Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Telefon 3392 9700 Telefax 3332 3501 E-post [email protected] Netsted www.vtu.dk CVR-nr. 1680 5408 Dok-id. 416668 Videnskabsudvalget Hermed oversendes til orientering udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence - og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio  - og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhol d, som sendes i høring dags dato. Lovforslaget er udarbejdet som led i implementeringen af ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” og på baggrund af en møderække i en teknisk arbejdsgruppe under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Der vedlægges høringsbrev. Høringslisten fremgår af lovforslaget. Med venlig hilsen Helge Sander

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 2 Høring vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvens er og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse) Vedlagt fremsendes i høring udkast til forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarked et, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Lovforslaget er udarbejdet som led i implementeringen af ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” og på baggrund af en møderække i en teknisk arbejdsgruppe under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Lovforslaget implementerer anbefalingerne 15, 17, 18, 20 og  25 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, som ændret ved § 1 i l  ov nr. 1427 af 21. december 2005. Desuden implementer lovforslaget anbefaling 31 i hhv. lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni og i lov om radio - og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (R&TTE-loven), jf. lovbekendtgør else nr. 912 af 5. november 2002. Denne anbefaling ventes også implementeret i retsplejeloven. Det skal bemærkes, at lovforslaget har tæt sammenhæng til udmøntningen af andre anbefalinger i handlingsplanen, som Justitsministeriet udsender i høring om kort tid og til udmøntning af hjemmelen i retsplejeloven til at udstede logningsbekendtgørelsen, jf. retsplejeloven § 786, stk. 4. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling skal hermed anmode om eventuelle bemærkninger til udkastet til forslag til lo  v. Disse bemærkninger bedes være Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Internationalt og Telepolitisk Center, Bredgade 43, 1260 København K i hænde   senest fredag den 3. marts 2006 kl. 12:00. Høringssvar modtages helst elektronisk på e  -post-adressen [email protected]. Med venlig hilsen Sune Rahn

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 3      U D K A S T Forslag til Lov om ændring af lov om konkurrence  - og forbrugerforhold på telemarkedet, lov om radiofrekvenser og lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold (Opfølgning af regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse) § 1 I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 1427 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 15, stk. 1, affattes således:   ”  Stk. 1. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere som nævnt i § 6, stk. 1, skal uden udgift for staten, herunder for politiet, sikre, 1)   at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden , jf. lov om rettens pleje kapitel 71, 2)   at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. lov om rettens pleje kapitel 71, i form af fremadrettet tele- og udvidet teleoplysning, umiddelbart efter at disse registreres. 3)   at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, udbyderen anvender, er indrettet således, at det efter anmodning fra politiet er muligt at foretage aflytning og øjeblikkelig overførelse af telekommunikation til en anden medlemsstat efter artikel 18, stk. 5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c, i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, 4)   at de gateway-stationer, udbyderen anvender, er indrettet således, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i andre medlemsstater, der benytter gateway-stationen, har direkte adgang til denne, så det gennem sådanne udbydere er muligt at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gateway -stationen vedrørende pers oner, der befinder sig i den pågældende medlemsstat, jf. artikel 19 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, og

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 4 5)   at udbyderen har direkte adgang til gateway-stationer, der befinder sig i andre medlemsstater, og som udbyderen benytter, således at politiet gennem udbyderen har mulighed for at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gateway -stationen vedrørende personer, der befinder sig her i landet, jf. retsplejelovens kapitel 71 og konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.” 2. I § 15, stk. 2, ændres ”centraler” til ” udstyr, systemer”. 3.  I § 15, stk. 3, ændres ”stk. 1, nr. 2” til ”stk. 1, nr. 3”. 4. Efter § 15, stk. 3, indsættes som nyt   stk. 4.:    ” Stk. 4. Det påhviler udbyderen at sikre, at politiets anmodninger om fremskaffelse af historisk tele- og udvidet teleoplysning, jf. stk. 1, nr. 1, behandles straks og på en måde, så hensigten med indgrebet i   kke forspildes.”     Stk. 4 bliver herefter stk. 5. 5. I § 15, stk. 4, der nu bliver stk. 5, ændres ”stk. 1, nr. 1 og 2” til stk. 1, nr. 1, 2 og 3” og ”centraler ” ændres til ”udstyr”. 6. Efter § 15 indsættes i kapitel 3: ” § 15 a.  Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal til en fælles database, jf. § 56, stk. 3, indberette og opdatere oplysni  nger om telefonnummer og aktuel udbyder. Oplysninger skal indberettes umiddelbart efter en slutbrugers skift af udbyder, jf. § 36 om nummerportabilitet. Forpligtelsen påhviler den udbyder, der modtager slutbrugeren, og den gælder også i de tilfælde, hvor slutbrugeren overføres uden anvendelse af procedurerne for nummerportabilitet. § 15 b. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal registrere deres virksomhed hos Rigspolitiets Telecenter.   Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at det i stk. 1 nævnte krav kan fraviges for mindre udbyder  e, eller hvor særlige praktiske hensyn nødvendiggør dette.” 7. I § 22, stk. 2, nr. 1, indsættes efter ”§ 15, stk. 1,” : ”§ 15 a”. 8. I § 112, stk. 1, nr. 1, indsættes efter ”§ 15, stk. 3,” : ”§ 15, stk. 4,”.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 5 § 2 I lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, foretages følgende ændring: 1.  I § 4 indsættes efter   stk. 4 som nyt stykke:   ”  Stk. 5. Politiet kan uanset stk. 1 anvende radiofrekvenser uden tilladelse med henblik på at forstyrre eller afbryde radio - og telekommunikation m.v. som led i indgreb foretaget i medfør af lov om rettens pleje § 791 c.” § 3 I lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002, foretages følgende ændring: 1. Efter § 4 indsættes: ” § 4a. Loven finder ikke anvendelse på politiets brug af apparater med henblik på at forstyrre eller afbryde radio - og telekommunikation m.v., der sker som led i indgreb foretaget i medfør af lov om rettens pleje § 791 c.” § 4 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2006, jf. dog stk. 2  -4. Stk. 2. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, for så vidt angår historisk tele - og udvidet teleoplysning, og § 1, nr. 4. Stk. 3. § 1, nr. 1, træder for så vidt angår udstyr, der etableres efter lovens ikrafttrædelse til brug for fremadrettet tele  - og udvidet teleoplysning, i kraft 1. juli 2007. Stk. 4 . § 1, nr. 1, træder for så vidt angår udstyr, der er idriftsat inden lovens ikrafttrædelse til brug for fremadrettet tele  - og udvidet teleoplysning, i kraft 1. januar 2008.                            Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger A. Baggrunden for lovforslaget

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 6 Regeringen fremlagde den 16. november 2005 en handlingsplan for terrorbekæmpelse på baggrund af rapporten ”Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror” fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat af Statsministeriet. Formålet med dette lovforslag er at gennemføre en række anbefalinger, der vedrører teleområdet. På teleområdet bliver der i handlingsplanen lagt vægt på behovet for at iværksætte et udredningsarbejde i samarbejde med branchen med henblik på afklaring af de tekniske konsekvenser af de forskellige anbefalinger  - og i muligt omfang omkostningsskøn.   På den baggrund har der været gennemført en proces, hvor der, i en teknisk arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet, har været arbejdet med konkretisering af anbefaling 15, 17, 18 og 25 i samarbejde med de relevante parter i branchen, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste og IT- og Telestyrelsen. Øvrige anbefalinger på teleområdet har ikke været drøftet. Videnskabsministeriets tekniske arbejdsgruppe har således særligt haft til formål at konkretisere rammerne for mulige  tekniske løsninger, herunder at estimere omkostningsniveauerne med henblik på at identificere afbalancerede løsninger. Derudover indeholder lovforslaget forslag til gennemførelse af handlingsplanens anbefaling 20 og 31. B. Gældende regler     1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold 1. Lov om konkurrence- og forbrugerforhold I medfør af den nuværende § 15 er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester forpligtet til at indrette de centraler, udbyderen etablerer, så det er muligt for p olitiet at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Pligten til indretning af centraler gælder for alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –  tjenester. Pligten er ikke afgrænset til at gælde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester til slutbrugere. På grund af, at forpligtelsen er begrænset til at omfatte indretningen af centraler, betyder det i praksis, at bestemmelsen begrænses til indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af  aflytning (herunder samtidig

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 7 fremadrettede teleoplysninger), jf. de hidtidige lovforslagsbemærkninger til bestemmelsen. Bestemmelsen omfatter ikke etablering af it- og efterbehandlingsudstyr (til logning af tele- og udvidet teleoplysninger). Politiet anvender i dag følgende to kilder til op lysninger om hvilken udbyder og slutbruger, der har et nummer: 118-databasen (oplysninger om telefonnummer og kundens oplysninger) OCH-databasen (oplysninger om operatør og udbyder) Det følger af § 8 i bekendtgørelse nr. 1262 af 9. december 2005 om forsyningspligtydelser, at forsyningspligten omfatter en landsdækkende nummeroplysningstjeneste, der indeholder samtlige numre inden for den offentlige danske nummerplan for telefoni, ISDN og mobilkommunikation, som er tildelt slutbrugere. Forsyningspligtudbyderen har til brug herfor oprettet 118-databasen. For så vidt angår 118  -databasen skal udbydere anmelde slutbrugeroplysninger hertil (også hemmelige numre). Databasen indeholder ikke oplysninger om, hvilken udbyder, der har et nummer. Det følger af § 5 6, stk. 3 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller - tjenester, som nævnt i stk. 1 og 2, skal sikre, at andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har adgang til via en database at få oplyst, hvilken udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester et abonnentnummer er afgivet til, med sigte på korrekt dirigering af opkald til porterede abonnentnumre. Branchen har til brug herfor oprettet OCH-databasen. OCH’s database (Operator’s Clearing House A/S), der er oprettet og drives af enkelte teleselskaber, indeholder oplysninger om netoperatører og serviceoperatører. Databasen er nødvendig af hensyn til videregivelse af trafik, nummerportering mm., hvorfor oplysningerne bør være tilstede. De tekniske dirigeringsoplysninger opdateres umiddelbart efter ændring i kundeforholdet, men oplysningerne vedrørende udbyderen har hidtil ikke været opdateret fuldstændigt, særligt ikke i relation til serviceudbydere. Dette skyldes, at der i dag ikke er en pligt for udbyderne til at indberette oplysninger om en slutbrugers skift til et andet teleselskab til OCH databasen, medmindre dette skift indebærer en portering af nummeret. 2. Lov om radiofrekvenser

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 8 Lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, indeholder bestemmelser om anvendelse af radiofrekvenser og modtagelse af radiosignaler. Brug af en radiostøjsender forudsætter efter loven, at IT   - og Telestyrelsen udsteder tilladelse til at anvende de frekvenser, der udsendes fra udstyret, jf. lovens § 4, stk. 1. Efter de gælde  nde regler vil dette generelt ikke være muligt, idet der i givet fald ville være tale om udstedelse af tilladelse til politiet til anvendelse af radiofrekvenser, hvortil der allerede er udstedt tilladelse til andre brugere, ligesom det ikke i alle tilfælde ville være muligt nærmere på forhånd at ide ntificere de relevante radiofrekvenser for den konkrete situation. IT- og Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af loven og de  i medfør heraf fastsatte regler, jf. lovens § 38. Efter lovens § 39, stk. 1, kan IT- og Telestyrelsen meddele på bud om bl.a. standsning af driften af apparater ved konstatering af overtrædelser af loven, de i medfør heraf fastsatte regler, af de i tilladelsen fastsatte vilkår eller med henblik på at afhjælpe forstyrrelser af apparater eller af frekvensanvendelse. Efter lovens § 53, stk. 1, nr. 1, straffes overtrædelse af § 4, stk. 1, med bøde. 3. Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 5. november 2002, indeholder bestemmelser om markedsføring, ibrugtagning og tilslu tning af radioudstyr, teleterminaludstyr samt andre elektriske og elektroniske apparater. Udstyr, der f.eks. udsender radiostøj med henblik på at hindre radiokommunikationen i et bestemt område, er teknisk set en radiosender og dermed som udgangspunkt omfattet af loven. Efter lovens § 10, stk. 1, må apparater kun brug es 1) i overensstemmelse med de formål, hvortil de er bestemt, 2) når de til stadighed overholder kravene i § 5 og regler udstedt i medfør heraf, og 3) når de er forsynet med overensstemmelsesmærkning og anden mærkning fastsat i he nhold til § 6, stk. 2. I lovens § 5, stk. 1, er det fastsat, at apparater kan markedsføres, fo rudsat at disse er konstrueret således, at de 1) ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at radio- og terminaludstyr og andre apparater kan fungere i overensstemmelse med deres formål og herunder overholder nærmere fastsatte regler herom (beskyttelse  skrav), og 2) har en tilstrækkelig indbygget immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 9 således at de kan fungere i overensstemmelse med deres formål og herunder overholder næ  rmere fastsatte regler herom (beskyttelseskrav). Anvendelse af radio- eller teleterminaludstyr m.v. med henblik på at forstyrre eller afbryde radio- eller telekommunikation er således ikke lovligt i henhold den gældende lovgivning. De  tte gælder også for politiets brug af sådanne apparater. Med hjemmel i lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold har IT- og Telestyrelsen udstedt bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. I bekendtgørelsen er der fastsat nærmere regler om markedsf   ø ring og brug af sådanne apparater. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på forsvarets brug af apparater, jf. bekendtgøre lsens   § 1, stk. 4. IT- og Telestyrelsen fører tilsy n med overholdelse af loven og de i medfør heraf fastsatte regler, jf. lovens § 17, stk. 1. Efter lovens § 17, stk. 2, træffer styrelsen afgørelse om manglende ove   rholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf. Styrelsen kan i den forbindelse meddele  på bud om bl.a. standsning af driften af apparater. Efter lovens § 27, stk. 1, straffes overtrædelse af § 5, stk. 1, med bøde.       Loven og bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa  -Parlamentets og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999 om radio - og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse (R&TTE- direktivet) samt Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet. R&TTE-direktivet finder ikke anvendelse på apparatur, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed (herunder statens økonomiske stabilitet, når aktiviteterne vedrører spørgsmål i forbindelse med statens sikkerhed), eller med statens aktiviteter på det strafferetlige område. Brug af støjsendere er udover lov om radio - og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, der kan siges at dække de rent udstyrsmæssige aspekter ved markedsføring og ibrugta gning, også omfattet af lov om radiofrekvenser. Det skyldes, at en radiostøjsender ved sin tiltænkte brug er en radiosender, som anvender radiofrekvenser. 4.  Forholdet til øvrig lovgivning 4.1. Relation til retsplejeloven og regler vedtaget i medfør heraf

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 10 Fastsættelse af  regler omkring terrorbekæmpelse sker dels som implementering af regeringens terrorpakke fra 2002, hvor Justitsministeriet er ansvarligt ressortministerium, dels implementering af   ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” fra novemb er 2005. Dele af dette lovforslag har nær sammenhæng med spørgsmål, der behandles som en del af udmøntningen af terrorpakken fra 2002. Justitsministeriets udmøntning af logningsforpligtelsen forventes at ligge klar i efteråret 2006. Det har den konsekvens, at dette lovforslag, på nogle områder, har karakter af rammeforpligtelser, der for så vidt angår indretning af systemer til registrering af historiske oplysninger samt praktisk bistand til politiet vedrørende fremfinding af historiske oplysninger, før  st udfyldes, når Justitsministeriet udsteder logningsbekendtgørelsen. Det har endvidere den konsekvens, at det er vanskeligt at estimere de samlede økonomiske konsekvenser, fordi konsekvenserne vil være meget afhængige af udmøntningen af logningsforpligte   lsen. Endelig betyder det, at for dele af dette lovforslag må ikrafttræden fastsættes, så den falder sammen med logningsbekendtgørelsens ikrafttræden, da det ikke vil være muligt for udbyderne at vide, hvad deres systemer skal indrettes til at kunne, før  denne bekendtgørelse er udstedt. I den forbindelse må der forventes en rimelig overgangsperiode i logningsbekendtgørelsen, som vil gælde tilsvarende for dette lovforslag, af hensyn til at udbyderne skal have mulighed at indrette deres systemer efter kravene. 4.2. Den tværministerielle arbejdsgruppes overvejelser I november 2005 afgav Statsministeriets tværministerielle arbejdsgruppe vedr. terrorbekæmpelse en rapport med titlen ”Det danske samfunds beredskab og indsats mod terror”. Rapporten indeholder arbejdsgruppens overvejelser og anbefalinger om ændring af bl.a. telelovgivningen. Rapportens anbefalinger dannede grundlag for ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse”. 4.2.1.  Arbejdsgruppens generelle overvejelser Arbejdsgruppen konstaterer, at det følger af § 15 i lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, at udbydere

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 11 af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester –  uden udgift for staten, herunder for politiet – etablerer, er indrettet således, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens kapitel 71, Gruppen bemærker endvidere, at det følger af samme lovs § 6, stk. 1, at ved udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester forstås parter, som på kommercielt grundlag stiller net eller tjenester til rådighed for flere slutbrugere. Arbejdsgruppen anfører, at formålet med reglerne i § 15 er at fastslå en pligt for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester til at sikre, at politiet kan få adgang til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden på de pågældende udbyderes centraler. Udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester har således pligt til at indrette centraler, så det er  teknisk muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden, og til ved anskaffelse af centraludstyr at sikre, at dette er indrettet således, at aflytning er mulig. Arbejdsgruppen bemærker, at store dele af nutidens elektroniske kommunikation ikke transporteres via centralbaserede netværk, men via pakkebaseret kommunikation, som er en særlig teknologisk fremføringsform af informationen. Således anvendes der pakkebaseret kommunikation i forbindelse med mobiltelefoni, voice-over IP, internet- og andre former for datakommunikation mv. Arbejdsgruppen anfører, at det må antages, at pligten for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester efter ordlyden af telekonkurrencelovens § 15 ikke omfatter pakkebaserede netværk. Der gælder derfor ikke en pl  igt for de omfattede udbydere til at sikre (uden udgift for staten, herunder politiet), at det tekniske udstyr er indrettet således, at det er teknisk muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i relation til pakkebaseret kommunikation. 4.2.2. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. pligter for udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester Oplysninger om telekommunikation vil ofte have væsentlig betydning for politiets efterforskning. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der stilles en ræk  ke krav til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester med henblik på at sikre politiet en hurtig og effektiv adgang til oplysninger om telekommunikation som led i konkret efterforskning. 4.2.3. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. teknisk indretning hos udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 12 Arbejdsgruppen anfører, at som beskrevet kan der ikke i medfør af § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet antages at gælde en pligt for de af loven omfattede udbydere til at sikre (uden udgift for staten, herunder politiet), at det tekniske udstyr er indrettet, så det teknisk er muligt at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i relation til pakkebaseret kommunikation. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at i  ndgreb i meddelelseshemmeligheden i fremtidige kommunikationsformer kunne være forbundet med store omkostninger for politiet, da omkostningerne i forbindelse med etablering af indgrebet vil påhvile staten. På den baggrund opstiller arbejdsgruppen følgende   anbefaling: 15. Arbejdsgruppen anbefaler, at § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet ændres, så udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester får pligt til at indrette deres tekniske udstyr på en måde, der gør indgreb i     meddelelseshemmeligheden muligt uanset teknologisk fremføringsform. Arbejdsgruppen bemærker, at det muligvis vil være nødvendigt at udvikle nye tekniske løsninger for at kunne opfylde en sådan forpligtelse. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at det dansk  e telemarked i dag er kendetegnet ved, at der er mange teleudbydere af meget varierende størrelse. Det kan til illustration heraf nævnes, at 6 % af teleselskaberne i 2004 stod for 94 % af omsætningen. Der findes således ved siden af de store udbydere en lang række mindre udbydere, der på kommerciel basis tilbyder teleydelser til danske forbrugere. Arbejdsgruppen har hæftet sig ved, at ud over store og mindre store ”traditionelle” teleselskaber findes der bl.a. en række foreninger (der skal tælles i tusinde  r) –  f.eks. boligforeninger eller antenneforeninger –  der udbyder typisk internettjenester eller telefoni gennem etablering af lokale net. Arbejdsgruppen vurderer, at da behovet for at kunne foretage indgreb primært retter sig mod de større udbydere, og d   a omkostningerne ved at ændre de tekniske systemer vil kunne virke meget byrdefulde for især mindre udbydere, bør det efter arbejdsgruppens opfattelse  –  med henblik på at sikre et bredt konkurrence - og innovationspræget telemarked   – overvejes at undtage de helt små udbydere, herunder f.eks. andelsbolig - og antenneforeninger. Samtidig anfører arbejdsgruppen, at det kan overvejes at give udbyderne mulighed for at out-source forpligtelsen, således at indgrebet rent faktisk

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 13 finder sted hos f.eks. den netværksu  dbyder, hvis net den pågældende mindre udbyder benytter. 4.2.4. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. indhentning af tele- og masteoplysninger Arbejdsgruppen bemærker, at Politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste, har i såvel overvågnings  - som efterforskningsmæssig henseende et udpræget behov for at kunne indhente tele  - og masteoplysninger. I en række tilfælde vil det således være af afgørende betydning for muligheden for at efterforske og retsforfølge strafbare forhold, at der indhentes oplysning om, hvordan, hvornår og med hvem en person kommunikerer/har kommunikeret. Det er endvidere væsentligt at få disse oplysninger så hurtigt som muligt. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at i takt med, at der opstår flere og flere teleudbydere, og at der er udsigt til, at flere teleudbydere i fremtiden vil være i stand til at etablere eget net, er der efter arbejdsgruppens opfattelse behov for via regulering i telelovgivningen at sikre, at der skabes adgang for politiet til hos samtlige teleudbydere at kunne indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger, samtidig med at disse registreres, hvilket vil sige samtidig med at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast o.lign. Det bør i den forbindelse som udgangspunkt være tilstrækkeligt, at den enkel  te udbyder ved out-sourcing af forpligtelsen sikrer, at politiet kan få adgang on -line i relation til fremadrettede teleoplysninger, evt. hos den netværksudbyder, hvis netværk den pågældende udbyder benytter. På den baggrund opstiller arbejdsgruppen følge  nde anbefaling: 17. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente fremadrettede tele- og masteoplysninger, samtidig med at disse registreres, hvilket vil sige samtidig med, at en person foretager et opkald, aktiverer en sendemast og lignende. Forpligtelsen bør kunne opfyldes ved out-sourcing. Arbejdsgruppen bemærker, at det endvidere vil have væsentlig betydning for den efterforskningsmæssige indsats, hvis teleu  dbyderne har pligt til straks ved politiets anmodning herom at levere historiske maste- og teleoplysninger. Det vil således i konkrete tilfælde kunne være afgørende, at politiet får adgang til disse oplysninger i løbet af ganske kort tid. På den baggrund  opstiller arbejdsgruppen følgende anbefaling: 18. Arbejdsgruppen anbefaler, at der i telelovgivningen fastsættes krav om, at politiet hos alle teleudbydere skal have mulighed for at indhente

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 14 historiske tele- og masteoplysninger. Der er behov for, at teleudbyderne forpligtes til at iværksætte sådanne indgreb straks og på en måde, så hensigten med indgrebet ikke forspildes. 4.2.5. Arbejdsgruppens overvejelser vedrørende registrering af udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester Arbejdsgruppen bemærker, at der i dag ikke stilles krav om forudgående tilladelse o.lign. til at etablere sig som udbyder af telenet eller teletjeneste ud over de forpligtelser, der følger af lov om konkurrence - og forbrugerforhold på telemarkedet (telekonkurrencelove n). Arbejdsgruppen anfører, at enhver således principielt kan etablere sig som udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, uden at de offentlige myndigheder har mulighed for at stille krav til en sikkerhedsmæssig forsvarlig udøvelse af denne    virksomhed, og uden at Rigspolitiets Telecenter har kendskab til selskabet. Rigspolitiets Telecenter er ansvarlig for udvikling, teknisk bistand og administrativ drift i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden, primært aflytning af samtale- og datatrafik, herunder aflytning af mobiltelefoner. Endvidere indkøber Telecenteret teknisk udstyr m.v. hertil. På den baggrund opstiller arbejdsgruppen følgende anbefaling: 20. Arbejdsgruppen anbefaler, at der med henblik på at identificere og udfinde udbydere på telemarkedet til brug ved iværksættelse af indgreb stilles lovkrav om, at udbydere af telenet eller teletjenester som forudsætning for at drive denne virksomhed skal registreres hos Rigspolitiets Telecenter. Arbejdsgruppen finder dog, at det ikke vil være formålstjenligt, at alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester etablerer et døgnbetjent kontaktpunkt. Det vil på den baggrund heller ikke være behov for, at alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester registreres hos Rigspolitiets Telecenter. Det kan derfor overvejes at undtage de helt små udbydere samt udbydere, der ikke stiller kommunikationsnet og -tjenester til rådighed på et kommercielt grundlag. 4.2.6. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. opdatering af teledatabaser Arbejdsgruppen anfører, at Politiet, herunder Politiets Efterretningstjeneste, har mulighed for at indhente oplysninger om, hvem en telefon tilhører, samt hvilken operatør et telefonnummer er tilknyttet. Teleselskaberne har oprettet et så kaldt Operator’s Clearing House (OCH),

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 15 der indeholder oplysninger om operatørtilknytning fsva. alle telefonnumre her i landet. Arbejdsgruppen bemærker, at Politiet dog ved flere lejligheder har konstateret, at disse databaser vedrørende telefonnumre ikke  opdateres løbende. Denne manglende løbende opdatering har den konsekvens, at identifikationen af et telefonnummer, rette operatør samt nummerets bruger besværliggøres. På den baggrund opstiller arbejdsgruppen følgende anbefaling: 25. Arbejdsgruppen anbefaler, at teleudbydere pålægges løbende at opdatere relevante teledatabaser med oplysninger om telefonnummer, rette operatør og nummerets bruger. 4.2.7. Arbejdsgruppens overvejelser vedr. andre lovændringer Arbejdsgruppen bemærker, at i lovbekendtgørels   e nr. 912 af 5. november 2002 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold er der bestemmelser om forbud mod anvendelse og markedsføring af udstyr, som kan forstyrre samfundsvigtig radiokommunikation. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at   et udstyr, der udsender (radio)støj med henblik på at hindre radiokommunikation i et bestemt geografisk område, teknisk set er en radiosender. Udstyret er som udgangspunkt omfattet af loven. IT- og Telestyrelsen administrerer loven, og styrelsen fører til syn med overholdelse af loven. Derudover kan IT- og Telestyrelsen meddele påbud om både tilbagetrækning af apparater fra markedet og standsning af driften af apparater. Endvidere kan IT- og Telestyrelsen nedlægge forbud mod markedsføring. Arbejdsgruppen konstaterer, at en forudsætning for markedsføring og ibrugtagning af radioudstyr er, at udstyret bl.a. ikke ved sin brug må forstyrre andre apparater. En støjsender, der netop har som formål at hindre radiokommunikation i et bestemt område, opfylder ikke lo vens krav og må på den baggrund ikke lovligt markedsføres eller anvendes i Danmark. Arbejdsgruppen bemærker, at IT  - og Telestyrelsen med hjemmel i loven har udstedt bekendtgørelse nr. 132 af 4. marts 2003 om radio - og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Det følger bl.a. af bekendtgørelsens § 1, stk. 4, at bekendtgørelsen ikke finder anvendelse på forsvarets brug af apparater. Både loven og bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa   -Parlamentets

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 16 og Rådets direktiv 99/5/EF af 9. marts 1999 om r adio- og teleterminaludstyr samt gensidig anerkendelse af udstyrets overensstemmelse samt Rådets direktiv 89/336/EØF af 3. maj 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet i dansk ret. Det følger bl.a. af  Europa- Parlamentets og Rådets direktiv, at direktivet ikke finder anvendelse på apparatur, der udelukkende anvendes i forbindelse med aktiviteter vedrørende den offentlige sikkerhed, forsvar, statens sikkerhed eller med statens aktiviteter på det straffere tlige område. Arbejdsgruppen bemærker, at ud over lov om radio  - og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, der dækker de rent udstyrsmæssige aspekter ved markedsføring og ibrugtagning, er brugen af støjsendere også omfattet af lov om radiofrekvenser, da en radiostøjsender ved sin tiltænkte brug er en radiosender og benytter radiofrekvenser. Arbejdsgruppen bemærker endvidere, at anvendelse af en radiostøjsender efter lov om radiofrekvenser forudsætter, at IT  - og Telestyrelsen meddeler tilladelse til at benytte alle de frekvenser, der udsendes fra udstyret. Det vil på baggrund af de nuværende regler generelt ikke være muligt. Politiets Efterretningstjeneste har over for arbejdsgruppen oplyst, at der med henblik på at forhindre et terroranslag vil k unne være behov for at anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation mv. i et givent område. På den baggrund opstiller arbejdsgruppen følgende anbefaling: 31. Arbejdsgruppen anbefaler, at der skabes den fornødne lovhjemmel t il, at politiet i særlige situationer kan anvende udstyr, der kan forstyrre eller afbryde radio- og telekommunikation mv. Dette bør efter arbejdsgruppens opfattelse ske ved indsættelse af en udtrykkelig hjemmel hertil i retsplejeloven samt ved de fornødne  konsekvensændringer af reglerne på radio- og telekommunikationsområdet. Indgreb bør forudsætte, at en retskendelse kan opnås. 4.2.8. Persondataloven    Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger, som ændret ved lov nr. 280 af 25.   maj 2001 (persondataloven), gælder ifølge lovens § 1 for al behandling af personoplysninger som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Behandling omfatter enhver form for håndtering af personoplysninger, herunder bl.a. videregivelse.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 17 Lovforslaget ændrer ikke de rettigheder og forpli  gtelser, der gælder for behandling af personoplysninger, jf. persondataloven eller anden lovgivning, der indeholder regler om beskyttelse af personoplysninger. De oplysninger, der er omfattet af dette lovforslag, kan indeholde personoplysninger omfattet af persondataloven. Det fremgår dog af § 2 stk. 11 i persondataloven, at loven ikke gælder for   behandlinger, der udføres for politiets og forsvarets efterretningstjenester. C.  Lovforslagets indhold 1. Ændring af lov om konkurrence   - og forbrugerforhold på telemarkedet    Hensigten med anbefalingerne er fremover at sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, forpligtes til at indrette deres systemer således, at et indgreb i meddelelseshemmeligheden er muligt. Dette skal være muligt uanset den teknologi, der anvendes til fremføring af kommunikationen. Formålet er desuden at  sikre, at udbydere skal kunne give politiet adgang til aflytning, teleoplysninger og udvidede teleoplysninger vedrørende en kommunikation til/fra en bestemt kunde eller et bestemt fælles radiobaseret accespunkt uafhængig af den teknologi, der anvendes til fremføring af komm unikationen. I medfør af den nuværende § 15 er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester forpligtet til at indrette de centraler, udbyderen etablerer, så det er muligt for politiet at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Med den nye bestemmelse forpligtes udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller –  tjenester til slutbrugere desuden til at indrette det udstyr og de systemer, de allerede anvender i dag, så det er muligt for politiet at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. Endelig skal forslaget sikre, at politiet kan få den nødvendige praktiske bistand fra udbyderne. Politiet har behov for at kunne forbinde et telefonnummer med en udbyder, så de kan henvende sig det rigtige sted, når de skal videre   med efterforskningen. Lovforslaget sikrer, at der til enhver tid findes et opdateret register over nummertildeling. Med den nye bestemmelse forpligtes udbyderne desuden til at indrette det udstyr og de systemer, de allerede anvender i dag, så det er muli gt for politiet at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 18 1.1. Definitioner    For så vidt angår en række begreber i forslaget til ændring af  lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, er det de gældende definitioner i retsplejelovens kapitel 71, der finder anvendelse. Dette skyldes, at lovforslaget bl.a. implementere anbefalingerne 15, 17 og 18 i ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse”, der drejer sig om at sikre rammerne for politiets mulighed for indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. Retsplejeloven. Nedenfor gengives de begreber fra retsplejeloven, der anvendes i lovforslaget, samt definitionen: 1.1.1. Indgreb i meddelelseshemmeligheden    Indgreb i meddelelseshemmeligheden er beskrevet i Retsplejelovens § 780. Retsplejelovens § 780 indeholder følgende typer af indgreb i meddelelseshemmeligheden: Telefonaflytning, anden aflytning (rumaflytning), teleoplysning (f.eks. hvilke telefonnumre der har været sat i forbindelse med et bestemt telefonnummer), udvidet teleoplysning (f.eks. masteoplysninger), brevåbning og brevstandsning. Bestemmelsen definerer begreberne som følger: ”§ 780.  Politiet kan efter reglerne i dette kapitel foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at 1) aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation (telefonaflytning), 2) aflytte andre samtaler eller udtalelser ved hjælp af et apparat (anden aflytning), 3) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en   bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil (teleoplysning), 4) indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet om  råde der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater (udvidet teleoplysning), 5) tilbageholde, åbne og gøre sig bekendt med indholdet af breve, telegrammer og andre forsendelser (brevåbning) og 6) standse den videre befordring af forsendelser som nævnt i nr. 5 (brevstandsning).

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 19 Stk. 2. Politiet kan foretage optagelser eller tage kopier af de samtaler, udtalelser, forsendelser m.v., som er nævnt i stk. 1, i samme omfang som politiet er berettiget til at gøre sig bekendt med indh oldet heraf.” 1.1.2. Aflytning    På baggrund af Retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1, forstås aflytning således: ”aflytte telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation” Begrebet er desuden beskrevet i den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, der ligger til grund for ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” Arbejdsgruppen har beskrevet det på følgende måde: ”Det følger af retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1, at der ved telefonaflytning er tale om aflytning af telefonsamtaler eller anden tilsvarende telekommunikation. Det vil først og fremmest sige aflytning af samtaler på fastledningsnettet og mobiltelefonnettet. For så vidt angår anden tilsvarende telekommunikation er der typisk tale om telefax, SMS, e- mail, Internet, voice-over IP, mv. Det bemærkes, at kommunikation, der ikke føres over det offentlige net, ikke er omfattet af bestemmelserne om telefonaflytning, og aflytning heraf kan derfor foretages uden retskendelse. Det vil sige, at politiet kan foretage aflytning af egentlig radiokommunikation uden forudgående retskendelse. Det kan f.eks. være en skibsradio eller walkie  -talkies.” 1.1.3. Teleoplysning    På baggrund af Retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, forstås teleoplysning således: ”indhente oplysning om, hvilke t  elefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil” 1.1.4. Udvidet teleoplysning På baggrund af Retsp lejelovens § 780, stk. 1, nr. 4, forstås udvidet teleoplysning således:

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 20 ”indhente oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater” Begreberne ’teleoplysning’ og ’udvidet teleoplysning’ er desuden beskrevet i  den tværministerielle arbejdsgruppes rapport, der ligger til grund for ”Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse” Arbejdsgruppen har beskrevet det på f ølgende måde: ”Ved teleoplysning forstås oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater der sættes (eller har været sat) i forbindelse med en bestemt telefon eller andet kommunikationsapparat, selv om indehaveren af dette ikke har meddelt tilladelse hertil. Tilladelse til at indhente teleoplysninger kan ske såvel fremadrettet som bagudrettet (historiske teleoplysninger). Ved udvidet teleoplysning forstås oplysning om, hvilke telefoner eller andre tilsvarende kommunikationsapparater inden for et nærmere angivet område der sættes i forbindelse med andre telefoner eller kommunikationsapparater, dvs. oplysning om, hvilke mobiltelefoner der i et givet tidsrum har benyttet sig af en bestemt sendemast. Retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3 og 4, giver alene politiet adgang til at indhente oplysninger vedrørende trafikdata i forbindelse med telekommunikation og omfatter således ikke selve indholdet af kommunikationen. Det bemærkes, at hvis der foreligger samtykke fra telefonens   indehaver, anses indhentelse af oplysninger ikke for et indgreb i meddelelseshemmeligheden.” 1.1.5. Masteoplysning Ved masteoplysning forstås udvidet teleoplysning jf. ovenfor under pkt. 1.1.4. 1.2. Pligtsubjekt Pligtsubjektet i forhold til § 15 afgræ  nses til udbydere af elektroniske kommunikationsnet og – tjenester til slutbrugere, jf. § 6, stk. 1, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet.   For så vidt angår forpligtelsen til at kunne levere historiske oplysninger afgrænses pligtsubj  ektet yderligere af regler udstedt i medfør af terror - pakken fra 2002, jf. L 35, forslag til lov om ændring af straffeloven,

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 21 retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lov overtrædere til Finland, Island, Norge og Sverige. Det fremgår desuden af rapporten ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”, at det kan overvejes at give udbyderne mulighed for at out-source forpligtelsen, således at indgrebet rent faktisk  finder sted hos f.eks. den netværksudbyder, hvis net den pågældende mindre udbyder eller en tjenesteudbyder benytter, jf. ovenfor under 4.2.3. Udbyderen kan derfor out-source forpligtelsen jf. § 15 til indretning af udstyr og systemer, således at indgre b i meddelelseshemmeligheden er mulig. Den udbyder, som forpligtelsen påhviler, skal have mulighed for at aftale med f.eks. en anden udbyder, at de praktiske indgreb kan ske i den anden udbyders domæne. Det kan f.eks. gøre sig gældende for gensalgsudbydere og bolignet. Forpligtelsen afgrænses således, at den udbyder, der har slutbrugerforholdet, som udgangspunkt har ansvaret for at sikre, at der kan gives adgang til indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det er altid den udbyder, som out-sourcer forpligtelsen, der er ansvarlig for, at den udbyder, forpligtelsen er out-sourcet til, indretter systemet, så indgreb i meddelelseshemmeligheden kan finde sted. 1.3. Omfang af udbyderbegrebet Arbejdsgivere anses ikke for udbydere af elektroniske kommunikationsnet- og tjenester i forhold til de ansatte, som man stiller intern teleinfrastruktur og tjenester til rådighed for i forbindelse med ansættelsesforholdet. Dette gælder både computere, infrastruktur m.v., der benyttes på arbejdspladsen, og evt. hjemmearbejdsplad ser. En tilsvarende begrænsning følger af forarbejderne til terrorpakken 2002, og de regler, der vedtages i medfør heraf. Det er i den forbindelse uden betydning, hvorvidt arbejdsgiveren selv forestår (etablerer, overvåger og driver) den omhandlede intern  e infrastruktur og de omhandlede interne tjenester (såvel telefoni som data), eller om virksomheden har outsourcet driften heraf til en ekstern outsourcing-leverandør, herunder teleudbydere. Heller ikke outsourcing - leverandøren kan således anses for udbyde  r af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Outsourcing-leverandører kan antage flere former, afhængigt af deres forretningsmodel, og kan således omfatte virksomheder, der udover den interne teleinfrastruktur og de basale interne tjenester overvåger, driver og vedligeholder virksomhedens øvrige centrale IT -systemer og

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 22 applikationer, virksomhedens hjemmesider, herunder hjemmesider til internethandel, email-adresser og -applikationer m.v. Det outsourcede udstyr og de outsourcede funktioner kan fysisk enten være placeret hos virksomheden (kunden) selv eller hos leverandøren. Uanset hvor udstyret er placeret, vil der i den samlede installation nødvendigvis indgå en eller flere dedikerede forbindelser (typisk faste kredsløb), med henblik på at sikre outsourcing-leverandøren, henholdsvis virksomheden, adgang til det omhandlede interne net med tilhørende interne tjenester. For så vidt angår de ovenfor beskrevne interne net, vil politiet via oplysninger fra udbydernes net og tjenester således kunne komme  frem til det punkt, hvor det private net, herunder det interne net, er forbundet med et offentligt net, der formidler  virksomhedens kommunikation med omverdenen. Derfra er det politiets opgave at komme videre indenfor det interne net. Det skal bemærkes,   at kommunikation i interne net kun er undtaget, så længe der alene er tale om intern kommunikation modsat den situation, at kommunikationen går ud af det interne net til det offentlige net. Den udbyder, som det interne net anvender til kommunikation med omverdenen, er imidlertid forpligtet til f.eks. at stille oplysninger om, hvem et givent nummer, IP-adresse eller lignende er tildelt, til rådighed for politiet. Udover ovennævnte afgrænsning af udbyder -begrebet er det væsentligt at slå fast, at heller ik ke virksomheder, der via internettet udbyder den stadigt voksende liste af web-baserede applikationer, som eksempelvis computerspils-applikationer, søgetjenester, email -tjenester af samme type som f.eks. ”hotmail”, videokonference  -applikationer, meddelelsestjenester som f.eks. MS Messenger og LotusSameTime, download af software og lign., IP-telefoni applikationer der ikke omfatter udveksling af trafik med den offentlige nummerplan og de traditionelle taletefonitjenester (PSTN), kan anses for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. For de ovenfor nævnte afgrænsninger af udbyder -begrebet gælder, at virksomheder, der både leverer denne type ydelser (outsourcing og/eller webbaseret udbud af applikationer), og tillige er udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i telelovgivningens forstand, for så vidt angår den sidstnævnte del af deres virksomhed vil være omfattet af udbyder-begrebet. 1.4. Undtagelser til anvendelsesområdet Det fremgår af den tværministerielle arbejd   sgruppes rapport ”Det danske samfunds indsats og beredskab mod terror”, at: ”Da behovet for at kunne

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 23 foretage indgreb primært retter sig mod de større udbydere, og da omkostningerne ved at ændre de tekniske systemer vil kunne virke meget byrdefulde for isæ  r mindre udbydere, bør det efter arbejd sgruppens opfattelse –  med henblik på at sikre et bredt konkurrence - og innovationspræget telemarked   –  overvejes at undtage de helt små udbydere, herunder f.eks. andelsbolig- og antenneforeninger.” . 1.4.1 Fremadrettede oplysninger For så vidt angår de fremadrettede oplysninger fastholdes den nuværende bemyndigelse i § 15 til at fastsætte regler, hvorefter de krav, der stilles til indretningen af udstyr og systemer, kan fraviges i særlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske hensyn nødve ndiggør dette.   Det fremgår af bemærkningerne til lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet, at den nuværende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 15, stk. 4,  bl.a. er nødvendiggjort af, at pligten i § 15 til at indrette udstyr og systemer er rettet mod alle udbydere af elektroniske kommunikationsnet og – tjenester.   Det fremgår desuden af bemærkningerne, at bemyndigelsen bl.a. vil ”kunne anvendes til at fastsætte regler, hvorefter vi   sse udbydere af telenet eller teletjenester, der ikke er offentlige, fritages for de nævnte krav til indretning af centraler. Anvendelsesområdet for sådanne regler vil som udgangspunkt være mindre udbydere af ikke offentlige telenet, herunder eksempelvis boligforeninger og virksomheder, hvor en opfyldelse af de stillede krav vil virke uforholdsmæssigt byrdefuldt.” I sådanne tilfælde vil trafikken ofte gå til/fra én bestemt udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet, i hvis net, der vil være mulighed for at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden. På trods af at den nye § 15 bliver begrænset til at gælde for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller – tjenester til slutbrugere, vil der stadig være behov for en bemyndigelsesbestemmelse til fravigelse af forpligtelsen til at indrette udstyr og systemer. På grund af den udvidede bestemmelse i § 15 til at omfatte indretningen af andet udstyr og systemer end centraler, vil bemyndigelsesbestemmelsen fremover også kunne anvendes til at fravige forpligtelsen for visse offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, hvor det ikke teknisk giver mening eller er uforholdsmæssigt byrdefuldt for mindre udbydere at pålægge en forpligtelse til at kunne foretage en bestemt type indgreb i meddelelseshemmeligheden.   I flere tilfælde giver det således ikke mening at lade pligten være gældende. Som eksempel kan nævnes radiobaserede systemer og andre

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 24 systemer med mulighed for direkte kommunikation mellem terminaler, f.eks. TETRA, samt   muligheden for at kunne fritage broadcasting- tjenester fra forpligtelsen. 1.4.2. Historiske oplysninger Den nærmere afgrænsning af anvendelsesområdet i forhold til historiske (bagudrettede) oplysninger vil blive fastsat i forbindelse med udstedelsen af Justitsministeriets ”logningsbekendtg ø relse” .  Der er i forbindelse med udarbejdelsen af denne bekendtgørelse nedsat en arbejdsgruppe under Justitsministeriet med repræsentanter fra IT  - og Telebranchen og boligforeninger og – selskaber. Arbejdet forventes tilendebragt i løbet af sommeren 2006. Logningsbekendtgørelsen udstedes med hjemmel i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om æ  ndring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet m.v., der bl.a. indsatte nye bestemmelser i retsplejelovens § 786 om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik og om telenet- og teletjenesteudbyderes praktiske bistand til politiet. Efter retsplejelovens § 786, stk. 4, påhviler det udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester at foretage registrering og opbevaring i 1 år af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Justitsministeren fastsætter i henhold til bestemmelsen efter forhandling med ministeren for videnskab, teknologi og udvikling nærmere regler om de  nne registrering og opbevaring. Det fremgår af forarbejderne til anti -terror lovforslaget, at det i forbindelse med indførelsen af bestemmelsen i retsplejelovens § 786, stk. 4, var forudsat, at ikke enhver udbyder skulle omfattes af logningspligten. I besvarelsen af spørgsmål nr. 63 fra Folketingets Retsudvalg (L 35   –  bilag 43) anførte Justit sministeren således bl.a., at det ikke vil være hensigtsmæssigt, at enhver udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester omfattes af den foreslåede reguler ing, og at der i forbindelse med den nærmere r  egelfastsættelse efter den bestemmelsen i § 786, stk. 4, derfor vil skulle foretages en hensigtsmæ  ssig afgrænsning af den omfattede personkreds gennem eksempelvis en ”bagatelgrænse”, hvore fter mindre udbydere ikke generelt skal logge trafikdata i 1 år. Justitsministeren uddybede spørgsmålet om en bagatelgrænse i besvarelsen spørgsmål nr. 127 (L 35   –  bilag 100), hvoraf det bl.a. fremgår, at den fastsættelse af bagatelgrænsen vil afhænge af den nærmere tekniske udmøntning af logningsforpligtelsen, men at det efter en foreløbig