Folketinget Retsudvalget
Tlf.: (+45) 33 37 55 36
Retten i Vejle
att.: Marie M. Bojsen
Vedelsgade 1
7100 Vejle
27. februar 2006
J.nr. REU alm. del
Jeg bekræfter hermed den telefoniske aftale, om at du kan få foretræde for Folketingets
Retsudvalg torsdag den 2. marts 2006, kl. 16.00 (bemærk mødetidspunkt) (med mulighed
for ventetid) i vær. S-092. Du bedes møde i Folketingets hovedindgang 15 minutter før,
foretrædet skal finde sted. I portvagten modtager du et navneskilt, der skal bæres synligt,
mens du opholder dig på Christiansborg.
Deputationer i folketingsudvalg foregår normalt efter følgende retningslinjer:
1. Deltagerne i deputationen skal have et naturligt tilhørsforhold til den person, organisa-
tion, forening eller lign., som søger foretræde, (f.eks. som advokat, medlem eller ansat).
Personer uden egentlig tilknytning til deputationen kan således ikke deltage i foretræ-
det.
2. Deputationen får adgang til ved sin ordfører - eventuelt suppleret af andre deltagere -
kortfattet at redegøre for sine synspunkter.
3. Udvalgets medlemmer kan stille spørgsmål, efter deputationen har haft ordet. Spørgs-
målene stilles i spørgerunder, dvs. at udvalgsmedlemmerne normalt stiller et antal
spørgsmål, før deputationen får lejlighed til at svare.
4. Egentlig forhandling finder ikke sted mellem deputationen og udvalget, men de syns-
punkter, som deputationen fremfører, indgår i udvalgets fortsatte overvejelser. Deputa-
tionen kan ikke stille spørgsmål til udvalget.
5. Deputationen har maksimum 15 minutter til at fremføre sine synspunkter og til at be-
svare eventuelle spørgsmål fra medlemmerne.
Udvalgsmøder foregår for lukkede døre, hvis udvalget ikke har bestemt andet. Der tages
ikke referat af udvalgsmøder.