Udkast til tale

<DOCUMENT_START>

til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål Æ, Ø, Å, og AA (Alm. del) i Folketingets Retsudvalg den 11. maj 2006, kl. 15.00.

 

Spørgsmål Æ:

 

”Hvornår vil ministeren iværksætte Dyreværnsrådets anbefalinger af 19. februar 2004 (vedlagt), hvoraf det bl.a. fremgår; at ”Rådet skal indledningsvist anbefale, at der udarbejdes enslydende regler for politiets godkendelse af hundepensioner og hundeinternater efter dyreværnslovens § 18 samt erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde efter hundelovens § 7”?”

 

Spørgsmål Ø:

 

”Finder ministeren, at der efter den senere tids afsløringer af illegal import af hunde er behov for yderligere skærpelser end dem, som Dyreværnsrådet anbefaler?”

 

Spørgsmål Å:

 

”Er der behov for en mere præcis registrering af personer, som driver erhvervsmæssig handel med hunde?”

 

Spørgsmål AA:

 

”Mener ministeren, at det er nødvendigt at skærpe kravene for at blive optaget i Dansk Hunderegister, når der er tale om personer, som har købt/importeret hunde fra udlandet?”

 

Svar:

 

1. Jeg vil gerne starte med at takke for invitationen til at komme her i Retsudvalget i dag og bl.a. redegøre nærmere for Justitsministeriets initiativer på området for erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde.

 

Der har i den senere tid været bragt en række artikler i pressen bl.a. om opdrætsmetoder for hundehvalpe i visse østeuropæiske lande og om ulovligt salg af hunde her i landet. Jeg vil i den forbindelse gerne indledningsvis slå fast, at hvis den beskrivelse af forholdene, der gives i artiklerne, er dækkende, så er det i mine øjne en forkastelig adfærd, som vi hverken kan eller vil acceptere.

 

2. Udvalget har stillet mig fire spørgsmål – Æ, Ø, Å og AA. Der er en direkte sammenhæng mellem spørgsmålene, og jeg vil derfor besvare dem samlet. Først vil jeg give en kort beskrivelse af de gældende regler og derefter vil jeg redegøre for Justitsministeriets initiativer på området for erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde.

 

3. Efter hundelovens § 7 er det forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.

 

Endvidere følger det af dyreværnslovens § 18, at erhvervsmæssig handel med og opdræt af dyr kun må drives med politimesterens tilladelse. Det samme gælder for drift af dyrepensioner og dyreinternater samt formidling af dyr.

 

I et cirkulære af 5. november 1975 om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde har Justitsministeriet fastsat nærmere retningslinier for politiets meddelelse af tilladelser efter hundelovens § 7.

 

Det følger bl.a. af cirkulærets § 1, at tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde skal gives skriftligt med angivelse af tilladelsens omfang, vilkårene og det største antal hunde, der må være i virksomheden.

 

Ifølge cirkulæret fastsættes vilkårene for tilladelsen efter forhandling med kredsdyrlægen og i overensstemmelse med de retningslinjer, der i øvrigt er fastsat i cirkulæret. Det skal i tilknytning hertil bemærkes, at kredsdyrlægeinstitutionen ikke eksisterer længere. Kredsdyrlægens opgaver varetages i dag af fødevareregionernes kontrolafdelinger.

 

Det er ikke defineret i cirkulæret, hvad der forstås ved ”erhvervsmæssig”. Det følger dog af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. september 1969 om erhvervsmæssig hundehandel og hundeopdræt, at der i forbindelse med afgrænsningen mellem erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt hundeopdræt ikke alene bør lægges vægt på antallet af avlsdyr, men også på opdrættets karakter, herunder om avlsdyrene med hensyn til opholdsrum og pleje har status som almindelige familiehunde, samt hvorvidt der i almindelighed finder anden omsætning sted end salg af de hvalpe, der er født i opdrættet.

 

For så vidt angår reglerne om registrering i Dansk Hunderegister kan jeg oplyse, at det følger af hundelovens § 1, at besidderen af en hund skal sørge for, at en hund, fra den er 4 måneder gammel, er mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver besidderens navn og adresse.

 

Det følger endvidere af § 1 i bekendtgørelse om mærkning og registrering af hunde, at besidderen af en hund født efter den 1. januar 1993 skal sørge for, at hunden er mærket og anmeldt til registrering i Dansk Hunderegister, senest når den er 4 måneder gammel.

 

Ved indførsel af en hund, der er over 4 måneder gammel, påhviler det den, der indfører hunden her i landet, at sørge for, at hunden inden 4 uger efter indførelsen er mærket og anmeldt til registrering.

 

I forbindelse med besidderens anmeldelse af en hund til registrering, skal besidderen ifølge bekendtgørelsens § 8 oplyse sit navn, sin adresse og fødselsdato samt sit telefonnummer.

 

Herudover skal besidderen oplyse hundens stambogs- eller kaldenavn, ID-nummer, fødselsdato, køn, race og farve. Hvis hunden har både et stambogs- og et kaldenavn, skal begge disse navne registreres.

 

Ud over disse oplysninger, skal Dansk Hunderegister ifølge bekendtgørelsen § 9 registrere navn, adresse og telefonnummer på den dyrlæge eller ID-mærker, som har foretaget mærkningen af hunden, samt registreringstidspunktet.

 

4. Jeg vil herefter omtale Justitsministeriets initiativer på området for erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde.

 

Som det fremgår af spørgsmål Æ, har Dyreværnsrådet i en udtalelse af 19. februar 2004 bl.a. foreslået, at der udarbejdes enslydende regler for politiets godkendelse af hundepensioner og hundeinternater efter dyreværnslovens § 18 samt erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde efter hundelovens § 7.

 

Rådet har endvidere foreslået, at der i et eventuelt regelsæt udarbejdes nærmere definitioner af, hvilke hundehold der kræver politiets tilladelse efter dyreværnslovens § 18 og hundelovens § 7, og rådet er i den forbindelse tillige kommet med forslag til disse definitioner.

 

Justitsministeriet er for tiden i færd med at udarbejde et udkast til en bekendtgørelse om hundepensioner, hundeinternater og erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde.

 

Udkastet til bekendtgørelse, som bl.a. vil tage højde for anbefalingerne i Dyreværnsrådets udtalelse, forventes at blive sendt i høring inden udgangen af denne måned, og når høringssvarene foreligger, vil jeg tage stilling til den endelige udformning af bekendtgørelsen, herunder om Dyreværnsrådet anbefalinger skal følges på alle punkter.

 

5. Med udstedelsen af den omtalte bekendtgørelse, vil der foreligge en ajourført og ret detaljeret regulering af området for bl.a. erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde. Dertil kommer, at der på Fødevarestyrelsens sagsområde er fastsat en række regler om erhvervsmæssig import af hunde fra andre lande.

 

Jeg finder derfor ikke, at der på nuværende tidspunkt vil være behov for yderligere skærpelser på området end dem, der foreslås af Dyreværnsrådet, idet det er min opfattelse, at reglerne for så vidt er tilstrækkelige.

 

Der er derimod behov for at håndhævelsen af de regler, der gælder på området – herunder kontrolindsatsen – styrkes, og et vigtigt element i den forbindelse er, at de håndhævende myndigheder, dvs. navnlig politiet og fødevareregionerne, sikres et samlet overblik over alle de regler, der regulerer indførsel og erhvervsmæssigt salg samt opdræt af hunde.

 

Justitsministeriet vil derfor i samarbejde med de relevante myndigheder, herunder Fødevarestyrelsen, tage skridt til at udarbejde en vejledning, hvori der vil blive givet en samlet oversigt over reglerne vedrørende indførsel, opdræt og salg af hunde. Denne vejledning vil herefter blive fremsendt til landets politikredse samt til de lokale fødevareregioner.

 

Der er også behov for, at vi får kommunikeret indholdet af de regler, der gælder på området, ud til de personer, der f.eks. står over for at skulle købe en hund. Forbrugerne spiller nemlig også en meget vigtig rolle i denne sammenhæng, for ulovligt salg og opdræt af hunde kan jo kun finde sted, hvis der er en efterspørgsel fra forbrugernes side.

 

 

Der er formentlig mange forbrugere, som er i tvivl om, hvad der egentlig gælder på området. Denne uvidenhed må vi til livs, og derfor vil vi i samarbejde med Fødevarestyrelsen og relevante organisationer på området tage skridt til at udarbejde informationsmateriale til borgerne vedrørende de forskellige forhold, herunder af lovgivningsmæssig karakter, som man skal være opmærksom på, når man køber en hund.

 

6. Med hensyn til spørgsmålet om registrering af personer, som driver erhvervsmæssig handel med hunde, så skal en tilladelse til erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde – som tidligere nævnt – gives skriftligt med angivelse af tilladelsens omfang, vilkårene og det største antal hunde, der må være i virksomheden.

 

Der foretages således allerede – i forbindelse med meddelelsen af tilladelsen – en registrering af de virksomheder, som driver erhvervsmæssig handel med hunde. Og ønsker man som forbruger at sikre sig, at den person, man vil købe en hund af, rent faktisk har den fornødne tilladelse til at drive erhvervsmæssig handle med hunde, så har man jo altid den mulighed, at man kan bede om at få forevist den skriftlige tilladelse, som hundehandleren jo nødvendigvis må være i besiddelse af.

 

Jeg mener derfor ikke, at der er behov for en yderligere registrering af de personer, der driver erhvervsmæssig handel med hunde.

 

7. Endvidere mener jeg ikke, at det vil være hensigtsmæssigt, at man forsøger at komme den ulovlige import af hunde til livs ved at skærpe kravene for at få en hund optaget i Dansk Hunderegister, når der er tale om personer, som har købt eller importeret hunde fra udlandet.

 

En registrering i Dansk Hunderegister giver nemlig ikke i sig selv nogen sikkerhed for, at hundene f.eks. er sunde og raske, eller at opdrættet i udlandet er sket under ordentlige forhold, herunder især dyrevelfærdsmæssigt acceptable forhold. Og det er i øvrigt heller ikke formålet med registreringen i Dansk Hunderegister.

 

8. Samlet set er det således min opfattelse, at når den tidligere omtalte bekendtgørelse er udstedt, vil reglerne på området være tilstrækkelige. Og med den styrkede håndhævelse af reglerne samt den øgede opmærksomhed på reglerne fra borgernes side, som de nævnte initiativer fra Justitsministeriets side må forventes at medføre, mener jeg, at vi har de nødvendige forudsætninger for kunne sætte mere målrettet ind over for den ulovlige handel med og opdræt af hunde.

 

Jeg nævnte før, at der i pressen har været en række artikler om opdrætsmetoder for hundehvalpe i visse østeuropæiske lande, og jeg kan i den forbindelse afslutningsvis oplyse, at jeg på baggrund af artiklerne har bedt de danske ambassader i de pågældende lande om at undersøge oplysningerne nærmere.

 

Når jeg har modtaget indberetningerne fra ambassaderne, vil jeg i lyset heraf vurdere, om der kan være grundlag for at tage kontakt til mine ministerkolleger i de respektive lande om sagen.