FORELØBIGT NÆRHEDSNOTAT

 

vedrørende forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben

 

1. Formålet med forslaget

 

Rådet har ved brev af 17. maj 2006 fremsendt Kommissionens forslag af 2. marts 2006 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 91/477/EØF om erhvervelse og besiddelse af våben (KOM (2006) 93 endelig). Dansk sprogversion forelå 19. maj 2006.

 

Forslaget har til formål at gennemføre den del af FN’s protokol om bekæmpelse af ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter samt ammunition hertil (Protocol against the illicit manufacturing of and trafficking in firearms, their parts and components and ammunition supplementing the United Nations Convention against transnational organized crime), som henhører under EU’s kompetence.

 

FN’s våbenprotokol knytter sig til FN’s konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet (også kaldet Palermo-konventionen) fra 2000 og har til formål at styrke det internationale samarbejde med henblik på at forebygge, bekæmpe og udrydde ulovlig fremstilling af og handel med skydevåben og dele, komponenter og ammunition hertil.

 

Rådet vedtog den 16. oktober 2001 en rådsafgørelse om EU’s undertegnelse af FN’s våbenprotokol, og protokollen blev herefter undertegnet den 16. januar 2002 af EU.[1]

 

Med henblik på at gennemføre protokollen foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række ændringer i Rådets direktiv af 18. juni 1991 om erhvervelse og besiddelse af våben, herunder:

 

 

 

 

 

 

Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), særlig art. 95, stk. 1, hvoraf det bl.a. fremgår, at Rådet vedtager de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion.

 

Det bemærkes, at Kommissionens forslag til ændring af direktivet ikke berører de aspekter af protokollen, der ligger uden for anvendelsesområdet for direktiv 91/477, som f.eks. den import- og eksportkontrol, som medlemsstaterne udfører ved EU’s ydre grænser.

 

2. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet

 

Kommissionen har anført, at forslaget er begrundet i EU’s tilslutning til FN’s våbenprotokol, hvilket i sagens natur indebærer internationale forpligtelser, som skal opfyldes.

 

3. Regeringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet

 

Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da forslaget har til formål at opfylde de forpligtigelser, der følger af Rådets afgørelse af 16. oktober 2001 om EU’s undertegnelse af FN’s våbenprotokol, hvilket kun kan ske gennem lovgivning på EU-plan.

 

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget vedrører bekæmpelse af organiseret kriminalitet, der meget ofte er af grænseoverskridende karakter.



[1] Danmark har undertegnet protokollen den 27. august 2002. Danmark har dog ikke ratificeret protokollen, da Rådets Juridiske Tjeneste i notat af 6. juli 2001 har anmodet om, at medlemsstaterne ikke bør foretage ratifikation, før der er gennemført den nødvendige regulering på EU-niveau, således at medlemsstaterne og EU kan foretage ratifikation samtidig.