Text Box: PRESSEMEDDELELSE

 

Den 20. juni 2006

 

Åbne samråd om psykologhjælp til vidner, fixerum til narkomaner og voldtægt

 

Psykologhjælp til vidner

 

Retsudvalget har kaldt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i samråd om psykologhjælp til vidner. Udvalget har bedt ministeren redegøre for eksisterende muligheder for at yde psykologhjælp til vidner, og hvilke overvejelser ministeren har gjort sig på dette område i forhold til at afsætte midler til en psykolog, der kan støtte vidner i grove sager og hjælpe dem til at bevare en tryg tilværelse.

 

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Peter Skaarup (DF). Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål AG.

 

Fixerum til narkomaner

 

Retsudvalget har kaldt justitsminister Lene Espersen og indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i samråd om fixerum til narkomaner. Udvalget har bl.a. bedt ministrene redegøre for, om fixerum kan forbedre politiets indsats mod narkokriminalitet, og om oprettelsen af fixerum vil have betydning for politiets ressourceforbrug i forbindelse med narkokriminalitet.

 

Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Retsudvalget Karen Hækkerup (S). Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål AI og AJ. Se tillige REU, alm. del, spm. 403-406.

 

Voldtægt

 

Retsudvalget har kaldt justitsminister Lene Espersen i samråd om rapporten: Var det voldtægt? fra Center for Voldtægtsofre. Udvalget har bedt ministeren redegøre for, hvilke initiativer ministeren vil tage på baggrund af rapportens konklusioner og anbefalinger.

 

Samrådsspørgsmålet er stillet efter ønske fra medlem af Kirsten Brosbøll (S). Hele samrådsspørgsmålet kan læses på www.folketinget.dk under Retsudvalget, alm. del, samrådsspørgsmål AK. Se tillige REU, alm. del, spm. 410, samt REU, alm. del – bilag 644 (rapporten fra Center for Voldtægtsofre).

 

Samrådene finder sted torsdag den 22. juni 2006 i vær. S-092 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. kl. 15.00 i nævnte rækkefølge.

 

SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter ”først til mølle princippet”. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 36 eller via mail ([email protected]) senest onsdag den 21. juni kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.

 

Det er tilladt at optage lyd, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.

 

En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38

 

Yderligere oplysninger

Udvalgsformand Peter Skaarup tlf. 33 37 55 13

Udvalgssekretær Jørgen Nielsen tlf. 33 37 55 28