Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0236 Dok.: VDK40149 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk NÆRHEDSNOTAT VV Vedrørende edrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forrrrbindelse bindelse med det politimæssige og strafferetlige samarbejde (KOM (2005) 44 475 75)))) 1.   Formålet med forslaget Kommissionen har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse  med  det  politimæssige  og  strafferetlige  samarbejde  (KOM  (2005)  475).  Forslaget, der fremover benævnes rammeafgørelsen om databeskyttelse, er modtaget i Rådet i dansk sprog- version den 1. december 2005.   Som  begrundelse  for  forslaget  til  rammeafgørelse  om  databeskyttelse  har  Kommissionen  bl.a. overordnet henvist til følgende: ”Den 4. november 2004 vedtog Det Europæiske Råd Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU. I dette program opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2005 at fremsætte forslag til gennemførelse af tilgængeligheds- princippet for derved at forbedre udvekslingen af oplysninger på tværs af grænserne mellem  medlemsstaternes  retshåndhævende  myndigheder.  I  Haag-programmet  un- derstreges det, at forslagene fuldt og helt skal opfylde de væsentligste krav på data- beskyttelsesområdet. I juni 2005 vedtog Rådet og Kommissionen en handlingsplan for gennemførelsen af Haag-programmet………  I  henhold  til  handlingsplanen  skal  Kommissionen  i  2005 fremsætte 1)  "forslag om fastlæggelse af et tilgængelighedsprincip for  retshåndhæ- velsesrelevant  information"  og  2)  "forslag  om  passende  garantier  og  effektive
- retsmidler i forbindelse med overførsel af personoplysninger med henblik på politi- mæssigt og retsligt samarbejde i straffesager…...”   Denne  rammeafgørelse  skal  sikre  beskyttelsen  af  personoplysninger,  der  behandles inden  for  rammerne  af  det  politimæssige  og  strafferetlige  samarbejde  mellem  EU- medlemsstaterne (afsnit VI i TEU). Den tager sigte på at forbedre dette samarbejde, navnlig for så vidt angår forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme og under streng overholdelse af de væsentligste krav på databeskyttelsesområdet. Den skal sikre, at de grundlæggende rettigheder – navnlig retten til privatlivets fred og beskyttelsen af personoplysninger – vil blive respekteret i hele EU, navnlig med henblik på at gen- nemføre tilgængelighedsprincippet. Den skal desuden sikre, at udvekslingen af rele- vante  oplysninger  mellem  medlemsstaterne  ikke  hindres  af,  at  databeskyttelsesni- veauerne i medlemsstaterne er forskellige. Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse skal således ses i sammenhæng med Kommissi- onens  forslag  til  Rådets  rammeafgørelse  om  udveksling  af  oplysninger  efter  tilgængeligheds- princippet (KOM (2005) 490), jf. i den forbindelse det nærhedsnotat, som blev oversendt til Fol- ketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 22. december 2005.       Forslaget til rammeafgørelse om databeskyttelse  indeholder generelle regler for lovligheden af behandlingen af personoplysninger, bestemmelser vedrørende specifikke former for databehand- ling (videregivelse og at stille personoplysninger til rådighed for andre medlemsstaters kompe- tente  myndigheder,  yderligere  behandling,  navnlig  videregivelse  af  oplysninger  modtaget  fra eller  stillet  til  rådighed  af  andre  medlemsstaters  kompetente  myndigheder),  den  registreredes rettigheder, fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med databehandlingen, klageadgang, erstat- ningsansvar  og  sanktioner,  tilsynsmyndigheder  og  en  arbejdsgruppe  vedrørende  beskyttelse  af personer i forbindelse med behandling af personoplysninger med henblik på forebyggelse, efter- forskning, afsløring og retsforfølgning af strafbare handlinger.   Forslaget  til  rammeafgørelse  om  databeskyttelse  er  fremsat  under  henvisning  til  traktaten  om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 30 om fælles handling vedrørende politisamarbej- de, artikel 31 om fælles handling vedrørende retligt samarbejde i kriminalsager samt artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.   2.   Kommissionenssionens vurdering af nærhedsprincippet
- I  begrundelsen  for  forslaget  har  Kommissionen  anført  følgende  med  hensyn  til,  hvorfor  nær- hedsprincippet er overholdt:   ”Denne rammeafgørelse vedrører situationer, der er hyppigt forekommende i forbindel- se med det politimæssige og strafferetlige samarbejde mellem medlemsstaterne, navnlig i forbindelse med udvekslingen af oplysninger for at sikre og fremme effektive og retli- ge foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet, navnlig grov krimi- nalitet og terrorisme, i alle medlemsstater. Nationale, bilaterale eller multilaterale løs- ninger kan være nyttige for de enkelte medlemsstater, men de tager ikke hensyn til be- hovet for at sikre den interne sikkerhed i hele EU. De retshåndhævende myndigheders behov for oplysninger afhænger i vid udstrækning af integrationsgraden mellem lande- ne. Det skønnes, at omfanget af udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne med henblik på retshåndhævelse vil stige, og det er derfor nødvendigt at supplere med sammenhængende regler om databehandling og databeskyttelse. Denne rammeafgørelse respekterer subsidiaritetsprincippet som fastsat i artikel 2 i traktaten om Den Europæi- ske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, for så vidt som den tager sigte på en gensidig tilnærmelse af medlemsstaternes love og admi- nistrative bestemmelser, hvilket medlemsstaterne ikke kan gøre på hensigtsmæssig vis, hvis de handler på egen hånd, men kræver en fælles indsats på EU-plan.” 3.   Regeringens foreløbige vurderingdering af nærhedsprincippet Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da formålet med forslaget som nævnt er at sikre beskyttelsen af personoplysninger på området og dermed skabe grundlag for, at der i EU kan indføres mere effektive ordninger for informations- udveksling i forbindelse med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.