Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0238 Dok.: VDK40135 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk G R U N D N O T A T VV Vedrørende edrørende forslag til rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgængelig gg ghedspri hedsprinn- cippet (((KOM KOM (2005) 490)))) Resumé Forslaget har til formål at effektivisere udveksling af oplysninger i retshåndhævelsesøjemed in- den for EU. Med forslaget lægges der op til, at medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder og Europol får direkte online-adgang til de oplysninger, der er tilgængelige for nationale ækviva- lente myndigheder via denne fremgangsmåde. For så vidt angår oplysninger, som ikke er tilgæn- gelige via online-adgang, lægges der op til, at medlemsstaterne skal sikre, at der bliver adgang til indeksdata om oplysningerne (dvs. et hit/no-hit-system). Forslaget omfatter følgende seks typer af information: DNA, fingeraftryk, ballistik, registreringsoplysninger om motorkøretøjer, tele- fonnumre mv. og de minimumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre. For- slaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at ville have lov- givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig, at udveksling af oplysninger i retshåndhævelsesøjemed skal ske på grundlag af et overordnet prin- cip om tilgængelighed, men man er dog skeptisk over for behovet og de praktiske muligheder for at skabe en umiddelbar adgang til de forskellige nationale databaser, navnlig når det gælder etab- lering af direkte online-adgang.   1. Baggrundgrund

- 2 - Af det såkaldte Haag-program om et område for frihed, sikkerhed og retfærdighed, som Det Eu- ropæiske Råd vedtog på sit møde den 4. november 2004, fremgår det, at udveksling af oplysnin- ger mellem retshåndhævende myndigheder i EU fremover skal bygge på princippet om tilgænge- lighed.   Tilgængelighedsprincippet indebærer, at udvekslingen af oplysninger i retshåndhævelsesøjemed skal foregå på ensartede betingelser overalt i EU. Det vil sige, at hvis en retshåndhævende myn- dighed har brug for oplysninger til varetagelse af sine opgaver, skal den kunne opnå disse oplys- ninger,  og  den  medlemsstat,  der  kontrollerer  de  pågældende  oplysninger,  har  pligt  til  at  stille dem til rådighed til det angivne formål. I Haag-programmet opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2005 at fremlægge lovgiv- ningsforslag til implementering af tilgængelighedsprincippet, og det er videre anført, at tilgænge- lighedsprincippet bør være gennemført den 1. januar 2008.   I lyset heraf har Kommissionen i november 2005 fremlagt et forslag til rammeafgørelse om ud- veksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet (KOM (2005) 490). Kommissionen har endvidere – under henvisning til sammenhængen med indførelsen af tilgæn- gelighedsprincippet – i november 2005 fremlagt et forslag til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger  i  forbindelse  med  det  politimæssige  og  strafferetlige  samarbejde  (KOM (2005) 475).    Der har under det britiske formandskab (anden halvdel af 2005) været nedsat en ekspertgruppe med deltagere fra medlemslandene, Kommissionen samt Europol, Eurojust og Interpol, som har haft til opgave at overveje de tekniske midler til at gennemføre tilgængelighedsprincippet for så vidt angår oplysninger om DNA, fingeraftryk, ballistik, registreringer vedrørende motorkøretø- jer, telefonnumre og minimumsdata til identifikation af personer. Ekspertgruppen afgav sin rap- port i efteråret 2005.         Det kan endelig nævnes, at der den 27. maj 2005 er opnået enighed mellem Belgien, Tyskland, Spanien, Frankrig, Luxembourg, Nederlandene og Østrig om en aftale om et udvidet politisam- arbejde  (som  betegnes  ”Prüm-konventionen”).  Konventionen  indeholder  bl.a.  regler,  der  tager sigte  på  at  udvide  informationsudvekslingen  mellem  de  pågældende  landes  retshåndhævende myndigheder, herunder navnlig med hensyn til oplysninger om DNA, finderaftryk og motorkøre- tøjregistreringer. Konventionen bygger på en grundtanke om, at der via et nationalt kontaktpunkt skal være adgang til oplysninger om DNA og fingeraftryk på hit/no-hit-basis, og til oplysninger om visse motorkøretøjregistreringer via online-adgang. De tekniske IT-løsninger, der skal gøre

- 3 - det muligt at søge og udveksle information på de angivne måder, er dog endnu ikke udviklet. Det bemærkes, at der ikke er tale om en konvention, som er indgået inden for det politimæssige sam- arbejde i Den Europæiske Union, og Danmark er derfor ikke – som led i dette samarbejde – bun- det af den pågældende konvention.   2. Indhold 2.1. Overordnet beskrivelse af forslaget Forslaget  er  fremsat  under  henvisning  til  traktaten  om  Den  Europæiske  Union  (TEU),  særlig artikel 30, stk. 1, litra b, hvoraf det fremgår, at fælles handling vedrørende politisamarbejde om- fatter indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her- under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af på baggrund af rap- porter  om  mistænkelige  finansielle  transaktioner,  navnlig  via  Europol,  under  overholdelse  af relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initi- ativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnær- melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.   Med forslaget til rammeafgørelse lægges der op til, at medlemsstaternes retshåndhævende myn- digheder såvel som Europol får direkte online-adgang til de oplysninger, der er tilgængelige for nationale  ækvivalente  myndigheder  via  denne  fremgangsmåde.  For  så  vidt  angår  oplysninger, som ikke er tilgængelige via online-adgang, skal medlemsstaterne sikre, at der bliver adgang til indeksdata om oplysningerne (dvs. et hit/no-hit-system). I tilfælde af et ”hit” vil der skulle frem- sendes en anmodning om at få udleveret de ved indeksdataene identificerede oplysninger.    Forslaget til rammeafgørelse indeholder – ud over bestemmelserne om pligt til at udlevere op- lysninger og om online-adgang og adgang til indeksdata – også visse bestemmelser om, at der ikke er pligt til at indhente oplysninger ved hjælp af tvangsforanstaltninger, at hvis det efter nati- onal lov kræves, at oplysninger kun må udleveres efter tilladelse fra en anden myndighed end den, der kontrollerer de pågældende oplysninger, så skal den myndighed, der kontrollerer eller administrerer oplysningerne, indhente tilladelse hertil, at der kan stilles betingelser for brug af de udleverede oplysninger, at de udlevede oplysninger ikke må bruges som bevis for en lovovertræ- delse, medmindre der forinden er meddelt samtykke hertil, at en medlemsstat kun kan afvise at meddele oplysninger af de grunde, der er nævnt i forslaget til rammeafgørelse, samt bestemmel- ser om sporbarhed og ret til indsigt i bl.a. informationsanmodninger for den registrerede.  

- 4 - Desuden indeholder  forslaget bestemmelser om,  at rammeafgørelsen kun finder anvendelse på informationsudveksling forud for indledning af retsforfølgning, og at den ikke berører de ordnin- ger der findes for gensidig bistand i straffesager eller gensidig anerkendelse af straffedomme.   Forslaget omfatter alene følgende seks typer af information: DNA, fingeraftryk, ballistik, regi- streringsoplysninger om motorkøretøjer, telefonnumre mv. og de minimumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre.   2.2. Forslagets enkeltelte bestemmelser I overensstemmelse med hvad der er anført ovenfor under punkt 2.1., indeholder forslaget føl- gende bestemmelser: Formål, anvendelsesområde og definitioner Artikel 1 fastslår, at rammeafgørelsens formål er at fastsætte vilkårene og betingelserne for, at de i bilag  II  angivne  typer  oplysninger  (DNA,  fingeraftryk,  ballistik,  registreringsoplysninger  om motorkøretøjer, telefonnumre mv. og de minimumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre), som kompetente myndigheder i en medlemsstat har adgang til, stilles til rådighed for ækvivalente kompetente myndigheder i andre medlemsstater og Europol for at lette udøvel- sen af deres lovmæssige opgaver i forbindelse med forebyggelse, afsløring eller efterforskning af straffelovsovertrædelser. Bestemmelsen  fastslår  videre,  at  ingen  af  rammeafgørelsens  bestemmelser  må  på  nogen  måde fortolkes som en indskrænkning af de retsplejegarantier, der beskytter grundlæggende rettigheder og grundlæggende retsprincipper som nedfældet i EU-traktatens artikel 6. I artikel 2 beskrives rammeafgørelsen anvendelsesområde.   Rammeafgørelsen finder anvendelse på behandling af oplysninger forud for indledning af rets- forfølgning. Rammeafgørelse indebærer ingen forpligtelse til at indhente og opbevare oplysninger med eller uden tvangsmidler alene med det formål at udlevere dem til de kompetente myndigheder i andre medlemsstater  eller  Europol.  Oplysninger,  der  er  lovligt  indhentet  ved  hjælp  af  tvangsmidler, behandles som tilgængelige oplysninger, der kan stilles til rådighed på de i denne rammeafgørel- se fastsatte betingelser.

- 5 - Rammeafgørelsen finder ikke anvendelse, når der inden for rammerne af EU-traktatens afsnit VI er etableret en særlig samarbejdsordning mellem kompetente myndigheder. Rammeafgørelsens  bestemmelser  berører  ikke  de  ordninger,  der  findes  for  gensidig  bistand  i straffesager eller gensidig anerkendelse af straffedomme.   I artikel 3 er begreberne ”oplysninger”, ”kompetent myndighed”, ”ækvivalent kompetent myn- dighed”,   designerede   myndighed”,   ”designede   parter”,   ”nationalt   kontaktpunkt”,   ”online- adgang” og ”indeksdata” defineret.   "Oplysninger" defineres som de typer af oplysninger, der er anført i bilag II. Det drejer sig om oplysninger  om  DNA,  fingeraftryk,  ballistik,  registreringsoplysninger  om  motorkøretøjer,  tele- fonnumre mv. og de minimumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre.   "Kompetent myndighed” omfatter enhver national myndighed omfattet af EU-traktatens artikel 29,  første  led  (dvs.  politi,  toldmyndigheder  og  andre  særlige  retshåndhævende  myndigheder  i medlemsstaterne vedrørende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger), som der er givet meddelelse om efter reglerne i artikel 4, samt Europol inden for rammerne af Europols beføjelser i henhold til Europolkonventionen og protokollerne dertil.   "Ækvivalent kompetent myndighed" omfatter enhver kompetent myndighed, som efter reglerne i artikel 5 er blevet identificeret som værende ækvivalent med en myndighed i en anden medlems- stat med henblik på anvendelsen af denne rammeafgørelse.   "Designerede  myndigheder"  og  "designerede  parter"  omfatter  de  myndigheder  og  parter,  der kontrollerer oplysninger eller indeksdata, og hvorom der er givet meddelelse efter reglerne i arti- kel 4.   "Nationalt kontaktpunkt" omfatter den myndighed, der er kompetent til at udlevere eller få udle- veret oplysninger i tilfælde af funktionsfejl i de tekniske systemer, der indføres efter denne ram- meafgørelse, og hvorom der er givet meddelelse efter reglerne i artikel 4.   "Online-adgang" defineres som automatiseret adgang til en elektronisk database med det formål at søge i og få adgang til dens indhold fra en anden lokalitet end databasens lokalitet og uden en anden myndigheds eller parts mellemkomst.   ”Indeksdata" defineres som data, der har til formål klart at identificere oplysninger, og som der kan søges i med det formål at fastslå, om der findes oplysninger eller ej.

- 6 - Meddelelse til Kommissionen I artikel 4 foreskrives det, at medlemsstaterne senest seks måneder efter denne rammeafgørelses ikrafttræden skal give meddelelse til Kommissionen om,   - hvilke myndigheder der er kompetente til at anvende rammeafgørelsen med angivelse af, hvilke beføjelser de har i henhold til national lov,   - hvilke nationale kontaktpunkter der findes for hver type oplysning,   -  hvilke  myndigheder  eller  eventuelt  parter  der  er  designeret  for  hver  type  oplysning  eller  in- deksdata, og for hver designeret part hvilken myndighed der er designeret til at behandle infor- mationsanmodninger angående oplysninger kontrolleret af denne designerede part,   - hvem der ligger inde med hver type oplysning og indeksdata herom samt vilkårene for at få adgang til hver type oplysning, specielt om oplysningen er tilgængelig online eller ej,   - til hvilke formål hver type oplysning må behandles, og hvilken kompetence de myndigheder i den pågældende medlemsstat, der efter national lov kan få udleveret oplysningen, skal have,   - hvilken myndighed der skal give tilladelse til udlevering af en oplysning, såfremt en sådan til- ladelse kræves, og fremgangsmåden herfor,   -  hvordan  oplysninger,  der  er  identificeret  gennem  indeksdata,  udleveres  for  hver  type  oplys- nings vedkommende. Det foreskrives endvidere, at medlemsstaterne omgående skal underrette Kommissionen om en- hver ændring i de meddelte oplysninger, og at de nye oplysninger træder i stedet for de tidligere meddelte oplysninger. Ækvivalente myndigheder Artikel 5 foreskriver, at der med henblik på afgørelse af, hvilke myndigheder der har ret til at få adgang  til  tilgængelige  oplysninger  i  henhold  til  denne  rammeafgørelse,  senest  seks  måneder efter rammeafgørelsens ikrafttræden skal foretages en vurdering af ækvivalensen mellem kompe- tente  myndigheder  i  medlemsstaterne  på  basis  af  de  kriterier,  der  er  opstillet  i  bilag  III  og  de meddelelser, der er modtaget i henhold til artikel 4. Alle  foranstaltninger  til  bestemmelse  af  ækvivalensen  mellem  kompetente  myndigheder  skal vedtages  efter  komitologiproceduren  i  artikel  19.  De  skal  åbne  mulighed  for  at  fastslå  (a)  for hver  type  oplysning,  som  de  kompetente  nationale  myndigheder  har  adgang  til  online:  hvilke kompetente myndigheder i andre medlemsstater med ækvivalent kompetence der skal have ret til online-adgang  til  disse  oplysninger,  med  fuld  overholdelse  af  det  formål,  hvortil  oplysningen behandles i førstnævnte medlemsstat og (b) for hver type indeksdata om oplysninger, der er til- gængelige for kompetente nationale myndigheder i en medlemsstat: hvilke kompetente myndig-

- 7 - heder i andre medlemsstater med ækvivalent kompetence der har ret til søgning i dem, under fuld overholdelse af formålet med denne oplysnings behandling i den førstnævnte medlemsstat. De foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 5, klassificeres som "EU Confidential". I tilfælde  af  ændringer  meddelt  i  henhold  til  artikel  4  tilpasses  de  i  denne  artikel  omhandlede foranstaltninger senest seks måneder efter modtagelsen af meddelelsen. Pligt til at udlevere oplysninger og formålsbegrænsning Efter artikel 6 skal medlemsstaterne sikre, at oplysninger udleveres til ækvivalente kompetente myndigheder i andre medlemsstater og til Europol på de i rammeafgørelsen fastsatte betingelser, i  den  udstrækning  disse  myndigheder  har  brug  for  oplysningerne  for  at  kunne  varetage  deres lovmæssige opgaver i forbindelse med forebyggelse, afsløring og efterforskning af straffelovs- overtrædelser. Efter artikel 7 må de oplysninger, der udveksles i henhold til denne rammeafgørelse, kun bruges til  forebyggelse,  afsløring  eller  efterforskning  af  de  straffelovsovertrædelser,  hvortil  oplysnin- gerne blev udleveret. Designerede myndigheders og parters forpligtelser Efter artikel 8 skal den designerede myndighed eller den designerede part efterprøve kvaliteten af oplysningerne, før og efter de udleveres og omgående underrette den ækvivalente kompetente myndighed  om  ethvert  forhold,  der  kan  påvirke  kvaliteten  af  oplysningen  i  overensstemmelse rammeafgørelsen  om  beskyttelse  af  personoplysninger  (der  henvises  herved  til  det  ovenfor nævnte forslag til rammeafgørelse fra Kommissionen (KOM (2005) 475).   Oplysningerne udleveres på det sprog, hvorpå de foreligger. Ved udlevering af oplysninger efter en informationsanmodning i henhold til artikel 11 (hit(no- hit-systemet) skal der – ud over de logningskrav, der stilles i artikel 10 i forslaget til rammeafgø- relse om beskyttelse af personoplysninger om beskyttelse af personoplysninger – ske registrering af de i informationsanmodningen indeholdte referenceoplysninger samt navn på den person der gav tilladelse til oplysningernes udlevering. Protokollen med dokumentationen og/eller de registrerede data fremsendes til en kompetent til- synsmyndighed i overensstemmelse med rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger.

- 8 - De  tekniske  specifikationer  for  registrering  og  protokollering  af  data  vedtages  efter  komitolo- giproceduren i artikel 19. Online-adgang til oplysninger og online-søgning i indeksdata samt informationsanmodninger Efter artikel 9 skal medlemsstaterne drage omsorg for, at ækvivalente kompetente myndigheder i andre medlemsstater og Europol kan få online-adgang til de oplysninger, der er indeholdt i elek- troniske databaser, som deres tilsvarende kompetente myndigheder har online-adgang til. Er der ikke mulighed for online-adgang finder artikel 10 anvendelse. De tekniske foranstaltninger, der er nødvendige for at tilvejebringe online-adgang til oplysnin- ger, træffes efter fremgangsmåden i artikel 19. Efter artikel 10 skal medlemsstaterne drage omsorg for, at ækvivalente kompetente myndigheder i andre medlemsstater og Europol har adgang til søgning i indeksdata vedrørende oplysninger, der ikke er tilgængelige online, og tilvejebringe de fornødne tekniske infrastrukturer hertil. Disse indeksdata skal mindst indeholde angivelse af, hvilken type oplysning de vedrører, samt hvilken designeret myndighed der kontrollerer eller administrerer den pågældende oplysning og har ansvaret for indeksdataene med henblik på anvendelsen af denne rammeafgørelse. Reglerne for udarbejdelse af indeksdata samt for det elektroniske format vedtages efter komito- logiproceduren i artikel 19. I artikel 11 foreskrives proceduren for at få udleveret oplysninger, når der ved søgning i indeks- data er fundet et ”hit”.   Har en ækvivalent kompetent myndighed ved søgning i indeksdata fundet et ”hit”, kan den over for den designerede myndighed fremsætte en informationsanmodning i overensstemmelse med bilag I for at få udleveret de ved indeksdataene identificerede oplysninger. Den designerede myndighed skal besvare informationsanmodningen senest 12 timer efter dens modtagelse om fornødent efter at have indhentet den i artikel 13 omhandlede tilladelse. Kan den designerede myndighed ikke eller ikke umiddelbart udlevere den oplysning, der anmo- des om, skal den i sit svar underrette den ækvivalente kompetente myndighed om grundene her- til. Den skal desuden oplyse, hvordan tilgængelige oplysninger eventuelt kan opnås eller opnås hurtigere.

- 9 - Har den designerede myndighed ikke kompetence til at behandle informationsanmodningen, skal den omgående underrette den ækvivalente kompetente myndighed om, hvilken designeret myn- dighed der kontrollerer eller administrerer de oplysninger, der blev anmodet om. Angivelsen af designeret myndighed i indeksdataene skal om fornødent berigtiges. En designeret myndighed, der har modtaget en informationsanmodning, kan gøre brugen af de oplysninger, den udleverer, betinget af, at de i artikel 12 omhandlede særlige anvisninger følges. Enhver udlevering af oplysninger skal ske på  en måde, der sikrer oplysningernes integritet og autenticitet. Tekniske specifikationer for det elektroniske format af informationsanmodninger og svar samt for, hvordan de fremsendes, vedtages efter komitologiproceduren i artikel 19. Anvisninger for brug af udleverede oplysninger Efter artikel 12 kan en designeret myndighed i sit svar gøre brugen af de udleverede oplysninger betinget  af  de  anvisninger,  der  måtte  være  nødvendige  for  at  undgå  at  bringe  resultatet  af  en igangværende undersøgelse i fare, for at beskytte en informationskilde eller en persons fysiske integritet, og for at beskytte en oplysnings fortrolige karakter i ethvert stadium af en oplysnings behandling. Disse  anvisninger  er  bindende  for  den  kompetente  myndighed,  der  fremsatte  informationsan- modningen. Et standardformat for sådanne anvisninger vedtages efter komitologiproceduren i artikel 19. Forudgående tilladelse Artikel 13 fastsætter, at såfremt det foreskrives i national lovgivning, så er udlevering af oplys- ninger betinget af forudgående tilladelse, medmindre der foreligger en af de i artikel 14 nævnte grunde  til  at  afslå  anmodningen.  Tilladelsen  indhentes  af  den  designerede  myndighed,  og  den myndighed, der skal give tilladelse, skal besvare anmodningen om tilladelse senest 12 timer efter anmodningens modtagelse. Skal de oplysninger, der ønskes udleveret, anvendes som bevis for en lovovertrædelse, skal den forudgående  tilladelse  indhentes  hos  en  justitsmyndighed  i  den  designerede  myndigheds  med- lemsstat.

- 10 - Grunde til at afslå informationsanmodninger I henhold til artikel 14 kan den designerede myndighed nægte at udlevere oplysninger af følgen- de grunde: For at undgå at bringe resultatet af en igangværende undersøgelse i fare, for at beskyt- te en informationskilde eller en persons fysiske integritet, for at beskytte en oplysnings fortrolige karakter i ethvert stadium af en oplysnings behandling, og for at beskytte de personers grund- læggende rettigheder og friheder hvis personoplysninger behandles i henhold til denne rammeaf- gørelse. Et standardformat for meddelelse af grunde til afslag på informationsanmodninger vedtages efter komitologiproceduren i artikel 19. Overgangsordninger og nødløsninger I tilfælde af midlertidige funktionsbrister i de tekniske infrastrukturer for udveksling af oplys- ninger forskriver artikel 15, at oplysningerne så vidt muligt udleveres via de nationale kontakt- punkter. Sporbarhed og ret til indsigt I henhold til artikel 16 skal de ækvivalente kompetente myndigheder registrere alle oplysninger som fastsat i artikel 8, og såfremt der er indhentet tilladelse til at bruge de udvekslede oplysnin- ger som bevis, opbevare alle oplysninger, der er opnået i henhold til rammeafgørelsen, i den re- levante sags akter sammen med en genpart af den informationsanmodning, der er fremsat efter artikel 11. På de betingelser, der er fastsat i forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysnin- ger, har den registrerede i henhold til artikel 17 ret til indsigt i informationsanmodninger fremsat i henhold til artikel 11 angående ham eller hende og til indsigt i svarene på sådanne informati- onsanmodninger, herunder eventuelle anvisninger afgivet i forbindelse hermed i henhold til arti- kel 12. Bilaterale samarbejdsaftaler mellem de myndigheder, der er omfattet af denne rammeafgørelse I henhold til artikel 18 kan medlemsstaterne indgå bilaterale eller multilaterale aftaler på det om- råde, rammeafgørelsen omfatter, med henblik på yderligere at forenkle eller lette udleveringen af oplysninger  i  overensstemmelse  med  denne  rammeafgørelse,  når  det  er  foreneligt  med  denne rammeafgørelse og med forslaget til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger.  

- 11 - Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne aftaler. Udvalg Af artikel 19 fremgår, hvad der menes, når der i artiklerne 5, 8, 9, 10, 11, 12 og 14 er henvist til, at noget vedtages efter proceduren i artikel 19.   Når der henvises til denne artikel, bistås Kommissionen af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Udvalget  fastsætter  selv  sin  forretningsorden  efter  forslag  fra  formanden  på  grundlag  af  den standardforretningsorden, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træf- fes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsæt- te under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab for ved- tagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. Kommissionen vedtager de planlagte foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med udval- gets udtalelse. Hvis de planlagte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller hvis der ikke afgives nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes, og underretter Europa-Parlamentet herom. Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal, inden for to måneder fra forsla- get forelægges for Rådet. Hvis Rådet inden for denne frist med kvalificeret flertal har tilkendegi- vet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny. Den kan forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt. Hvis Rådet ved udløbet af denne frist hverken har vedtaget den foreslåede gennemførelsesretsakt eller  tilkendegivet,  at  det  er  imod  forslaget  til  gennemførelsesforanstaltninger,  vedtager  Kom- missionen den foreslåede gennemførelsesretsakt.   Medlemsstaternes repræsentanter udpeges af de myndigheder, der har ansvaret for gennemførel- sen af denne rammeafgørelse. Hver medlemsstat udpeger en repræsentant. Gennemførelse og anvendelse samt ikrafttræden

- 12 - Spørgsmålet om gennemførelse, anvendelse og ikrafttræden er reguleret i artikel 20 og artikel 21. Forslaget til rammeafgørelse indeholder herudover et bilag I til brug for informationsanmodnin- ger, et bilag II der angiver, at det alene er de seks typer af oplysninger, som angår DNA, finger- aftryk,  ballistik,  registreringsoplysninger  om  motorkøretøjer,  telefonnumre  mv.  og  de  mini- mumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre, der er omfattet af rammeafgø- relsen, og et bilag III der indeholder kriterierne for vurdering af ækvivalensen mellem kompeten- te myndigheder.   3. Gældende danskansk ret 3.1. Forslaget til rammeafgørelse omfatter som nævnt udveksling af oplysninger om DNA, fin- geraftryk, ballistik, registreringsoplysninger om  motorkøretøjer, telefonnumre mv. og de mini- mumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre med henblik på forebyggelse, afsløring eller efterforskning af strafbare handlinger. I det følgende beskrives derfor de bestem- melser i dansk ret, som regulerer videregivelse af disse typer af oplysninger til de nævnte formål. 3.2. Dansk lovgivning indeholder ikke en udtrykkelig generel regulering af danske retshåndhæ- vende myndigheders videregivelse af fortrolige oplysninger til andre EU-landes retshåndhæven- de myndigheder.   Om videregivelse af  fortrolige oplysninger kan  finde sted i det nævnte tilfælde vil derfor som udgangspunkt bero på de almindelige regler om tavshedspligt. Det er i administrativ praksis almindeligt antaget, at regeringen inden for de rammer, der følger af grundloven, kan indgå overenskomst med fremmede stater, som bl.a. indebærer, at den danske stat  i  et  vist  omfang  er  forpligtet  til  at  videregive  visse  fortrolige  oplysninger  til  udenlandske myndigheder. I det omfang en sådan international aftale er indgået, vil videregivelse af fortrolige oplysninger til opfyldelse af den pågældende internationale forpligtelse ikke være uberettiget i relation til de almindelige regler om tavshedspligt.   Det må endvidere antages, at danske myndigheder i et vist omfang er berettiget til – f.eks. som et led i mere uformelt samarbejde – at videregive fortrolige oplysninger til brug for andre landes myndigheder. Det er næppe muligt generelt at angive, hvornår en sådan videregivelse må anses for berettiget. Ved  den  konkrete  vurdering  af  videregivelsens  berettigelse  må  der  formentlig  navnlig  lægges vægt på formålet med videregivelsen, herunder om videregivelse er af betydning for, at den dan-

- 13 - ske forvaltningsmyndighed kan varetage sine forvaltningsopgaver, eller til varetagelse af danske interesser i øvrigt. I den forbindelse vil det bl.a. indgå, om videregivelse sker som led i et gensi- digt samarbejdsforhold og dermed i denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Her- udover  må  der  lægges  vægt  på  forholdene  i  modtagerlandet,  herunder  hvordan  de  fortrolige oplysninger i praksis må antages at blive anvendt i det pågældende land. Der må også lægges vægt på, hvilken karakter de pågældende oplysninger har, herunder risikoen for at oplysningerne eventuelt misbruges. Ved vurderingen af, om fortrolige oplysninger kan videregives til udenlandske myndigheder, vil der endvidere kunne søges vejledning i forvaltningslovens § 28 (om videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed) og – i det omfang der er tale om edb-behandlede personop- lysninger – i reglerne i persondatalovens kapitel 4 (særligt §§ 6-8). 3.3. På enkelte retsområder er der i lovgivningen fastsat bestemmelser, hvorved der udtrykkeligt tages stilling til danske retshåndhævende myndigheders videregivelse af de nævnte typer af op- lysninger til udenlandske myndigheder. Lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister (lov nr. 434 af 31. maj 2000) indeholder i § 5 følgende bestemmelse om videregivelse af oplysninger fra registeret: ”Der kan til brug for identifikation af personer videregives oplysninger fra registret til   1)   politiet, anklagemyndigheden og Justitsministeriet, 2)   udenlandske  domstole  samt  politi-  og  anklagemyndigheder  til  brug  for  offentlige straffesager, såfremt det i det enkelte tilfælde findes ubetænkeligt   3)   Københavns Universitet, Retsgenetisk Afdeling, såfremt det er nødvendigt i forbin- delse med behandlingen af en straffesag, og 4)   Folketingets Ombudsmand.   Stk. 2. Herudover må videregivelse af oplysninger fra registret ikke finde sted, jf. dog § 6.”   Herudover er der i CPR-loven (kapitel 8) fastsat regler om kommunalbestyrelsernes og Inden- rigsministeriets videregivelse af oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) til offentlige myndigheder. Efter disse regler videregives oplysninger i CPR og ældre folkeregistermateriale efter reglerne i persondataloven. 3.4. Der er i øvrigt i persondataloven fastsat bestemmelser om den registreredes indsigtsret, jf. lovens §§ 31-34, om datakvalitet, jf. navnlig lovens § 5, stk. 4, samt om datasikkerhed, herunder logningskrav, jf. lovens §§ 41-42 samt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000 om sikkerheds-

- 14 - foranstaltninger  til  beskyttelse  af  personoplysninger,  som  behandles  for  den  offentlige  forvalt- ning.   4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser  4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser Forslaget til rammeafgørelse vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, herunder navnlig  i  relation  til  kravet  om  videregivelse  af  oplysninger  til  udenlandske  retshåndhævende myndigheder og Europol i form af direkte online-adgang til oplysninger i danske registre. Også kravet om, at der – såfremt online-adgang ikke er mulig – skal etableres et hit/no-hit-system, vil formentlig  have  lovgivningsmæssige  konsekvenser.  Det  bemærkes  i  den  forbindelse,  at  der  i tilfælde af et ”hit” som udgangspunkt vil være pligt til at videregive de relevante (bagvedliggen- de) oplysninger til den anmodende udenlandske retshåndhævende myndighed eller Europol.   4.2... Statsfinansielle konsekvenser Forslaget vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser, da det forudsætter, at der skal ud- vikles  IT-løsninger,  som  giver  mulighed  for  at  skabe  online-adgang  og  adgang  på  hit/no-hit- basis. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt, hvor høring over forslaget ikke er gennemført, ikke muligt at tage nærmere stilling hertil. 5. Høring Forslaget er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten  for  Københavns  Byret,  Præsidenten  for  Retten  i  Århus,  Præsidenten  for  Retten  i Odense,  Præsidenten  for  Retten  i  Aalborg,  Præsidenten  for  Retten  i  Roskilde,  Den  Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitichefen, Rigsad- vokaten,  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet,  Politidirektøren  i  København,  For- eningen af Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Ad- vokatrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International, Insti- tut for Menneskerettigheder samt Københavns Universitet og Århus Universitet. Høringsfristen er sat til mandag den 20. februar 2006.   6. Nærhedsprincippetsprincippet I  begrundelsen  for  forslaget  har  Kommissionen  anført  følgende  med  hensyn  til,  hvorfor  nær- hedsprincippet er overholdt:  

- 15 - ”De hidtidige erfaringer i medlemsstaterne på dette område har ikke været tilfreds- stillende. Der er stadig for mange juridiske og administrative hindringer for at få ad- gang til oplysningerne. Bl.a. kan rivalisering mellem nationale instanser føre til, at oplysninger  tilbageholdes,  forskelle  i  de  nationale  lovgivningsrammer  kan  forsinke informationsudvekslingen, og i nogle tilfælde er man for at få de ønskede oplysnin- ger nødt til at forlade sig på goodwill hos kollegaerne i de andre medlemsstater, fordi der ikke er noget klar juridisk grundlag.   Grov,  organiseret  kriminalitet,  herunder  terrorisme,  er  et  internationalt  fænomen, som ingen medlemsstat kan tackle effektivt på egen hånd. Hertil kræves fælles regler om mekanismer, der kan lette informationsudvekslingen på EU-plan.   Med en EU-regulering på området vil informationsudvekslingen komme til at lægge beslag på færre ressourcer, fordi der ikke længere er behov for at opretholde de talri- ge bilaterale kontakter og multilaterale netværker. Det koster mere at opretholde et ad hoc-samrabejde mellem landene, der jo vil være baseret på 25 forskellige sæt reg- ler om informationsudlevering. At EU er det rette niveau, beror også på, at retshån- dhævelsesmyndighedernes  informationsbehov  i  vid  udtrækning  bestemmes  af  den grad af integration, der er mellem landene. Og eftersom der er en høj grad af integra- tion i EU, vil størstedelen af de oplysninger, der er relevante for en medlemsstat, væ- re i hænderne på en anden medlemsstat.   I stedet for 25 vidt forskellige regelsæt vil der med denne rammeafgørelse blive ét sæt regler, der regulerer udlevering af oplysninger.   At de kompetente myndigheder får adgang til relevante oplysninger overalt i EU, vil understøtte  de  bestræbelser,  der  gøres  på  nationalt  og  på  EU-plan  for  at  forbedre EU's  evne  til  at  forebygge  og  bekæmpe  terrorisme.  Formålet  er  at  sætte  nationale retshåndhævelsesmyndigheder og Europol i stand til at få adgang til de relevante op- lysninger, de har brug for i retshåndhævelsesøjemed, og som en af medlemsstaterne ligger inde med. Uden en sådan EU-regulering vil de aldrig med sikkerhed kunne vi- de, om der findes relevante oplysninger i en anden medlemsstat, og der vil heller ik- ke være nogen ensartet og sammenhængende måde at få adgang til dem på.” Efter regeringens opfattelse må nærhedsprincippet anses for overholdt, da formålet med forslaget som nævnt er at forbedre udvekslingen af information mellem de retshåndhævende myndigheder i EU med henblik på at sikre en mere effektiv bekæmpelse af den grænseoverskridende krimina- litet.  

- 16 - 7. Andre medlemsstaters kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om andre medlemsstaters holdninger til for- slaget. 8. Foreløbig dansk holdning  Fra dansk side kan man generelt tilslutte sig, at udveksling af oplysninger i retshåndhævelses- øjemed skal ske på grundlag af et overordnet princip om tilgængelighed, men man er dog skep- tisk over for behovet og de praktiske muligheder for at skabe en umiddelbar adgang til de for- skellige nationale databaser, navnlig når det gælder etablering af direkte online-adgang.   9. Orientering af andre af Folketingets udvalg Grundnotatet om forslaget til rammeafgørelse udveksling af information efter tilgængeligheds- princippet sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.