Justitsministeriet
Civil- og Politiafdelingen
Kontor:
Det Internationale Kontor
Sagsnr.:
2006-305-0259
Dok.:
VDK40162
Slotsholmsgade 10
Telefon: + 45 33 92 33 40
E-post: [email protected]
DK 1216 København K
Telefax: + 45 33 93 35 10
Internet: http://www.jm.dk
GRUNDNOTAT
Vedrørende forslag til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk antikorruptionsnet
Resumé
Efter forslaget skal der oprettes et europæisk antikorruptionsnet bestående af nationale repræsen-
tanter og et sekretariat samt repræsentanter for Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig
(OLAF), Kommissionen, Europol og Eurojust. Antikorruptionsnettet skal på frivillig basis og
med forbehold af national lovgivning bidrage til at udvikle de forskellige aspekter af korrupti-
onsbekæmpelse på EU-plan og støtte antikorruptionsaktiviteter på nationalt plan. Forslaget vur-
deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes ikke at ville have lovgiv-
ningsmæssige konsekvenser. Det vurderes desuden ikke at ville have statsfinansielle konsekven-
ser af betydning. Forslaget er fremsat af Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Luxem-
bourg og Slovenien. Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige
medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man positiv over for tiltag, der vil kun-
ne medvirke til at effektivisere bekæmpelsen af korruption.
1. Forslagets baggrundaggrund og indhold
Østrig, Finland, Grækenland, Ungarn, Litauen, Luxembourg og Slovenien har fremlagt et forslag
til Rådets afgørelse om oprettelse af et europæisk antikorruptionsnet.
Forslaget er fremsat under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 29
(om målsætningerne inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffesager), artikel 30,
stk. 1 (om rammerne for politisamarbejde), artikel 31 (om rammerne for det retlige samarbejde i