P R E S S E M E D D E L E L S E
Rigsadvokatens redegørelser om virkningerne af strafskærpelserne fra 2002
I 2002 blev der gennemført en række ændringer af straffeloven, der havde til formål at skærpe straffene for bl.a. vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn.
Rigsadvokaten har efterfølgende udarbejdet redegørelser om strafniveauet i sager af den nævnte karakter med henblik på at kunne vurdere, om strafskærpelserne er slået igennem i praksis. Rigsadvokaten har den 4. juli 2006 afleveret 3 redegørelser om strafniveauet i henholdsvis voldssager, voldtægtssager og sager om seksuelt misbrug af børn.
Justitsminister Lene Espersen udtaler:
â€Jeg finder det meget tilfredsstillende, at Rigsadvokatens seneste redegørelser bekræfter, at strafskærpelserne mÃ¥ siges fuldt ud at være slÃ¥et igennem i retspraksis. Blandt andet kan det konkluderes, at der i sager om vold tages hensyn til den skærpelse af straffene med en tredjedel, der var hensigten med ændringen af straffelovens voldsbestemmelser i 2002, og strafskærpelserne mÃ¥ i voldtægtssager ogsÃ¥ anses for at være slÃ¥et fuldt ud igennem i langt de fleste sager.
I sager om seksuelt misbrug af børn kan det konkluderes, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen i 2002 skulle skærpes. Jeg hæfter mig i den forbindelse ved, at der i forhold til de tidligere redegørelser om retspraksis i den seneste periode er afsagt et større antal domme, hvor straffene ligger oppe i niveauet fra 2 års fængsel til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Uanset at udviklingen i retspraksis har været meget tilfredsstillende, er det min opfattelse, at Rigsadvokaten ogsÃ¥ i den kommende periode bør følge udviklingen tæt. Det gælder ikke mindst i sager om seksuelt misbrug af børn, herunder sager om voldtægt af børn under 15 Ã¥r, hvor der kan være behov for at sikre, at den positive udvikling fastholdes og fortsætter. Rigsadvokaten vil derfor blive anmodet om ogsÃ¥ næste Ã¥r at aflevere redegørelser om strafniveauet i sager om vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn. I sager om voldtægt og seksuelt misbrug af børn vil Rigsadvokaten blive anmodet om fortsat at bygge redegørelsen pÃ¥ indberetninger om de enkelte sager fra politikredsene og statsadvokaterne.â€
Til baggrund:
Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og færdselsloven (strafskærpelsesloven) blev der gennemført en række ændringer af straffeloven, der havde til formål at skærpe straffene for bl.a. vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn.
Justitsministeriet anmodede efter lovens vedtagelse i 2002 Rigsadvokaten om nøje at følge med i retspraksis i sager om bl.a. vold og voldtægt med henblik på at kunne belyse udviklingen i strafniveauet efter lovens ikrafttræden.
Rigsadvokaten har efterfølgende udarbejdet en række redegørelser om strafniveauet. Senest har Rigsadvokaten den 4. juli 2006 afleveret 3 redegørelser til Justitsministeriet om straffene i henholdsvis voldssager, voldtægtssager og sager om seksuelt misbrug af børn.
På grundlag af Rigsadvokatens redegørelser kan det overordnet konkluderes, at de tilsigtede strafskærpelser efter lovændringerne i 2002 på nuværende tidspunkt må siges fuldt ud at være slået igennem i retspraksis.
Der kan forekomme enkelte domme, hvor der ikke synes fuldt ud at være sket den tilsigtede forhøjelse, men efter gennemgangen og den konkrete vurdering af de mange domme i forbindelse med de indberetningsordninger, der er knyttet til såvel den seneste som tidligere redegørelser fra Rigsadvokaten, er det overordnede billede, at strafskærpelserne er slået igennem.
Særligt for så vidt angår seksuelt misbrug af børn er det Rigsadvokatens opfattelse, at der i langt hovedparten af sagerne i vidt omfang er taget hensyn til, at straffen efter lovændringen skulle skærpes. Rigsadvokaten peger i den forbindelse på, at der i forhold til de tidligere undersøgelser er afsagt et større antal domme, hvor straffene ligger oppe i niveauet fra 2 års fængsel til fængsel i 3 år og 6 måneder.
Justitsministeriet finder det rigtigst at anmode Rigsadvokaten om inden den 1. juli 2007 på ny at afgive redegørelser om strafniveauet i sager om vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn for derved at skabe et endnu bedre grundlag for at vurdere udviklingen i strafudmålingen. I sager om voldtægt og seksuelt misbrug af børn vil Rigsadvokaten blive anmodet om fortsat at bygge sin redegørelse på en indberetning af alle sager i en nærmere bestemt periode.
Rigsadvokatens redegørelser og Justitsministeriets notits om udviklingen i strafniveauet efter strafskærpelsesloven kan findes på Justitsministeriets hjemmeside www.jm.dk.