Folketinget — Retsudvalget og Trafikudvalget

Christiansborg, den 20. april 2006

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgenes medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Invitation til trafiksikkerheds konference i Paris 25-26. september 2006

Vedlagt omdeles en invitation fra formanden for den franske Nationalforsamling til en trafiksikkerhedskonference for parlamentarikere fra EU-landene. Konferencen foregår i Nationalforsamlingen i Paris mandag-tirsdag 25-26. september 2006 (muligvis med afrejse søndag den 24. september).

 

Invitationen er stilet til Folketingets formand, som har videresendt den til Retsudvalget og Trafikudvalget, idet det fremgår, at konferencen er en opfølgning på den trafiksikkerhedskonference, der blev afholdt af den svenske Rigsdag i maj 2004, hvor invitationen ligeledes tilgik såvel Retsudvalget som Trafikudvalget. Ved konferencen i Stockholm i 2004 deltog Karsten Nonbo (V) på vegne af de 2 udvalg.

 

Af invitationen fremgår desuden, at som ved konferencen i Stockholm kan de nationale parlamenter tilmelde 2 medlemmer foruden eventuelle sekretariatsmedarbejdere. Konferencen vil også have deltagelse af medlemmer fra Europaparlamentet samt af eksperter og repræsentanter fra forskellige organisationer. Konferencesprogene vil være fransk og engelsk med simultantolkning mellem de 2 sprog.

 

Nationalforsamlingen afholder konferenceudgifterne, mens de enkelte lande hver især selv afholder udgifterne til delegationens transport og overnatning.

Nationalforsamlingens formand skriver desuden, at de der tilmeldes konferencen vil modtage yderligere information, herunder programudkast og forskellige praktiske oplysninger.

 

 

 

Med venlig hilsen

Jesper Thinghuus,

udvalgssekretær.