Til orientering fremsendes hermed 22 danske organisationers fælles høringssvar til Terrorpakke II
I forbindelse med regeringens forslag til ny anti-terrorpakke indsendte Mellemfolkelig Samvirke, Danmarks Naturfredningsforening, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Greenpeace sammen med 18 andre danske organisationer i fredags, et fælles høringssvar med en klar opfordring til regeringen og folketinget om at sikre at terrorlovgivningen ikke vil kunne bruges til at stække civilsamfundet - herunder brugen af fredelig og ansvarlig civil ulydighed.
Den direkte anledning til dette er jo at paragraffer vedtaget med terrorpakke I fra 2002 allerede har fundet anvendelse mod civilsamfundet i forbindelse med Greenpeace-sagen fra februar hvor Greenpeace som organisation i Østre Landsret blev idømt en bøde på 50.000 kr for en aktion på Axelborg mod GMO i dyrefoder udført af Greenpeace aktivister.
Det er naturligvis nærliggende at frygte at den nye anti-terrorpakke også vil kunne finde anvendelse langt bredere end det der er hensigten i dag, såfremt folketinget ikke sikre en klar afgrænsning af loven.
En sådan afgrænsning mener organisationerne bag appellen er helt nødvendigt, særligt i lyset af at EUs ministerråd allerede i Juni 2002 - i en fælleserklæring - gjorde klart at nye anti-terrortiltag ikke måtte finde anvendelse mod politisk aktivisme/aktiviteter heller ikke selv om disse måtte bryde landets øvrige love. (se nederst råds erklæring).
Mvh
Mads Flarup Christensen
Kampagnechef Greenpeace
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Vedrørende udkast til “Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven, lov om forbud mod tv-overvågning m.v. og lov om luftfart (Styrkelse af indsatsen for at bekæmpe terrorisme mv.)†af 1. marts 2006.
*Terrorpakke I og II skal rettes mod terrorisme, ikke civilsamfundet*
/Nedenstående organisationer ønsker med dette høringssvar at appellere til, at det i nuværende og kommende lovgivning, hvis formål er at bekæmpe terrorisme, indskærpes, således at denne ikke kan finde anvendelse til at stække civilsamfundet./
Brugen af terror og vold som politisk middel i et demokrati som det danske er helt og aldeles uacceptabelt. Samtidig er det essentielt at en styrkelse af terrorbekæmpelsen ikke undergraver vores frihedsrettigheder og det åbne demokrati. I den anledning påpeges det, at terrorpakke I allerede har medført utilsigtede negativer konsekvenser for den type af politisk aktivisme, som kan kaldes ‘fredelig og ansvarlig civil ulydighed’.
Fredelig og ansvarlig civil ulydighed har historisk været medvirkende til at opnå en lang række af de friheder og rettigheder, der i dag er selvskrevne i det danske samfund; Rimelige forhold på arbejdsmarkedet og på uddannelsessteder, fremskridt på natur- og miljøområdet samt ligeberettigelse mellem kønnene er til dels opnået gennem civil ulydighed.
I titlerne til begge terrorpakker er indføjet et upræcist “mv.â€, hvorved der Ã¥bnes op for, at stramninger kan ramme langt bredere end den terrorisme, det er lovgivningens hensigt at bekæmpe. SÃ¥ledes blev der med terrorpakke I gennemført en skærpelse af straffelovens § 306 for at muliggøre retsforfølgelse af organisationer, der finansierer terrorisme.
Den skærpede § 306 er imidlertid blandt andet blevet anvendt mod Greenpeace for aktiviteter, som intet har at gøre med terrorisme.
Terrorpakke I blev fremsat på baggrund af konkrete beslutninger i FN og EU om at styrke terrorbekæmpelsen. I både den europæiske og danske debat blev det betonet, at man måtte sikre sig, at den øgede terrorbekæmpelse ikke gik ud over retssikkerheden eller knægtede demokratiske borgerrettigheder. Under førstebehandlingen fremførte justitsminister Lene Espersen, at alle lovforslagene i pakken er rettet mod terrorisme.
EU’s regeringer vedtog i 2002 enstemmigt en erklæring, som understregede, at EU-landenes anti-terror stramninger “ikke [må] bruges til at anklage personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan ret begår lovovertrædelser.†(Rådserklæring 109/02)
Det er denne ånd, som terrorpakkerne oprigtigt bør følge. Det vil være en uhyggelig ironi, hvis de lovændringer der gennemføres for at bekæmpe terrorisme, og for netop at beskytte de civile rettigheder vi i dag tager for givet, anvendes til at stække civilsamfundet og dermed afskrive os fra fremtidige fremskridt, der kunne opnås ved ikke-voldelig civil ulydighed/aktivisme.
Belært af de dårlige erfaringer med terrorpakke I, opfordres det til:
   * Terrorlovgivning må ikke ramme fredelig politisk aktivisme, men
     udelukkende målrettes terrorbekæmpelse.
   * Terrorpakke I må ændres, så den ikke længere kan bruges til at
     stække civilsamfundet.
   * Det bør desuden overvejes, at tidsbegrænse anti-terrorlovgivningen.
PÃ¥ vegne af:
Arbejderbevægelsens Internationale Forum
ATTAC-Danmark
Danmarks Aktive Forbrugere
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Danmarks Naturfredningsforening
Frie bønder – Levende land
Greenpeace
Ibis
Internationale Socialisters Ungdom
Kvindegrupper for et Andet Europa
Kvindeligt Selskab
Kvindernes U-landsudvalg
Mellemfolkeligt Samvirke
Natur & Ungdom
NOAH – Friends of the Earth Denmark
RAV – Kvinder mod Unionen
Sex & Samfund
Sydafrika Kontakt
Det Økologiske Råd
Økologisk Landsforening
Øko-net / Netværket for økologisk folkeoplysning og praksis
Ã…rhus mod Krig og Terror
STATEMENT 109/02
Council statement
"The Council states that the Framework Decision on the fight against terrorism covers acts which are considered by all Member States of the European Union as serious infringements of their criminal laws committed by individuals whose objectives constitute a threat to their democratic societies respecting the rule of law and the civilisation upon which these societies are founded.
It has to be understood in this sense and cannot be construed so as to argue that the conduct of those who have acted in the interest of preserving or restoring these democratic values, as was notably the case in some Member States during the Second World War, could now be considered as "terrorist"
acts. Nor can it be construed so as to incriminate on terrorist grounds persons exercising their fundamental right to manifest their opinions, even if in the course of the exercise of such right they commit offences."
--
+++++++++++++++++++++++
Mads Flarup Christensen
Campaigns Director
Greenpeace
Office: +45 33 93 53 44
Mobile: +45 28 10 90 22
Skype name: madsflarup