Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 7. februar 2006 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2006-3061/1-0016 Dok.: CDH40886 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Samlenotat vedrørende de sager r inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forvennnntes tes bee- handlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i de blandede uddddvalg valg på ministerr- niveau med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den 2221111... fffeeeebruar bruar 2006666... Side: 33 3---24 Dagsordenspunkt 1 EU-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets  forordning  om  lovvalgsregler  for  forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (KOM (2003) 427 endelig)^* 25---42 Dagsordenspunkt 2 Rådets  og  Europa-Parlamentets  forordning  om  indfø- relse af en europæisk betalingspåkravsprocedure (KOM (2004) 173 endelig)^*** 43---80 Dagsordenspunkt 3 Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken- delse (KOM(2003)688) 81---106     Dagsordenspunkt 4 Aftale mellem EU og Norge og Island om udlevering 107---112   Dagsordenspunkt 5 Opfølgning på EF-domstolens afgørelse af 13. septem- ber  2005  vedrørende  Rådets  rammeafgørelse  fra  2003 om  strafferetlig  beskyttelse  af  miljøet  (Sag  C-176/03, Kommissionen mod Rådet)   113---119   Dagsordenspunkt 6 Den nye  generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) 120---122   Dagsordenspunkt 7 Flerårig opstilling over godkendte anlægsudgifter ved- rørende C.SIS 123---126   Dagsordenspunkt 8 Rådskonklusioner  om  opfølgning  på  anbefalinger  fra Schengen-evaluering af Portugal 127---132   Dagsordenspunkt 9 Bemyndigelse  til  at  indlede  forhandlinger  med  Det * Forslaget   er   fremsat   med   hjemmel   i   TEF   afsnit   IV.   Protokollen   om   Danmarks   stilling,   der   er   knyttet   til   Amste r- damtraktaten,   finder   derfor   anvendelse.

- 2 - Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om  undertegnelse  af  en  protokol  om  Liechtensteins tilslutning  til  aftalen  mellem  Den  Europæiske  Union, Det  Europæiske  Fællesskab  og  Det  Schweiziske  For- bund om Det Schweiziske Forbunds associering i gen- nemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen- reglerne^* 133---137   Dagsordenspunkt 10     Tredje  runde  af  de  gensidige  evalueringer  vedrørende ”Udveksling  af  oplysninger  og  efterretninger  mellem Europol  og  medlemsstaterne  og  mellem  medlemssta- terne  indbyrdes”  –  rapport  om  15  evalueringsbesøg (Sverige, Portugal, Tyskland, Finland, Belgien, Frank- rig, Storbritannien, Luxembourg, Nederlandene, Irland, Italien, Danmark, Østrig, Grækenland og Spanien) 138---140   Dagsordenspunkt 11     Opsigelse fra Europols vicedirektør 141---144   Dagsordenspunkt 12     Bemyndigelse  for  Europol  til  at  indlede  forhandlinger med Australien om udfærdigelse af en samarbejdsaftale 145---147   Dagsordenspunkt 13     Revisionsberetning   om   gennemførelsen   af   Europols budget og decharge til Europols direktør for perioden 1. januar 2004 til 31. december 2004 ^*Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyt- tet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.  

- 3 - Dagsordenspunkt 1: EU---Kommissionens forslag til Europa---Parlamentets og Rådets forrrrordning ordning om lovvalgsreglersregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (KOM (2003) 427 endee- lig)^* Nyt notat. Resumé Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalgs- regler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”ROM II”). Formålet er at harmonisere med- lemsstaternes  lovvalgsregler  for  forpligtelser  uden  for  kontraktforhold  og  dermed  skabe  større forudsigelighed i spørgsmålet om, hvilket lands lov der skal anvendes i en konkret sag, uanset ved hvilket lands domstole sagen anlægges. Forordningen skal omfatte forpligtelser på det civil- og handelsretlige område. Forordningen skal dog alene finde anvendelse for forpligtelser uden for  kontraktforhold,  herunder  f.eks.  erstatningskrav  i  forbindelse  med  færdselsuheld.  Der  skal desuden være en lovkonflikt, dvs. at der skal være et eller flere grænseoverskridende elementer i retsforholdet, hvorved flere landes retssystemer er relevante.   Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrø- rende retlige og indre anliggender) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forord- ningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet den 21. februar 2006. Det østrigske formandskab har oplyst, at kun dele af forslaget vil blive drøftet på rådsmødet (forslagets artikel 3-6, 22-23 og muligvis artikel 25). 1.  Baggrund  På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det fastslået, at princippet om gensidig anerkendelse skal udgøre hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU. Det Euro- pæiske Råd opfordrede således Rådet og Kommissionen til inden december 2000 at vedtage et program for foranstaltninger til gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse. I  Rådets  og  Kommissionens  handlingsplan  fra  december  1998  for,  hvordan  Amsterdam- traktatens bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bedst * Forslaget er  fremsat  med  hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om  Danmarks  stilling,  der er knyttet til  Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 4 - kan gennemføres, blev der udpeget en række foranstaltninger, der skal træffes inden to år efter Amsterdam-traktatens ikrafttræden, herunder udarbejdelse af regler om, hvilken lov der skal an- vendes på forpligtelser uden for kontraktforhold (Rom II). I Rådets program for foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område fra januar 2001 er det un- derstreget, at foranstaltninger vedrørende harmonisering af lovvalgsregler er ”ledsageforanstalt- ninger”, der skal lette gennemførelsen af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Rådet har den 22. december 2000 vedtaget forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (her- efter  Bruxelles  I-forordningen).  Bruxelles  I-forordningen  regulerer  bl.a.,  hvilken  medlemsstats domstole der er kompetente til at behandle en tvist i borgerlige sager, dvs. spørgsmålet om rette værneting  for  behandling  af  tvisten.  Forordningen  har  den  1.  marts  2002  afløst  Bruxelles- konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (Bruxelles-konventionen). Da Bruxelles I-forordningen er vedtaget i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, er Danmark i henhold til Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, ikke bundet af forordningen. Det betyder, at Bruxelles- konventionens bestemmelser om værneting fortsat gælder i relationerne mellem Danmark og de øvrige EU-lande. Det forventes dog, at Rådet og Danmark inden for kort tid vil kunne underteg- ne en såkaldt parallelaftale, hvorefter bestemmelserne i Bruxelles I-forordningen vil kunne finde anvendelse på mellemstatsligt grundlag mellem EU-landene.   Værnetingsregler alene sikrer efter Kommissionens opfattelse ikke tilstrækkelig forudsigelighed med hensyn til, hvordan selve tvisten vil blive afgjort. Der bør derfor udarbejdes EU-regler om lovvalg, dvs. regler som afgør, hvilket lands lov der skal anvendes på en forpligtelse.   For så vidt angår kontraktlige forpligtelser blev der allerede i 1980 vedtaget lovvalgsregler her- om i form af Rom-konventionen af 19. juni 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontrakt- lige forpligtelser (Rom-konventionen). Kommissionen har den 15. december 2005 fremsat for- slag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om lovvalg for kontraktlige forpligtelser. For- slaget  foreligger  endnu  ikke  i  dansk  sprogversion.  Forslaget  skal  erstatte  Rom-konventionen. Derudover foreslås en revision af visse af Rom-konventionens bestemmelser.   Kommissionen  har  den  22.  juli  2003  fremsat  nærværende  forslag  til  Europa-Parlamentets  og Rådets forordning om lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold (”Rom II”) (her- efter  forordningsforslaget).  Kommissionen  foreslår  med  forordningsforslaget  at  harmonisere medlemsstaternes lovvalgsregler for forpligtelser uden for kontraktforhold.  

- 5 - 2.  Hjemmelgrundlag Hjemmelsgrundlaget  for  en  kommende  forordning  om  lovvalgsregler  vedrørende  forpligtelser uden for kontrakt vil være EF-traktatens afsnit IV (artikel 61, litra c, jf. artikel 65) om civilretligt samarbejde.   Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, delta- ger Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og disse foranstaltninger vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Dan- mark. Forordningsforslaget skal i henhold til EF-traktatens artikel 67, som ændret ved Nice-traktaten, vedtages ved fælles beslutningstagning efter reglerne i EF-traktatens artikel 251. 3.  Nærhedsprincippet Kommissionen anfører i de ledsagende bemærkninger til forordningsforslaget, at harmonisering af lovvalgsreglerne styrker retssikkerheden uden at kræve en harmonisering af de nationale ma- terielle regler og tilgodeser dermed både nærheds- og proportionalitetsprincippet.   Med hensyn til valg af retsakt har Kommissionen fundet det hensigtsmæssigt at vælge forord- ningsformen, uanset at det fremgår af protokollen om anvendelse af nærhedsprincippet og pro- portionalitetsprincippet, at direktiver normalt bør foretrækkes frem for forordninger. Kommissi- onen peger herved på, at de foreslåede regler er meget detaljerede, præcise og ubetingede, og forordningsformen er derfor nødvendig for at garantere en ensartet anvendelse af reglerne i med- lemsstaterne. En EU-harmonisering af lovvalgsreglerne er efter regeringens opfattelse nødvendig for at mind- ske risikoen for såkaldt ”forum shopping” (dvs. det forhold, at sagsøgeren vælger at anlægge sag ved et bestemt lands domstole, fordi han på grund af særlige lovvalgsregler kan opnå et gunstige- re resultat). På den baggrund finder regeringen, at nærhedsprincippet er overholdt.   4.  Formål og indhold 4.1.   Formålet med forordningsforslaget

- 6 - Formålet  med  forordningsforslaget  er  ifølge  Kommissionen  at  harmonisere  medlemsstaternes lovvalgsregler med henblik på at skabe større forudsigelighed i spørgsmålet om, hvilket lands lov der skal anvendes på en konkret sag, uanset ved hvilket lands domstole sagen anlægges. Der- ved mindskes risikoen for ”forum shopping”.   Ifølge Kommissionen er der betydelige forskelle i medlemsstaternes lovvalgsregler. Hertil kom- mer, at kun nogle medlemsstater har kodificeret deres lovvalgsregler, mens lovvalgsreglerne i de øvrige medlemsstater udledes af retspraksis, hvilket skaber usikkerhed om reglernes indhold. På den baggrund er det overordnede mål med forordningsforslaget at gøre afgørelsen af det konkre- te retsforhold mere forudsigelig, hvorved retssikkerheden styrkes, og omkostningerne forbundet med sagen mindskes.   Forslaget har været drøftet på en række møder i Rådets arbejdsgruppe, senest den 24. og 25. ja- nuar 2006. Der er under drøftelserne fremsat ændringsforslag til en række artikler. Det tidligere britiske og det nuværende østrigske formandskab har den 22. december 2005 sammenfattet drøf- telserne i arbejdsgruppen i et samlet kompromisforslag. I den følgende gennemgang af forord- ningsforslaget er indholdet af kompromisforslaget indarbejdet de steder, hvor det er relevant. Det østrigske formandskab har oplyst, at rådsmødet den 21. februar 2006 vil omhandle artiklerne 3-6, 3A, 22, 23 og muligvis artikel 25. Formandskabet henviser til, at drøftelserne i Rådets ar- bejdsgruppe er kommet dertil, hvor der er behov for en politisk stillingtagen for så vidt angår de nævnte artikler. Formandskabet har sammenfattet nogle retningslinjer og kompromisforslag ved- rørende de nævnte artikler, som der forsøges opnået enighed om på rådsmødet den 21. februar. Retningslinjerne skal danne grundlag for det videre arbejde i Rådets arbejdsgruppe med henblik på at opnå enighed om forslaget i løbet af 2006.   Retningslinjerne og de seneste kompromisforslag er ligeledes indarbejdet de relevante steder i den følgende gennemgang af forordningsforslaget. Artikel 3 a om aftalt lovvalg (artikel 10 i det oprindelige forslag) er omtalt under pkt. 4.2. Den almindelige bestemmelse om lovvalg uden for kontrakt (artikel 3) er omtalt under pkt. 4.2.1.a. Lovvalg ved produktansvar (artikel 4), ved illoy- al konkurrence og handlinger, der begrænser den frie konkurrence (artikel 5) og ved krænkelse af privatlivets fred og af individets rettigheder, herunder æreskrænkelse (artikel 6) er omtalt under pkt. 4.2.1.b. Artikel 22 (ordre public), artikel 23 (forholdet til andre bestemmelser i fællesskabs- retten) og artikel 25 (forholdet til eksisterende internationale konventioner) er omtalt under pkt. 4.2.4. 4.2.   Gennemgang af de enkelte artikler

- 7 - Forordningens anvendelsesområde fremgår af artikel 1. Efter forslaget skal forordningen omfatte forpligtelser  på  det  civil-  og  handelsretlige  område,  hvilket  svarer  til  anvendelsesområdet  for Bruxelles I-forordningen og Rom-konventionen. Forordningen skal dog alene finde anvendelse for  forpligtelser  uden  for  kontraktforhold,  herunder  f.eks.  erstatningskrav  i  forbindelse  med færdselsuheld.   Desuden skal forordningen finde anvendelse i alle situationer, hvor der foreligger en lovkonflikt, dvs. at der er et eller flere grænseoverskridende elementer i retsforholdet, og hvor flere landes retssystemer således er relevante. Forordningen skal efter Kommissionens opfattelse også finde anvendelse i rent  ”fællesskabseksterne” situationer, hvilket f.eks. kan forekomme, hvis en sag anlægges ved en domstol i en medlemsstat på grundlag af en aftale om værneting, selv om ingen af parterne har bopæl i en medlemsstat. Rådets Juridiske Tjeneste har den 2. marts 2004 afgivet en udtalelse om forordningsforslagets hjemmelsgrundlag.  Det  fremgår  af  udtalelsen,  at  det  foreslåede  hjemmelsgrundlag  ikke  er  til- strækkeligt for sådanne ”fællesskabseksterne” situationer, som er omfattet af forslagets artikel 1, idet forordningen herved ikke anses at have den i artikel 65 forudsatte nødvendighed for det in- dre markeds funktion.   De fleste medlemsstater har ikke indtaget nogen endelig holdning til hjemmelsspørgsmålet, men tilkendegivet at der så vidt muligt bør tilstræbes et anvendelsesområde, der er sammenfaldende med henholdsvis Bruxelles-I-forordningen og Rom-konventionen.   Kommissionen  har  erklæret  sig  uenig  i  udtalelsen  fra  Rådets  Juridiske  Tjeneste  og  finder  det nuværende retsgrundlag tilstrækkeligt. En gennemførelse af forordningen anses af Kommissio- nen for at være nødvendig for det indre markeds funktion allerede derved, at medlemsstaternes borgere og virksomheder har en interesse i ensartede regler for lovvalg.          I formandskabets kompromisforslag er foreslået forskellige modeller til at afklare hjemmelspro- blematikken i forhold til artikel 1. En mulighed er, at forordningen ikke skal finde anvendelse, såfremt den eneste tilknytning til EU beror på en værnetingsaftale, der udpeger en ret i en med- lemsstat, og ingen af parterne har bopæl i EU. Det foreslås også, at forordningen ikke skal finde anvendelse i de tilfælde, hvor en domstol i en medlemsstat har erklæret sig kompetent i medfør af nationale kompetenceregler, der ikke er indført på grundlag af EU-retlige regler. En  række  forpligtelser  undtages  helt  fra  forordningens  anvendelsesområde,  bl.a.  forpligtelser som angår familieforhold, formueforholdet mellem ægtefæller og ved arv samt forpligtelser iføl- ge  veksler,  checks,  ordregældsbreve  mv.  Desuden  skal  forordningen  efter  forslaget  ikke  finde anvendelse på det skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige område.

- 8 - Efter artikel 2 skal loven udpeget efter forordningen finde anvendelse, selv om det ikke er en medlemsstats lov, som udpeges. Kommissionen anfører, at princippet om universel anvendelse er  et   grundlæggende  princip,  som  ligeledes  findes  i  Rom-konventionen  og   Bruxelles   I- forordningen. Lovvalgsreglerne fremgår af forordningsforslagets artikel 3-10. Formandskabet  foreslår,  at  der  opnås  enighed  på  rådsmødet  om,  at  parterne  indbyrdes  –  efter tvistens opståen - skal kunne aftale, hvilken lov der skal regulere retsforholdet, hvis aftalen her- om er tilstrækkelig klar. Det gælder dog ikke ved sager omfattet af artikel 5 om illoyal konkur- rence og artikel 8 om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, jf. artikel 10 (forslaget til artikel 3 a). Forslaget svarer stort set til Kommissionens oprindelige forslag. Efter det oprindeli- ge forslag var sager omfattet af artikel 5 dog ikke undtaget. Derudover søges der opnået enighed om, at det skal være muligt at foretage et lovvalg forud for tvistens opståen. Dette skal dog kun være muligt for erhvervsdrivende, mens forbrugere og ar- bejdstagere ikke skal være omfattet af bestemmelsen. Et forudgående lovvalg vil f.eks. være re- levant forud for iværksættelsen af et stort byggeprojekt. Muligheden for at indgå et lovvalg forud for tvistens opståen var ikke medtaget i Kommissionens oprindelige forslag. En lovvalgsaftale skal dog ikke kunne tilsidesætte ufravigelige regler i et andet land, hvis alle andre elementer i sagen - ud over lovvalget - er knyttet til dette land. Eksempelvis kan en   til- skadekommen person og en skadevolder, som begge har sædvanligt opholdssted i England, hvor også skaden har fundet sted, aftale, at tvisten skal afgøres efter fransk ret, men lovvalgsaftalen kan ikke derved fravige eventuelle ufravigelige engelske regler, som ellers ville finde anvendel- se. Tilsvarende kan parternes valg af et tredjelands lov ikke tilsidesætte fællesskabets regler, hvis alle andre elementer i sagen er lokaliseret i en  eller flere medlemsstater på skadestidspunktet. Nogle lande har talt for, at Danmark i denne sammenhæng skal anses som en medlemsstat, selv om Danmark i øvrigt ikke er omfattet forordningen. Har parterne ikke indgået en lovvalgsaftale, skal spørgsmålet om rette lovvalg afgøres efter reg- lerne i artikel 3-9. Kommissionen foreslår, at der i forordningen sondres mellem, om den konkre- te tvist angår en forpligtelse, der udspringer af en retsstridig handling (dvs. at der foreligger et culpaansvar),  eller  en  forpligtelse,  som  udspringer  af  andet  end  en  retsstridig  handling,  f.eks. uanmodet forretningsførelse. Der henvises til henholdsvis artikel 3-8 (omtalt i afsnit 4.2.1.) og artikel 9 (omtalt i afsnit 4.2.2).

- 9 - Endelig  indeholder  forslagets  artikel  10-17  en  række  fælles  regler,  som  finder  anvendelse  på begge typer af forpligtelser (omtalt i afsnit 4.2.3.), mens artikel 18-27 indeholder en række andre og afsluttende bestemmelser (omtalt i afsnit 4.2.4.). 4.2.1. Forpligtelser, som udspringer af en retsstridig handling a. Artikel 3 indeholder hovedreglen for lovvalget i de tilfælde, hvor parterne ikke har indgået en lovvalgsaftale. Bestemmelsen omfatter alle forpligtelser, der ikke er omfattet af særlige regler. Udgangspunktet er, at loven på det sted, hvor den direkte skade er indtrådt eller vil kunne ind- træde, skal finde anvendelse, uanset i hvilket land handlingen eller undladelsen (”den udløsende begivenhed”) fandt sted eller vil kunne finde sted. Reglen er baseret på princippet om lex loci delicti, dvs. skadesstedets lov. Udgangspunktet fører til, at det i de fleste tilfælde vil være loven på skadelidtes sædvanlige opholdssted, der skal anvendes. Ordene ”vil kunne indtræde ” indebæ- rer,  at  den  foreslåede  forordning  også  omfatter  søgsmål,  der  anlægges  i  forebyggelsesøjemed, f.eks. med påstand om nedlæggelse af et forbud.   Artikel 3 indeholder to undtagelser hertil. Af stk. 2 fremgår det, at hvis skadelidte eller den po- tentielt skadelidte og den påståede ansvarlige på skadestidspunktet har sædvanligt opholdssted i samme land, skal loven i dette land finde anvendelse. Endvidere følger det af den generelle und- tagelsesklausul i stk. 3, at hvis det fremgår af samtlige kendte forhold i sagen, at forpligtelsen har en  åbenbart  stærkere  tilknytning  til  et  andet  land,  skal  loven  i  dette  land  anvendes.  En  sådan åbenbart stærkere tilknytning kan være et forudgående eller påtænkt retsforhold mellem parterne, f.eks. en aftale, der har nær tilknytning til den pågældende skadevoldende handling. Artikel  3  er  søgt  bragt  i  overensstemmelse  med  Bruxelles-I-forordningen,  således  at  den  ikke blot omfatter aktuelle skader, men også potentielle, fremtidige skader. Formandskabet ønsker, at man på det kommende rådsmøde når til enighed om affattelsen af arti- kel 3. Kompromisforslaget svarer i store træk til Kommissionens oprindelige forslag. På råds- mødet vil der ikke blive taget stilling til forholdet mellem artikel 3, stk. 3 og kompromisforsla- gets artikel 9 c om lovvalg for forpligtelser uden for kontrakt, der er udløst af forhandlinger for- ud for kontraktindgåelse. b. Artikel 4-8 indeholder regler for forpligtelser, som udspringer af særlige typer af skader. Produktansvar I artikel 4 foreslås en regel om lovvalget for forpligtelser, som udspringer af en skade eller risiko for skade forårsaget af et defekt produkt (produktansvar). Der er enighed mellem medlemslande-

- 10 - ne  om,  at  forordningen  bør  indeholde  en  bestemmelse  om  produktansvar,  men  der  er  er  ikke enighed om bestemmelsens nærmere udformning. Af formandskabets kompromisforslag fremgår således tre forskellige forslag til bestemmelsens udformning. Der synes dog at tegne sig et flertal omkring ét af forslagene. Ifølge dette forslag skal - med forbehold af artikel 3, stk. 3 – loven i det land, hvor den skadelidte og den påståede ansvarlige begge har deres sædvanlige opholdssted på skadestidspunktet, finde anvendelse. Subsidiært skal loven i det land, hvor den skadelidte havde sit  sædvanlige  opholdssted  på  skadestidspunktet,  og  hvor  skaden  indtrådte,  anvendes,  såfremt produktet blev erhvervet i dette land. Mere subsidiært skal loven i det land, hvor den skadelidte havde sit sædvanlige opholdssted på skadestidspunktet anvendes, såfremt produktet er markeds- ført i dette land. Såfremt den person, hvis ansvar gøres gældende, ikke kunne forudse, at produk- tet ville blive markedsført i dette land, skal loven i det land, hvor den person har sit sædvanlige opholdssted, anvendes. Mest subsidiært skal loven i det land, hvor skaden blev lidt, finde anven- delse. Formandskabet foreslår nu i sit seneste oplæg til drøftelse anvendelse af loven i det land, hvor skadelidte havde sit sædvanlige opholdssted, hvis produktet er blevet markedsført i dette land. Subsidiært skal anvendes loven i det land, hvor produktet blev erhvervet, såfremt produktet blev markedsført i dette land. Mere subsidiært skal anvendes loven i det land, hvor skaden indtrådte, såfremt produktet er blevet markedsført i dette land. Disse tre punkter gælder dog med forbehold for anvendelse af artikel 3, stk. 2 (fælles opholdssted) og 3, stk. 3 (nærmeste tilknytning). Ende- lig følger det af forslaget, at såfremt produktet ikke er blevet markedsført i et af de nævnte lande, så skal loven i det land, hvor den påståede ansvarlige havde sit sædvanlige opholdssted, finde anvendelse. Der skal ikke gælde en formodning for, at et produkt er markedsført i en medlems- stat må det anses for markedsført i alle medlemsstater. Illoyal konkurrence Lovvalget  for  forpligtelser,  som  udspringer  af  illoyal  konkurrence  og  konkurrenceretsovertræ- delser, foreslås reguleret i artikel 5. Illoyal konkurrence kan eksempelvis være forsøg på at på- virke efterspørgslen af et produkt, skabe hindringer for konkurrenter eller udnytte konkurrenters image. I sådanne sager skal efter forslaget loven i det land, hvor konkurrenternes eller forbruger- nes kollektive interesser (kan) påvirkes, finde anvendelse.   Artikel 5 er ikke en særregel som f.eks. artikel 4 om produktansvar, men derimod en regel som præciserer hovedreglen i artikel 3. Det bør efter arbejdsgruppens foreløbige opfattelse fremgå af betragtningerne til forordningen.   Formandskabet foreslår, at artiklen drøftes på det kommende rådsmøde. Formandskabet ønsker yderligere, at der i betragtningerne nævnes nogle eksempler på bestemmelsens anvendelsesom- råde. Formandskabet ønsker derudover tilføjet en lovvalgsbestemmelse for konkurrencebegræn-

- 11 - sende  adfærd,  hvorefter  loven  i  det  land,  på  hvis  marked  den  begrænsende  handling  har  eller kunne have effekt, skal finde anvendelse.   Ifølge  formandskabet  skal  Rådets  arbejdsgruppe  herefter  have  mulighed  for  særskilt  at  drøfte spørgsmålet om lovvalg og overtrædelse af artiklerne 81 og 82 i Traktaten om Den Europæiske Union. Krænkelse af privatlivet og af individets rettigheder Det følger af Kommissionens forslag (artikel 6, stk. 1), at spørgsmålet om, hvilken lov der skal anvendes på krænkelser af privatlivet og individets rettigheder, skal afgøres efter reglerne i arti- kel 3, der fører til anvendelse af loven på det sted, hvor den direkte skade er opstået, medmindre parterne  har  sædvanligt  opholdssted  i  samme  land,  eller  tvisten  har  stærkere  tilknytning  til  et andet land. Strider den udpegede lov mod grundlæggende principper om ytrings- og informati- onsfrihed i domstolslandet, skal domstolslandets lov dog anvendes. Forslaget til artikel 6, stk. 2 indeholder en særlig lovvalgsregel for så vidt angår berigtigelse af oplysninger, hvorefter loven i det land, hvor radio- eller tv-foretagendet eller udgiveren har sit sædvanlige opholdssted, skal anvendes. Der synes at være flertal i Rådet for at indføre en særlig bestemmelse om lovvalg vedrørende krænkelse af privatlivet og af individets rettigheder. Der er dog ikke enighed om bestemmelsens nærmere udformning. Problemet med Kommissionens forslag er, at det vil kunne føre til anven- delse af 25 forskellige nationale regelsæt på den samme udgivelse. Der er dog ikke opnået enig- hed om afvejningen af  beskyttelseshensynet til på den side den ansvarlige skadevolder, som i mange tilfælde vil være en medievirksomhed, og på den anden side den skadelidte. Formandska- bet konkluderede på sidste møde i arbejdsgruppen, at der ikke kunne opnås enighed i gruppen, og at emnet derfor skulle tages ud til særskilt drøftelse på et rådsmøde. Europa-Parlamentet har foreslået en ændring af forslagets artikel 6. Efter Europa-Parlamentets opfattelse skal loven i det land, hvor skadens vigtigste element (eller elementer) er eller forment- lig vil være lokaliseret, finde anvendelse. For så vidt angår krænkelser, der skyldes en trykt ud- givelse eller en udsendelse, anses en skades væsentligste element at være i det land, som publika- tionen  eller  udsendelsen  hovedsageligt  retter  sig  imod,  eller  hvis  dette  ikke  er  klart,  det  land, hvori den redaktionelle kontrol udøves. Ved afgørelsen af, om en publikation eller udsendelse er rettet imod et land skal der bl.a. lægges vægt på sprog og salgs-, seer-, eller lyttertal i forhold det samlede salgs-, seer-, eller lyttertal. Det bør efter Europa-Parlamentets opfattelse fremgå direkte af  bestemmelsen,  at  den  finder  anvendelse  på  publikationer,  der  offentliggøres  via  Internettet eller andre elektroniske net.

- 12 - Formandskabet  forslår  i  lyset  af  de  hidtidige  drøftelser  i  Rådets  arbejdsgruppe  og  Europa- Parlamentets  holdning,  at  visse  punkter  vedrørende  bestemmelsen  afklares  på  rådsmødet.  Det foreslås  således,  at  bestemmelsens  anvendelsesområde  begrænses  til  massemedier  (herunder presse og radioudsendelser). Derudover ønsker formandskabet, at der formuleres nogle retnings- linjer for så vidt angår bestemmelsen, mens der ikke forsøges opnået enighed om bestemmelsens ordlyd.   Formandskabet foreslår således, at der opnås enighed på rådsmødet om, at en bestemmelse skal kombinere loven i det land, hvor skadelidte har sit sædvanlige opholdssted, hvis udgivelsen er distribueret i dette land og loven i det land, hvor udgiveren har sit forretningsted. Formandskabet henviser i øvrigt til, at det skal undersøges nærmere, hvorledes de to beskyttelseshensyn kan ind- arbejdes i en bestemmelse, men at landene nu skal nå til enighed om, at bestemmelsen skal for- søges udformet, så der tages hensyn til såvel skadelidte som den ansvarlige skadevolder.   Miljøskader For så vidt angår miljøskader følger det af forslagets artikel 7, at lovvalget skal afgøres efter den almindelige regel i artikel 3, stk. 1, hvilket indebærer, at loven på det sted, hvor miljøskaden er opstået, skal finde anvendelse. Skadelidte kan dog også vælge at gøre krav gældende efter loven i det land, hvor den skadevoldende begivenhed fandt sted.   Det fremgår af de ledsagende bemærkninger, at dommeren uanset lovvalget skal tage hensyn til, om skadevolderen har overholdt de offentligretlige bestemmelser (sikkerheds- og adfærdsregler), der var gældende i det land, hvor den skadevoldende aktivitet blev udøvet, jf. forslagets artikel 13. Der er ikke enighed i arbejdsgruppen om, om der skal være en særlig bestemmelse vedrørende miljøskader. Problemet med bestemmelsen er, at det kan vise sig vanskeligt at afgrænse miljø- skader. Enkelte lande ønsker derfor, at bestemmelsen slettes, således at miljøskader er omfattet af den generelle regel i artikel 3. Krænkelse af intellektuelle rettigheder Kommissionen foreslår  vedrørende lovvalget for forpligtelser, som udspringer  af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, at loven i det land, for hvilket beskyttelsen gøres gældende, skal finde anvendelse, jf. forslagets artikel 8, stk. 1. Dette ”territorialitetsprincip” er bl.a. lagt til grund i Bern-konventionen af 1886 om litterære og kunstneriske værker og i Paris-konventionen af 1883 om industrielle ejendomsrettigheder. Ved krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed, der er en enhedsret gældende for hele Fæl- lesskabet (f.eks. EF-varemærker og EF-mønstre), skal den relevante fællesskabsforordning finde

- 13 - anvendelse. I det omfang et spørgsmål ikke reguleres af forordningen, skal loven i det land, hvor rettigheden er blevet krænket, finde anvendelse, jf. forslagets artikel 8, stk. 2. Faglige aktioner Af formandskabets kompromisforslag fremgår et forslag til artikel 8 a om faglig aktion. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at lovvalgsreglerne fører til anvendelse af loven i det land, hvor den faglige aktion er varslet eller iværksat. Herefter skal der for en forpligtelse uden for kontrakt, der er udløst af eller kan blive udløst af en varslet eller iværksat faglig aktion, anvendes loven i det land, hvor aktionen er varslet eller iværksat. Forslaget til bestemmelsen støttes foreløbig af Sverige og Finland. Forslaget giver anledning til tvivl, navnlig for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt loven i det land, hvor den faglige aktion rent faktiskt iværksættes, skal finde anvendel- se. 4.2.2. Forpligtelser, som udspringer af andet end en retsstridig handling Forslagets artikel 9 indeholder særlige lovvalgsregler vedrørende forpligtelser, som udspringer af andet end en retsstridig handling, f.eks. tilbagesøgningskrav som følge af fejlagtigt betalte beløb (condictio indebiti) og uberettiget berigelse, overskridelse af en fuldmagt eller uanmodet forret- ningsførelse (negotiorum gestio).   Der tegner sig nogenlunde enighed i Rådets arbejdsgruppe om, at lade artikel 9 udgå. Samtidig synes der enighed om at indføre to nye bestemmelser i  (foreløbigt) artikel 9 a om uberettiget berigelse  og  artikel  9  b  om  uanmodet  forretningsførelse.  Herved  tydeliggøres,  hvilke  typer  af forpligtelser der anses for omfattet af denne kategori af rettigheder.   Efter formandskabets kompromisforslag vedrørende artikel 9 a og 9 b, bør der i de tilfælde, hvor forpligtelsen er knyttet til et forudgående retsforhold mellem parterne, såsom en aftale med nær tilknytning til forpligtelsen uden for kontraktforhold, anvendes loven i det land, hvis lov finder anvendelse på dette retsforhold.   Har parterne på det tidspunkt, hvor skaden opstod, sædvanligt opholdssted i samme land, skal loven i dette land anvendes på forpligtelsen.   For så vidt angår krav, der udspringer af uberettiget berigelse, foreslås anvendelse af loven i det land,  hvor  berigelsen  har  fundet  sted.  Ved  uanmodet  forretningsførelse  forslås  anvendelse  af loven i det land, hvor handlingen fandt sted.  

- 14 - Begge bestemmelser indeholder et forslag til en generel undtagelsesregel, der indebærer, at hvis det af samtlige forhold fremgår, at forpligtelsen uden for kontraktforhold har en åbenbart stærke- re tilknytning til et andet land, skal dette andet lands lov anvendes. 4.2.3. Fælles regler for forpligtelser, som udspringer af en retsstridig handling eller af andet end en retsstridig handling. I afsnit 3 foreslås en række fælles regler. Artikel 11 regulerer, hvilke spørgsmål der skal afgøres på grundlag af den lov, som efter artikel 3-10 finder anvendelse på den pågældende forpligtelse. Af retssikkerhedsmæssige hensyn fore- slår Kommissionen, at den udpegede lov tillægges et bredt anvendelsesområde svarende til Rom- konventionens artikel 10. Det skal efter forordningsforslaget desuden være muligt at anvende ufravigelige regler i et andet land end det land, hvis lov skal finde anvendelse, såfremt forpligtelsen har nær tilknytning til dette  andet  land.  Derudover  har  dommeren  mulighed  for  at  anvende  domslandets  ufravigelige regler (artikel 12). Ved ufravigelige regler forstås bestemmelser, som en stat tillægger så væsent- lig betydning, at staten kræver dem anvendt over for enhver, når forpligtelsen har tilknytning til staten.   Efter forslagets artikel 13, skal der ved vurderingen af den påstået ansvarliges adfærd tages hen- syn til de sikkerheds- og adfærdsregler, der var gældende på stedet og tidspunktet for den begi- venhed, der her udløst eller vil kunne løse erstatningsansvaret. Efter formandskabets kompromisforslag til artikel 14 vil skadelidte kunne rejse krav direkte mod den  erstatningsansvarliges  forsikringsselskab,  hvis  der  er  hjemmel  hertil  i  den  lov,  der  finder anvendelse på forpligtelsen uden for kontrakt eller forsikringsaftalen. Desuden  foreslås  en  række  bestemmelser  af  mere  processuel  karakter,  bl.a.  bestemmelser  om flere skadevoldere (artikel 15), formkrav (artikel 16) og bevisbyrde (artikel 17), som i vidt om- fang svarer til de tilsvarende bestemmelser i Rom-konventionen. 4.2.4. Andre og afsluttendeende bestemmelser Forordningsforslagets afsnit III og IV indeholder en række andre og afsluttende bestemmelser, der  hovedsageligt  svarer  til  de  tilsvarende  bestemmelser  i  Rom-konventionen.  Kommissionen foreslår bl.a., at der indføres regler om udelukkelse af renvoi (dvs. at det pågældende lands inter- nationalt privatretlige regler ikke skal finde anvendelse) (artikel 20), om stater der omfatter flere

- 15 - territoriale enheder (artikel 21) samt om ordre public-regler i domstolslandet (artikel 22). Endvi- dere  foreslås  regler  om  forordningsforslagets  forhold  til  gældende  internationale  konventioner (artikel 25 og 26). Kommissionen foreslår at indføre en bestemmelse om, hvad der skal forstås ved en stats territo- rium (artikel 18). Eksempelvis sidestilles skibe, der befinder sig på åbent hav, og som er indregi- streret i en stat, med den pågældende stats territorium. Selve lovvalget afgøres efter artikel 3-10. Der er enighed i Rådets arbejdsgruppe om, at artikel 18 bør udgå. Artikel  19  definerer  selskabers  og  andre  juridiske  personers  sædvanlige  opholdssted  som  det sted, hvor selskabet mv. har sit hovedkontor. Er krænkelsen foretaget af en filial eller afdeling mv.,  anses  dette  som  sædvanligt  opholdssted.  En  fysisk  person,  der  handler  som  led  i  sin  er- hvervsmæssige virksomhed, har sit sædvanlige opholdssted det sted, hvor den pågældende har sin hovedvirksomhed.   Efter forslaget skal forordningen ikke erstatte særlige lovvalgsregler i den eksisterende fælles- skabsret eller i internationale konventioner, jf. artikel 23 og artikel 25. Forordningen anerkender således, at der fastsættes særlige lovvalgsregler i andre EU-retsakter, ligesom den respekterer de enkelte medlemsstaters deltagen i internationale konventioner indeholdende særskilte lovvalgs- forpligtelser. Forordningens lovvalgsregler vil derfor - uanset formålet om forudsigelighed i lov- valget ved indførelse af generelle, ensartede regler - i praksis alene have betydning for områder, hvor EU ikke særskilt har vedtaget andre, specielle lovvalgsregler, og hvor medlemsstaterne ikke er parter i en international konvention om lovvalg som f.eks. Haager-konventionen af 2. oktober 1973 om lovvalget ved produktansvar og Haager-konventionen af 4. maj 1971 om lovvalget ved færdselsuheld.   Der synes at være enighed mellem medlemsstaterne om, at artikel 23, stk. 2, bør udgå af forsla- get.  Selv  om  det  ikke  var  nævnt  direkte  i  stk.  2,  var  det  formentlig  tanken,  at  Rom  II- forordningen   skulle   vige   for   e-handelsdirektivets   såkaldte   afsenderlandsprincip   (Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informa- tionssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked), der bl.a. indebærer, at en erhvervsdrivende, der sælger sine varer eller tjenester online over Internettet, som udgangspunkt skal  overholde  de  regler,  der  gælder  i  etableringslandet,  men  ikke  i  de  øvrige  EU-lande.  Be- stemmelsen i forordningsforslagets artikel 23, stk. 2, synes i øvrigt ikke at harmonere med e- handelsdirektivets artikel 1, stk. 4, hvoraf det fremgår, at e-handelsdirektivet ikke indfører nye internationale privatretlige regler (dvs. lovvalgsregler). Formandskabet ønsker, at der opnås enighed om artikel 23 på rådsmødet, herunder at stk. 2 slet- tes.

- 16 - I forholdet til lovvalgsregler i internationale konventioner berører forordningen hverken konven- tioner, som alle medlemsstater har tilsluttet sig, eller konventioner med et færre antal kontrahe- rende stater, jf. artikel 25. I medfør af artikel 26 skal medlemsstaterne udarbejde en liste over de i artikel 25, stk. 1, omhandlede konventioner.   Det har været overvejet, om medlemsstaterne kunne opnå en fælles forståelse om enten at fra- kende  sig  eller  tilslutte  sig  de  større  internationale  lovvalgskonventioner  som  f.eks.  Haager- konventionen af 2. oktober 1973 om lovvalget ved produktansvar og Haager-konventionen af 4. maj 1971 om lovvalget ved færdselsuheld, hvilket vil øge den faktiske harmonisering af lovval- get i medlemsstaterne ved disse hyppigt forekomne skadessituationer. Enkelte medlemsstater har talt for denne løsning. Disse lande betinger sig dog, at forordningen ikke indeholder en forplig- telse til at tilslutte sig de nævnte konventioner.   Rådets Juridiske Tjeneste har i øvrigt i en udtalelse af 4. marts 2004 anført, at en vedtagelse af den foreslåede forordning vil indebære, at de interne fællesskabsregler fremover omfatter gene- relle  lovvalgsregler  for  forpligtelser  uden  for  kontraktforhold,  og  enhver  senere  international aftale på dette område vil derfor falde ind under Fællesskabets enekompetence, i den udstræk- ning aftalen vil kunne berøre disse regler eller ændre deres rækkevidde. Formandskabet har oplyst, at artikel 25 muligvis vil blive behandlet på rådsmødet den 21. febru- ar 2006. Der foreligger endnu ikke nærmere oplysninger om, hvad der eventuelt vil blive drøftet vedrørende artikel 25.   Endelig foreslås det i artikel 24, at det vil være i strid med Fællesskabets ufravigelige regler at anvende en bestemmelse i den lov, der finder anvendelse efter forordningen, når dette ville føre til tilkendelsen af en ikke-kompenserende erstatning, som alene har et afskrækkende eller straf- fende formål. I formandskabets kompromisforslag foreslås artikel 24 slettet. I stedet bør der iføl- ge formandskabet i betragtningen vedrørende artikel 22 om ordre public tilføjes, at ordre public f.eks. foreligger ved tilkendelse af ikke-kompenserende erstatning. Formandskabet ønsker, at der opnås enighed om artikel 22 på rådsmødet.   5.  Europa---Parlamentets udtalelse Europa-Parlamentet har i henhold til TEF art. 251 afgivet en udtalelse den 6. juli 2005. Europa- Parlamentet foreslår 53 ændringsforslag til Kommissionens forslag.   Europa-Parlamentets ændringsforslag går i hovedtræk ud på, at hovedreglen i artikel 3 også skal finde  anvendelse  i  sager  om  lovvalg  ved  produktansvar,  illoyal  konkurrence  og  miljøskader.

- 17 - Samtidig bør artikel 3 efter Europa-Parlamentets opfattelse udbygges, således at der overlades et større skøn til domstolene med henblik på at kunne vælge den løsning, der yder skadelidte størst retfærdighed og imødekommer parternes berettigede forventninger.   Europa-Parlamentet  ønsker  derudover,  at  der  indføres  detaljerede  lovvalgsregler  vedrørende færdselsuheld. Endivdere  foreslår  Europa-Parlamentet,  at  der  indføres  en  særregel  vedrørende  faglig  aktion, således at arbejdstagerens ret til kollektiv aktion, som er sikret i national lovgivning, ikke under- graves. Ifølge Europa-Parlamentets forslag om faglig aktion bør loven i det land, hvor den fagli- ge aktion vil finde sted eller har fundet sted, finde anvendelse. Bestemmelsen skal omfatte for- pligtelser uden for kontraktforhold, som udspringer af en faglig aktion, der er varslet eller gen- nemført. Europa-Parlamentets ændringsforslag har været drøftet i Rådets arbejdsgruppe. Med ganske få undtagelser synes der ikke at være flertal i arbejdsgruppen for at gennemføre ændringsforslage- ne. 6.  Gældende ret og forslagets konsekvenser herfor 6.1.   Gældende ret Efter dansk ret er lovvalget ved erstatning uden for kontrakt som udgangspunkt ikke lovregule- ret, men afgøres efter domstolsskabte principper.   Den generelle hovedregel i dansk ret antages at være skadesstedets lov (lex loci delicti). Det be- tyder, at en sag om krav på erstatning uden for kontrakt afgøres efter loven i det land, hvor den skadegørende handling blev foretaget, eller hvor skaden indtrådte.   Spørgsmålet om anvendelsen af lex loci delicti har i teorien bl.a. været diskuteret i relation til ”distancedelikter”, dvs. tilfælde hvor den skadegørende handling eller undladelse foretages i et land, mens skaden indtræffer i et andet land. Som eksempler kan nævnes miljøforurening, kon- kurrencebegrænsende aktiviteter og injurier fremsat i f.eks. aviser, radio og tv.   I praksis er der i nyere tid i stigende grad anvendt et princip om, at lovvalget sker efter den indi- vidualiserede metode. Metoden indebærer, at lovvalget sker til fordel for loven i det land, som retsforholdet har den nærmeste tilknytning til. En væsentlig faktor ved denne vurdering vil ofte være skadesstedet. Det afhænger dog af sagens konkrete omstændigheder, til hvilket land rets- forholdet har sin nærmeste tilknytning. Den individualiserede metode må formentlig anses som

- 18 - den praktiske hovedregel i sager om trafikuheld, der har et grænseoverskridende element - f.eks. fordi uheldet sker i et andet land end skadelidtes og/eller skadevolders bopælsland. Danmark har ikke tiltrådt Haager-konventionen af 4. maj 1971 om lovvalg ved færdselsuheld. Lovvalget ved produktansvar afgøres efter de ovennævnte principper om lex loci delicti og/eller den  individualiserende  metode.  Danmark  har  ikke  tiltrådt  Haager-konventionen  af  2.  oktober 1973 om lovvalg ved produktansvar eller Europarådskonventionen om produktansvar, men pro- duktansvarsloven indeholder i § 16 en bemyndigelse hertil.   Efter gældende dansk ret findes der enkelte egentlige lovvalgsregler om erstatningskrav uden for kontrakt inden for transportområdet. Der kan herved bl.a. henvises til søloven (lovbekendtgørel- se nr. 538 af 15. juni 2004 med senere ændringer), der i § 182 indeholder lovvalgsregler ved til- fælde af rederens, ejerens m.v. ansvarsbegrænsning. 6.2.   Forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser Danmark deltager som nævnt ikke i vedtagelsen af forslaget til forordningsforslaget, der er frem- sat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, jf. pkt. 1.2 ovenfor. Forordningsforslaget vil derfor ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Hvis  man  fra  dansk  side  måtte  ønske  at  gennemføre  regler  svarende  til  forordningsforslagets regler, vil det kunne ske ved vedtagelse af en lov om lovvalg for forpligtelser uden for kontrakt- forhold, i det omfang internationale forpligtelser ikke er til hinder herfor.   7.   Forslagets konsekvenser i øvrigt. Som nævnt er forslaget omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bin- dende for eller finde anvendelse i Danmark. 8.  Høring Forordningsforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

- 19 - Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenten for Sø- og Handelsretten, præsidenterne for  Københavns  Byret  og  retterne  i  Århus,  Aalborg,  Odense  og  Roskilde,  Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Amtsrådsforenin- gen,  Arbejdsbevægelsens  Erhvervsråd,  Autobranchens  Handels-  og  Industriforening,  Branche- foreningen af Forbrugerelektronik, Danmarks Automobilhandler Forening, Danmarks Fiskeindu- stri- og Eksportforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Radio, Danmarks Rede- riforening,  Dansk  Arbejdsgiverforening,  Dansk  Dataforening,  Dansk  Detail  Kreditråd,  Dansk Ejendomsmæglerforening,  Dansk  Handel  &  Service,  Dansk  Industri,  Dansk  Journalistforbund, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Organisation af Detailhandelskæder, Dansk Postordrefor- ening, Dansk Textil Union, Dansk Transport og Logistik, Danske Dagblades Forening, Danske Entreprenører, Danske Finansieringsselskabers Forening, De Danske Bilimportører, De Samvir- kende  Købmandsforeninger  i  Danmark,  Den  Danske  Boghandlerforening,  DSB,  Erhvervssam- menslutningen G 1930, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerklagenævnet, Forbru- gerrådet,  Forenede  Danske  Motorejere,  Foreningen  af  Danske  InternetMedier,  Foreningen  af fabrikanter og importører, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,  Forsikring  &  Pension,  Frederiksberg  Kommune,  Fællesforeningen  for  Danmarks Brugsforeninger,  HTS  –  Handel,  Transport  og  Serviceerhvervene,  Handelshøjskolen  i  Køben- havn, Handelshøjskolen i Århus, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, Kommunernes Lands- forening, Konkurrencerådet, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Landbrugsraadet, Landsforeningen  Loyal  Handel,  Liberale  Erhvervs  Råd,  LO  Landsorganisationen  i  Danmark, Lægemiddelindustriforeningen,  Post  Danmark,  Realkreditrådet,  Sammenslutningen  af  lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Syddansk Universitet, Tekniq, TV 2, Aalborg Universitet og Århus Universitet. Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og rettterneterne   i Århus, Ålborg, Odense og Roskilde, Dommerfuldmægtigforrrreningen, eningen, formanden for Forbrugerr- klagenævnet og Forbrugerombudsmanden finder ikke anledning til at udtale sig om forordnings- forslaget. Domstolsstyrelsen, præsidenten for Sø--- og Handelsretten, Den Danskeske Dommerforening, Amtss- rådsforeningen, Danmarks Automobilhandlerforening, Dansk Detail Kreditråd, Danske Finansiee- ringsselskabers Forening, De Danske Bilimportører, Finansrådet, Forrrrenede enede Danske Motorejere, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af f Statsauuuutoriser torisereeeede de Revisorer, Landbrugsraaa- det, Realkreditrådet, Tekniq og Aarhus Universitet har ingen bemærkninger til forordningsfor- slaget. Advokatrådet finder, at Danmark bør forsøge at indgå en aftale på folkeretligt grundlag med EU vedrørende den kommende forordning eller, hvis dette ikke er muligt, ”kopiere” det kommende fællesskabsinstrument i dansk ret. Efter Advokatrådets opfattelse bør forordningsforslagets reg-

- 20 - ler generelt udformes således, at der tages hensyn til på den ene side at sikre forudsigelighed om lovvalget og på den anden side at sikre fleksibilitet. Rådet finder, at forslaget – der bygger på lex loci  delicti  kombineret  med  en  fleksibel,  men  forholdsvis  snæver  undtagelse  -  opfylder  disse krav. De fleksible regler i artikel 3, stk. 2 og 3, bør ligeledes finde anvendelse på de særlige de- likter i artikel 4-8, men det kan give anledning til tvivl, om dette er hensigten efter forslaget. Rå- det finder desuden, at bestemmelsen i artikel 9 om forpligtelser, der udspringer af andet end rets- stridige handlinger, bør udgå eller i hvert fald præciseres, da det fremstår som usikkert, hvilke sagstyper reglen regulerer. Rådet har herudover nogle bemærkninger af mere teknisk karakter til de foreslåede regler, herunder at artikel 6, stk. 1, om krænkelse af privatlivets fred og individets rettigheder og artikel 24 om ikke-kompenserende erstatninger formentlig kan anses for indeholdt i artikel 22 om ordre public, alternativt at artikel 22 kan præciseres, således at disse bestemmel- ser kan bortfalde. Rådet udtaler sig endelig imod den foreslåede artikel 23, stk. 2, som efter Rå- dets opfattelse vil medføre, at det for visse erhvervsgrupper altid vil være skadevolders lov, der finder anvendelse. Danmarks Rederiforening finder, at hovedreglen i artikel 3 om anvendelse af loven på det sted, hvor skaden har virkning, kun bør anvendes i tilfælde, hvor en handling er udført forsætligt med henblik på at forvolde skade eller tab. I andre tilfælde vil det efter foreningens opfattelse være mere rimeligt, at loven på stedet for den skadeforvoldende handling finder anvendelse. På denne måde undgås desuden anvendelse af forskellige love ved skade i flere lande ved samme ansvars- pådragende  handling.  Foreningen  finder  endvidere  reglen  i  artikel  12  om  ufravigelige  regler uklar og er herudover i relation til forslagets artikel 14 af den opfattelse, at spørgsmålet om di- rekte søgsmål mod det ansvarlige forsikringsselskab bør afgøres efter domstolslandets lov. Ved- rørende forslagets artikel 18 anfører foreningen desuden, at skibe generelt bør anses som en del af  flagstatens  territorium.  Forordningsforslagets  respekt  af  internationale  konventioner,  jf.  for- slagets artikel 25, bør endelig udstrækkes til ligeledes at omfatte kommende internationale afta- ler, særligt aftaler som ændrer allerede indgåede konventioner.   Dansk Arbejdsgiverforening er positiv over for forordningsforslagets hovedregel om, at loven i det land, hvor skaden er opstået eller truer med at opstå, skal finde anvendelse på forpligtelser uden for kontraktforhold.   Dansk Industriustri finder det positivt, at der tages initiativ til et fælles regelsæt om lovvalget for for- pligtelser uden  for kontraktforhold. Et sådant fælles regelsæt vil betyde,  at parterne kan nøjes med at undersøge et enkelt sæt lovvalgsregler. Det vil endvidere mindske sagsomkostningerne og gøre afgørelser mere forudsigelige og dermed styrke parternes retssikkerhed. Dansk Industri opfordrer til, at Danmark søger at tilslutte sig forordningsforslaget ved en parallelaftale.

- 21 - Dansk  Journalistforbund  finder  forordningsforslagets  artikel  6  om  krænkelse  af  privatlivet  og individets  rettigheder  utilstrækkeligt  til  at  skabe  forudsigelighed  for  journalister  og  medier.   Journalisterne kender presselovene i deres eget land, og det forventes af dem, at de kender og respekterer de grænser, der gælder for ytrings- og pressefriheden i dette land. Journalister skal kunne  fortælle  deres  historier  så  frit  og  uafhængigt  som  muligt.  Det  gælder  også,  om  forhold uden for landets grænser. Den enkleste regel til sikring af pressefriheden vil være, at det er loven i det land, hvor journalistens arbejdsplads befinder sig, som skal gælde. Subsidiært kan forbundet støtte en regel, hvor loven i det land, hvor skadelidte har sin bopæl, lægges til grund, såfremt det pågældende medie markedsfører sig selv i og distribueres bredt i det pågældende land. Denne regel ligger tæt op ad det kompromisforslag, som Europa-Parlamentet har vedtaget, og vil stadig være egnet som lovvalgsregel for udgivelser i digitale net. Hertil kræves dog, at bestemmelsen indeholder utvetydige formuleringer, som gør det klart, at muligheden kun foreligger, når mediet bevidst har rettet sin udgivelses- eller udsendelsesvirksomhed mod det pågældende land.   Dansk Transport og Logistik finder ikke, at der er påvist et reelt behov for regler om lovvalget for forpligtelser uden for kontrakt. Det forhold, at der efter forslaget kan ske udpegning også af lovgivningen i en ikke-medlemsstat vil kunne medføre manglende forudsigelighed om lovvalget og dermed en dårligere retstilstand for EU-borgerne. Herudover er Dansk Transport og Logistik bekymret for, om forordningsforslaget vil være i konflikt med e-handelsdirektivet. Danske Mediers Forum finder i relation til artikel 6 om krænkelse af privatlivet og individets rettigheder,  at de foreslåede regler vil være ensbetydende med manglende forudsigelighed om lovvalget, idet det i praksis vil være svært at forudsige, hvor en skade opstår eller truer med at opstå. Der vil som følge heraf være risiko for, at medierne undlader at bringe en udsendelse eller en artikel, som overholder dansk ret, men som kan frygtes at krænke reglerne i et andet land. Danske Mediers Forum finder på denne baggrund, at sager om mediernes krænkelse af privatli- vets fred helt bør undtages fra forordningsforslagets anvendelsesområde, alternativt at lovvalget bør  afgøres  efter  afsenderlandets  regler.  Danske  Mediers  Forum  finder  på  denne  baggrund,  at sager om mediernes krænkelse af privatlivets fred bør afgøres efter afsenderlandets regler. I den- ne forbindelse peges på det forslag, som Europa-Parlamentet har fremsat vedrørende art.  6. Hvis der ikke findes en tilfredsstillende løsning med udgangspunkt i at lovvalget afgøres efter afsen- derlandets regler findes sager om mediernes krænkelse af privatlivets fred helt at burde undtages fra forordningsforslagets anvendelsesområde. Danske Mediers Forum kan derimod støtte forsla- get i artikel 8, hvorefter sager om krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder skal afgøres efter loven i det land, hvor den krænkende handling er begået. Forbrugerrådet mener ikke, at bestemmelsen i forordningsforslagets artikel 4 om produktansvar tager tilstrækkeligt hensyn til, at forbrugerne i det indre marked handler over  grænserne uden nødvendigvis at være klar over, om den pågældende vare sælges på hjemmemarkedet. Desuden

- 22 - finder Forbrugerrådet, at artikel 10 om aftalt lovvalg vil kunne være urimelig over for forbruger- ne, der ikke nødvendigvis er klar over betydningen  af en lovvalgsaftale. Rådet kan herudover ikke gå ind for den foreslåede artikel 13, hvorefter tid og sted for den skadeforvoldende begiven- hed er afgørende for, hvilket lands sikkerheds- og adfærdsregler der skal finde anvendelse. Det samme gælder forslagets artikel 23, stk. 2, der efter rådets opfattelse vil medføre, at udbyderens retsregler altid vil skulle anvendes. Forsikring & Pension finder, at lovvalgssystemet bør være så fleksibelt som muligt, således at lovvalget sker på basis af en friere vurdering af, hvilket land retsforholdet har den nærmeste til- knytning til. På denne måde er der større sikkerhed for rimelige resultater. Forsikring & Pension kan som udgangspunkt gå ind for forslagets artikel 3 om anvendelse af virkningsstedets lov, men finder, at det bør overvejes at ”vende reglen om”, således at udgangspunktet for lovvalget bliver en konkret vurdering af sagens omstændigheder med mulighed for at lægge vægt på virknings- stedet. HTS ––– Handel, Transport og Serviceerhvervene finder, at der er behov for harmonisering af lov- valgsreglerne uden for kontrakt, idet der herved sikres ligebehandling, forudsigelighed og der- med også retssikkerhed ved løsning af grænseoverskridende tvister. Efter HTS’ opfattelse inde- holder de foreslåede lovvalgsregler – der i øvrigt i det væsentlige svarer til gældende dansk ret - en rimelig afvejning af henholdsvis skadevolders og skadelidtes interesser.   Professor, dr. jur. Joseph Lookofsky, Københavns Universitet, finder generelt, at forordningsfor- slaget  lægger  for  stor  vægt  på  hensynet  til  lovvalgets  forudsigelighed  og  enkelhed,  således  at domstolenes mulighed for at træffe det mest hensigtsmæssige og rimelige lovvalg i den konkrete sag indskrænkes i unødig grad, jf. herved navnlig forslagets artikel 3, stk. 2 og 3, og artikel 4. Lookofsky er herudover ikke enig i forslaget til artikel 23, stk. 2, som giver e-handelsdirektivet forrang for de generelle lovvalgsregler. 9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Forslaget tillige med grundnotat herom blev oversendt til Folketingets Europaudvalg og Folke- tingets Retsudvalg den 3. december 2003.

- 23 - Dagsordenspunkt 2: Rådets og Europa---Parlamentets forordning om indførelse af en euroooopæisk pæisk betalingspåkravsprocedure (KOM (2004) 173 endelig). Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. Resumé På  rådsmødet  forventes  forslaget  fremlagt  med  henblik  på  politisk  enighed  om  retsakten  som helhed.  På  rådsmødet  den  1.-2.  december  2005  opnåede  Rådet  enighed  om  teksten  til  forord- ningsforslaget. Der udestår herefter alene spørgsmål om præambelteksten og de standardformu- larer, der skal anvendes  i forbindelse med proceduren, samt ikrafttrædelsestidspunktet for for- ordningsforslaget. Forslaget er omfattet af det danske forbehold (retlige og indre anliggender). Forslaget  rejser  ikke  spørgsmål  i  forhold  til  nærhedsprincippet  og  medfører  ikke  lovgivnings- mæssige konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige  medlemsstaters  holdninger  til  forslaget.  Fra  dansk  side  har  man  en  overordnet  positiv holdning til forslaget. 1. Baggrund Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet og Kommissio- nen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der kan fremme et smidigt ret- ligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Indførelse af en betalingspåkravsprocedure, dvs. en særlig forenklet procedure til at opnå afgørelser om ubestridte krav (inkassoproces), var blandt de emner, som fremgår af listen over anbefalede lovgivningsinitiativer fra mødet. Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger med henblik på gen- nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli- ge område”, hvor afskaffelse af eksekvaturproceduren (dvs. den mellemliggende procedure, der kræves for at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afsagt i en anden medlemsstat) i relation til ubestridte krav udpeges som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en hjælpefor- anstaltning, der på visse områder kan være en forudsætning for de ønskede fremskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren. Forslaget er  fremsat  med  hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om  Danmarks  stilling,  der er knyttet til  Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 24 - Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til forordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forslaget blev vedtaget den 21. april 2004.   Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en EF-procedure for beta- lingspåkrav  og  om  foranstaltninger  til  forenkling  af  søgsmål  om  krav  af  mindre  værdi,  hvor Kommissionen bl.a. beskrev de modeller for en betalingspåkravsprocedure (inkassoproces), der på nuværende tidspunkt findes i medlemsstaternes lovgivning.   Kommissionen har som opfølgning fremsat et forslag af 19. marts 2004 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure. Proceduren skal efter forslaget gælde i såvel rent interne (nationale) sager som i sager med et grænseoverskriden- de islæt.   Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF- traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bin- dende for eller finde anvendelse i Danmark. Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af Udvalget for Civilretlige Spørgsmål under Rå- det afgivet en udtalelse om det retsgrundlag, som forslaget bygger på. Det fremgår bl.a. af udta- lelsen, at Rådets Juridiske Tjeneste ikke finder, at der er tilstrækkeligt grundlag i artikel 61, litra c, jf. artikel 65, til forslaget, i det omfang reglerne i forslaget ikke er begrænset til at vedrøre sager med et grænseoverskridende islæt.   Rådets Juridiske Tjeneste anfører endvidere, at det efter omstændighederne vil være muligt at regulere rent interne (nationale) sager i et (nyt) forslag med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308 (der indeholder hjemmel til at udstede retsakter, der er påkrævet for at virkeliggøre Fællesska- bets mål, hvor ingen anden hjemmel findes) samtidig med at det foreliggende forslag begrænses til sager med et grænseoverskridende islæt. Danmark er ikke bundet af og deltager ikke i vedta- gelsen af forslag fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308, hvis forslaget tilsigter at vir- keliggøre ét af de formål, der ligger bag EF-Traktatens afsnit IV. Medlemsstaterne har på en række rådsmøder drøftet det nærmere indhold af forordningsforsla- get, herunder vedrørende forslagets anvendelsesområde. På rådsmødet (retlige og indre anlig- gender) den 12. oktober 2005 fandt et flertal af medlemsstaterne i lighed med Danmark, at for-