Dok.: KFC40238 UDKAST Forslag til Lov om ændring af færdselsloven (Sikkerhedsudstyr, samarbejde om kommunal parkeringskontrol mv.)¹ § 1 I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 2. august 2001, som ændret ved lov nr. 217 af 22. april 2002, § 3 i lov nr. 380 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 1049 af 17. december 2002, lov nr. 432 af 10. juni 2003, lov nr. 267 af 21. april 2004, § 16 i lov nr. 473 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 363 af 24. maj 2005, § 104 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, § 12 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 10 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 1 i lov nr. 551 af 24. juni 2005, § 9 i lov nr. 552 af 24. juni 2005, § 5 i lov nr. 554 af 24. juni 2005 og § 1 i lov nr. 557 af 24. juni 2005, foretages følgende ændri   n- ger: 1. Overskriften til § 53 affattes således: ” Spirituskørsel ”. 2. I § 68, stk. 1, ændres ”personlig sikkerhedsmæssig udrustning” til: ”personligt sikkerhed sud- styr”. 3. § 68, stk. 2, affattes således: ”Stk.   2. Transport - og energiministeren kan fastsætte bestemmelser om forbud mod salg og ma  r- kedsføring af køretøjer samt udstyrsdele og tilbehør til køretøjer og af personligt sikke rhedsud- styr til førere og passagerer, hvis køretøjet, udstyrsdelen, tilbehøret eller sikkerhedsu dstyret ikke 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører  Rådets direktiv  91/671/EØF   af 16. december 1991 om obligato- risk anvendelse af sikkerhedsseler og barnefastholdelsesanordninger i køret ø jer (EF-Tidende 1991, L 373, s. 26) som ændret ved Europa  -Parlamentets og Rådets direktiv 2003/20/EF af 8. april 2003 om ændring af    Rådets dire ktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvende lse af sik- kerhedsseler i køretøjer på under 3,5 ton    (EF-Tidende 2003, L 115, s. 63).

- 2 - opfylder de bestemmelser, der fastsættes i medfør af stk. 1, eller køretøjet, udstyr  sdelen, tilbehø- ret eller sikkerhedsudstyret ved anvendelse vil medføre, at føreren eller andre trafikanter udsæ t- tes for fare eller væ  sentlig ulempe.” 4. § 80 affattes således :   ”  Sikkerhedsseler § 80. Hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller knallert er forsynet med si kkerhedssele, skal denne under kørslen anvendes af den person, der benytter siddepladsen, jf. dog stk. 2 og 3 og § 80 a. Der kan i kombination med sikkerhedssele anvendes selepude. Stk. 2. Pligten til at anvende sikkerhedssele gælder ikke ved bakning eller under kørsel på pa r- keringsplads, servicestation, værkstedsområde eller under lignende    forhold. Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at visse perso  ner fritages for pligten til at an- vende sikkerhedssele, jf. stk. 1, herunder ved særlige former for kørsel. Stk. 4. Det påhv iler føreren at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, anvender si   k- kerhedsseler i overensstemmelse med stk. 1 samt regler herom fastsat i medfør af stk. 3. Justit s- ministeren kan fastsætte re  gler om, at føreren af en bus helt eller delvis fritages for den i 1. pkt. nævnte pligt samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe.”   5. Efter § 80 indsættes: ”  Sikkerhedsudstyr til børn § 80 a. Ved befordring i andre biler end busser, på motorcykel eller knallert, der har passage rsid- depladser forsynet med sikkerhedsseler, skal børn med en legemshøjde på under 135 cm under kørslen anvende godkendt sikkerhedsudsty r tilpasset barnets hø jde og vægt, jf. dog stk. 5.    Stk. 2. I andre biler end busser, der ikke har passagersiddepladser forsynet med sikkerhedsseler, hvortil  der  kan  monteres  godkendt  sikkerhedsudstyr  tilpasset  barnets  højde  og  vægt   ,  må  børn under tre år ikke befordres, mens børn på tre år og derover med en legemshøjde på under 135 cm alene må befordres på et andet sæde end forsædet, jf. dog stk. 5.   Stk. 3. Børn må ikke befordres i bil i en bagudvendende barnestol på en passagersi   ddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiveret.   Stk. 4. Ved befordring i bus skal børn på tre år og derover med en legemshøjde på under 135 cm anvende sikkerhedssele eller andet godkendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er for- synet hermed, jf. dog stk. 5. Stk. 5.  Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved befo  rdring af børn med en legemshøjde på under 135 cm, herunder om at stk. 1, 2 og 4 helt eller delvis ikke skal finde anvendelse.

- 3 - Stk. 6. Det påhviler føre  ren at påse, at bestemmelserne i stk. 1 -4 samt regler fastsat i medfør af stk. 5, overholdes. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at før   eren af en bus helt eller delvis fritages for den i 1. pkt. nævnte pligt samt om, hvilke foranstaltninger føreren    i stedet skal træ  ffe. Antallet af passagerer, der lovligt kan befordres § 80 b.  Antallet  af  passagerer,  der  befordres  på  forsædet  i  en  bil,  må  ikke  ove    rstige  antallet  af passagersiddepladser, som er forsynet med sikkerhedsseler. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsva- rende  anvendelse  for  så  vidt  angår  befordring  af  passagerer  på  ba   gsædet    eller  bagsæderne    i  en bil. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring i biler, hvor passa- gersiddepladserne  på   forsædet ikke  er  forsynet  med  sikkerhedsseler.  Bestemmelsen  i  stk.  1,  2. pkt., finder ikke anvendelse ved befordring af passagerer i biler, hvor siddepladserne på bags æ- det eller bagsæderne   ikke er forsynet med sikkerhedssele.   Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler   om, at stk. 1 ikke skal finde anvendelse i særlige situationer, herunder ved befordring af passagerer, som i medfør af regler fastsat efter § 80, stk. 3, og § 80 a, stk. 5, er fritaget for pligten til at  anvende sikkerhedsudstyr, og under befordring ved særlige former for kørsel. Stk.  4.  Det  påhviler  passageren,  der  lader  sig  befordre,  at  påse,  at  bestemmelsen  i  stk.  1  samt regler fastsat i medfør af stk. 3, overholdes. For så vidt angår passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, påhviler det dog føreren    at påse overholdelsen af b estemmelsen i stk. 1 samt regler fastsat i medfør af stk. 3.” 6. Efter § 81 indsættes i   Kapitel 12: ”Personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og pass   agerer § 81 a. Transport- og energiministeren kan fastsæt  te bestemmelser om: 1)   krav til personligt sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og pass agerer, 2)   anvendelse af sådant sikkerhedsudstyr og 3)   forbud mod salg og markedsføring af personligt sikkerhedsudstyr, hvis  det ikke opfylder de krav, der er fastsat i medfør af nr. 1, eller ved anvendelse vil medføre, at brug  eren af sikkerhedsudstyret eller andre trafikanter udsættes for fare eller væsentlig ule mpe.” 7. I § 88 indsættes som stk. 2:    ” Stk. 2. Hunde må under færdsel på vej ikke føres i bånd fra motordrevet køretøj, hestekør   etøj eller af ridende.” 8.  I § 118, stk. 1 og 2 , ændres ” §§ 80-82”  til: ”§§  80 - 81, § 82 ” .

- 4 - 9.§ 120 a, nr. 4   og 5, affattes således:   ”4)  Det  Europæiske  Fællesskabs  forordning  om  harmonisering  af  visse  sociale  bestemme lser inden for vejtransport (køre - og hviletidsbestemmelser inden for vejtransport), 5) Det Europæiske Fællesskabs forordning om kontrolapparatet inden for vejtransport eller” 10. § 122 a affattes således: ”Justitsministeren kan bestemme, at kontrollen med ov erholdelse af de bestemmelser, der næ  v- nes i § 121, stk. 1, helt eller delvis overlades til kommunalbestyrelsen. Stk. 2.  Kommunalbestyrelsen kan efter aftale bemyndige en anden kommunalbestyrelse til helt eller delvis at varetage den parkeringskontrol, som i medfør af  stk. 1  overlades til kommunalbe- styrelsen. Stk. 3. Parkeringsafgift pålagt i henhold til bemyndigelse efter stk. 1 og 2 fordeles efter j ustits- ministerens nærmere bestemmelser mellem staten og den kommune, på hvis område ko ntrollen udføres. R eglerne i § 121, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3-5 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 4.  Justitsministeren fastsætter nærm ere regler om den kommunale parkeringskontrols virk- somhed.” 11. I § 122 b, stk. 5 og 6 , ændres ”stk. 5” til: ”stk. 4”. 12. I § 122 b, stk. 7, ændres ”stk. 7” til: ”stk. 6”.   13. I § 125, stk. 2, nr. 1, æ  ndres ”§  80, stk. 4,” til: ”  § 80, stk. 4, 1. pkt., § 80 a, stk. 1-2, jf. stk. 6, 1. pkt., § 80 b, stk. 4, 2. pkt.,”   § 2 Stk. 1.  § 1, nr. 1-3 og 6-12 træder i kraft dagen efter    bekendtgørelsen i Lovtidende.  Samt idig ophæves § 11 i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets si   kring af den  offentlige  orden  og  beskyttelse  af  enkeltpersoners  og  den  offentlige  sikkerhed  mv.,  samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige fo ranstaltninger.   Stk. 2. § 1, nr. 4, 5 og 13 træder i kraft den 1. maj 2006, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan der indtil den 1. maj 2009 på bagsædet    eller bagsæ  der- ne i person- og varebiler befordres et større antal   personer end antallet af siddepladser forsynet med sikkerhedsseler.

- 5 - Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål 1.2. Lovforslagets indhold

- 6 - 2. Sikkerhedsudstyr til førere og passagerer 2.1. Gældende ret 2.1.1. Anvendelse af sikkerhedssele 2.1.2. Anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn 2.1.3. Antallet af personer, der lovligt kan befordres 2.1.4. Ansvarssubjekt 2.2. Europa -Parlamentets og Rådets direktiv 2003/20/EF af 8. april 2003 om ændring af R  å direktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obl i- gatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 ton 2.3. Justitsministeriets overvejelser 2.3.1. Anvendelse af sikkerhedssele 2.3.2. Anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn 2.3.3. Antallet af personer, der lovligt kan befordres   3. Sikkerhedsudstyr for andre trafikanter end førere og passagerer 3.1. Gældende ret 31.1. Rådets direktiv 89/686/EØF af 21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af me dlems- staternes lovgivninger om personlige værnemidler 3.1.2. Lov om produktsikkerhed 3.2. Regeringens overvejelser 4. Forbud mod salg og markedsføring af ulovlige køretøj   er, udstyrsdele og tilbehør til køret  ø- jer samt ulovligt personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer 4.1. Gældende ret

- 7 - 4.2. Regeringens overvejelser 5. Samarbejde om varetagelse af kommunal parkeringskontrol 5.1. Gældende ret 5.1.1. Kommunal parkeringskontrol 5.1.2. Kommunale samarbejder 5.1.3. Opkrævning og inddrivelse af parkeringsafgifter 5.2. Justitsministeriets overvejelser 6. Forbud mod at føre hunde i bånd fra motordrevet køretøj, hestekøretøj eller af   ridende un- der færdsel på vej 6.1. Gældende ret 6.2. Justitsministeriets overvejelser   7. Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser 8. Hørte myndigheder mv.

- 8 - 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål Lovforslaget har til formål at gennem føre Europa -Parlamentets og Rådets dire ktiv 2003/20/EF af 8. april 2003 om ændring af   Rådets direktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af me dlems- staternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedss eler i køretøjer på under 3,5 ton i dansk ret. Mange  undersøgelser  mv.   – Effekt  af  øget selebrug 2002 fra 2004 – nne være un  d- gået, hvis de pågældende havde haft sele på. Justitsministeriet  finder  derfor,  at  direktivets  bestemmelser  om  øget  selebrug  mv.  vil  kunne  b i- drage til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne i trafi  kken.

- 9 - Det foreslå s herudover, at transport- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte   bestemmel- ser om anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr til andre trafikanter end førere og pass agerer og regler om krav til sådant udstyr (kvalitet, mærkning, mv.)   . Det foreslå s endvidere at udvide muligheden for at udstede forbud mod forhandling af udstyrsde- le og tilbehør til køretøjer samt personligt sikkerhedsudstyr til førere og passagerer, der ikke op- fylder de gældende krav, til at omfatte   forbud mod salg og markedsføring, ligesom det for eslås at udvide forbudsmuligheden til også at omfatte køretøjer    og personligt sikkerhedsudstyr til andre trafikanter end førere og passagerer. Herudover  foreslår   Justitsministeriet  at  udvide  kommunernes  muligheder  for  at  samarbejde  om varetagelsen af kommunal parkeringskontrol. 1.2. Lovforslagets indhold Lovforslaget  gennemfører   for det første  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/20/EF af 8. april 2003 om ændring af   Rådets direktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af me dlems- staternes lovgivning vedrørende obligatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer p   å under 3,5 ton (i det følgende: seledirektivet) i dansk ret . Seledirektivet indebærer, at der i medlemsstaterne skal fastsættes krav om, at der ikke må b efor- dres flere personer i biler, hvori der er monteret sikkerhedsudstyr, end der er siddepladser forsy- net med sikkerhedsudstyr. Seledirektivet pålægger endvidere medlemsstate   rne at stille krav om, at børn med en legemshøjde på under 150 cm anvender særligt tilpasset sikkerhed sudstyr under befordring i bil. Medlemsstaterne kan dog for så  vidt angår beford  ring på me dlemsstatens eget område  fastsætte  dette  højdekrav  til  135  cm  i  stedet  for  150  cm. Direktivet  pålægger  endelig medlemsstaterne at indføre et forbud mod befordring af børn i bagudvende  nde barnestole på  en passagersiddeplads med en ikke-deaktiveret frontairbag, ligesom det på lægger medlemsstaterne at  skærpe  reglerne  for  befordring  af  børn  i  personbil,  var   ebil  eller  lastbil,  hvori  der  ikke  kan monteres særligt tilpasset sikke    hedsudstyr. Lovforslaget indeholder for det andet et forslag om, at transport - og energiministeren bemyndi- ges til at fastsætte regler om krav til   og anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr til andre trafi- kanter end førere og passagerer, f.eks. gående og ridende. Med indførelsen af denne b   emyndigel- se  vil  det  være  muligt  admin  istrativt  at  gennemføre  dele  af  Rådets  direktiv  89/686/EØF  af  21. december 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivni  nger om personlige væ  r- nemidler.  Denne  del  af  lovforslaget  fremsættes  af  Justitsministeriet  på  vegne  af  Transport   -  og Energiministeriet,  idet  fastsættelse  af  krav  til  sikke  rhedsmæssigt  udstyr  hører  under  Tran   sport- og Energiministeriets område.

- 10 - Lovforslaget indeholder for det tredje et forslag om udvidelse af den nuværende mulighed for at forbyde  forhandling  af  udstyrsdele  og  tilbehør  til  køretøjer  samt  personligt  sikkerhedsudstyr  til førere og passagerer til at omfatte forbud mod både salg og markedsføring. Samtidig for   eslås det at udvide forbudsmuligheden til også at omfatte køretøjer og personligt sikkerhedsu   dstyr til an- dre  trafikanter  end  førere  og  passagerer.  Denne  del  af  lovforslaget  fremsættes  ligel   edes  af  Ju- stitsministeriet på vegne af Transport - og Energiministeriet, idet fastsættelse af regler om indre  t- ning,  udstyr  mv.  vedrørende  køretøjer  og  sikkerhedsmæssigt  udstyr hører  under  Transport -  og Energiministeriets område. Lovforslaget  indeholder  for  det  fjerde  et  forslag  om  at  udvide  kommunernes  muligheder  for  at samarbejde om varetagelsen af kommunal parkeringskontrol.   Lovforslaget indeholder for det femte et forslag om at videreføre bestemmelsen i § 11 i b ekendt- gørelse nr. 511 af 20. juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og beskytte lse af en- keltpersoners og den offentlige sikkerhed mv. om forbud mod at føre hunde i bånd fra motork  ø- retøj (dvs. bil o g motorcykel), cykel med hjælpemotor (nu: knallert), hest  ekøretøj eller af ridende i færdselsloven. .     2. Si kkerhedsudstyr til førere og passagerer 2.1. Gældende ret 2.1.1. Anvendelse af sikkerhedssele Det følger af færdselslovens § 80, stk. 1, at    hvis en siddeplads i bil, på motorcykel eller kna llert er  forsynet  med  sikkerhedssele,  skal  denne  under  kørslen  anvendes  af  den  person,  der  b enytter siddepladsen, uanset om selerne er monteret frivilligt eller som følge af krav til køret  ø t- ning. Med hjemmel i færdselslovens § 80, stk. 5, nr. 2 og 3, er der fastsat regler om, at pers  oner ved lægeattest kan fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele, ligesom der er fastsat re  gler om fritagelse for pligten til at anvende sikkerhedsudstyr ved særlige former for kørsel, jf. bekendtg   ø- relse nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 808 af 22. august 2005. Føreren skal i henhold til § 80, stk. 4, påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15   år, a nvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med stk. 1-3 samt regler herom fastsat i medfør af stk. 5, nr. 1-3.

- 11 - Betegnelsen ”bil” omfatter ifølge færdselslovens  § 2, nr. 2, blandt andet motorkøretøjer, der er forsynet med fire eller flere hjul eller med bælter, valser, meder eller lignende. Pligten til at a  n- vende sikkerhedssele finder derfor anvendelse i forhold til personbiler, busser, varebiler og last- biler. Motorcykel og knallert er ligeledes omfattet af bestemmelsen i § 80, stk. 1. Der sigtes her til de såkaldte  ”ellerter”,  kabinescootere  og  lignende  mindre  køretøjer.  Tidligere  var  alene  trehj ulet motorcykel  og  trehjulet  knallert  omfattet  af  §  80,  stk.  1.  Af  hensyn  til  den  tekniske  udvikling, herunder  lanceringen  af  et  nyt  tohjulet  motorcykelkoncept  med  en  særlig  beskyttelse  sramme eller styrtbøjle over føreren, udgik ”trehjulet” af bestemmelsen ved lov nr. 1316 af 20. december 2000, der trådte i kraft den 1. januar 2001. Pligten til at anvende sikkerhedssele skal forstås som en pligt til at an vende selen forskriftsmæ  s- sigt. Heri ligger, at selen skal være korrekt fastspændt og ligge tæt om kroppen på den person, der anvender selen. Pligten til at anvende sikkerhedssele skal ligeledes forstås som en pligt til, at en siddeplads med sikkerhedssele skal prioriteres frem for en siddeplads uden sele. Pligten til at montere sikkerhedssele på  siddepladserne på  forsædet i personbiler, der er indre  ttet til at benyttes til befordring af højst ni personer føreren medregnet   (klasse M1), og varebiler, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg (klasse N1), blev indført den 1. juli 1969 med virkning for køretøjer, der er in   dregistreret efter denne  dato.  Med  ikrafttræden  den  1.  april  1989  blev  dette    krav  udvidet  til  at  gælde  alle  sidd  e- pladser på fremadvendende sæder, dvs. også på bagsædet. Kravet blev den 1. oktober 1999 end e- lig udvidet til at gælde også bagudvendende sæder. Allerede fra den 1. april 1980 var der imi d- lertid fastsat krav om, at alle siddepladser på fremadvendende s æ  der i disse person- og varebiler skulle være forsynet med seleforankringer. Den 1. april 1998 blev der fastsat krav om, at lastbiler, der er indrettet til at benyttes til godsbe- fordring, og som har en tilladt totalvægt på    mere end 3.500 kg (klasse N2 og N3), skal være fo  r- synet med sikkerhedsseler og seleforankringer ved alle fremadvendende sæ  der. For så vidt angår busser med en tilladt tota  lvægt på ikke over 3.500 kg (små busser) blev der den 1. april 1993 fastsat krav om, at disse køretøjer skal være forsynet med sikkerhedsseler og sel e- forankringer ved siddepladserne på forsædet. Dette krav blev den 1. oktober 2001 udvidet til at gælde alle siddepladser på både fremad - og bagudvendende sæder. For så vidt angår a ndre busser i  klasse  M2,  dvs.  busser  med  en  tilladt  totalvægt  på  mere  end  3.500  kg,  men  under  5.000  kg (mindre busser), og busser i klasse M3, dvs. med en tilladt totalvægt på mere end 5.000 kg (stø r- re  busser),  blev  der  den  1.  oktober  1999  fastsat  krav  om,  at  disse  køretøjer  skal  være  forsynet

- 12 - med sikkerhedsseler og seleforankringer på alle siddepladser på både fremad   - og bagudvendende sæder. Kravet om sikkerhed  sseler blev den 1. oktober 2001 udvidet til også at gælde alle sidd   e- pladser på bagudvende nde sæder. Kravene  om  sikkerhedsseler  og  seleforankringer  i  busser  (klasse  M2  og  M3)  gælder  ikke  for busser, hvor det tilladte antal ståpladser udgør 20 pct. eller mere af det højst tilladte passage   ran- tal, og som alene godkendes til rutekørsel.   2.1.2. Anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn Det følger af færdselslovens § 80, stk. 2, at børn under tre år i stedet for sele skal anvende barn e- stol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Børn, der er fyldt tre år, men ikke syv år,   kan i stedet for sele anvende barnestol eller andet godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt. Der kan i kombination med sele anvendes sel   epude. Med hjemmel i færdselslovens § 80, stk. 5, nr. 1, er der fastsat regler om, hvordan sikke  rhedsud- styr til børn under tre år skal anvendes, jf. bekendtgørelse nr. 109 af 17. febr   uar 1995 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 808 af 22. august 2005.   Efter bekendtgørelsen skal børn under tre år benytte siddeplads forsynet med sele,    barnestol eller andet  godkendt  sikkerhedsudstyr  tilpasset  barnets  højde  og  vægt  under  kørsel  i  bil  til  højst  ni personer, i bil med en tilladt vægt på højst 3.500 kg, trehjulet motorcykel eller trehjulet knallert.   Pligten til at anvende særligt tilpasse  t sikkerhedsudstyr gælder   dog ikke under kørsel i bil, hvor siddepladserne  på  bagsædet  ikke     er  forsynet  med  sikkerhedssele,  og  barnet  anvender  bagsædet under  kørslen,   eller  under  kørsel  i  trehjulet  motorcykel   eller  trehjulet  knallert,  hvis  den  sidde- plads, barnet anvender under kørslen,  ikke er forsynet med sikkerhedssele. Pligten  til  at  anvende  særligt  tilpasset  sikkerhedsudstyr  gælder  heller  ikke under  kørsel  i  hyr e- vogn, hvor barnet anvender bagsædet  , og der ikke er særligt tilpasset sikkerhedsudstyr til   rå dig- hed  for  barnet.  Endvidere  gælder  pligten  til  at  anvende  særligt  tilpasset  sikkerhedsu dstyr  ikke, hvis  barnet  under  kørsel  i  bil  anvender  bagsædet  eller  under  kørsel  i  trehjulet  moto rcykel  eller trehjulet knallert, hvis alle siddepladser med sikkerhedssele i forvejen benyttes af børn under 3 år med tilpasset sikkerhedsudstyr. Bekendtgørelsen fastsætter endelig, at et barn     –  under kørsel i bil med flere passag erer, end der er siddepladser forsynet med sikkerhedssele, hvor et andet barn under 3 år anv ender bagsædet   – skal benytte siddeplads forsynet med sikkerhedssele, barnestol eller andet godkendt sikkerheds- udstyr tilpasset barnets højde og vægt frem for andre siddepladser.

- 13 - Færdselsloven indeholder ingen regler om børns placering i biler med airbag   . Det følger imi dler- tid af  Færdselsstyrelsens Detailforskrifter for Køretøjer, at der ved sæder bortset fra føre rsædet, hvor der er monteret airbag, skal være en advarsel mod brug af bagudvendende barn  estol. Der er dog ikke krav om advarselsmærkning, hvis    bilen er forsynet med en anordning, der automatisk registrerer, at bagudvendende barnestol er monteret på sædet, og som tillige sikrer, at airbaggen ikke kan udløses, når bagudvendende barnestol er monteret.     2.1.3. Antallet af personer, der lovligt kan befordres Der er efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 80, stk. 1, ikke noget til hinder for, at der befordres flere passagerer på en bils for - eller bagsæde end antallet af monterede sikke  rheds- seler   i   bilen,   når   blot   de   monterede   sikkerheds seler   anvendes,   og   de   almindelige   regler   i fær  dselsloven § 82 om køretøjers belæsning er ove rholdt. Det følger af færdselslovens § 82, at personer ikke må være anbragt på en sådan måde, at før eren ikke har frit udsyn og tilstrækkelig mulighed for at manø   vrere køretøjet. Passagerer må endvid   e- re ikke medtages i et sådant antal eller være anbragt på en sådan måde, at der kan opstå fare for dem selv eller andre. For  så  vidt  angår  busser,  taxier,  limousiner  og  biler  til  sygetransport  er  der  dog  fastsat  særli ge regler om antallet af personer, der lovligt må befordres heri. Det følger således af § 3 i Færdselsstyrelsens bekendtgørelse nr. 700 af 8. august 2003 om særl i- ge  krav  til  busser  som  senest  ændret  ved  bekendtgørelse  nr.  1342  af  15.  december  2004,  at  en bus ikke må benyttes til befordring af flere personer, end den er godkendt til. Det følger endvid  e- re af § 17 i Færdselsstyre  lsens bekendtgørelse nr. 248 af 24. april 1998 om særlige krav til taxier m.v. med senere ændringer, at en taxi, en limousine og en   bil til sygetransport ikke må benyttes til befordring af flere personer, end den er godkendt til.   2.1.4. Ansvarssubjekt Personer på 15 år og derover, som under befordring i en bil på en siddeplads forsynet med si   k- kerhedssele  ikke  anvender  sikkerhedsselen,  kan  straffes  for  overtrædelse  af  færdselslovens  § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, stk. 1. Det påhviler derimod føreren at påse, at passagerer, der endnu ikke er fyldt 15 år, og som de rfor ikke selv kan straffes, jf. straffelovens § 15, anvender sikkerhedsudstyr i overensstemmelse med

- 14 - reglerne herom, jf. færdselslovens § 80, stk. 4. Overtrædelse af førerens pligt efter § 80, stk. 4, indebærer, at føreren ifalder strafansvar efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 80, stk. 4. Det følger af fær   dselslovens § 118, stk. 2, at der ved fastsættelsen af bøder for overtræde lse af bl.a. § 80 udmåles en skærpet bøde. Overtrædelse af førerens pligt efter § 80, stk. 4, er endvidere omfattet af det såkaldte klipp ekort- system, som blev indført ved lov nr. 2 67 af 21. april 2004 om ændring af færdselsloven (Klipp e- kortsystem, skærpede sanktioner ved hastighedsovertrædelser mv.), og som trådte i kraft den 1. september 2005, hvorefter førere af motorkøretøjer, hvortil der kræves kørekort, efter tre grovere færdse  lsforseelser inden for en periode på tre år får en betinget frakendelse af førerre tten. Føreren  af  en  bil,  der  er  indrettet  til  at  benyttes  til  befordring  af  mere  end  ni  personer  føreren medregnet, er dog efter § 8 a i bekendtgørelse nr. 109 af 17. febru ar 1995 om brug af sikkerheds- seler m.v., som ændret ved bekend  tgørelse nr. 808 af 22. august 2005, fritaget for den i færdsel   s- lovens  §  80,  stk.  4,  nævnte  pligt.  Føreren  af  en  sådan  bil  skal  før  kørslen  påb egyndes  i  stedet sørge for, at passagerer under 15  år oplyses om reglerne for anvendelse af sikkerhedsu dstyr, hvis der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr. Oplysningspligten skal iagttages på en eller flere af følgende måder: 1) Orientering fra føreren, 2)  orientering  fra  ledsageren  eller  den  person,  der  er  udpeget  som  gruppeleder,  3)  audiovisuelt eller  4)  med  piktogrammer,  der  opfylder  bestemmelserne  i  bekendtgørelse  om  detailforskri fter for køretøjers indre  tning og udstyr. Overtrædelse  af  førerens  oplysningspligt  efter  §  8  a  straffes  i  henho   ld  til  bekendtgørelsens  §  9 med bøde.   2.2. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/20/EF af 8. april 2003  om ændring af R  å direktiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende obl i- gatorisk anvendelse af sikkerhedsseler i køretøjer på under 3,5 ton Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2003/20/EF  af  8.  april  2003  om  ændring  af  Rådets  d i- rektiv 91/671/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende oblig a- torisk  anvendelse  af  sikkerhedsseler  i  køretøjer  på  under  3,5  ton skal  senest  den  9.  maj  2006 være gennemført i EU   -medlemsstaternes nationale lovgivning. Seledirektivet  udvider  selepligten  i  Rådets  (oprindelige)   direktiv  91/671/EØF  til    at  gæ  lde  alle førere og pas sagerer i alle køretøjer, dvs. køretøjer i klasse M1 (bil, der er indrettet til at b enyttes til befordring af højst ni personer føreren medregnet), M2 (bil, der er indrettet til at b  enyttes til

- 15 - befordring  af  mere  end  ni  personer  føreren  medregnet,  og  som  har  en  till adt  totalvægt  på  ikke over 5.000 kg), M3 (bil, der er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer før e- ren medregnet, og som har en tilladt totalvægt på mere end 5.000 kg), N1 (bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg), N2 (bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg,  men  ikke  over  12.000  kg)  og  N3  (bil,  der  er  indrettet  til  at  benyttes  til  godsbefordring,  og som har en tilladt totalvægt på mere end 12.000 kg). Med seledirektivet bliver det et EU-retligt krav, at det sikkerhedsudstyr, der er til rå dighed i bi- ler, skal anvendes. For så vidt angår biler i klasse M2 og M3 (dvs. busser) gælder dette dog k un for så vidt angår personer på tre år og derover, og kun når passagererne si dder ned.     Seledirektivet indfører ligeledes  en ny hovedregel om, at der ikke må befordres flere passag erer i en bil, end der er siddepladser forsynet med sikkerhedsudstyr.  Æ   ndringsdirektivets krav gælder alene biler, hvori der allerede er monteret sikkerhedsseler eller fastholdelsesanordninger på si d- depladserne på henholdsvis bagsædet og forsædet. Dette indebærer, at der i en bil, hvor der er monteret sikkerhedsseler på bag   sædet, højst vil kunne befordres  et  antal  personer  svarende  til  antallet  af  monterede  sikkerhedsseler  på  dette  sæde.  Er der derimod ikke monteret sikkerhedsseler på bagsædet, vil antallet af pers   oner, der lovligt kan befordres herpå, alene være begrænset a f eventuelle regler om eksempelvis køret ø (for Danmarks vedkommende færdselslovens § 82). Det samme gør sig gælde nde for så vidt a n- går befordring af personer på en bils forsæde. For så vidt angår befordring på deres eget område kan medlemss    taterne i en vis udstræ  kning med Kommissionens  godkendelse  gøre  undtagelser  fra  direktivets  regler  om  anvendelse  af  si kker- hedsudstyr. Medlemsstaterne  kan  således  med  Kommissionens  godkendelse  fastsætte  nationale  regler  med henblik på  at tage hensyn til særlige fysiske forhold eller særlige omstændigheder i et begræ nset tidsrum,  at  gøre  det  muligt  at  udøve  visse  erhvervsmæssige  funkti oner  på  en  effektiv  måde,   at sikre,  at  aktiviteter  i  forbindelse  med  håndhævelse  af  lov  og  orden,  sikkerhed  og  nødstilfæ lde kan fungere bedst muligt, og at tage hensyn til de særlige kørselsforhold for biler i klasse M2 og M3 (dvs. busser), der er beregnet til lokal befordring i byområder eller tæt bebyggede områder eller i hvilke ståpla dser er tilladt. Medlemsstaterne kan endvidere med Kommissionens godkendelse fastsætte regler, hvorefter det midlertidigt tillades, at der i forbindelse med lokal transport, navnlig skoletransport, i biler i klas- se M2 og M3 (dvs. busser) befordres et antal siddende børn, der er større end antal  let af sidde-

- 16 - pladser udstyret med sikkerhedssele. Varigheden af en sådan tilladelse fastsættes af den enkelte medlemsstat, idet den dog ikke må overskride fem år regnet fra den 9. maj 2003. Endelig  giver  seledirektivet  medlemsstaterne  mulighed  for  midlertidigt  at  tillade  befordring  på siddepladser på et andet sæde end forsædet i biler i klasse M1 (personbiler) og klasse N1 (v arebi- ler) af et antal personer, der er større end antallet af siddepladser med sikkerhedssele eller fas t- holdelsesanordning.  En  sådan   fritagelses  varighed  fastsættes  ligeledes  af  den  enkelte  me  dlems- stat, idet varigheden dog ikke må ove rskride seks år fra den 9. maj 2003. Seledirektivet  stiller  herudover  krav  om  anvendelsen  af  fastholdelsesanordninger  for  børn  med en legemshøjde på und  er 150 cm. Medlemsstaterne kan dog for så vidt angår befordring på me   d- lemsstatens eget område fastsætte dette højdekrav til 135 cm i stedet for 150 cm. Seledirektivet pålægger     således  medlemsstaterne at stille krav om, at børn med en legemshø  jde på under  150 cm (135  cm) fastholdes af en barnefastholdelsesanordning  tilpasset barnets vægt. Dette krav skal finde anvendelse i forhold til befordring i biler i klasse M1, N1, N2 og N3 (dvs. personbiler, varebiler og lastbiler), men ikke ved befordring i biler i klasse M2 og M3 (dvs. bus- ser). Seledirektivet fastsætter endvidere regler for befordring af børn i personbil, varebil eller las   tbil, hvori der ikke kan monteres særligt tilpasset sikkerhedsudstyr. Børn under tre  år må som hovedregel ikke befordres i p   ersonbil, varebil  eller lastbil, hvori der ikke kan monteres særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, jf. dog nedenfor om muli  gheden for at fast- sætte nationale regler om befordring af børn i taxier. Børn på tre år og derover med en legemshøjde på under 150 cm (135 cm) skal ved befordring i personbil, varebil og lastbil, hvori der ikke kan monteres barnefastholdelsesanordninger, placeres på en siddeplads på et andet sæde end forsædet.   Seledirektivet pålægger endvidere medlemsstaterne at    indfø od befordring af børn i bagudvendende barnestole på  et passagersæde med frontairbag, medmindre airbaggen er deakt  i- veret.   Seledirektivet giver fortsat mulighed for, at der nationalt i de enkelte medlemsstater kan fastsæ  t- tes regler om børns anvendelse af  sikkerhedsudstyr, der alene finder anvendelse på me dlemssta- tens område.

- 17 - Det kan således nationalt tillades, at børn med en legemshøjde på under 150 cm (135 cm) ikke fastholdes  af  en  barnefastholdelsesanordning,  når  de  befordres  i  taxi.  Barnet  skal  dog  i   så  fald befordres på en siddeplads på et andet sæde end forsædet.   Med Kommissionens godkendelse kan det endvidere nationalt tillades, at et tredje barn på tre år og derover med en legemshøjde på under 150 cm (135 cm), i biler i klasse M1 og N1 (dvs. pe  r- son- og varebiler) fastholdes af en voksensele, når bagsædet er udstyret med to barnefas   tholdel- sesanordninger, og manglende plads betyder, at det ikke er muligt at udstyre det med en tredje anordning. Endelig  kan  det  – kendelse  fra  Kommissionen  –   nationalt tillades, at børn på tre år eller derover, der befordres på siddepladser på et andet sæde end fors æ- det i biler i klasse M1 og N1 (dvs. personbiler og varebiler), fastholdes af en voksensele, når der er tale om lejlighedsvis befordring over korte afstande, og der ikke forefindes nogen eller et til- strækkeligt antal barnefastholdelsesanordninger i det pågældende k ø 2.3. Justitsministeriets overvejelser Seleirektivet udvider selepligten til at gælde alle   førere og  passagerer i alle biler (klasse M1, M2, M3, N1, N2, N3, dvs. personbiler, busser, varebiler og lastbiler), ligesom reglerne for anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn skærpes. Seledirektivet pålægger endvidere medlem sstaterne at fast- sætte regler om, at d  er i en bil, der har siddepladser forsynet med sikkerhedsseler, ikke må befo r- dres  flere  personer,  end  der  er  siddepladser  forsynet  med  sikkerhedssele  eller  anden  godkendt fastholdelsesanordning. Gennemførelse af seledirektivet i dansk lovgivning forudsæt   ter, at der foretages ændringer i de gældende regler om a  nvendelse af sikkerhedssele mv. Det  foreslås  derfor   for  det  første   at  ændre  færdselslovens  §  80,  således  at  denne  bestemmelse alene indeholder regler om anvendelse af sikkerhedsseler, jf. nedenfor under punkt 2.3.1. Det foreslås  for det andet at udskille bestemmelserne om anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn til en særskilt bestemmelse i   § 80 a, der tager højde for seledirektivets skærpede krav til anve   n- delse af sikkerhedsudstyr til børn, jf. n edenfor under punkt 2.3.2. Det foreslås  for det tredje at indsætte en ny bestemmelse i færdselslovens § 80 b, der fastsætter antallet af personer, der lovligt må befordres i en bil, jf. nede nfor under punkt 2.3.3.   2.3.1. Anvendelse af sikkerhedssele

- 18 - Ændringsdirektivets udvidelse af selepligten til at gælde biler i alle klasser, der er forsynet med sikkerhedsseler,  giver  ikke  anledning  til  indholdsmæssige  ændringer  af  den  gældende  danske lovgivning. Det følger således allerede af færdselslovens § 8 0, stk. 1, at hvis en siddeplads i bil, på moto rcy- kel eller knallert er forsynet med sikkerhedssele, skal denne under kørslen benyttes af den pe r- son,  der  benytter  siddepladsen.  Betegnelsen  ”bil”  o  mfatter  som  anført  under  punkt  2.1.1.  ikke kun personbiler (klasse M1), men også busser (klasse M2 og M3), varebiler (klasse N1) og las t- biler (klasse N2 og N3). Justitsministeriet foreslår derfor at videreføre bestemmelsen i § 80, stk. 1, idet det dog foreslås tilføjet, at der i kombination med sikkerhedssele kan  anvendes selepude. Den foreslåede tilføjelse skal ses i lyset af Justitsministeriets forslag om at fastsætte højdegræ n- sen  for  pligtmæssig  brug  af  sæ rligt  sikkerhedsmæssigt  udstyr  til  børn  til  135  cm,  jf.  nedenfor under  punkt  2.3.2.  Børn  med  en  legemshøj  de  på  over  135  cm  vil  således  efter  forslaget  kunne anvende almindelig sikkerhedssele, jf. § 80, stk. 1. Tilføjelsen foreslås derfor med henblik på at tillade, at børn med en legemshøjde på over 135 cm i kombination med sikkerhedssele vil kunne anvende selepude.          Bestemmelsen i § 80, stk. 3, hvorefter der ikke er pligt til at anvende sikkerhedssele ved bakning og  under  kørsel  på  parkeringsplads,  servicestation,  værkstedsområde  eller  under  lignende  fo r- hold, vil ligeledes – irektivets artikel 6, hvorefter der nationalt kan ske fritagelse fra selepligten  med henblik på  at tage  hensyn til særlige fysiske forhold eller sæ rlige omstændigheder i et begrænset tidsrum – i- onen.   Justitsministeriet foreslår derfor, at indholdet i bestemmelsen videreføres i en ny § 80, stk. 2. Efter seledirektivets artikel 5 og 6 vil det ligeledes fortsat være muligt at fritage visse personer for pligten til at anvende sikkerhedssele, herunder ved sæ  rlige former for kørsel. Det er Justitsministeriets opfattelse, at det fortsat vil være nødvendigt at kunne fritage visse pe   r- soner fra pligten til at anvende sikkerhedssele, herunder ved særlige former for kørsel. Der vil eksempelvis fortsat være pers  oner, som på grund af alvorlige lægelige årsager ikke bør anvende sikkerhedssele, og som derfor ved lægeattest fritages herfor. Hensynet til at kunne sikre, at  kørsel  i  forbindelse  med  f.eks.  håndhævelse  af  lov  og  orden  kan  finde  sted  på  en  fo rsvarlig

- 19 - måde ,  vil  ligeledes  kunne  begrunde,  at  pligten  til  at  anvende  sikkerhedssele  ikke  bør  finde  a n- vendelse.  Herudover  vil  hensynet  til  de  særlige  kørselsforhold  for  lokale  bybusser  og  lignende (herunder  busser  med  ståpladser)  tillige  kunne  begrunde  en  fritagelse  f ra  pligten  til  at  anvende sikkerhedssele. Justitsministeriet finder det derfor hensigtsmæssigt, at justitsministeren   – 5  – nvende sikkerhedssele, herunder ved særlige former for kørsel. Som konsekvens af etableringen af en ny struktur i færdselslovens kapitel 12, herunder udski  llel- sen af bestemmelserne i § 80 om børns anvendelse af sikkerhedsudstyr til en særskilt b   estemmel- se,  foreslås  det,   at  justitsministerens  eksisterende  bemyndigelse  i  færdselslovens  §  80,  stk.  5, ændres,  således  at  justitsministeren  ved  den  foreslåede §  80,  stk.  3,  bemyndiges  til  at  fastsætte regler om, at visse personer fritages for pligten til at anvende sikkerhedssele, jf. stk. 1, herunder ved særlige former for kø   rsel. Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler, der helt eller de  l- vis viderefører de eksisterende fritagelsesregler i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 109 af 17. februa  r 1995. Indholdet i de eksisterende regler om strafansvaret for manglende overholdelse af bestemmelser- ne om anvendelse af sikkerhedssele foreslås videreført i en ny § 80, stk. 4, 1. pkt. med de kons  e- kvensændringer, der følger af udskillelsen af bestemmel   serne om anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn (med en legemshøjde på under 135 cm) til en ny § 80 a. Den gældende b emyndigelse i § 80, stk. 5, nr. 4, til at fastsætte regler om at føreren af en bus helt eller delvis fritages for denne pligt samt om, hvilke foranstaltninger føreren i stedet skal træffe, foreslås  videreført som 2. pkt. i den nye § 80, stk. 4. Om baggrunden for bemyndigelsesbestemmelsen i den gældende § 80, stk. 5, nr. 4    – forslaget bliver § 80, stk. 4, 2. pkt. –  henvises til bemærkningerne til   det lovforslag, der dannede grundlag for lov nr. 1316 af 20. december 2000 om ændring af færdselsloven, hvoraf det frem- går, at det var Trafikministeriets (nu  Transport- og Energiministeriets) vurdering, at det i praksis er umuligt for før eren af en bus under kørslen at kontrollere, at børn under 15 år b   enytter sikker- hedssele (eller særligt tilpasset sikkerhedsudstyr). Justitsministeriet er enig i denne vurdering. Justitsministeriet har på den baggrund administrativt fastsat regler, der e rstatter førerens ti lsyns- pligt med en oplysningspligt i relation til anvendelsen af sikkerhedssele/særligt tilpasset sikke  r- hedsudstyr, jf. bekendtgørelse nr. 808 af 22. august 2005 om ændring af bekendtgørelse nr. 109

- 20 - af  17.  februar  1995  om  brug  af  sikkerhedsseler  m.v.  Bekendtgørelsen  trådte  i  kraft  den  1.  se  p- tember 2005.       Oplysningspligten skal herefter opfyldes på en eller flere af følgende måder: 1) Orientering fra føreren, 2) orientering fra ledsageren eller den person, der er udpeget som gruppele der, 3) audio- visuelt eller 4) med piktogrammer, der opfylder bestemmelserne i bekendtgørelse om d etailfor- skrifter for køretøjers indretning og udstyr. Der henvises i øvrigt til gennemgangen af de gældende regler om ansvarssubjekt ovenfor under punkt 2.1.4. 2.3.2. Anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn Som  anført  under  punkt  2.2.  pålægger  seledirektivet medlemsstaterne  at  indføre  bestemmelser om, at børn med en legemshøjde på under 150 cm fastholdes af en barnefastholde   lsesanordning tilpasset  barnets  vægt  ,  når  de  befordres  i  personbil,  varebil  eller  lastbil,  ligesom  direktivet   på- lægger medlemsstaterne at skærpe reglerne for befordring af børn i disse køretøjer i de tilfæ lde, hvor der ikke kan monteres særligt tilpa  sset sikkerhedsudstyr til børn.  Medlemsstaterne kan dog for så vidt angår befordring på me   dlemsstatens eget område fastsætte dette højdekrav til 135 cm i stedet for 150 cm. Direktivet pålægger  endelig medlemsstaterne  at     indføre et forbud mod befordring  af børn i    ba- gudvendende barnestole på et passagersæde med en ikke  -deaktiveret frontairbag. Til brug for gennemførelsen af seledirektivets regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr til børn foreslås det derfor at indsætte en ny bestemmelse i færdselslovens § 80 a . Det foreslås i § 80 a,  stk. 1, at fastsætte, at børn med en legemshøjde på under 135 cm ved befo r- dring  i  andre  biler  end  busser,  på  motorcykel  og  knallert,  der  er  forsynet  med  sikkerhed sseler, skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets hø jde og vægt.   Børn med en legem shøjde på under 135 cm vil under befordring i sådanne køretøjer derfor skulle anvende  en  barnefastholdelsesanordning  i  en  af  følgende  to  klasser:  En   integreret  klasse,  der består  af  en  kombination  af  gjorde  eller  fleksible  komponenter  med  lukkebeslag,  just éran- ordning,  fastgørelsesanordninger  og,  i  nogle  tilfælde,  en  supplerende  stol  og/eller  et  kolli   s- sionsværn,  som  kan  fastgøres  ved  hjælp  af  den  eller  de  til  systemet  hørende  gjord  eller  gjorde (f.eks. en barnestol), eller en ikke-integreret klasse, som kan bestå af en partiel fastholdelse san- ordning,  som,  når  den  anvendes  sammen  med  en  voksensele,  der  føres  rundt  om  ba  rnets  krop,

- 21 - eller når den tilbageholder den anordning, hvori barnet er anbragt, udgør en ko  mplet barnefast- holdelsesanordning.   Barnefastholdelsesanordninger  inddeles  i  øvrigt  efter  seledirektivet  i  fem  vægtklasser,  hvor gruppe 0 gæ  lder for børn med en vægt under 10 kg, gruppe 0+ for børn med en vægt under 13 kg, gruppe I for børn med en vægt fra 9 til 18 kg, gruppe II for børn med en vægt fra 15 til 25 kg og gruppe III for børn med en vægt fra 22 til 36 kg.   Det særligt tilpassede sikkerhedsudstyr skal være godkendt i henhold til standarden i  FN/ECE - regulativ 44.03 eller direktiv 77/541/EØF eller enhver tilpasning af nævnte regulativ eller d irek- tiv. Om  fastsættelse  af  højdegrænsen  for  pligtmæssig  brug  af  særligt  tilpasset  sikkerhedsudstyr  til 135 cm bemærkes, at seledirektivet som nævnt stiller krav om anvendelsen af sikkerhedsu dstyr for børn med en legemshøjde på under 150 cm. Medlemsstater   ne kan imidlertid for så vidt angår befordring på medlemsstatens eget område vælge at fastsætte dette højdekrav til 135 cm i st edet for 150 cm. Det er Justitsministeriets opfattelse, at en fastsættelse af højdekravet til 150 cm vil indebære en markant æn  dring af reglerne for børns anvendelse af sikkerhedsudstyr, idet et barn på tre år og derover  efter  de  gældende  regler  kan  anvende  en  almindelig  sikkerhedssele,  mens  dette  efter gennemførelse af seledirektivet i dansk ret alene vil være muligt for børn med en legemshøjde på over 150 cm..    Det  er  på  den  baggrund  Justitsministeriets  opfattelse,  at  højdegrænsen  i  forhold  til  kravet  om anvendelse  af  særligt  tilpasset  sikkerhedsudstyr  bør  fastsættes  til  135  cm. Det  bemærkes  i  den forbindelse, at børn med en l egemshøjde på   over 135 cm, som efter forslaget til § 80, stk. 1, skal anvende  almindelig  sikkerhedssele,  i  kombination  hermed  vil  kunne  anvende  selepude,  jf.  det foreslåede  § 80, stk. 1, 2. pkt. Det kan i øvrigt oplyses, at det følger af direktivet, at hø   jdegrænserne skal behandles på ny efter den så kaldte forskriftsprocedure. Justitsministeriet vil naturligvis være opmærksom på resultatet af ovennævnte drøftelserne i henhold til fo   rskriftsproceduren, herunder med henblik på at vurd e- re, om det efterfølgend e må vises sig, at højdekravet bør hæves til 150 cm. Som tidligere fremhævet vedrører seledirektivet alene biler, dvs. person   -, vare- og lastbiler samt busser. Seledirektivet indeholder således ingen regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr under befordring på moto rcykel eller knallert.

- 22 - Fastsættelsen af anvendelsesområdet for stk. 1 til også at gælde ved befordring af børn på m otor- cykler og knallerter, der er forsynet med sikkerhedssele, sker således uafhængigt af seled   irekti- vet. Det  følger  af  Færdselss   tyrelsens  Detailforskrifter  for  Køretøjer,  at  en  trehjulet  motorc  ykel  med karosseri skal være forsynet med sikkerhedsseler. Dette krav stilles ligeledes til en trehjulet kna  l- lert med karosseri, hvis egenvægt overstiger 250 kg. Efter de gældende regler vil børn under 3 år, der befordres på sådanne køretøjer, skulle anvende særligt tilpasset sikkerhedsu dstyr, mens børn på  3  år  og  derover  skal  anvende  enten  sikkerhedssele  eller  særligt  ti lpasset  sikkerhedsudstyr. Efter forslaget skærpes kravene, idet børn med     en legemshøjde på u  nder 135 cm, som befordres på sådanne køretøjer, skal anvende godkendt sikkerhedsudstyr tilpasset barnets højde og vægt   . Det foreslås som nævnt, at    stk. 1 skal finde anvendelse ved befordring af børn i andre biler end busser (dvs. i personbiler, varebiler og lastbiler), samt på motorcykler og knallerter, der er fo rsy- net  med  sikkerhedsseler.  Bestemmelsen  skal  således  ikke  finde  anvendelse  ved  befordring  af børn i busser, hvorom der i stedet fastsættes en særskilt bestemmelse, jf. nede nfor om en ny § 80 a, stk. 4.   Det foreslås endvidere i  § 80 a,  stk. 2, at der i biler – –   der ikke har passagersiddepladser  forsynet  med  sikkerhedsseler,  hvortil  der  kan  monteres  godkendt  sikker- hedsudstyr tilpasset barnets højde og  vægt  , ikke må befordres børn under tre år, mens børn på tre år og derover med en legemshøjde på under 135 cm alene må befordres på en siddeplads på et andet sæde end forsædet i sådanne b iler. Reglerne i stk. 2 skal efter forslaget udelukkende finde anvendelse ved befordring af børn i biler i klasse M1, N1, N2 og N3, dvs. i person-, vare- og lastbiler. De foreslåede regler for befordring af børn med en legemshøjde på under 135 cm skal således ikke finde anvendelse ved befordring i bus eller på motorcykel  eller knallert. Det foreslåede stk. 2 indebærer     for det første , at  børn under 3  år ikke må befordres i biler, der ikke  har  passagersiddepladser  forsynet  med  sikkerhedsseler,  hvortil  der  kan  monteres  særligt tilpasset sikkerhedsudstyr. Stk. 2 indebærer   for det andet, at børn på tre år og derover med en l   egemshøjde på under 135 cm under befordring i biler, hvor hverken passagersiddepladserne på forsædet eller bags   æ  det (- sæ- derne) er forsynet med sikkerhedsseler, hvortil der kan monteres særligt tilpasset   sikkerhedsud- styr, skal benytte en siddeplads på bagsædet    (- sæderne)  . Det er i den forbindelse vigtigt at be- mærke sig, at barnet i de tilfælde, hvor bilens forsædes – (- sæders)   –

- 23 - passagersiddepladser er forsynet med sikkerhedsseler, skal befordres på en sidd eplads på fors æ- det og anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr, jf. det foresl  å ede § 80 a, stk. 1. Med henblik på  gennemførelse  af seledirektivets bestemmelse om befordring  af børn i bil med airbag foreslås det herudover i §  80 a, stk. 3, at forbyde, at børn befordres i bil i en bagudve n- dende barnestol på en passagersiddeplads med frontairbag, medmindre airbaggen er deaktiv eret. Deaktiveringen af airbaggen kan både ske manuelt og automatisk.   Seledirektivet  indebærer  endv  idere,  at  det  sikkerhedsudstyr,  der  er  monteret  på  siddepladser  i bus ser, skal anvendes af alle personer på tre år og derover (børn og voksne). Børn på tre år og derover vil sål edes eksempelvis skulle anvende voksensikkerhedssele. Det foreslås derfor end elig i § 80 a, stk. 4, at fastsætte, at børn på tre år og derover med en l e- gemshøjde på under 135 cm ved befordring i bus skal anvende sikkerhedssele eller andet  go  d- kendt sikkerhedsudstyr, i det omfang siddepladsen er forsynet hermed. Pligten  til  i  bus  at  anvende  sikkerhedssele  eller  andet  godkendt  sikkerhedsudstyr,  i  det  omfang siddepladsen  er  forsynet  hermed,  skal  således  ikke  finde  anvendelse  ved  befordring  af  børn  på under tre år. Dette skyldes, at det ofte ikke vil være forsvarligt at lade børn under tre år a nvende voksensikkerhedssele. Seledirektivet giver adgang til, at der nationalt kan fastsætte regler om befordring af børn, hvo   r- efter de ovenfor beskrevne regler fraviges. Der kan således fastsættes nationale regler om befordring  af børn i taxi , hvorefter pligten til at anvende særligt tilpasset sikkerhedsudstyr ikke finder anvendelse, hvis det pågældende barn b e- nytter en siddeplads på et andet sæde end fors   æ  det.    Under forudsætning af, at Kommissionen meddeler sin godkendelse, giver seledire  ktivet endvi- dere adgang til at fastsætte regler om, at et tredje barn på tre år eller derover og med en l egems- højde  på  under  135  cm,  i  biler  i  klasse  M1  og  N1  (dvs.  person  -  og  varebiler)  fastholdes  af  en voksensele, når bagsædet er udstyret med to barnefas   tholdelsesanordninger, og manglende plads betyder,  at  det  ikke  er  muligt  at  udstyre  det  med  en  tredje  anordning.  Tilsvarende  vil  der  være adgang til at fastsætte regler om, at børn på tre år eller derover, der befordres på en si ddeplads på et andet sæde en  d forsædet i biler i klasse M1 og N1 (dvs. personbiler og vareb  iler), fastholdes af en voksensele, når der er tale om lejlighedsvis befordring over korte afsta nde, og der ikke fore- findes nogen eller et tilstrækkeligt antal barnefastholdelsesanordninger i d  et pågældende k   ø

- 24 - De gældende regler, som er fastsat i medfør af færdselslovens § 80, stk. 5, nr. 1, i bekendtg ø nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikkerhedsseler m.v. som ændret ved bekendtg  ø 808  af  22.  august  2005,  indeholder  en  række  bestemmelser  om  anvendelse  af  sikke  rhedsudstyr for børn under tre år. Bekendtgørelsen indeholder derimod ikke bestemme   lser om anvendelse af sikkerhedsudstyr for børn på tre år og derover,    ligesom der ikke opereres med en hø   degrænse  .   Det foreslås  derfor, at justitsministerens eksisterende bemyndigelse i færdsel  slovens § 80, stk. 5, nr. 1, ændres, således at justitsministeren ved den foreslåede § 80 a, stk. 5, bemyndiges til at fas    t- sætte regler om anvendelse af sikkerhedsudstyr ved befordring af bø   rn med en legemshøjde på under 135 cm, herunder at bestemmelserne i de foreslåede regler i § 80 a, stk. 1, 2 og 4, helt eller delvis ikke skal finde anvendelse.   Det  er  hensigten  at  anvende  bemyndigelsen  til  administrativt  at  fastsætte  regler,  der  i  vidt    om- fang udnytter de ovenfor beskrevne undtagelsesmuligheder i seledirektivet. Om  ansvaret  for  at  påse,  at  børn  anvender  sikkerhedsudstyr  i  overensstemmelse  med  reglerne, foreslås det i en ny  § 80 a, stk. 6, 1. pkt., at fastsætte, at dette påhviler førere n. Førerens  pligt  til  at  påse,  at  børn  anvender  sikkerhedsudstyr  i  overensstemmelse  med  re   glerne, vil således efter forslaget både  følge af § 80, stk. 4, (børn under 15 år med en legem shøjde på over 135 cm) og § 80 a, stk. 6, 1. pkt. (børn under 15 år me  d en legemshøjde på   under 135 cm).     Overtrædelse af førerens pligt efter § 80 a, stk. 6, 1. pkt., foreslås desuden omfattet af det såkal d- te klippekortsystem for så vidt angår   manglende efterlevelse af tilsynspligten i relation til regler- ne i § 80 a, stk. 1 -2 ,jf. nedenfor under de   specielle bemærkninger til nr. 13.   Det foreslås endvidere i  § 80 a, stk. 6, 2. pkt., at bemyndige justitsministeren til helt eller delvis at fritage føreren af en bus fra den i 1. pkt. nævnte pligt samt om, hvilke fora   nstaltninger føreren i stedet skal træ  ffe. Der henvises til punkt 2.3.1. ovenfor, hvoraf det fremgår, at det ved bekendtgørelse nr. 808 af 22. august 2005 om ændring af bekendtgørelse nr. 109 af 17. februar 1995 om brug af sikke   rhedsse- ler  m.v.,  der  trådt e  i  kraft  den  1.  september  2005,  er  fastsat,  at  føreren  af  en  bus  (bil,  der  er indrettet til at benyttes til befordring af mere end ni personer føreren medregnet) er fr itaget for sin  tilsynspligt,  men  at  den  pågældende  i  stedet  er  pålagt  en  oplysningspligt ,  der  skal  opfyldes inden kørslens start. 2.3.3. Antallet af personer, der lovligt må  befordres