Justitsministeriet Straffelovrådet Dok.: CHA40288 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Straffelovrådets udtalelse om kumulation af frihedsstraf og førerretsfrakendelse ved spiritus- eller promillekørsel og kørsel i frakendelse  stiden. 1. Indledning 1.1. Straffelovrådets kommissorium 1.1.1. Straffelovrådet blev nedsat ved Justitsminist eriets skrivelse af 3. oktober 1960. I denne skri- velse udtales, at det påhviler rådet 1)  efter  Justitsministeriets  anmodning  at  afgive  indstilling  om  strafferetlige  lovgivningsspørg smål og  principielle  spørgsmål  vedrørende  fastsættelsen  af  administrative bestemmelser  af  strafferetlig karakter og den praktiske gennemførelse af kriminalpolitiske foranstaltninger og 2) efter Justitsministeriets nærmere bestemmelse at medvirke i det internationale strafferetlige sa  m- arbejde, herunder navnlig det nordiske strafferetlige samarbejde. 1.1.2. Ved skrivelse af 1. november 2004 har Justitsministeriet anmodet Straffelovrådet om at afg i- ve indstilling om bl.a. kumulation af frihedsstraf mv. på færdselslovens område. Kommissor iet har følgende ordlyd: ” Straffelovens § 88 indeholder regler om straffastsættelsen i tilfælde, hvor flere fo rbry- delser  pådømmes  under  samme  sag  mod  samme  gerningsmand.  Efter  bestemme  lsen skal der ved samtidig påkendelse af flere lovovertrædelser fastsættes en fælles straf i n- den for den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragt- ning,  den  strengeste  af  disse.  Under  særdeles  skærpende  omstændigheder  kan  straffen overstige  den  højeste  for  nogen  af  lovovertræ   delserne  forskrevne  straf  med  indtil  det halve.

- 2 - Straffelovens § 88 hviler på en forudsætning om, at strafskylden ikke skal vokse pr   opor- tionalt  med  antallet  af  lovovertrædelser,  idet  det  er  overladt  til  domstolene  at  afg  ø hvorledes den fæl  les straf skal fastsættes inden for den strengeste af de straff  erammer, som  kommer  i  betragtning.  Straffastsættelsen  sker  således  i  disse  tilfælde  normalt  på grundlag af et princip om modereret kumulation. Bestemmelsen i § 88 suppleres af reglen i § 89, som vedrører tilfælde, hvor en pe   rson, som  tidligere  er  dømt,  efterfølgende  f  indes  skyldig  i  en  eller  flere  yderligere  strafbare handlinger, som er begået forud for dommen. Efter bestemmelsen skal der i disse tilfæ   l- de udmåles en tillægsstraf, hvis samtidig påkendelse af de pågældende fo rbrydelser ville have medført en højere straf   end den, der tidligere er udmålt. På færdselslovens område er der med virkning fra l. september 2000 fastsat særlige re g- ler  om  udmålingen  af  bøder  for  overtrædelser  af  denne  lov  eller  forskrifter  udstedt  i medfør af loven. Efter færdselslovens § 118 a ska   l der ved flere overtrædelser af fær d- selsloven  og  i  andre  tilfælde,  hvor  der  skal  ske  en  samlet  pådømmelse  af  fær dselslov- overtrædelser  og  overtrædelser  af  anden  lovgivning,  som  udgangspunkt  udm å les  den takstmæssige bødestraf for hver enkelt overtrædelse (a bsolut kumulation). Straffelovrådet  har  behandlet  spørgsmålet  om  kumulation  af  straf  i  betænkning  nr. 1424/2002  om  strafferammer  og  straffastsættelse.  Straffelovrådet  fandt  ikke  grundlag for at foreslå ændringer i straffelovens almindelige regler på områd et, men bl.a. ud fra generalpræventive hensyn anbefa  lede rådet dog en justering af straffelovens § 88, sål  e- des  at  der  som  hovedregel  skal  anvendes  absolut  kumulation  ved  små  sumbøder  for overtrædelse af særlovgivningen. Udvalget om sanktionsfastsættelse    i sager om spiritus- og promillekørsel mv. (Waage - udvalget) har afgivet delbetænkning om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i fr aken- delsestiden  (betænkning  nr.  1448/2004).  I  betænkningen  foreslår  udvalget  en  lo væn  d- ring, således at domstolene ved stra fudmåling for spirituskørsel og andre overtr  æ  delser af færdselsl  oven skal anvende princippet om absolut kumulation også for så vidt angår frihedsstraf og frakendelse af førerretten, medmindre dette konkret vil føre til urimelige resultater. Lovregler om anvendelse af princippet om absolut kumulation ved udmåling af fr iheds- straf og frakendelsestid for overtrædelser af færdselslovgivningen vil være en fr avigelse af de generelle regler i straffelovens §§ 88 og 89, og der vil i givet fald være tale om en meget væsentlig stra  fferetlig nydannelse. På  den  baggrund  skal  Justitsministeriet  anmode  Straffelovrådet  om  en  udtalelse  om Waage-udvalgets  ovennævnte  forslag,  herunder  om  der  efter  rådets  opfattelse  gør  sig særlige  hensyn  gældende  på  færdselslovsområdet,  s om  kan  begrunde  den  foreslåede fravigelse af de almindelige regler. Straffelovrådet  bør  endvidere  overveje,  om  Waage  -udvalgets  overvejelser  om  absolut kumulation  i  forbindelse  med  færdselslovsovertrædelser  eventuelt  giver  anledning  til bemærkninger ved  rørende rådets tidligere forslag om anvendelse af princippet om a  bso-

- 3 - lut kumulation ved små bø  destraffe for overtrædelse af særlovgivningen, jf. b etænkning nr. 1424/2002. 3. Hvis der anbefales lovændringer, anmodes rådet om at udarbejde et lovudkast. Justitsministeriet  skal  anmode  om,  at  Straffelovrådets  udtalelse  om  de  ovenfor  nævnte spørg smål foreligger så vidt muligt inden den l. oktober 2005.” 1.3. Straffelovrådets sammensætning Rådet har ved afgivelsen af denne udtalelse haft følgende sammensætning : Fhv. højesteretspræsident Jacques Hermann (formand), rigsadvokat Henning Fode, dekan, professor, lic. jur. Vagn Greve, afdelingschef Lars Hjortnæs, politimester Torben Jessen, advokat Jakob Lund Poulsen, direktør for kriminalforsorgen William Rentzmann  og landsretspræsident Sven Ziegler. Hvervet som sekretær for rådet er ved udarbejdelsen af denne udtalelse varetaget af byretsdo   mmer Ida-Louise Apostoli. September 2005 Henning Fode                Vagn Greve                     Jacques Hermann               Lars Hjortnæs                                                                               (formand) Torben Jessen            Jakob Lund Poulsen             William Rentzmann               Sven Zie g ler            ___________________                                 Ida-Louise Apostoli                                    2. Straffelovrådets overvejelser 2.1. Straffelovrådet har behandlet spørgsmålet om kumulation af straf i betænkning nr. 1424/2002 om  straffastsættelse    og  strafferammer,  herunder  i  lyset  af  bestemmelsen  i  færdselslovens  §  118  a om  absolut  kumulation  af  bøder  på  færdselslovens  område,  sml.  lov  nr.  475  af  31.  maj  2000  om

- 4 - æn  dring  af  færdselsloven  (Bødefastsættelse).  Straffelovrådet  har  i  denne  betænkning  ik ke  fundet grundlag for at foreslå ændringer i straffelovens almindelige regler, men bl.a. ud fra generalpr   æ  ven- tive hensyn anbefalet en justering af straffelovens § 88, således at der som hovedregel skal anve n- des  absolut  kumulation ved  små  sumbøder  for  over  trædelse  af  særlovgivningen.  Om  Straff elovrå- dets overvejelser fremgår af betænkningen bl.a. fø lgende, jf. s. 474 ff. og s. 450 ff.: ”... Straffelovrådet har noteret sig lov nr. 475 af 31. maj 2000. Ved drøftelsen af pri   n- cipperne for fastsættelse af straf   i sammenstødstilfælde har rådet gennemgået de overv e- jelser, der ligger til grund for lovændringen. Som det fremgår ..., anførtes til støtte for nyordningen bl.a., at det kan svække straffens præventive virkning, hvis en person, der foretager  flere  forskellige  overtrædelser  af  færdselslovgivningen,  som  e llers  præges  af en  udpræget  takstmæssig  strafudmåling,  skal  "slippe  billigere"  end  en  person,  der  får forskellige  overtrædelser  pådømt  hver  for  sig.  Det  fremhævedes,  at  praktiske  forhold ved udstedelse af bød er fører til, at det ofte er tilfældigt, om politiet ved udstedelse af bødeforelæg  har  kendskab  til,  om  den  pågældende  er  sigtet  i  andre  verserende  sager. Praktiske,  administrative  hensyn  og  hensynet  til  lighed  og  forudsigelighed  i  straffor- følgningen taler  derfor for, at bødestraffen for flere lovovertrædelser som udgangspunkt sker ved en sammenlægning af de normale bøder for hver overtr   æ  delse. Det blev på den baggrund foreslået som almindelig regel, at der ved flere overtræde lser af  færdselsloven  som  udg  angspunkt  udmåles  den  normale  takstmæssige  bøde  for  hver overtrædelse uden hensyn til, om overtrædelserne begås ved én eller flere han    dlinger, og uanset om pådømmelsen sker ved én eller flere sager. Det fandtes endvidere rimeligt at foreslå princippet om a bsolut kumulation anvendt ved pådømmelsen af overtrædelser af færdselslovgivningen i sammenstød med andre love og i tilfælde, hvor overtrædelse af færdselslovgivningen,  der  medfører  bødestraf,  foreligger  til  p å kendelse  sammen  med overtrædelse  af  færdselslo vgivningen  eller  andre  love,  der  medfører  frihedsstraf  (nu fængselsstraf). Det er under rådets drøftelse fremhævet, at nyordningen tager højde for, at der kan for e- komme tilfælde, hvor anvendelse af princippet om absolut kumulation kan føre til m   e- get høje  bøder, idet der er tilknyttet en adgang for domstolene og politiet til at ne dsætte bøden, når "særlige grunde" taler herfor. Ifølge motiverne sigtes hermed navnlig til ti l- fælde, hvor den berørte persons indkomstforhold gør det antageligt, at den p å gældende "næppe nogensinde vil være i stand til at betale bøden", og tilfælde, hvor den samlede bødestørrelse "i sig selv ikke forekommer rimelig". Som anført ..., blev der i visse høringssvar fremsat indvendinger imod forslaget om a  b- solut kumulation af bødestraf fe på færdselslovens område. Advokatrådet nævnte, at en lovfæstelse af princippet om absolut kumulation kunne føre til, at politi og ankl   agemyn- dighed i højere grad ville mene sig forpligtet til at strafforfølge i tilfælde, hvor færdsel s- lovsovertrædelsen i   forhold til den øvrige kriminalitet er af forholdsvis unde rordnet be- tydning.  Rådet  anførte  endvidere,  at  almenpræventive  hensyn  ikke  med  ti lstrækkelig vægt taler for en lovændring på dette punkt, og at det tværtimod er væsen tligt at opret- holde  muligheden  for  modereret  kumulation  som  udtryk  for  et  sædvanligt  udmåling   s- princip. Den Danske Dommerforening gav udtryk for, at nyordningen strider mod straf- fastsættelsen inden for andre områder og fører til urimelige resultater, og at det vil have

- 5 - en  afsmittende  virkning  uden  for  færdselslovens  område.  Dommerfo   reningen  anførte endvidere, at  adgangen til at fravige i  "særlige tilfælde" var  for sn æ  ver og uklar i  for- hold  til  straffelovens  almindelige  regler  om  straffastsættelse.  Præs identen  for  Østre Landsret gav bl.a. udtryk for, at forslaget tilsidesætter "hævdvundne principper i dansk strafferet"  og  "fratager  domstolene  sædvanlig  mulighed  for  en  ko  nkret  og  individuel vurdering i  enkeltsager,  særlig når flere lovovertrædelser er til sa mtidig  pådømmelse." Udtalelsen fra Præsidenten for Vestre Landsret var på linje he   rmed.     ... Straffelovrådet er opmærksomt på, at der på færdselslovens område foreligger he nsyn af  praktisk og administrativ karakter, der sammen med hensynet til lighed og forudsige- lighed i strafforfølgn ingen kan tale for, at der på færdselslovens område sker fravigelse fra dansk rets almindelige regler om strafudmåling i sammenstødstilfælde. Der er eni g- hed om, at de hensyn, som har ført til denne fravigelse, ikke kan begru nde, at der som en almindelig ordning sker fravigelse af almindelige principper for udmåling  af straf i sammenstødstilfælde. Der kan peges på områder, hvor hver af de tre retningslinjer, som er skitseret ovenfor i pkt. 8.2 [sml. betænkningen s. 47  3] kan anvendes. Ingen af disse retningslinjer egner sig som almindelig rettesnor for strafudmå lingen i sammenstødsti l- fælde.  Helt  uacceptabelt  kan  den  absolutte  kumulation  for  ekomme,  hvor  den  fø sammenlægning af flere forskyldte fængselsstraffe. Det kan resultere i klart overflødig strafanvendelse og må i  øvrigt  fra et dommersynspunkt kunne forekomme meget ku  n- stigt, idet pådømmelsen reduceres til et spørgsmål om matematisk beregning af enkel t- straffe, jf. herved i det hele Waaben som citeret i pkt. 5.1 ovenfor [sml. betænkningen s. 438 - 39]. Straffelovrådet er opmærksomt på, at det imod den nuværende udformning af §§ 88 og 89 kan indvendes, at bestemmelserne ikke giver megen vejledning om, på hvilken måde straffen kan skærpes over for den, der skal dømmes for flere forbrydelser. Det er imi   d- lertid ikke muligt at anvise mere håndfaste retningslinjer herfor, uden at do mstolene fra- tages adgangen til at anlægge en konkret og individuel vurdering i enkelts  ager. Det må efter rådets opfattelse frarådes. Der er enighed om, at strafudmålingen ved pådøm melse af forbrydelser i sammenstød fortsat skal ske udgangspunkt i en vu rdering af de konkre- te  omstændigheder  i  hver  enkelt  sag.  Rådet  finder  derfor  ikke  grundlag  for  at  foreslå ændring i straffelovens a  lmindelige regler på dette område. Der  har  dog  i  Straffelovrådet  bl.a.   på  baggrund  af  bødeundersøgelsen  (sml.  afsnit  8  i denne betænknings kapitel 12 om bøder) været udtrykt forståelse for, at praktiske he n- syn  på  områder  med  en  udpræget  takstmæssig  straffastsættelse  i  et  vist  omfang  kunne tale for anvendelse af absolut kumulation. Det er også anført, at det på sådanne omr å der kunne svække straffens pr  æ  ventive virkning og virke pædagogisk uheldigt, om der blev givet "rabat" til en person, der begår flere overtrædelser, idet personen herved i et vist omfang ville få "fribrev" til at begå nye overtrædel ser, så længe de hidtidige overtræde l- ser ikke er afgjort ved bødevedtagelse eller dom ... Specielt for så vidt a  ngår de tilfælde, hvor  der  er  blevet  rejst  sigtelse  mellem  overtrædelserne,  er  der  blevet  peget  på,     at  det forhold, at gerningsmanden har fortsat sin strafbare adfærd på trods af den advarsel, der ligger  i  sigtelsen  for  den  tidligere  overtrædelse,  tværtimod  kunne  t ale  for,  at  den  nye overtrædelse  bedømmes  strengere  og  i  hvert  fald  ikke  mildere  end  den  t   idligere  over- trædelse, når den samlede straf for de pågældende over trædelser skal fastsæ ttes.

- 6 - Det  kunne  derfor  overvejes  at  foreskrive  absolut  kumulation  af  sumbøder  indtil  f.eks. 10.000  kr.  som  en  almindelig  regel.  Ved  lovovertrædelser,  der  sammenlagt  o  verstiger denne  beløb sgrænse,  f.eks.  tre  færdselslovsovertrædelser  på  hver  4.000  kr.,  skulle  de hidtil gældende regler i § 88 anvendes, idet den samlede bøde dog forudsættes som u d- gangspunkt ikke at kunne fastsættes til mindre end 10.000 kr. Der har under   Straffelov- rådets drøftelse også været udtrykt sympati for andre beløbsgrænser - 3.000 kr. og 5.000 kr. Absolut  kumulation  af  dagbøder  kunne  også  overvejes  efter  lignende  retningslinjer  på områder, hvor bødefastsættelsen i dag har et takstmæssigt præg, f.e ks. overtrædelser af straffelovens § 287. En sådan ordning ville imidlertid rejse spørgsmål, som efter Straff   e- lovrådets  opfattelse  bør  løses  i  sammenhæng  med  en  samlet  revision  af  straff elovens dagbodsbestemmelser. Det gælder bl.a. med hensyn til behandlin  gen af straffelovsover- trædelser, der er søgt afgjort udenretsligt ved bødeforelæg (sumbøde), og som efterfø l- gende indbringes for retten, hvor straffen efter de gæl  dende regler skal fastsæ  ttes i form af dagbøder. Rådet afstår fra at gå ind i nærmere overve jelser om absolut kumulation af dagbøder. En ændring som den skitserede kunne f.eks. gennemføres således: "§ 88. ... Stk. 2. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af anden  lovgivning  end  straffeloven,  sammenlægges  bødestraffe   n  for  hver overtræ  delse, medmindre den samlede bøde ville overstige (3.000 kr., 5.000 kr. eller 10.000 kr.), eller særlige grunde taler for at fravige denne regel." ... Straffelovrådet kan efter en samlet vurdering gå ind for, at der som almindelig r  egel foreskrives absolut kumulation af bøder for overtrædelse af anden lovgivning end stra   f- feloven indtil f.eks. 3.000 kr., 5.000 kr. eller 10.000 kr. Rådet har afstået fra at pege på en bestemt beløbsgrænse. ...” 2.2. Udvalget om sanktionsfastsættelse i sage  r om spiritus- og promillekørsel har i betænkning nr. 1448/2004 om sanktioner for spirituskørsel og kørsel i frake  ndelsestiden foreslået færdselslovens § 118 a ændret, så princippet om absolut kumulation anvendes konsekvent ved alle kombin   ationer af spirituskørsel i forbindelse med anden spirituskørsel og andre overtrædelser af færdselsl oven både for så vidt angår straf og frakendelsessanktionen. Sml. betænkningen s. 136 ff. Efter forslaget skal der således ske abs olut kumulation af frihedsstraffe i lighed med den ordning, der  blev  indført  om  absolut  kumulation  af  bøder  ved  lov  nr.  475  af  31.  maj  2000  om  ændring  af færdselsloven (Bødefastsættelse). I sammenstødstilfælde, hvor flere forskyldte bøder ved kumul ati- on  overstiger  2  gange  en  måneds  nettoløn,  fores  lås  den  sammenlagte  bødestraf  konverteret  til  fr  i- hedsstraf, således at frihed sstraffen fastsættes til 20 dages fængsel, hvis den samlede promille for de kørsler, der foreligger til pådømmelse, er mellem 2,01 og 3,00, 30 d   ages fængsel, hvis den samlede promille er mellem 3,01 og 4,01 osv.     

- 7 - Udvalget  foreslår  også,  at  der  sker  absolut  kumulation  af  fr  akendelsestiden  i  tilfælde,  hvor  der  til samlet pådømmelse foreligger flere overtrædelser af færdselsloven, der isoleret medfører frake ndel- se af førerretten.  Udvalgets forslag omfatter ikke blot tilfælde, hvor den dømte er fundet sky   ldig i flere tilfælde af spirituskørsel, men også tilfælde, hvor spirituskørsel foreligger til pådø mmelse med andre  overtrædelser  af  færdselsloven,  der  isoleret  betragtet  medfører frakendelse  af  førerretten. Ifølge udvalgets forslag skal den samlede frakendelsestid dog ikke kunne overstige 10 år, medmi  n- dre der foreligger særdeles graverende o  mstændigheder. 2.3.  Betænkning  nr.  1448/2004  om  sanktioner  for  spirituskø   rsel  og  kørsel  i  frakendelsestiden  har været sendt til høring hos en række myndigheder og organisationer mv. Straffelovrådet er bekendt med de afgivne høringssvar. 2.4. Den 23. februar 2005 er der fremsat forslag til lov om ændring af færdselsloven (sank tionsfast- sættelse i sager om spirituskørsel m.v.) (L 7), sml. nu lov nr. 363 af 24. maj 2005 om æ ndring af færdselsloven  (Sanktionsfastsættelse  i  sager  om  spirituskørsel  m.v.).  Lovforslaget  bygger  på  b e- tænkning nr. 1448/2004. Dog har lovforslaget ikke medt  aget den del af udvalgets forslag, der ved- rører absolut kumulation af frihedsstraf og frakendelse stid.    2.5. Straffelovrådet har gennemgået udvalgets synspunkter og forslag. Rådet har i den forbindelse fået  forelagt  en  mundtlig  redegørelse  om  landsrette  rnes  praksis  om  straffastsættelsen  i  samme  n- stødstilfælde  på  færdselslovens  område.  Det  er  på  den  baggrund  rådets  opfattelse,  at  domstolene fortsat i almindelighed foretager en helhedsbedømmelse i tråd med princippet om modereret k  umu- lation, når der er spør  gsmål om at fastsætte straf og frakendelse for flere overtrædelser, hvoraf nogle isoleret set medfører fr ihedsstraf og betinget og/eller ubetinget frakendelse af førerretten. Rådet har endvidere noteret sig, at der på grundlag af udvalgets betænkning er gennemført æ   ndrin- ger af færdselsloven, der viderefører bestemmelserne i færdselslovens § 118 a og yderligere foren k- ler sanktionsfastsættelsen på færdselslovens område, herunder således at forskyldt bød estraf i visse sammenstødstilfælde konverteres til frih   edsstraf efter en fast omregningstabel. 2.6.  Straffelovrådet  har  på  denne  baggrund  på  ny  drøftet  spørgsmålet  om  straffastsættelse  mv.  i sammenstødsti lfælde. Der er herefter enighed om, at sammenstødsstraf fortsat i almindelighed bør fastsættes   med   udgang  spunkt   i   principperne   i   straffelovens   §§   88   og   89,   jf.   betænkning   nr. 1424/2002 s. 471 ff. Der er også eni ghed om, at de hensyn, der på færdselslovens område har ført til fravigelse af dansk rets almindelige regler om fastsættelse af sammenstødsstraf ved    flere forskyldte bøder, jf. færdsel   s- lovens  §  118  a,  ikke  kan  begrunde  en  videre  fravigelse,  således  at  der  på  fær dselslovens  område foreskrives absolut kumulation af frihedsstraf og førerretsfrakendelse. Herved b emærkes særligt for

- 8 - så vidt angår førerrets   frakendelse, at det i retspraksis er antaget, at principperne for fastsættelse af sammenstødsstraf  i  straffeloven  også  finder  anvendelse  på  førerretsfrakendelser,  sml.  betæn kning nr. 1424/2002 s. 449.   Rådet  er  bekendt  med,  at  der  i  dag  på  en  række  særlo vsområder  udmåles  meget  store  bøder.  Det gælder bl.a. områder, hvor bøden typisk indregnes som en "driftsomkostning" som led i e rhvervs- udøvelsen.  Som  eksempel  kan  nævnes  ulovlig  beskæftigelse  af  udenlandsk  arbejdskraft,  ulovlige dyretransporter,  miljølovso vertrædelser  og  overtrædelser  af  skatte -  og  afgiftslovgivningen  samt konkurrencelovgivningen. Også på færdselslovens område forekommer bøder af betyd elig størrelse, f.eks. ved hastighedsovertrædelser og kørsel med overlæs. Som det fremgår af pkt. 2.4 og  2.5 , er der senest med lov nr. 363 af 24. maj 2005 gennemført æ n- dringer  i  færdselsloven,  der  viderefører  bestemmelsen  i  færdselslovens  §  118  a  og  yderligere  fo r- enkler  sanktionsfastsættelsen  på  færdselslovens  område,  herunder  således  at  forskyldt  bødestraf i visse sammenstødstilfælde konverteres til frihedsstraf efter en fast omregningstabel. Straffelo   vrådet har på denne baggrund afstået fra at gå ind i en nærmere vurdering af denne bestemmelse. I ti lfælde, der  falder  uden  for  færdselslovens  §  118  a,  vil  der    fortsat  i  medfør  af  straffelovens  §  88  efter  en konkret og individuel vurdering være mulighed for at anvende absolut kumulation, f.eks. i de ove  n- for nævnte tilfælde af overtrædelser i erhvervsforhold. Rådet finder derfor ikke nu a nledning til at gentage det i betænkning nr.1424/2002 skitserede forslag til ændring af § 88.