C:\ConvertIt\DocFolder\$ASQ252756.DOC Folketingets Retsudvalg 1. marts 2006 Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk ./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde vedrørende unde   r- holdspligt (Kom(2005) 649 og 648). Med venlig hilsen Troels Vensild

Den 22. februar 2006 J.nr.: 03-5013-00018 Sagsbehandler: Lars Thøgersen GRUNDNOTAT om Forslag til Rådets forordning om kompetence, gældende lov, anerkendelse af ret   s- afgørelser og om samarbejde vedrørende underhold  spligt (Kom(2005) 649) og Opfordring til Rådet om at lade artikel 251 i traktaten om oprettelse af Det Eur o- pæiske Fællesskab finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende underhold  s- pligt, der træffes i medfør af artikel 65 i sa   mme traktat (KOM(2005) 648) 1. Resume Forslaget til forordning indeholder regler om behandlingen af grænseoverskridende s  ager om underholdspligt i familieforhold, især om international kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, fæ l- les procedureregler og om samarbejde. Formålet med forslaget er, at fjerne de hindringer, der vanskeliggør inddrivelse af u  nderholdsbidrag i en EU- medlemsstat på grundlag af en afgørelse fra en anden medlem  sstat. Forordningen giver mulighed for en betydelig mere effektiv inddrivelse af underholdsbidrag i grænseoverskr  i- dende situationer end de gældende instrumenter. I opfordringen til Rådet foresl ås reglerne om vedtagelse af retsakter om underholdspligt ændret, således at de ikke skal vedtagelse med enstemmighed efter høring af Europa -Parlamentet, men med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Europa  -Parlamentet.    Danmark står uden for samarbejdet om underholdspligt. 2. Bag grund 2.1. Baggrunden for forslaget om underholdspligt Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål med græns eoverskridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit IV. Det følger nu af EF -traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fælle  s- skabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseove rskridende virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds fu nktion. Dette omfatter blandt andet foran- staltninger til forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes regler om lovvalg og konflikter om kompetence. På Det  Europ æiske Rå ds møde  den 4 . -5. n ov ember 20 04 vedtog  Rå det Haag  -pr ogrammet  – Et område  med  frihed,  sikkerhed, og  retfærdi ghed. Formålet  med pr ogrammet er bl.a . at

sikre processuelle min imumsgar antier, herun der at videreudbyg ge  den gensidige a nerken - delse af retsafgørelser  og at fjerne retlige og  judicielle hindringer  i forbindelse med civi  l - retlige og familieretlige sager  med gr ænseo verskridende virkning.  Dette skal bl.a . ske ve d at gennemføre  Rådets  og Ko mmissionens  fæl les program af 30.  nov ember 20 00 o m genne m- førelse af princippet o m gensidig  anerkendel se af retsafgørelser på  det civil    - og handels- retlige område,  hvoref ter afskaffelsen af eksekvaturprocedurer i fo rbindelse med  anerke  n - delse og fuldbyrdelse  af udenlandske  afgøre lser om un derholdsbid rag bør    v ære en  af Fæ l- lesskabets prioriteter. Som en  ledsagende  for anstaltning, der skal s kabe gunstige ra mme r for gennemførelsen  af  princippet om  gensidi g anerkendelse,  nævne s harmonisering  af  me    d- lemsstaternes regler o m, hvilken lov  der skal  finde anvendelse ve d  fastsættelsen af en re   t - tighed eller en forplig telse (lovvalgsregler ).  Dette program er en udbygning af opfordringen fra mødet i Tampere den 15.  - 16. oktober 1999 til Rådet og Kommissionen om at forberede fælles procedureregler for forenklet og hurtig a  fgørelse af visse grænseoverskr   i- dende tvister, bl.a. vedrørende underholdsbidrag. Det fastslås i den forbindelse, at princippet om gensidig ane  r- kendelse af retsafgørelser skal udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU, og at eksekvaturpr   o- cedurer ikke længere skal være en betingelse for anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende u n- derholdspligt. I Haag-programmet anmodes Kommissionen om at forelægge et udkast til instrument om anerkendelse og ful  d- byrdelse af afgørelser om unde rholdspligt i 2005. Dette er også medtaget i Rådets og Kommissionens han  d- lingsplan af 10. juni 2005 om gennemførelse af Haag -programmet. Forslaget om underholdspligt bygger på Kommissionens grønbog af 15. april 2004 om u  nderholdspligt (KOM(2004) 254). Forslaget blev fremsat den 15. december 2005, og er modtaget i dansk sprogversion den 25. januar 2006.   2.2. EU-retlig regulering af underholdspligt Underholdspligt indgår i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.   december 2000 om retter- nes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil  - og handelsretlige område (”Bruxelles I -forordningen”). Denne forordning indeholder regler om international kompetence samt om ane r- kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser , herunder afgørelser vedrørende unde  rholdspligt. Underholdspligt indgår ligeledes i anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav (”Tvangsfuldbyrdelsesf orordnin- gen”). Dette instrument sikrer fri udveksling mellem medlemsstaterne af domme, der er attesteret som europæ   i- ske tvangsfuldbyrdelsesdokumenter. Danmark har på grund af det retlige forbehold, jf. pkt. 3.1., ikke deltaget i vedtagelsen af disse foror dninger, der derfor ikke finder anvendelse i forhold til Danmark. Den 19. oktober 2005 indgik Danmark en aftale med Fæ  l- lesskabet om, at Bruxelles I-forordningen finder anvendelse mellem Danmark og Fællesskabet. Denne aftale er endnu ikke trådt i kraft. Underholdsbidrag er endvidere omfattet af konvention af 27. september 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerl ige sager (”EF -domskonventionen”), der mellem EU -medlemsstaterne er afløst af Br uxelles I-forordningen. Konventionen finder dog fortsat anvendelse mellem Danmark og de EU- medlemsstater, der har tiltrådt den. Endelig er underholdsbidrag omfattet af konvention af 16. september 1988 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herun der handelssager (Lugano-konventionen), der er i kraft mellem en række EU  -medlemsstater – herunder Da   nmark – og Island, Norge og Schweiz.

2.3. Internationale konventioner om underholdspligt Der findes i dag en række internationale konventioner vedrørende    underholdspligt, hvoraf fire er vedtaget i regi af Haagerkonferencen om International Privatret. Danmark har tiltrådt Haagerkonventionen af 15. april 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt over for børn samt Haagerkonvention  en af 2. ok- tober 1973 om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om underholdspligt. Haagerkonventionen fra 1973 erstatter Haagerkonventionen fra 1958 imellem de lande, der har tiltrådt begge konvent ioner. Endvidere findes der Haagerkonventionen af 24. oktober 1956 om, hvilken lov der finder anvendelse på unde r- holdspligt over for børn, samt Haagerkonventionen af 2. oktober 1973 om, hvilken lov der finder anvendelse på underholdspligt. Danmark har ikke tiltrådt disse konventioner. I 1999 besluttede Haagerkonferencen at udvikle et nyt internationalt instrument vedrøre nde underholdsbidrag. På Haagerkonferencens 19. diplomatiske konf erence i april 2002 blev der givet prioritet til udarbejdelsen af en ny konvention vedrøre nde underholdspligt. Der er herefter afholdt tre møder herom, senest i april 2005. Der er nu udarbejdet et foreløbigt u dkast til en konvention om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag indeholdende bestemmelser om international kompetence, om anerkendelse og fuldbyrdel- se af afgørelser samt om samarbejde. Dette forslag skal drø  ftes på et møde i juni 2006. Udenfor Haagerkonferencens regi kan nævnes FN  -konventionen af 20. juni 1956 om inddrivelse af underholds- bidrag i udlandet (”FN -konventionen”) samt kon vention af 23. marts 1962 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige om inddrivelse af underholdsbidrag (”Den Nordiske Konvention”). Danmark har tiltrådt be   g- ge disse konventioner. 2.4. Baggrunden for forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forsl  ag om underholdspligt Efter traktatens artikel 67, stk. 5, andet led, vedtages foranstaltninger i relation til det civilretlige samarbejde i artikel 65 efter den fælles beslutningsprocedure i artikel 251, bortset fra   foranstaltninger med ”familieretlige aspekter”  der vedtages i Rådet med e nstemmighed efter høringsudtalelse fra Europa -Parlamentet. Gennem reglen om enstemmighed kan medlemsstaterne påse, at ingen fællesskabsbeste   mmelser vedtages uden deres samtykke i spørgsmål vedrørende personlige relatione   r i familien, bl.a. efter separation, samværsret, følger af ulovlig fjernelse af et barn m.v. Som eksempel på dette nævnes    forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompeten- ce og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrøren de forældrea  nsvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000   (den nye Bruxelles II-forordning), der udelukker under- holdspligt fra sit anvendelsesområde. Foranstaltninger med familieretlige aspekter omfatter efter gældende ret bl.a. det foreliggende   forslag til forord- ning om underholdspligt. Begrebet underholdspligt indeholder dog træk fra den almindelige formueret, idet underholdspligt tager u  d- gangspunkt i familierelationer, men den konkrete gennemførelse af pligten har økonomisk k  arakter som enhver anden fordring. Endvidere  er  underholdspligt  omfattet  af  både  Bruxelles  I -forordningen  og  Tvangsfuldbyrdelsesforordningen, om  end  underholdspligt  kun  udgør  en  ubetydelig  del  af  disse  fo rordningers  anvendelsesområde.  Begge  disse forordninger er blevet vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure i art  ikel 251. På den baggrund foreslås det at lade artikel 251 finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende underhold s- pligt, der træffes i medfør af artikel 65. 3. Hjemmelsgrundlag 3.1. Forslaget om underholdspligt

Forslaget er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 61, jf. artikel 65, hvorefter Fællesskabet   –  med henblik på at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – kan vedtage foranstaltninger vedrøre    n- de civilretligt samarbejde i spørgsmål med græns eoverskridende virkninger i det omfang, det er nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og forenkling af anerken- delsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige  sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemssta- ternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence. Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagels e af foranstaltninger, der fremsættes under he  nvisning til bl.a. artikel 61, jf. 65, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anve  ndelse i Danmark. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget, og forordningen vil ikke være binde   nde for eller finde anvendelse i Danmark. 3.2. Forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholdspligt Vedtagelsen af forslaget om underholdspligt er reguleret af traktatens artikel 67, stk. 2, hvorefter Rådet træffer afgørelse med enstemmi ghed efter høring af Europa -Parlamentet. Kommissionen har imidlertid med hjemmel i artikel 67, stk. 2, opfordret Rådet til at lade traktatens artikel 251 finde anvendelse på foranstaltninger vedrørende underholdspligt, der træffes efter artikel 65. I så fald vil Rådet træffe afgørelse med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningst agen med Europa-Parlamentet.    Dette forslag er ikke omfattet af den fælles beslutningsprocedure, men skal vedtages af Rådet med enstemmi   g- hed efter høring af  Europa-Parlamentet. I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtage l- sen af denne afgør else og er derfor ikke bundet af den. 4. Nærhedsprincippet 4.1. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet Kommissionen har anført, at formålet med forordningen   – at effektivisere inddrivelsen af underholdsbidrag i Den Europæiske Union   – ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af de enkelte medlemsstater, og at dette bedre kan ske på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i trakt a- tens artikel 5 træffe fora  nstaltninger herom. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i den nævnte artikel går foror dningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. 4.2. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet Regeringen finder, at nærhedsprincippet må anses for o   verholdt, da formålet med forsl aget er at effektivisere den grænseoverskridende inddrivelse af unde  rholdsbidrag. 5. Formål og indhold 5.1. Forslaget om underholdspligt Formålet med forslaget er at fjerne de hindringer, der vanskeliggør inddrivelse af u  nderholdsbidrag i en EU- medlemsstat på grundlag af en afgørelse fra en anden medlemsstat. Hovedelementerne i forslaget er regler om:

International kompetence Lovvalg Fælles procedureregler Umiddelbar anerkendelse og fuldbyrdelse Samarbejde gennem centralmyndigheder i hver medlemsstat 5.1.1. Anvendelsesområde Efter artikel 1, stk. 1, finder forordningen anvendelse på alle former for underholdspligt, som følger af familier  e- lationer eller af relationer, der efter national ret kan sidestilles hermed. Forordningen finder således ikke kun anvendelse på underholdsbidrag til børn og nuværende eller tidligere æ g- tefælle, men også til andre familiemedlemmer, i det omfang dette er fastsat i national ret. Artikel 15 giver dog den bidragspligtige mulighed for i visse situationer at afvise krav på underholdsbidrag fra andre familieme d- lemmer. Sagsomkostninger fastsat i forbindelse med behandlingen af en sag om underholdsbidrag er ligeledes omfattet af forordningen, jf. artikel 2, nr. 3. I forordningen omfatter “ret” a  lle myndigheder i medlemsstaterne, der har kompetence vedrørende underhold s- pligt, herunder administrative myndigheder. 5.1.2. International kompetence Efter artikel 3 har følgende myndigheder international kompetence i sager om underholdsb idrag: a) Retten på det sted, hvor sagsøgte har sin sædvanlige bopæl. b) Retten på det sted, hvor den bidragsberettigede har sin sædvanlige bopæl. c) Den ret, der har kompetence til at behandle en sag vedrørende en persons retlige status, når anmodni  n- gen om underhold er accessorisk i forhold til denne sag, medmindre denne kompetence alene støttes på en af parternes nationalitet. d) Den ret, der har kompetence til at påkende en sag vedrørende forældreansvar efter den nye Bruxelles II - forordning, når anmodningen om underhold er access orisk i forhold til denne sag. Disse generelle kompetenceregler suppleres af reglerne i artikel 4-8: Parterne har i et vist omfang mulighed for at indgå aftale om kompetencen, bortset fra spørgsmål vedr   ø- rende underholdsbidrag til børn under 18 år (artike  l 4). Kompetence etableret ved passivitet, fordi sagsøgte giver møde uden at bestride kompetencen (artikel 5) Når ingen anden ret i en medlemsstat har kompetence efter artikel 3 -5, tilfalder kompetencen den med- lemsstat, hvor både den bidragsberettigede og  den bidragspligtige har statsborgerskab. I relation til un- derholdspligt mellem ægtefæller eller tidligere ægtefæller har den medlemsstat, på hvis område ægt e- fællerne har haft d  eres sidste fælles sædvanlige bopæl, endvidere kompetence, hvis denne sædvanlige bopæl stadig eksisterede mindre end et år før sagsa nlægget (artikel 6). Hvis krav, der vedrører samme underholdspligt, fremsættes i forskellige medlem   sstater, udsættes sagen, indtil den første rets kompetence er fastslået. Når det er fastslået, at den ret , ved hvilken sagen først er anlagt, er kompetent, afvises de ø vrige sager (litispendens, artikel 7). Endelig er der mulighed for at behandle indbyrdes sammenhængende krav under samme retssag, dvs. krav, der er så snævert forbundne, at det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå uforenelige afgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig (artikel 8). Efter artikel 11 skal retten efterprøve sin kompetence ex officio og afvise en sag, hvis den ikke har kompetence til at behandle den. Artikel 9 indeholder bestemmelser om, hvornår en sag anses for anlagt:

På det tidspunkt, hvor det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument indleveres til retten, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at tr  æffe de foranstal  tninger, der krævedes af ham, for at få dokumentet forkyndt for sagsøgte. Hvis det indledende processkrift skal forkyndes, før det indleveres til retten, på det tid  spunkt, hvor det modtages af den myndighed, der er ansvarlig for forkyndelsen, forudsat at sagsøger ikke efterfølgende har undladt at træffe de foranstaltninger, der krævedes for at få dokumentet indleveret til retten. Artikel 10 giver mulighed for at anvende foreløbige og sikrende retsmidler i en medlem sstat i overensstemmelse med denne stats lovgivning, selvom sagen efter forordningens kompetenceregler skal behandles i en anden med- lemsstat.   5.1.3. Lovvalg Underholdspligt reguleres efter artikel 13, stk. 1, som udgangspunkt af loven i det land, hvor den bidragsberetti- gede har sin sædvanlige bopæl. Efter artikel 13, stk. 2, finder loven i domsstaten dog anvendelse: a) når den bidragsberettigede ikke ifølge den lov, der er nævnt i stk. 1, kan opnå u nderholdsbidrag fra den bidragspligtige, eller b) når den bidragsberettigede anmoder  om det, og der er tale om loven i det land, hvor den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl. Giver ingen af de love, som artikel 13, stk. 1-2, udpeger, den bidragsberettigede mulighed for at opnå unde r- holdsbidrag fra den bidragspligtige, og har underholdspligten tætte fo  rbindelser til et andet land, navnlig det land, hvor både bidragsberettigede og bidragspli gtige har statsborgerskab, finder loven i dette land anvendelse, jf. artikel 13, stk. 3. Artikel 14 giver parterne en vis mulighed for at indgå aft ale om lovvalg, bortset fra hvis der er tale om under- holdspligt over for et barn under 18 år eller en voksen, der på grund af svækkede eller utilstrækkelige åndsevner ikke er i stand til at varetage sine interesser. Den bidragspligtige kan efter artikel 15 bestride den bidragsberettigedes krav med henvisning til gældende ret i det land, hvor de begge har statsborgerskab, eller – hvis de i   kke har samme statsborgerskab – loven i det land, hvor den bidragspligtige har sin sædvanlige bopæl. Dette gælder dog ik ke underholdspligt over for børn og så  r- bare voksne og mellem ægtefæller og tidligere ægtefæller. Når der er tale om underholdspligt mellem ægtefæ l- ler og tidligere ægtefæller, kan den bidragspligtige endvidere bestride den bidragsberettigedes krav med henv is- ning til gældende ret i det land, hvortil ægteskabet er tættest knyttet. Den lovgivning, som lovvalgsreglerne peger på, skal efter artikel 18 anvendes, selv om det ikke er lovgivningen i en medlemsstat. Når lovvalgsreglerne peger på, at loven i et give  t land skal finde anvendelse, henvises der efter artikel 19 til de retsregler, der er gældende i denne stat, bortset fra den pågældende stats internationale privatretlige bestemme l- ser. Peger lovvalgsreglerne på, at loven i et tredjeland skal finde anvendel se, og de internationale privatretlige bestemmelser i dette land udpeger loven i et andet land, skal den ret, der behandler sagen, anvende national lov. En offentlig myndigheds ret til at kræve tilbagebetaling af en ydelse, der er udbetalt til den bidrags  berettigede, reguleres af den lov, der gælder for myndigheden, jf. artikel 16. Efter artikel 17, stk. 1, regulerer lovvalgsreglerne bl.a.: a) Eksistens og omfang af den bidragsberettigedes rettigheder og de personer, over for hvilke han kan ud- øve disse retti gheder. b) I hvilket omfang, den bidragsberettigede kan kræve underholdsbidrag med tilbag  evirkende kraft. c) Beregningsmåde for og indeksering af underholdsbidraget. d) Forældelse og frister for at anlægge sag.

Uanset indholdet af den lovgivning, som lovvalgsreglerne peger på, skal der efter artikel 17, stk. 2, ved fastsæ   t- telse af underholdsbidragets størrelse tages hensyn til den bidrag sberettigedes behov og den bidragspligtiges midler. Endelig fastslås det i artikel 12, at ovennævnte lovvalgsregler udelukkende f   inder anvendelse på underholdspligt og ikke vedrører fastlæggelsen af de familierelationer, der er nævnt i artikel 1, og efter artikel 20 kan anvende l- sen af en bestemmelse i en lov, som lovvalgsreglerne udpeger, kun afvises, hvis en sådan anvendelse er åbe  nbart uforenelig med de grundlæggende retsprincipper ("ordre public") i domsstaten; anvendelsen af en beste  mmelse i en medlemsstats lov kan dog ikke afvises med den begrundelse. 5.1.4. Fælles procedureregler Forordningens kapitel IV indeholder nogle procedureregler for behandlingen af sager om underholdspligt: Efter artikel 22, stk. 1, skal det indledende processkrift eller et tilsvarende dokument forkyndes for sagsøgte på en af følgende måder: a) personlig forkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som mod- tager har underskrevet b) personlig forkyndelse bekræftet ved et dokument underskrevet af en stævning smand, der ud over at fastslå, at modtager har modtaget dokumentet eller har nægtet at modtage det uden lovlig grund,    angiver forkyndelsesdatoen c) postforkyndelse bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som modtager har underskrevet og returneret d) forkyndelse gennem elektroniske midler, såsom pr. fax eller e -post, bevidnet ved et modtagelsesbevis med angivelse af modtagelsesdatoen, som modtager har underskrevet og returneret. Artikel 22, stk. 2, giver sagsøgte en frist på mindst 30 dage fra forkyndelsen til at forb  erede sit forsvar. Artikel 23-24 indeholder regler om behandling af sager, hvor sagsøgte udebliver eller i kke svarer: Hvis sagsøgte har sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor sagen er anlagt, udsættes sagen, indtil det er fastslået, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrif t i sagen eller et tilsvarende dokument ifølge artikel 22, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har været tru f- fet. Har sagsøgte sædvanligt opholdssted i et tredjeland, udsættes sagen, indtil det er fastsl å et, at sagsøgte har haft mulighed for at modtage det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument i så god tid, at ve d- kommende har kunnet varetage sine interesser under sagen, eller at alle hertil fornødne foranstaltninger har v æ- ret truffet. Når sagsøgte ikke har givet møde, o   g det ikke er fastslået, at han har modtaget det indledende processkrift i s a- gen eller et tilsvarende dokument, eller når han har været forhi   ndret i at gøre indsigelse mod kravet som følge af force majeure eller som følge af ekstr aordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra hans side, kan der træffes en retsafg  ø skal være 20 dage. En anmodning om fornyet prøvelse udsætter alle fuldbyrdelsesforanstaltni nger. 5.1.5. Anerkendelse og eksigibilitet Efter artikel 25-26 skal en afgørelse truffet i en medlemsstat, der er eksigibel i denne medlemsstat, anerkendes og være eksigibel i en anden medlemsstat, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at de r kan gøres indsigelse mod anerkendelsen. Afgørelsen kan fuldbyrdes uanset en eventuel appel. Der kan kræves si k- kerhedsstillelse.

På samme måde skal andre officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt og eksigible i en medlemsstat, samt aftaler mellem parterne, som er eksigible i en medlemsstat, anerkendes og erklæres for eksigible, jf. artikel 37. 5.1.6. Fuldbyrdelse Efter artikel 27 reguleres fuldbyrdelsen af afgørelser af lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten. Artikel 28 -36 inde- holder dog særlige fuldb  yrdelsesregler i relation til underholdspligt: Den, der anmoder om fuldbyrdelse, skal efter artikel 28 fremlægge en genpart af afgøre   lsen og godtgøre dens ægthed. Myndighederne i fuldbyrdelsesstaten kan ikke kræve oversættelse af a fgørelsen. Har den, der anmoder om fuldbyrdelse, i domsstaten helt eller delvis haft fri proces eller været fritaget for geb  y- rer og omkostninger, skal den pågældende under fuldbyrdelsen e   fter artikel 29 være berettiget til retshjælp eller fritagelse for gebyrer og sagsomkostninger i videst muligt omfang efter lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten. I forbindelse med fuldbyrdelsen kan afgørelsen efter artikel 32 ikke efterprøves med he  nsyn til sagens realitet. Fuldbyrdelsesmyndigheden kan dog på eget initiativ beslutte at b egrænse fu  ldbyrdelsen af afgørelsen til kun at omfatte en del af kravet, hvis en fuldstændig fuldbyrdelse vil medføre udlæg i en del af debitors aktiver, der ifølge national ret ikke kan gøres til genstand for u  dlæg. Afslag på eller begrænsning af fuldbyrdelsen kan    efter artikel 33 kun besluttes på den bidragspligtiges anmo d- ning i følgende tilfælde: a) Den bidragspligtige fremfører nye forhold eller forhold, som retten ikke havde ken dskab til, da den traf afgørelsen. b) Den bidragspligtige har anmodet om prøvelse af afgør  elsen efter artikel 24, og der er endnu ikke truffet en ny afgørelse. c) Den bidragspligtige har allerede betalt sin gæld. d) Retten til fuldbyrdelse af afgørelsen er helt eller delvist foræ   ldet. e) Afgørelsen er uforenelig med en afgørelse, der er truffet i fuldby  rdelsesmedlemsstaten, eller som opfyl- der betingelserne for anerkendelse i denne stat. Efter artikel 34 kan der i domsstaten træffes beslutning om, at den bidragspligtiges a  rbejdsgiver eller bank i en anden medlemsstat skal foretage en fast månedlig overfø  rsel af et beløb til afdrag på gælden. En sådan beslu t- ning om overførsel har samme retskraft i modtagermedlemsstaten som bidragsafgørelsen, jf. artikel 25  -26. Når der er truffet beslutning om overførsel, skal den bidragspligtige oplyse den bidragsberettige de og domsstaten om alle ændringer vedrørende arbejdsgiver eller bankko   nto. Den bidragsberettigede kan efter artikel 35 anmode retten i en medlemsstat om at træffe beslutning om midlert  i- dig indefrysning af bankindeståender. En sådan beslutning træffes ind en for en frist på otte dage uden underre t- ning af den bidragspligtige. Det er en betingelse, at anmodningen ikke er åbenlyst ubegrundet, og at der er en alvorlig risiko for, at den bidragspligtige misligholder sin forpligtelse. Underholdsbidrag skal efter artikel 36 betales før al anden gæld, den bidragspligtige må tte have, herunder gæld som følge af omkostninger ved at fuldbyrde retsafgørelserne. 5.1.7. Samarbejde Hver medlemsstat skal efter artikel 39 udpege en eller flere centrale myndigheder, som skal bistå ved anvende l- sen af denne forordning. Centralmyndighederne skal efter artikel 40 fremsende oplysninger om nationale ret og procedurerne vedrørende underholdspligt, og de skal træffe foranstaltninger for at lette anvendelsen af denne forordning og s  tyrke deres indbyrdes samarbejde. Til dette formål anvendes det europæiske retlige netværk på det civil - og handelsretlige område, som blev oprettet ved b eslutning 2001/470/EF.

I relation til konkrete sager skal centralmyndighederne efter artikel 41 samarbejde om bl.a. indsamling og ud- veksling af oplysninger om den bidragsberettigedes og den bidragspligtiges situation, yde bistand til bidragsbe- rettigede, der er involveret i en procedure på deres område, samt fremme aftaler mellem bidragsberettigede og bidragspligtige gennem mæ  gling. En bidragspligtig med sædvanlig bopæl i en medlemsstat kan lade sig repræse ntere af centralmyndigheden i enten den medlemsstat, på hvis område den ret, der behandler en sag vedrørende unde   r- holdspligt, er beliggende, eller i fuldbyrdelsesmedlemsstaten. Den bistand, der ydes af centralmyndigheden m.v., skal efter artikel 42 være gratis. Det kan dog kræves, at den bidragsberettigede bidrager til omkostningerne ved at lade sig repræsentere af en centralmyndighed, medmindre den bidragsberettigede, der i den medlemsstat, hvor vedkommende har sin sædvanlige bopæl, opfylder betinge l- serne for at modtage retshjælp. Efter artikel 44 omfatter samarbejdet videregivelse af oplysninger til brug for bl.a. at lokalisere den bidragsplig- tige, at vurdere den bidragspligtiges indtægts  - og formueforhold og at identificere den bidragspligtiges arbejds- giver. De nævnte oplysninger indhentes hos de r  elevante myndigheder, der bl.a. beskæftiger sig med skatter og afgifter, sygesikring, folkeregistrering, matrikelregistrering, registrering af motorkøretøjer samt hos centralba  n- ker. De nævnte oplysninger kan efter artikel 46 kun anvendes af retten og andre kompetente myndigheder og ud  e- lukkende med henblik på at lette inddrivelsen af underholdsbidrag. Oplysnin gerne tilintetgøres, så snart der ikke længere er brug for dem. 5.1.8. Afsluttende almindelige bestemmelser I relation til underholdspligt erstatter forordningen efter artikel 48 Bruxelles I-forordningen og Tvangsfuldbyr- delsesforordningen. Endvidere vil artikel 19 i forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager ikke finder anvendelse på underholdspligt. Forordningen har efter artikel 49 mellem medlemsstaterne forrang frem for de konventioner og traktater, der vedrører de forhold, som denne forordning regulerer. Forordningen indeholder en række bilag, der skal anvendes ved behandlingen af sager, der er omfattet af den. Ændring af disse bilag skal efter artikel 50 vedtag   es efter rådgi vningsproceduren i artikel 3, jf. artikel 7, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF  om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Ko  mmissionen. Efter artikel 52 finder forordningen som udgangspunkt kun anvendelse på retssager, der er anlagt, på officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt, og på aftaler, der er indgået efter foror dningens ikrafttrædelse. Lovvalgsreglerne i artikel 12-21 finder dog anvendelse på sager, der verserer på tidspun  ktet for ikrafttrædelsen, hvis alle parter udtrykkeligt eller på en anden utvetydig måde accepterer det. Endvidere finder artikel 27  -36 ved- rørende fuldbyrdelse anvendelse på afg  ø relser og officielt bekræftede dokumenter, der er erklæret eksigible ifølge Bruxel les I-forordningen, eller som er attesteret som europæiske tvan  gfuldbyrdelsesdokumenter efter Tvangsfuldbyrdelsesforordningen på tidspunktet for ikrafttrædelsen. Endelig finder art   ikel 39-47 om samarbejde anvendelse på sager, der verserer på tidspunktet fo  r denne forordnings ikrafttræde  lse. Det foreslås i artikel 53, at forordningen træder i kraft den 1. januar 2008, og at den a   nvendes fra den 1. januar 2009 med undtagelse af artikel 22, stk. 3, artikel 39 og artikel 45, stk. 5, som anvendes fra ikrafttræd  elsesdagen. 5.2. forslaget om ændrede vedtagelsesregler for forslag om underholdspligt Der henvises til beskrivelsen af forslaget i pkt. 2.4. og 3.2. 6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF artikel 67, stk. 2, høres.  Der foreligger endnu ikke en udtalelse. 7. Gældende d ansk ret  og forslagets konsek v enser herfor 7.1. Fastsættelse af børne   - og ægtefællebidrag i Danmark Dansk ret giver mulighed for at fastsætte bidrag til forsørgelsen af børn under 18 år, u ddannelsessøgende børn mellem 18 og 24 år og nuværende eller tidligere ægtefælle eller registreret partner. Der er ikke mulighed for at fastsætte bidrag til forsørgelse af andre famili   emedlemmer. Efter § 13 i lov om børns forsørgelse er forældrene hver for sig forpl igtet til at forsørge deres barn. Opfylder den ene af forældrene ikke forsørgelsespligten, kan statsamtet p   å lægge denne at betale bidrag til barnets underhold. Denne bidragspligt ophører efter § 14, stk. 1, ved barnets fyldte 18. år.   Efter § 14, stk. 3, kan der fastsættes b  i- drag til et barns undervisning eller uddannelse, indtil barnet fylder 24 år. Efter lovens § 17 og efter bidragsbekendtgørelsen (nr. 169 af 17. marts 2005 om behandling af sager om børn  e- bidrag og ægtefællebidrag) kan statsamtet ændre et fastsat eller aftalt b  idrag. Ud over de løbende bidrag kan der efter § 15 fastsættes bidrag til udgifter til bar   nets dåb, kon firmation, sygdom og begravelse eller anden særlig an  ledning. De ovennævnte bidrag   tilkommer efter § 18 barnet, men det er den, der afholder udgifterne ved barnets forsør - gelse, der har ret til at kræve bidrag fastsat og til at ind  kræ Endelig kan statsamtet efter § 19 bl.a. pålægge faderen at betale bidrag til udgifterne ved    fød slen og til mo- derens forsørgelse omkring fødslen. Med hensyn til ægtefællebidrag tages der ved separation og skilsmisse stilling til, om en ægtefælle i en periode efter separationen eller skilsmissen fortsat skal have pligt til at forsørge den anden  ægtefælle. Indgår ægtefælle r- ne ikke selv aftale om bidragspligten, afgøres spørgsmålet om bidragspligt ved dom, jf. æ gteskabslovens § 50, stk. 1. Når der er bidragspligt, fastsætter statsamtet bidragets størrelse, medmindre parterne in dgår aftale herom,  jf. § 50, stk. 1. Indtil separation eller skilsmisse uden forudgående separation har ægtefællerne gensidig forsørgelsespligt, og statsamtet kan pålægge en ægtefælle, der forsømmer forsørgelse spligten, at betale ægtefællebidrag, jf. §§ 5, 6 og 8 i lov om ægteskabets retsvirkninger. Statsamtet kan ændre et fastsat bidrag. Statsamternes bidragsafgørelser kan påklages til ministeren for familie  - og forbrugeranliggender (Familiestyrel- sen). Den bidragspligtige skal betale bidrag efter afgørelsen, selvom af gørelsen påklages. Klage har således ikke opsæ  ttende virkning. Lovgivningen om fastsættelse af bidrag indeholder ikke regler om midlertidige afgørelser. De   tte er dog ikke til hinder for at træffe en midlertidig afgørelse eller en delafgørelse f.eks. om bi draget for en bestemt periode eller at fastsætte et børnebidrag til normalbidraget, mens det overvejes, om der er grundlag for at fastsætte højere b i- drag. Pr. 1. januar 2007 nedlægges statsamterne, og deres opgaver på bidragsområdet overtages af de fem ny e stats- forvaltninger, jf. lov nr. 542 af 24. juni 2005 om regional statsforvaltning. 7.2. Det offentliges ret til bidrag, herunder ret til at indtræde i bidrag

Reglerne i pkt. 7.1. om underholdsbidrag handler alene om den privatretlige forsørgelse spligt. Offentlige ydelser som eksempelvis børnetilskud er ikke omfattet heraf. I det følgende gennemgås de situationer, hvor det offentl   i- ge – normalt kommunen    – bliver involveret i priva   tretlige sager om børne - eller ægtefællebidrag: Når statsamtet har fastsat  børnebidrag, og den bidragspligtige ikke betaler i henhold til afgørelsen, kan den b  i- dragsberettigede efter kapitel 3 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag få normalbidr   a- get forskudsvis udbetalt af sin bopælskommune. Herefter indtr  æder kommunen efter § 18 i retten til at indkr  æ  ve bidraget. I det omfang det offentlige afholder udgifter til barnets forsørgelse, tilkommer retten til børnebidrag   efter § 18, stk. 2, i lov om børns forsørgelse den pågældende offentlige my ndighed eller institution. Det er ikke muligt at få ægtefællebidrag forskudsvis udbetalt af det offentlige, men hvis den bidragsberettigede modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og hvis den bidragspligtige efter ægteskabslovgivningen har pligt til at forsørge den bidragsberettigede, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer til hjælpen, i kr a- vet mod den bidragspligtige. Dette omfatter også retten til at kræve bidrag fastsat og til at kræve et bidrag forh ø- jet. 7.3. Forældelse af bidra  gskrav Private krav på underholdsbidrag forældes efter 5 år, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i lov om forælde lse af visse fordringer, mens det offentliges krav på betaling af forskudsvis udlagte børneb  idrag efter § 18 i børnetilskudsloven først forældes efter 20   år. 7.4. Danske myndigheders internationale kompetence i sager om børne - og ægtefælleb idrag Efter bidrags be kendt gørelsens § 2 har statsa mtet  international kompetence til at behandle  en sa g om børne bidra g eller ægtefællebidra g i følgende  situationer: Er sa gen omfattet af EF-do ms konventionen e ller af Lugano-konve ntionen, har stats - a mtet kompetence, h vi s dette følger af kompetencereglerne i den pågældende ko n- vention. Er sa gen omfattet af Haager kon ventionen fra  1973, har statsa mtet kompetence, hvis dette føl  ger af konventionens artikel 7-8. Er sa gen omfattet af Haager kon ventionen fra  1958, har statsa mtet kompetence, hvis dette følger af kon venti  onens artikel 3. Er sa gen i kke  omfattet  af nogen af disse konventioner, kan statsa mtet behandle den, hvis den har e n særli g tilknytning til Danmar k. I relation til sager om underholdsbidrag findes de vigtigste bestemmelser i EF-domskonventionens og Lugano- konventionens artikel 2 og artikel 5, stk. 2. Efter disse bestemmelser kan en sag om fastsættelse eller forhøjel   se af bidrag behandles i bidragsberettigedes bopælsland, i bidragspligtiges bopælsland eller i forbindelse med en sag om parternes retlige status, f.eks. vedrørende faderskab eller skilsmisse. Den bidragsberettigede har valgfr i- hed med hensyn til, i hvilket land sagen skal behandles. Derimod kan en ansøgning fra den bidragspligtige om bortfald eller nedsættelse af et b   idrag kun behandles i den berettigedes bopælsland. Derudover giver konventionerne parterne mulighed for at indgå aftaler om, i hvilket land  en bidragssag skal be- handles. Efter henvisningen til artikel 7-8 i Haagerkonventionen af 1973 kan statsamtet behandle en sag, hvis en af par- terne har bopæl i Danmark, hvis begge parter har dansk indfødsret, hvis modparten direkte eller stiltiende har accepteret, at sagen behandles her i landet, eller hvis sagen behandles i forbindelse med f.eks. en skilsmissesag.

Efter henvisningen til artikel 3 i Haagerkonventionen af 1958 kan statsamtet behandle sagen, hvis en af parterne har bopæl i Danmark, eller hvi  s den bidragspligtige direkte eller stiltiende har accepteret, at sagen behandles her i landet. I forhold til lande, som ikke har tiltrådt nogen af de nævnte konventioner, anvendes pri   ncipperne i EF- domskonventionen og Lugano-konventionen, jf. vejledning af 22. marts 2005 om behandling af sager om bø r- nebidrag og ægtefællebidrag. 7.5. Inddrivelse af bidrag 7.5.1. Inddrivelse af danske bidrag i Danmark I Danmark tvangsfuldbyrdes privatretlige krav af domstolene (fogedretterne) efter retsplejelovens regler herom. Dette omfatter også bidragskrav, men i praksis anvendes denne muli ghed ikke. I stedet inddrives bidragskrav gennem det offentlige inddrivelsessystem, der er reguleret af lov om inddrivelse af underholdsbidrag og lov om opkrævning og inddrivelse af   visse fordringer. Anmodning om inddrivelse i Danmark rettes til den bidragsberettigedes bopælskommune, der forestår bere   g- ningen og opkrævningen af kr  avet. Betales kravet ikke, og indgås der ikke en rimelig afdragsordning, overdrager kommunen sagen til R estanceind- drivelsesmyndigheden, der er en enhed under Skatteministeriet, der tager sig af tvangsmæssig inddrivelse af en lang række offentlige   – og enkelte private    – krav. Kravet kan inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse. Ved lønindeholdelse ska  l der overlades den bidrags- pligtige det nødvendige til eget og families underhold. Herudover består der efter retspraksis en ret til at inddr  i- ve offentlige bidragskrav gennem modregning i f.eks. overskydende stat. Inddrivelse i Danmark foretages uden omkostninger for den bidragsberettigede. 7.5.2. Inddrivelse af udenlandske bidrag i Danmark Efter lov om inddrivelse af underholdsbidrag § 1, stk. 2, finder lovens regler også anvende lse på inddrivelse af udenlandske bidragsafgørelser i det omfang, det fast sættes ved overenskomst med fremmed stat eller bestemmes af justitsministeren. Danmark har tiltrådt følgende internationale konventioner om inddrivelse af underholdsb  i- drag: Den Nordiske Konvention. Haagerkonventionen af 1973. Haagerkonventionen af  1958. FN-konventionen. Den Nordiske Konvention og de to Haagerkonventioner er egentlige fuldbyrdelseskonventioner, hvilket indebæ- rer, at konventionsstaterne har pligt til at foretage inddrivelse umiddelbart på baggrund af en udenlandsk b i- dragsafgørelse, hvis ko nventionens betingelser er opfyldt. FN-konventionen er i modsætning hertil alene en retshjælpskonvention, der ikke medfører pligt til at fuldbyrde andre landes bidragsafgørelser. Konventionen har i stedet til formål at lette inddrivelsen af den udenlandsk  e af- gørelse gennem reglerne om fastsættelse af bidrag i inddrivelseslandet. Ved inddrivelse af udenlandske bidrag   s- afgørelser i Danmark efter denne konvention skal der  – medmindre den bidragspligtige betaler gælden eller in d- går en afdragsordning  – derfor tr   æffes en dansk bidragsafgørelse; derefter inddrives b   idraget på grundlag af denne afgø Konventionerne omfatter forskellige typer af bidrag, som ikke kendes i dansk ret. Eksempelvis omfatter Haa- gerkonventionen fra 1973 også underholdspligt som følge   af familie-, slægtsskabs  -, ægteskabs  - eller svoger-

skabsforhold. Ved ratifikationen tog Danmark forbehold for afgørelser om underholdspligt mellem slægtninge i sidelinjen og mellem besvogrede. Familiestyrelsen er centralmyndighed i forhold til konventionerne. Centralmyndighedens opgaver er ikke næ  r- mere beskrevet, men består først og fremmest i formidling af anmodninger om inddrivelse i Danmark eller u  d- landet. Derudover er centralmyndigheden behjælpelig med afklaring af tvivlsspørgsmål, fremskaffelse af yder li- gere oplysninger og dokumentation m.v. Anmodning om inddrivelse i Danmark af en udenlandsk bidragsafgørelse sendes til Fam iliestyrelsen, der som centralmyndighed videresender anmodningen til statsamtet på det sted, hvor den bidragspligtige bor. Statsam tet træffer afgørelse om, hvorvidt betingelse   rne for at inddrive bidrag efter afgørelsen er opfyldt; samtidig træffer statsamtet afgørelse om kravets eksistens og størrelse. Statsamtets afgørelse herom kan påklages til Familiest y- relsen. Hvis betingelserne er opfyldt, sendes sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der opkræver og inddriver b  i- draget på samme måde som efter en dansk afgørelse. 7.5.3. Inddrivelse af udenlandske bidrag i udlandet Skal et bidrag inddrives i udlandet, retter den bidragsberettigede henvendelse herom til sin bopælskommune, der opkræver bidraget. Betales kravet ikke, overlades sagen til Restanceinddrivelsesmyndigheden, der søger at in   d- drive det efter ovennævnte konventioner. En dansk afgørelse om udpantning eller lønindeholdel  se kan ikke fuldbyrdes i udlandet efter konventionerne. 7.6. Lovvalgsregler Lovgivningen om fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag indeholder ikke lovvalgsregler. Det er imi  d- lertid fast antaget, at bidragsfastsættelse og inddrivelse alene f  oregå r efter dansk ret. Efter dansk ret skal spørgsmål om forældelse af udenlandske bidragskrav dog afgøres e fter reglerne i det land, hvor afgørelsen blev truffet. Derudover ses der ikke i praksis at være taget stilling til generelle lovvalg   s- spørgsmål. 7.7 . Forkyndelse Der er ikke fastsat regler for forkyndelse af anmodninger om fastsættelse eller æ ndring af bidrag, der behandles af statsamterne. Modparten orienteres om anmodningen ved almindeligt brev, og efter praksis anses brevet for kommet frem, medmindre andet godtgøres. I retssa ger om pli gten  til at betale ægtef ællebidrag s ka l processuel le meddelelser for kyndes efter reglerne i retsple j elovens  kapitel 17. Efter lovens  §  155 kan forkyndelse s ke ved, at den me ddelelse, der  skal  for kyndes   a)    sendes eller afleveres til den på gældende , de r sa mtidi g anmodes om at be kr æfte mo d- tagelsen (bre vfor kyndelse), b)    ved  di gital kommuni kation gøres tilgængeli g for  den på gældende , der sa mtidi g a n- modes om at be kræfte  modta gelsen (di gital f orkyndelse), c)    sendes til den på gæl    de nde i bre v med afle ver ingsattest (postfor kyndelse) eller d)    afleveres til den  på gæl dende af en st ævnings mand (stævnings mandsforky ndelse). Efter §  157 bør   for kyndelse så vidt  muligt s ke for den på gældende  personlig på den på gæ l - dendes bopæl, midlertidige  o   pholdssted eller arbej dssted. Forkyndelse ka n dog i visse situ- ationer også  s ke for  pe rsoner, der hører til de n på gældendes husstand, eller for den på gæ l - dendes udlej er, arbej dsgi ver eller ansatte.

For kyndelse ka n efter § 159 bl.a . foreta ges i Statstidende, hvis den pågældendes  bopæl  m. v. her i landet i kke kendes. En part kan efter §  16 0 gi ve af kald på  at få underretning om proce ssuelle meddele  lser ve d forkyndelse. Har en part anta get  en  ad vokat til at udføre s agen, kan for kyndelse vedrørende sa gen efte   r § 161 s ke for a dvokaten. Er det dokument, der s kal for kyndes, kommet  ve dkommende i hænde, anses for kyndelse e   f - ter § 163, st k. 2, for s ket,  sel v o m for kyndel sen ikke er foreta get i overensste mmelse oven- nævnte re gler. 7.8. Foreløbige retsmidler  - arrest Dansk ret indeholder ikke direkte regler om midlertidig indefrysning af bankindeståender, men efter retsplejel o- vens § 627 kan fogedretten foretage arrest til sikkerhed for pengekrav, når   1) der i kke kan foretages  udlæg for fordringen, og 2) det må a n ta ges, at muli gheden for  senere  at opnå dækning ellers vil bli ve  væsentli gt f o r - ringet. Arrest kan efter § 628  ikke foreta ges , når det  må anta ges , at fordringen i kke b  estår. 8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet elle  r beskyttelsesniveauet Som det fremgår af pkt. 3.1. og 3.2., deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af hverken forslaget om unde  r- holdspligt eller opfordring vedrørende vedtagelsesreglerne, og disse vil ikke være bindende for eller finde a   n- vendelse i Danmark. Disse retsakter vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Da  nmark. Det bemærkes i den forbindelse, at der ikke er truffet beslutning om, at Danmark skal søge at opnå en melle m- statslig tilslutning til retsakterne (parallelaftale). 9. Høring Forslaget om underholdspligt og opfordringen vedrørende vedtagelsesreglerne blev den 2. februar 2006 sendt i høring med frist til den 13. februar 2006 hos: Børnerådet, Red Barnet Danmark, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkå r, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Landsforeningen Børn og Samvær, Mødrehjælpen, Fo reningen af offentlige chefer i Statsamterne, Foreningen af Statsamtmænd, KL, Advokatrådet, Danske Familieadvokater, Foreningen af Advokater og Adv   o- katfuldmæ  gtige, Foreningen af familieretsadvokater (FAF), Institut for Menneskerettigheder, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstol   s- styrelsen, Præs  identen for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre L andsret samt præsidenterne for Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Re  tten i Aalborg og Retten i Roskilde. Advokatrådet, Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præs identen for Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Red Barnet, Børnesagens Fællesråd og Dommerfuldmægtigforeningen har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget e  ller opfordringen. Foreningen af Statsamtmænd har meddelt, at det fremsatte forslag om underholdspligt må betegnes som et stort fremskridt i forhold til den nuværende retstilstand.

Institut for Menneskerettigheder har meddelt, at retten til respekt af privatlivet i artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ses bedst opfyldt, hvis den bidragspligtige efter forslagets artikel 34 alene skal orientere domsstaten – og ikke den bidragspli   gtige – om ændringer vedrørende arbejdsgiver eller bankkonto.   10. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen støtter generelt tiltag på EU  -niveau, der kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed. Dette gælder ikke mindst inden for familieretten, der berører et meget stort antal EU -borgere. Selvom Danmark står uden for EU -samarbejdet om underholdspligt, er forslaget om underholdspligt er vigtigt for borgerne i EU, fordi det vil kunne medvirke til at sikre den bidragsberettigede regelmæssig betaling af u  n- derholdsbidrag. 11. Generelle forventninger til andre landes holdninger Andre landes indstilling til forslagene kendes ikke. 12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg Forordningen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget er orienteret om forsl  a- get ved foreløbigt nærhedsnotat af 9. februar 2006.