Jeg har fra retten i Skjern modtaget et par sager vedrørende eventuel gengivelse af førerretten i henhold til den vedtagne overgangsregl i relation til ændringen af færdselslovens § 132, nærmere betegnet gengivelse på grundlag af overholdelse af mindst 1 års kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.

 

Anklagemyndigheden har protesteret særligt under henvisning til Rigsadvokatens Information 16 2006 særligt følgende betingelse:

- at der foreligger ganske særlige omstændigheder jf. herved færdselslovens § 132 stk 1,3 pkt.

 

Det er anført i betænkningen til lovforslaget at nævnte bestemmelse i § 132 er en del af beslutningsgrundlaget for en eventuel gengivelse af førerretten, og at nyere retspraksis er restriktiv i denne henseende.

 

Dette sidste er ikke min opfattelse, tværtimod har såvel anklagemyndighed som domstole været lempelige i anvendelse af nævnte bestemmelse forudsat at betingelserne i øvrigt for gengivelse efter overholdt alkoholist behandling. Ganske som anført Vestre Landsrets dom af 10. maj 2004. UfR.2004.2169V.

 

Jeg har noteret mig at ændringen til færdselsloven netop er blevet aktuel efter henvendelse fra en række personer, som fandt den manglende overgangsordning for at være urimelig, og et stort flertal i folketinget har tilsluttet sig dette.

 

 

SPØRGSMÅL:

Burde det ikke i forarbejderne have været anført at den hidtidige lempelige praksis som har givet sig udtryk i bl.a. Vestre Landsrets dom som forventedes fortsat så vi undgår at skulle begynde forfra ved domstolene. Alternativt kunne udvalget måske formå Justitsministeren til at tage en snak med Rigsadvokaten om en mere lempelig holdning til anklagemyndighedens påstand i disse sager.

 

Kommer der ikke andre signaler fra lovgiver – anklagemyndighed så skal vi igennem en række retssager som under henvisning til UfR.2004.2169V, vel skal helt til Højesteret, og bør vi belemre den med det. Sker der ikke noget så har lovændringen ikke noget reelt formål.

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm