PRESSEMEDDELELSE

 

Sagsbehandlingstider i voldtægtssager

<DOCUMENT_START>

Justitsministeriet tog i 2005 efter en folketingsbeslutning initiativ til en indberetningsordning, der vedrører sagsbehandlingstiden i voldtægtssager. Rigsadvokaten har nu afleveret den første redegørelse om ordningen. Redegørelsen omfatter 2. halvår af 2005.

 

Justitsminister Lene Espersen udtaler:

 

”Det er vigtigt, at voldtægtssager bliver indbragt for retten så hurtigt som overhovedet muligt. Hermed kan vi blandt andet sikre, at ofrene opnår en bedre chance for at komme videre i deres tilværelse efter den alvorlige krænkelse, som de har været udsat for.

 

Rigsadvokatens opgørelse for 2. halvår 2005 viser, at politiet og anklagemyndigheden fortsat må arbejde for at nedbringe sagsbehandlingstiden i voldtægtssager. Jeg har i den forbindelse noteret mig, at Rigsadvokaten forventer, at flere voldtægtssager i 2006 vil kunne behandles inden for de fastsatte målsætninger. Samtidig er det klart, at det som anført af Rigsadvokaten heller ikke fremover kan forventes, at målsætningerne kan opfyldes i alle sager. Det gælder bl.a. i sager, hvor der skal gennemføres DNA-profilanalyser, og sager, der omfatter flere gerningsmænd eller voldtægter.

 

Imidlertid siger det sig selv, at tallene skal blive bedre for 2006, og jeg går derfor ud fra, at politiet og anklagemyndigheden er meget opmærksom på at få nedbragt sagsbehandlingstiderne yderligere.”     

 

 

 

 

Baggrund:

<DOCUMENT_START>

På baggrund af en folketingsbeslutning i 2004 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen iværksatte Rigsadvokaten efter anmodning fra Justitsministeriet en indberetningsordning, der trådte i kraft den 1. juli 2005. Ordningen indeholder følgende målsætninger for sagsbehandlingstiden i voldtægtssager:

 

·        At det samlede tidsforbrug fra sigtelsen i en voldtægtssag til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 60 dage

 

·        At det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 4 mÃ¥neder i de tilfælde, hvor der gennemføres mentalundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker en forelæggelse for RetslægerÃ¥det

 

Der foreligger nu de første tal omfattet af indberetningsordningen. Tallene dækker 2. halvår af 2005.

 

36 af disse 44 sager er omfattet af målsætningen om en sagsbehandlingstid på højst 60 dage fra sigtelsen af gerningsmanden til sagens indbringelse for retten. Tallene for disse sager er:

 

                      Inden 60 dage                      60 dage – 4 mdr.                 Efter 4 mdr.

 

2. halvår 2005           52,8 pct.                                  25,0 pct.                    22,2 pct.

 

Der er indberettet 8 sager omfattet af målsætningen om en sagsbehandlingstid på højst 4 måneder fra sigtelsen af gerningsmanden til sagens indbringelse for retten. Tallene for disse sager er:

 

                      Inden 4 mdr.                        4 mdr. – 6 mdr.                    Efter 6 mdr.   

 

2. halvÃ¥r 2005           25 pct.                                     37,5 pct.                    37,5 pct. Â