Den 24. marts 2006
Folketingets Retsudvalg afholder fredag den 31. marts 2006 en høring om overførslen af Rigspolitiets Nationale Efterforskningsstøttecenter (NEC) til PET. Høringen foregår fra kl. 10-13 i Landstingssalen i Folketinget.
Det fremgår af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse (November 2005), at regeringen har til hensigt at gennemføre anbefalingen i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport om, at hovedparten af NEC overføres til Politiets Efterretningstjeneste (PET) med det formål at styrke den operative indsats på terrorområdet.
Overførslen af NEC til PET kan foretages administrativt uden lovændringer. Justitsministeren har i et svar til Retsudvalget på alm. del, spm. 171, redegjort for de overordnende rammer for organisationsomlægningen. Justitsministeren har i et andet svar til Retsudvalget oplyst, at ministeren er indstillet på at afvente Retsudvalgets høring, inden regeringens beslutning endeligt gennemføres i praksis.
Høringen indledes med oplæg fra en række oplægsholdere:
- Chef for PET, politimester Lars Findsen
- Rigsadvokat Henning Fode
- Professor, lic. jur. Gorm Toftegård Nielsen, Århus Universitet
- Formand for Wambergudvalget, advokat Niels Fisch Thomsen
- Advokat Gunnar Homann, Advokatrådet
- Fhv. chef for PET, Ole Stig Andersen.
Herefter stiller et spørgepanel bestÃ¥ende af et medlem fra hvert parti spørgsmÃ¥l til oplægsholderne. Spørgepanelet bestÃ¥r af Birthe Rønn Hornbech (V), Morten Bødskov (S), Peter Skaarup (DF), Tom Behnke (KF), Simon Emil Ammitzbøll (RV), Anne Baastrup (SF) og Line Barfod (EL). Â
Der henvises nærmere om høringen til REU, alm. del – bilag 438.
Høringen er åben for alle interesserede. Hvis man ønsker at overvære høringen, kontaktes udvalgets sekretariat på tlf. 33 37 55 36 eller via mail ([email protected]) senest onsdag den 29. marts kl. 10.00. For gæster, der kommer udefra, må der beregnes ekstra tid på grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at optage lyd, hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt. Det vil blive udarbejdet et referat fra høringen.
Yderligere oplysninger:
Udvalgsformand Peter Skaarup 33 37 51 13
Udvalgssekretær Jørgen Nielsen, tlf. 33 37 55 28