denne afgørelse får virkning, en rapport for Rådet om gennemførelsen af    afgørelsen. Rådet vurderer, i hvilken udstræ k- ning medlemsstaterne har efterlevet denne afgørelse, og træffer de nødvendige foranstaltni nger. Artikel 9 om bilaterale samarbejdsaftaler mellem de myndigheder, der er omfattet af denne afgøre l- se, fastsætter, at forslaget ikke    udelukker eksisterende eller fremtidige mere detaljerede aftaler ved- rørende samarbejdet mellem de myndigheder, der er omfattet af denne afgørelse, og som    er indgået eller indgås mellem medlemsstater, der har en fælles grænse, for så vidt som disse aftaler er forene- lige med forslaget. Medlemsstaterne underretter Rådet og Kommissionen om sådanne aft  aler. Artikel  10  fastsætter,  at  n  år  der  henvises  til  denne  artikel,  bistås  Kommissionen  af  et  udvalg,  der består  af   repræsentanter  for  medlemsstaterne,  og  som  har  Kommissionens  repræsentant  som for- mand. Udvalget vedtager sin forretningsorden på grundlag af standardforretningsordenen   for komi- tologiudvalg. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver  en udtalelse om dette udkast inden   for en frist, som  formanden kan fastsætte under hensyntagen til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Udvalget udtaler sig med det flertal, der i henhold til artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fæ l- lesskab gælder for afg  ørelser,  som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i  udvalget  vægtes  de  stemmer,  der  afgives  af  repræsentanterne  for  medlemsstaterne,  som  anført i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.    Kommissionen vedtager de planlagte for- anstaltninger, hvis de er i overensstemmelse  med udvalgets udtalelse.  Hvis de planlagte foranstalt- ninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets  udtalelse, eller hvis der ikke afgives nogen udta- lelse, forelægger Kommissionen    straks Rådet et fors lag til de foranstaltninger, der skal træffes, og

- 8 - underretter  Europa-Parlamentet  herom.  Rådet  kan  træffe  afgørelse  om  forslaget  med  kvalificeret flertal,  inden  for  to  måneder   fra  forslaget  forelægges  for  Rådet.     Hvis  Rådet  inden  for  denne  frist med kvalificeret flertal har tilkendegivet, at det er  imod forslaget, behandler Kommissionen forsla- get på ny. Den kan forelægge Rådet et ændret forslag,  forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag  til  en  retsakt.  Hvis  Rådet  ved  udløbet  af  denne  frist  hverken  h  ar  vedtaget  den  foreslåede gennemførelsesretsakt  eller  tilkendegivet,  at  det  er  imod  forslaget  til   gennemførelsesforanstaltni n- ger, vedtager Kommissionen den foreslåede  gennemførelsesretsakt.  Repræsentanterne for medlem  s- staterne udpeges af de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af denne afgørelse. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant. Artikel 11 indeholder forslag til en række æ ndringer af Schengen-konventionens artikel 40 og 41. Ifølge  artikel 11, stk. 1 (a), ændres kravene i Schengen  -konventionens artikel 40, stk. 1, 1. afsnit, til at foretage grænseoverskridende observation, fra at den pågældende skal være undergivet o bserva- tion som led i efterforskningen af en kriminalsag vedrørende en strafbar handling, som kan medf ø re udlevering, til at den pågældende skal formodes at have deltaget i en forbrydelse, der kan straffes med frihedsstraf i mindst 12 måneder. Efter artikel 11, stk. 1 (b), ændres kravene   i Schengen-konventionens artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, til i hastende tilfælde at   observere en person ind over grænsen således, at    bestemmelsen frem over om- fatter personer, der er mistænkt for at have begået en strafbar handling, som kan medføre fr iheds- straf i mindst 12 måneder . I dag kan dette alene ske i nærmere opregnede tilfælde, jf. her ved Schen- gen-konventionens artikel 40, stk. 7, som i konsekvens af forslaget til ny artikel 40, stk. 2, 1. afsnit, foreslås ophævet. Efter artikel 11, stk. 2 (a) og (b), foreslås det  – rvati- on (jf. ovenfor) – -konventionens artikel 41, stk. 1,  1. afsnit, om græ  nseover- skridende forfølgelse ændres, således  at en person fremover kan forfølges ind over græ   nsen til en anden  medlemsstat,  såfremt   der  er  tale  om  en  strafbar  handling,  der  kan  medføre  frihed sstraf  i mindst 12 må neder. Endelig foreslås det efter  artikel 11, stk. stk. 2 (b), at den nuværende artikel 41, stk. 4, i Sche  ngen- konventionen ophæves (som en konsekvens af ændringen af konventionens artikel 41, stk. 1, 1. a f- snit), ligesom det foreslås, at bestemmelsen i konventionens artikel 41, stk. 5 (b) om, at fo rfølgelsen udelukkende må ske over landegrænser, også ophæves.            Forslagets artikel 12-13 indeholder afsluttende bestemmelser og bestemmelser om virkningsdatoen. 3.  Gældend  e dansk ret

- 9 - 3.1. Indledning Schengen-konventionen  indeholder  bestemmelser  om  ophævelse  af  personkontrollen  ved  de  indre grænser mellem Schengen  -landene og om de kompenserende foranstaltninger i forbindelse hermed, herunder bl.a. bestemmelser om politisamarbejde, jf. konventionens afsnit III, kapitel 1 (artikel 39- 47).    Danmark   undertegnede   den   19.   december   1996   en   tiltrædelsesaftale   i   fo  rhold   til   Schengen- konventionen. Folketinget bemyndigede ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 regeringen til at ratificere tiltrædelsesaftalen  på  Danmarks  vegne,  og  ratifikationen  fandt  herefter  sted  den  23.  se   ptember 1997. Ved den pågældende lov (   § 3) blev der endvidere fastsat nærmere bestemmelser i forbinde  lse med bl.a.  Schengen-konventionens  artikel  40  og  41,  herunder  om  retten  for  polititjenestemænd  fra  et andet Schengen-medlemsland til at bære tjenestevåben i Danmark, om strafansvaret for forbryde   lser begået  af  eller  mod  disse  polititjenestemænd  og  om  erstatningsansvar  for  sk   ader  forvoldt  af  disse polititjenestemænd. I henhold til lovens § 4, stk. 2, er det ved bekendtgørelse nr. 1366/2000 fastsat, at lovens § 3 trådte i kraft 25. marts 2001. Schengen-loven (lov nr. 418 af 10. juni 1997) er endvidere bl.a. ændret ved   lov nr. 227 af 2. april 2003,  som  indebar,  at  Danmark  kunne  tiltræde  en  ændring  af  Schengen -konventionens  artikel  40 vedrørende  grænseoverskridende  observation,     hvorved  bl.a.  listen  over  de  typer  forbrydelser,  der kan  give  anledning  til  fortsættelse  af  grænseoverskridende  observation  uden  forudg å ende  anmod- ning, blev udvidet. 3.2. Udveksling af oplysninger som led i politisamarbejde 3.2.1. Efter Schengen-konventionens artikel 39 forpligter de kontraherende parter sig til at sikre, at deres politi under overholdelse af den nationale lovgivning og politiets kompetence yder hinanden bistand med henblik på forebyggelse og opklaring af strafbare handlinger, forudsat at det e fter nati- onal  lovgivning  ikke  er  forbeholdt  de  retlige  myndigheder  at  fremsætte  eller  efte  rkomme  anmod- ningen, og at anmodningen kan efterkommes, uden at den anmodede kontraherende part skal ivær  k-

- 10 - sætte tvangsfora  nstaltninger. Hvis de politimyndigheder, anmodningen er rettet til, ikke er kompe- tente til at efterkomme den, videregiver de den til de kompetente myndigheder. Skriftlige  oplysninger,  der  videregives  af  den  anmodede  kontraherende  part,  må  kun  a nvendes  af den begærende kontraherende part som bevismidler i en straffesag med samtykke fra den anm  odede kontraherende parts kompetente retlige myndigheder. Anmodninger om bistand efter stk. 1 og svar herpå kan fremsendes via de centrale instanser, som af de kontraherende parter har fået pålagt at varetage det internationale polit  isamarbejde. Hvis anmod- ningen  ikke  kan  fremsendes  i  tide  ad  denne  kanal,  kan  den  begærende  kontraherende  parts    politi- myndigheder  sende  den  direkte  til  den  anmodede  kontraherende  parts  kompetente  myndigheder, som kan besvare den direkte.  I så fald underretter den begærende p   olitimyndighed hurtigst muligt den centrale instans, der varetager det internationale politisamarbejde for den anmodede kontrahe- rende part, om den direkte anmodning. De nævnte b  estemmelser  i artikel 39 er ikke til hinder for mere vidtgående bilaterale aft aler, der er eller  måtte  blive  indgået  mellem  kontraherende  parter  med  fælles  landegrænse.  D e  kontraherende parter underretter hinanden om sådanne aft aler. 3.3.Grænseoverskridende observation og forfølgelse 3.3.1. Dansk politi iværksætter efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er r imelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige,  er begået, jf. ret splejelovens § 742, stk. 2. Der  findes  ikke  i  retsplejeloven  eller  i  lovgivningen  i  øvrigt  nærmere  bestemmelser  om  politiets adgang til at foretage observation og forfølgelse  af personer, der befinder sig på et frit tilgæng   eligt sted. Indgrebene anses ikke for at være straffeprocessuel  le tvangsindgreb. Politiet kan som led i efterforskningen foretage observation og forfølgelse  af personer efter et skøn, der er undergivet de generelle begrænsninger,   som udspringer af proportionalitetsgrundsæ  tningen. I praksis  foretages  indgrebene  kun,  hvor  det  må  antages  at  være  af  væsentlig  betydning  for  efte r- forskningen. 3.3.2.  Schengen-konventionen  indeholder  i  artikel  40  bestemmelser  om  grænseoverskridende  o  b- servation. Af artikel 40, stk. 1, følger, at hvis  en medlemsstats politi som led i efterforskningen af en kriminal- sag vedrørende  en strafbar handling, som kan medføre udlevering,  holder en person under observa-

- 11 - tion  på  sit  område  ,  kan  det  fortsætte  denne  obse  rvation  på   den  anden  medlemsstats  områ de,  når denne har givet sin tilladelse hertil efter forinden at have modtaget en anmodning om gensidig rets- hjælp.    Der kan knyttes betingelser til denne tilladelse. Observationen af den pågæ   ldende skal efter anmodning overlades til politiet i den kontraherende stat, på hvis omr å de den finder sted. I særligt hastende tilfælde, hvor det ikke er muligt forinden at anmode den anden kontraherende part om tilladelse, kan polititjenestemænd  , der observerer en person, som mistæ  nkes for at have begået en af de strafbare handlinger, der er anført i artikel 40, stk. 7 ( herunder f.eks. manddrab, gidseltag- ning, ulovlig handel med narkotika, og ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer), efter artikel  40,  stk.  2,  uden  tilladelse  fortsætte  denne  observ  ation  på  den  anden  side  af  grænsen.     Den pågældende  stats  myndigheder  skal,  allerede  mens  observationen  finder  sted,  u   nderrettes  om,  at grænsen vil blive passeret og kan til enhver tid kræve, at observationen stan dses. I  den  danske  tiltrædelsesaftale  til  Schengen  -konventionen  er  det  fastsat,  at  de  polititjenestemænd, der er omfattet af reglerne om grænseoverskridende observation, for så vidt angår Danmark er pol i- titjenestemænd  hos  lokale  politimestre  og  hos  Rigspolitichefen  samt    i  nærmere  bestemt  o  mfang toldembedsmænd. I den danske tiltrædelsesaftale til Schengen  -konventionen er det endvidere fastsat, at anmodninger om at foretage grænseoverskridende observation ind i Danmark fremsættes over for Rigspolitich e- fen. Der  gælder    efter  artikel  40,  stk.  3,  en  række  nærmere  bestemmelser  for  udførelsen  af  en  græns e- overskridende observation. De pågældende polititjenestemænd skal f.eks. overholde lovgivningen i det medlemsland, på hvis område de observerer, og de skal efterkomme påbud fra    de lokale myn- digheder.  De  har  ikke  adgang  til  private  boliger  mv.,  og  de  pågældende  polititjenestemænd må hverken standse eller anholde den observerede person. De pågældende polititjenestemænd har end- videre ikke ret til at medbringe tjenestevåben, hvis det  land, hvor observationen foregår, u dtrykke- ligt modsætter sig det.   Tjenestevåben må kun benyttes i tilfælde af nødværge. Danmark har i forbindelse med ratifikationen af den danske tiltrædelsesaftale afgivet en erklæring over for de øvrige medlemslande om  udenlandske polititjenestemænds a  dgang til at medbringe tje- nestevåben under observation i Danmark. Det følger heraf, at det i de tilfælde, hvor der in dhentes forudgående  tilladelse,  vil  være  op  til  de  danske  myndigheder  efter  en  konkret  vurdering  at  tage stilling til, om der er grundlag for at modsætte sig, at tjenestevåben medbringes. I hastende tilfælde som omtalt i artikel 40, stk. 2, hvor det ikke er muligt for de pågældende ude n- landske  polititjenestemænd  at  anmode  om  forudgående  tilladelse  til  fortsat     observation,  vil  Dan- mark ikke modsætte sig, at der medbringes tjenestevåben, hvis observationen fortsættes over land e-

- 12 - grænser.  I  sådanne  tilfælde  vil  det  normalt  være  meget  vanskeligt  at  træffe  foranstaltninger  for  at skaffe sig af med tjenestevåbnene. Er der derimod tale om, at observationen fortsættes ind på dansk område med skib eller fly, er u d- gangspunktet, at der ikke kan medbringes tjenestevåben. Det hænger sammen med, at det i sådanne tilfælde  normalt  må  antages  at  være  muligt  på  betryggende  måde  at deponere  tjenestevå bnet.  Der kan dog foreligge særlige omstændigheder, hvor de tte udgangspunkt må fraviges. Det gælder f.eks., hvor det ikke måtte være muligt at deponere våbnet på betryggende måde, eller hvor den, der obse r- veres, selv må antages at være    bevæbnet. 3.3.3.  Schengen-konventionen  indeholder  i  artikel  41  bestemmelser  om  grænseoverskridende  fo  r- følgning  (”hot pursuit”). Efter artikel 41, stk. 1, kan et medlemslands politimyndigheder, der på eget territorium har opt aget forfølgelse  af en person, som er antruffet på fersk gerning i færd med at begå eller medvirke til en strafbar handling, fortsætte forfølgelsen på et andet medlemslands territorium. Det gælder dog kun i tilfælde af visse nærmere angivne forbrydelser, jf. artikel 41, stk. 4, og det gælder kun, når der ikke inden grænsepassagen er tid til at underrette det andet medlem  slands myndigheder, eller når disse myndigheder ikke kan nå frem i tide til at overtage forfølge  lsen. En tilsvarende ret til fortsat forfø l- gelse gælder, når den forfulgt   e er undveget fra varetægtsarrest eller fæn gsel. Forfølgelse må kun ske over land  egrænser, jf. artikel 41, stk. 5, litra b. Det betyder, at artikel 41 for Danmark kun er relevant i forhold til Tyskland og Sverige. De forfølgende polititjenestemænd skal s   enest ved passagen af grænsen tage kontakt til myndigh  e- derne i det medlemsland, på hvis territorium forfølgelsen fortsættes. Forfølgelsen skal indstilles, så snart det pågældende medlemsland kræver det, men dette medlemslands kompetente myndi gheder skal på  anmodning af de forfølgende polititjenestemænd pågribe den forfulgte og fastslå hans ide n- titet eller anholde vedkommende. Efter artikel 41, stk. 9, skal medlemslandene afgive en erklæring, hvori de på grundlag af artikel 41, stk. 2, 3 og 4, fastlægger be  tingelserne for, hvorledes de medlemslande, som det pågældende land har fælles grænse med, kan udøve deres ret til forfølgelse m.v. Danmark har afgivet en erklæring, hvorefter tysk politi kun må foretage forfølgelse i anledning af de meget alvorlige forbrydelser, der er nævnt i artikel 41, stk. 4, litra a (manddrab, voldtægt, ulovlig handel med narkotika m.v.). Svensk politi har ifølge den danske erklæring     en videre adgang til at foretage  forfølgelse,  idet  dette  kan  ske  for  alle  forbrydelser,  der  kan  medf øre  udlev ering,  ligesom

- 13 - svensk politi kan forfølge personer,   der er undveget fra frihedsberøvende fora nstaltninger (se i ø v- rigt nærmere nedenfor om de bilaterale aftaler mellem Danmark og Sver  ige/Tyskland). Endvidere har Danmark afgivet erklæring   om, at tysk og svensk politi kun må foretage forfølge  lse indtil 25 km fra den dansk-tyske henholdsvis dansk-svenske grænse, og at tysk   og svensk politi ikke må  standse  per soner  på  dansk  territorium   (dog  har  svensk  politi  adgang  til  at  standse  personer  på den danske del af Øresundsforbi  ndelsen). Der gælder en række fælles bestemmelser for udførelsen af de nævnte opgaver, jf. artikel 40, stk. 3, og 41, stk. 5. De pågældende polititjenestemænd skal f.eks. overholde lovgivningen i det me dlems- land, på hvis område de o  bserverer eller forfølger, og de skal efterkomme påbud fra de lok  ale myn- digheder. De skal være let genkendelige, når de foretager forfølgelse. De har ikke adgang til private boliger m.v. De kan medføre deres tjenestevåben på det andet medlemslands territor   ium, men må kun anvende dem i tilfælde af nødværge , jf. også ovenfor under pkt. 3.3.2. 3.4. Særligt om de b  ilaterale aftaler vedrørende politisamarbejde , som Danmark har indgået med henholdsvis Sverige og Tyskland     Schengen-konventionens artikel 39, stk. 4, forudsætter, at Schengen  -lande, der har fælles lan  dgræ  n- se,  indgår  bilaterale  aftaler  med  hinanden  om  samarbejde  i  grænseområder.  Desuden  kan  landene efter artikel 40 og 41 indgå aftaler , der udvider området for de pågældende bestemmelser samt fas t- sæ  tte supplerende gennemførelsesbestemmelser. Danmark har indgået  bilaterale aftaler med Sverige og Tyskland. 3.4.1. Danmark og Sverige har den 6. oktober 1999 indgået en aftale om politimæssigt samarbe   jde i Øresundsregionen. Aftalen indeholder blandt and  et bestemmelser om udveksling af information de to lande imellem, ligesom aftalen nærmere fastlægger og til dels udvider Schengen-konventionens regler  om  politimæssigt  samarbejde,  herunder  bestemmelsen  i  Schengen  -konventionens  artikel  40 og 41 om grænseove  rskridende observation og forfølgelse . Det følger   bl.a. af aftalen, at Danmark og Sverige skal sikre en tæt udveksling af information om forhold,  der  vedrører  kriminalitet  af  betydning  for  Øresundsregionen,  herunder  oplysninger  om sagsforhold og personer i enkeltsager, idet omfang national lovgivning tillader det.  Ligeledes skal de to lande til stadighed underrette hinanden om forestående politimæssige relevante begivenh   eder, og myndighederne skal i den forbindelse endvidere sikre en intensivering af samarbejdet i forbin- delse med indsats og efterforskning til forebyggelse og forfølgning af strafbare forhold , f.eks. gen- nem fæ  lles kontrol-, overvågnings - og efterforskningsforanstaltninger.

- 14 - Aftalen  fastslår  endvidere ,  at  grænseoverskridende  observation    og  forfølgelse   sker  på  de  i  Sche n- gen-konventionens  artikel  40  og  41  nævnte  betingelser,  idet    aftalen  dog  indeholder  lempeligere regler om forfølgelse på selve Øresundsforbindelsen end efter Schengen -konventionen. Således  kan forfølgelse indledes  - og ikke blot fortsættes   – rbindelsen, lige- som svensk politi som tidligere nævnt kan tilbageholde personer på den danske del af forbi   ndelsen. Endelig  præciserer    aftalen  de  rettigheder  og  pligter,  som  efter  Schengen-konventionen  gælde  r  for polititjenestemænd, der befinder sig på det a   ndet lands territorium. Aftalen er gennemført i dansk ret ved lov nr. 318 af 4. maj 2000 . 3.4.2. Danmark har også  indgået en bilateral samarbejdsaftale  med Tyskland. Aftalen indeholder en række bestemmel  ser om løbende udveksling af oplysninger om ko nkrete  sager og personer, delta- gelse  i  grænseoverskridende  eftersøgnings   aktioner  mv.,  gennemførelse  af  fæ   lles  initiativer  med henblik på kriminalitetsforebyggelse samt udveksling af forbindelsesofficerer og pe rsonale. Aftalen indeholder endvidere bestemmelser om, at anmodninger om bistand til politimæssig efte  r- forskning i grænseområderne kan fremsættes direkte overfor den kompetente politikreds og b esva- res direkte, så fremt imødekommelse af anmodningen ikke nødv  endiggør straffeprocessuelle tvang s- foranstaltninger.  Samarbejdet  finder  sted  på  grundlag  af  national  ret,  Schengen -konventionen  og andre aftaler mellem parterne. Udveksling af personoplysninger finder sted i overensstemmelse med national  ret.  I  aftalen  opregnes,  hvilke  myndigheder  der  er  omfattet  af  aftalen,  herunder  for  Dan- marks vedkommende Rigspolitichefen og politimestrene i grænseomr  å derne. Endelig fastslår aftalen  at grænseoverskridende observation   og forfølgelse  ifølge aftalen sker i he n- hold til Schengen-konventionens artikel 40 og 41 (og under iagttagelse af de nationale erklæ  ringer i henhold til konventionens artikel 41, stk. 9). Aftalen er bragt i midlertidig anvendelse fra den 25. marts 2001. 4. Lovgivningsmæssige   og statsfinansielle konsekvenser 4.1. Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag  at ville nødvendiggøre   en ændring af loven om Danmarks tiltrædelse af Schengen  -konventionen for så vidt angår   de foreslå ede ændring  er i konven- tionens artikel 40 og 41 om grænseoverskridende observati  on og forfølge lse. Justitsministeriet overvejer herudover betydningen af forslaget på andre punkter, herunder nav nlig for  så  vidt  angår  de  grænseoverskridende,  operationelle  aktiviteter,  som  f oreslås  efter   forslagets artikel 4 og 5. Det bemærkes herved, a  t betydningen af de pågældende bestemmelser efter J   ustits-

- 15 - ministeriets opfattelse giver anledning til tvivl, hvorfor ministeriet i de videre forhandlinger vil søge bestemmelsernes rækkevidde   afklaret. 4.2. Forslaget vurderes på det foreliggende grundlag  ikke at ville have (direkte) statsfinansielle kon- sekvenser af betydning. Det  bemærkes,  at    der  med  forslaget  lægges  der  op  til,  at  der  skal  afsættes  et  anslået  beløb  på 202.500  euro  pr.  år  på  EU  -budgettet  til  personalemæ  ssige  og  administrative  udgifter  i  forbindelse med møderne i det forskriftsudvalg, der foreslås ne  dsat ved rådsafgørelsen. 5. Høring Forslaget  er  sendt  i  høring  hos  Præsidenten  for  Østre  Landsret,  Præsidenten  for  Vestre  Land sret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Å rhus, Præsidenten for Retten i Ode  n- se, Præsidenten for Retten i   Aalborg,  Præsidenten for Retten i Roskilde, Domstolsstyre  lsen, Direk- toratet  for  Kriminalforsorgen,  Datatilsynet,  Rigspolitichefen,  Rigsadvokaten,  Statsadvokaten  for Særlig   Økonomisk   Kriminalit et,   Politidirektøren   i   København,   Den   danske   Domme  rforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politimestre i Danmark, Landsforeningen af b  eskik- kede  advokater,  Politifuldmægtigforeningen,  Politiforbundet  i  Danmark,  Advokatrådet,  A   mnesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatteforbund. 6. Nærhedsprincippet Kommissionen har bl.a. anført følgende vedrørende nærhedsprincippet: ”Målene med forslaget kan ikke opfyldes på tilfredsstillende vis af medlemsstaterne, hvilke   t skyldes følgende: Formålet  med  forslaget  er  inden  for  en  transparent  ramme  at  fastlægge  de  fælles  principper,  som skal gælde for samarbejdet mellem retshån   dhævende myndigheder i hele EU. Derved fremmes en retshåndhævelse på et ensartet højt niveau, og d et forhindres, at der opstår sikkerhedsbrister til sk a- de for borgerne  på  grund af n iveauforskelle. Det er en kendsgerning, at  dette mål ikke kan nås  af medlemsstaterne, hvis de agerer hver for sig. Desuden kan medlemsstaterne heller ikke isoleret set foretage den ændring af Schengen  -konventionen, som følger af denne afgøre  lse. …Begrebet  ”et  område  med  frihed,  sikkerhed  og  retfærdighed”  i  EF -traktatens  artikel  61  og  EU- traktatens  artikel  29  kræver  en  fælles  politik  for  bl.a.  sikkerhedssamarbejdet  over  græns erne  på grund af de nationale retshåndhævelsesaktiviteters indbyrdes afhængighed. Forslaget tager sigte på at opnå en balance mellem konsolidering af hidt idig praksis, fremme af samarbejdet og fælles u  d- vikling af en operationel praksis. I den forbindelse respekteres medlemsstaternes suveræne a  nsvar, f.eks. hvad angår valg af midler og retshåndhævelsesstrategier, samtidig med at der udsti kkes fælles linjer for samarbejdet, hvis det skønnes nødvendigt. .……”

- 16 - Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at næ rhedsprincippet må anses for ove rholdt, da for- målet med forslaget er at forbedre politisamarbejdet inden for EU, herunder ved at udbygge Sche n- gen-reglerne med hensyn til grænseoverskridende operationelt politisamarbejde. 7. Andre landes kendte holdninger Der  ses  ikke  at  foreligge  offentlige  tilkendegivelser  om  de  øvrige  medlemsstaters  holdni nger  til forslaget. 8. Foreløbig generel d ansk holdning Fra dansk side ser man generelt positivt på , at der sker en styrkelse af politisamarbejdet inden for Den Europæiske Union  , og man støtter overordnet set udviklingen af fælles, generelle princi   pper og strukturer for det grænseoverskridende politisamarbejde.