237515

1 Et bud på en politikreds i provinsen anno 2007 Rapport udfærdiget af Ringkøbing Politiforening DEC 2005

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Indledning side 3 Mål og kra v til fremtidens politi side 4 Politiets opgaver side 5 – 6 Rigspolitichefens rolle side 7 De nye politikredse side 8 Politikredsens hovedkvarter side 9 – 10 Lokalpolitiet side 11 Specialfunktioner side 12 – 13 Beredskabet side 14 Personale/uddannelse side 15 Økonomi/materiel side 16 Organisationsspørgsmål side 17 Afslutning side 18 Bilag: Organisationsplan for ny politikreds bilag 1 Organisationsplan for understation bilag 2

3 Indledning. Ringkøbing Politiforening besluttede i sommeren 2005 at nedsætte et udvalg, der ud fra Visionsudvalgets rapport, der udkom i foråret, skulle komme med et forslag til, hvordan en kommende politikreds i provinsen kunne opbygges. Ringkøbing Politiforening havde forinden vurderet rapporten og kunne i hovedtræk tilslutte sig visionsudvalgets konklusioner. Der blev herunder lagt vægt på, at en kommende politikreds` geografiske udstrækning var uden betydning. Det ville derimod være alt afg ørende at en kommende politikreds havde et passende befolkningsunderlag og et personaletal på min. 800 medarbejdere. Politiets lokale forankring blev endvidere fremhævet som et væsentligt element. Et element som har endnu større betydning i et landområde end i et storbysamfund, idet befolkningen i et landområde har andre krav og forventninger til politiet. I den forbindelse rettede politiforeningen henvendelse til alle folketingsmedlemmer valgt i Ringkøbing Amt for at gøre opmærksom på, at der ikke måtte gå ”sognerådspolitik” i de kommende politiske forhandlinger om en ny politikredsinddeling, idet visionsudvalgets anbefalinger kun kunne gennemføres, hvis politikredsene som minimum havde den anbefalede størrelse. Udvalget blev sammensat af repræsentanter fra de forskellige personalegrupper og mellemledergruppen og bestod af følgende udvalgsmedlemmer: Vicepolitikommissær Irvin Christensen, kontorfuldmægtig Elin Damgaard, kriminalassistent Bjarke Ebbesen og politiassisternerne Hardy Lauridsen, Jens Erik Damgaard og Egon Horsager Nielsen.

4 Mål og krav for fremtidens politi Politiet skal sikre tryghed og sikkerhed for borgerne. Borgerne skal sikres et åbent og imødekommende politi med hurtig responstid, der målrettet og fremsynet forebygge r kriminalitet og professionelt og effektivt foretager opklaringsarbejde. Borgerne har en forventning om, at politiet selv målretter sin indsats mod de steder, hvor der er behov for det og selv foretager en prioritering af, hvad der er vigtigst for at opretholde lov og orden. De har en forventning om, at der gennem det lokale politi foretages en præventiv indsats for at dæmpe uro i boligområder, butikscentre m.v. Hvis borgerne har behov for politiets tilstedeværelse har de en forventning om en hurtig resp onstid og forventninger om at møde et personale, der er imødekomne, professionelle, kompetente og udviser den fornødne autoritet. For at sikre et moderne politi, der er fremtidssikret, er der behov for en gennemgribende forandring. Politiets øverste lede lse skal have den fornødne uddannelse og kompetence til at løse opgaven. Der skal i højere grad fokuseres på lederegenskaber frem for grunduddannelsen og fa glig viden. Der skal være en klar og enstrenget ledelsesstruktur. En række administrative funktione r vil med fordel kunne centraliseres et sted tæt på ledelsen. Der vil derved kunne opnås en bedre effektivitet i sagsbehandlingen, samtidig vil der opstå en højere grad af ensartethed. Med de krav, der stilles til fremtidens politi, vil der i højere grad være behov for specialisering på en række områder. Der skal endvidere skabes basis for, at mængden af specialopgaver findes i et sådant omfang, at der kan opnås en vis rutine i komplicerede opgaver. Der vil være behov for rekruttering af nyt personale med de fornødne kompetencer, ligesom det vil være nødvendigt med videre - og efteruddannelse inden for en række områder. Beredskabet skal være placeret således, at der over alt kan reageres inden for forholdsvis kort tid på en hastende opgave, og man skal væ re i stand til at reagere på flere hastende opgaver på samme tid. For at sikre et bredt lokalt kendskab til befolkningen, området og de kulturer, der findes i lokalområdet, bør beredskabet så vidt mulig have et lokalt udgangspunkt. Der vil fortsat være beh ov for en gruppe lokalt placerede efterforskere, der har det fornødne lokalkendskab til at efterforske lokal kriminalitet samt understøtte specialafdelinger. Politiets daglige virke i et område udøves gennem et lokalt politi i tæt samarbejde med lokale aktører som f.eks. kommunerne. Døgnåbne politistationer, der er åbne for publikumsbetjening hele døgnet, er ikke et mål i sig selv, men det anses som værende af væsentlig betydning, at beredskabet overvejende har udgangspunkt fra de lokale politistationer.

5 Politiets opgaver Samtidig med visionsudvalgets arbejde er det politisk besluttet, at en række opgaver skal flyttes fra politiet til andre offentlige myndigheder. Løsningen findes uhensigtsmæssig, idet politiets samlede opgavefølgeton burde havde indg ået som en del af drøftelserne om politiets kommende opgaver. Det er allerede nu besluttet at følgende opgaver flyttes fra politiet: Pas Modtagelse af bestilling på pas flyttes til kommunerne. Det må forudses, at udstedelse af pas forbliver i politiet. Indfordring: En del af indfordring flyttes til SKAT. Det må forventes, at der fortsat vil komme nogle eftersøgningssager til politiet i forbindelse med afkrævninger og evt. afsoning. Motorsager: Det forventes at størstedelen af motorsagerne flyttes fr a politiet. Det findes hensigtsmæssig, at registreringer privatiseres, men der vil være en del opgaver i forbindelse med motorsager, der hensigtsmæssig fortsat kunne behandles af politiets ekspeditioner. Det må under alle omstændigheder forventes, at det v il være politiet, der skal forestå inddragelse af nummerplader, når betingelserne for registrering ikke længere er til stede. Andre opgaver. Køreprøver: Der foregår for tiden en ændring af afholdelse af køreprøver, idet B/E kørekort og ”storvognsprøver” m.v. flyttes fra Statens Bilinspektion til politiet. Det vil derfor være hensigtsmæssig at fortsætte denne udbygning, så der i de kommende politikredse opbygges et hensigtsmæssigt lokalt netværk af køreprøvesteder med dertil hørende administrative funktion er. Udlændinge: Modtagelse af ansøgninger om opholdstilladelser og forlængelser m.v. vil i lighed med pas kunne ekspederes i de kommende kommuner. Forkyndelser og fogedsager: Politiet bør kun behandle eftersøgningssager og anholdelser. Forkyndelser bør som udgangspunkt foretages af stævningsmændene. Udsættelsesforretninger: Politiets opgave bør udelukkende bestå i beskyttelse af fogeden. Hittegods: Begrebet hittegods er ikke kun et spørgsmål om tabte genstande. En række af de effekter, der afleveres som hittegods vil også være stjålne genstande.

6 Det vil derfor være hensigtsmæssig, at hittegods fortsat samles og registreres hos politiet, hvor der vil være mulighed for søge på koster i lokale og central systemer. Transport af arrestanter/bevogtning: Der bør ses på mulighederne for at reducere antallet af transporter. Det kan f.eks. være ved anvendelse af teknologi, så afhøringer i fremstillingssager kan foregå fra arresthuse via TV til retslokaler. Kriminalforsorgen bør kunne forestå en større del af tra nsporter af ufarlige fanger, der ikke er udsat for trusler ude fra eller som i sig selv ikke skønnes farlige. Politiet bør foretage transporter og bevogtning, hvis bevæbnet bevogtning kræves for at sikre pågældendes tilstedeværelse og for at beskytte arre stanten. Anmeldelser fra andre myndigheder: Sager der kan afgøres administrativt ved vedtagelse af bødeforlæg bør kunne behandles af eksterne myndigheder. Hvis der ikke foreligger tilståelse eller hvis andre forhold gør sig gældende, bør sagerne efterforskes af politiet med henblik på vurdering og evt. tiltalerejsning. Politiet deltager som beskyttelse for andre myndigheder, ransagninger, anholdelser o.s.v. Detentionsanbringelser Detentionsanbringelser bør foregå under lægeligt tilsyn på sygehusene. Hvis dette ikke vil være muligt kunne detentionsanbringelserne ske i arresthusene, hvor der snarest mulig efter indbringelserne vil kunne ske undersøgelse af en læge. Det findes ikke hensigtsmæssig, at en beruset voldsom person skal flyttes flere gange i forbindelse med lægetilsyn og anbringelse. Transporttiden til anbringelsesstedet bør begrænses mest mulig.

7 Rigspolitichefens rolle Rigspolitichefen skal være øverste leder af politiet. Rigspolitichefen skal derfor tildeles den ful de bemyndigelse til operativ og administrativ ledelse, herunder øverste ansættelsesmyndighed. En række af de opgaver, der i dag er centraliseret under Rigspolitichefen vil i de kommende selvbærende politikredse kunne nedlægges og personalet overgå til pol itikredsene. Der vil dog fortsat være behov for centralisering af en række opgaver, som mest hensigtsmæssigt og effektivt løses centralt for hele politiet. Det vil f.eks. være hensigtsmæssigt at centralisere følgende opgaver: IT-udvikling International efterforskning International udsendelse Administrativ færdselsafdeling til behandling af centrale færdselsspørgsmål Afdeling for koordinering af efterforskning, information og indsats. PET – terror Kriminalteknisk afdeling med specialiserede opgaver, udvikling og koordinering Adm. afdeling med f.eks. personalestyring, uddannelse, løn, indkøb m.v. Stabsfunktion med juridisk afdeling – fastsættelse af overordnede mål – kontrol m.v. Grund – og specialuddannelse f.eks. ved oprettelse af et politiakademi. Det er udvalgets opfattelse, at Rigsadvokaten og statsadvokaterne ikke skal have nogen egentlig tilknytning til politiet. Behandling af klagesager og straffesager mod politiansatte vil fortsat kunne behandles af statsadvokaterne.

8 De nye politikredse De nye politikredse bør kunne løse alle dagligt forekommende opgaver. De bør derfor have en størrelse, så der skabes grundlag for at have personale, der kan løse de fleste specialfunktioner og samtidig skal opgavemængden være af en sådan størrels e, at der kan opnås en vis rutine inden for de forskellige specialfunktioner. De nye politikredse skal være i stand til at løse opgaver, der i dag løses af politiregionerne og nogle af Rigspolitichefens afdelinger. Det anbefales derfor at politikredsene uden skelen til deres geografiske størrelse har et befolknings - underlag på ca. 400.000 indbyggere og et samlet personaletal på min. 800 ansatte. Uanset hvor store politikredsene bliver, vil der altid være opgaver af en sådan størrelse, at de må løses som n ationale opgaver eller gennem et samarbejde mellem flere politikredse.

9 Politikredsenes hovedkvarterer I politikredsen oprettes et hovedkvarter, hvorfra politikredsens centrale funktioner, politikredsens lokale politistationer og specialfunktioner ledes. Politikredsens øverste leder vil være politidirektøren, der er leder af anklagemyndigheden og politiet. Politiet ledes af en central politileder, der har ansvar for politikredsens administration og den politimæssige i ndsats. Den centrale politileder tilknyttes en afdeling for analyse (POL-TID, POLIS, POL-SAS) og kommunikation. Der oprettes et centralt sekretariat, der ledes af den centrale politileder i tæt samarbejde med anklagemyndigheden. Administrationsafdelingen, efterforskningen og operativ ledelse opdeles i 3 funktioner med hver sin ledelse. Den operative ledelse opdeles i 2 sektioner bestående af ledelse af de lokale politistationer og beredskabet. Juridisk afdeling Ledes af en politimester og bemandes med et antal jurister, der som udgangspunkt er samlet i hovedkvarteret, men der kan evt. oprettes en underafdeling i andre byer, der er hovedsæde for en retskreds. Der tilknyttes et juridisk sekretariat med bl.a. følgende opgaver: Berammelser og indkaldelser Færdigbehandling af sager Arkivering Afsoning/udsættelsessager/benådning Administrativ afdeling Det må forventes, at politikredsene får væsentlig videre økonomiske rammer end tidligere. Der vil derfor også stilles væsentlig større krav til ledelsen af ad ministrative- og økonomiske opgaver. Under den administrative afdeling samledes en række administrative funktioner for hele politikredsen. Det kan f.eks. være: Personaleafdeling HR-funktion i decentralt netværk Uddannelsesessektion Køreuddannelse PRV-kurser Kurser – centrale og lokale Skydning Specialuddannelse PU/kompetenceudvikling PG-elever POL-PLAN – central styring A-enheder

10 Systemadm. IT-drift Hjemmeside Vedligeholdelse Bogholderi Økonomistyring Indkøb Budget Hovedkasse Kontroller Indfordring/ATK-bødekontor Bøder ATK-administration Beværter - og tilladelseskontor Bevillinger Lejlighedstilladelser Central behandling af ansøgninger - der ikke behandles decentralt i ekspeditioner. I tilknytning til politikredsens hovedkvarter vil findes en lokal politistation, der har egen ledelse og sidestilles med de øvrige lokale politistationer i politikredsen.

11 Lokalpolitiet Politiets lokale forankring er et væsentligt punkt i visionsudvalgets rappo rt. I de nye politikredse fastholdes de nuværende politistationer som lokale politistationer, for derved at sikre den lokale forankring og lokalkendskabet. Lokalpolitiet varetager politiets daglige opgaver i lokalsamfundet og er bindeled mellem politi og de lokale myndigheder. Hovedstationerne i de nuværende politikredse vil som udgangspunkt blive ændret til lokalpolitistationer, der dækker et hensigtsmæssigt lokalområde, der kan være de nye kommuner eller anden hensigtsmæssig afgrænsning. Den lokale politi station kan have flere understationer i form af land- og nærpolitistationer. Der er ikke noget krav om, at lokalpolitistationen skal være bemandet hele døgnet, idet det må bero på en vurdering af behovet. Det findes hensigtsmæssig, at lokalpolitistationern e og/eller nærpolitistationerne er udgangspunkt for det lokale beredskab i området. Dette vil være medvirkende til, at der opnås det fornødne lokalkendskab, ligesom det vil være medvirkende til en kort responstid. Lokalpolitiet ledes af en fælles leder, de r har ansvaret for at stille det fornødne beredskab, lokal efterforskning og sagsbehandling i lokalområdet og løsning af tildelte administrative opgaver. SSP-opgaver i lokalområdet bør løses af personale fra lokalpolitiet eller tjenestesteder tilknyttet de n lokale politistation. De dagligt forekommende opgaver inden for sagsbehandlings- og beredskabsafdelingen ledes af holdledere, der samtidig foretager kvalitetskontrol. Den lokale efterforskningsafdeling efterforsker kriminalitet begået i lokalområdet. Det bør ikke være kriminalitetsgraden, der skal være afgørende for, om sagen behandles lokalt, men derimod efterforskningens omfang, der vil være afgørende for, om den videre efterforskning skal overgå til en specialafdeling. Efterforskningsafdelingen skal væ re af en sådan størrelse, at man kan understøtte evt. specialafdelingers efterforskningsindsat i lokalområdet. Land- og nærpoliti på meget små tjenestesteder vil med fordel kunne indgå i et tæt samarbejde med de lokale myndigheder ved f.eks. at have udgangspunkt fra de kommunale servicecentre. Dette vil indebære, at landpolitiets vilkår med kontor på egen bopæl vil forsvinde over en årrække. For at sikre, at beredskabet er til rådighed vil der være behov for at aflaste beredskabet for tidskrævende sagsbehan dling. Der vil fortsat kunne tillægges beredskabet mindre tidskrævende opgaver under beredskabstjenesten i form af forkyndelser, inddragelser af nummerplader m.v. Tidskrævende sagsbehandling foretages af sagsbehandlere, der er friholdt til disse opgaver og kun i begrænset omfang skal deltage i beredskabet. Af hensyn til beredskabets arbejdsmiljø, skal der sikres mulighed for jobrotation mellem beredskab og sagsbehandling. Kontorpersonalet skal være af en sådan størrelse, at de kan besætte en ekspedition fo r administration af køreprøver, hittegods, koster, straffeattester, bødeindbetalinger, modtage mindre anmeldelser, som ikke kræver udrykning, modtage ansøgninger om tilladelser og våbentilladelser, opdatere daglige POL-PLAN-oplysninger samt postforsendelse og telefonomstillinger. Derudover skal de kunne indgå som en del af de øvrige afdelinger, herunder specialafdelinger.

12 Specialfunktioner For at sikre, at politikredsen til enhver tid kan løse stort set alle opgaver med den fornødne ekspertise, vil der være behov for, at en del af personalet i politiet får en specialuddannelse på en række områder. Specialafdelinger må ikke blive statiske, men skal være fleksible og opgaverne skal være synlige for hele politikredsen. Der vil derfor være behov for job rotation i afdelingerne, ligesom et nært samarbejde med andre afdelinger og lokalpolitiet vil være en væsentlig faktor. I en politikreds vil der kunne være behov for nedennævnte specialafdelinger. Størrelsen af afdelingerne vil afhænge af behovet i lokalom rådet. Enkelte specialistfunktioner vil evt. kunne være hvilende i perioder, hvor antallet af opgaver er begrænsede. Færdselspoliti En eller flere afdelinger i politikredsen med en fælles ledelse Opgaver: Køreprøver Transporttilladelser Farligt gods tilladelser og kontrol Tvangsruter Vejsager Færdselskontrol – kampagner m.v. Regulering og bistand til lokalpolitiet Eskorte ATK Teknisk afdeling De lokale tekniske afdelinger bør have en begrænset opgave som specialister i – Sporsikring Kriminalprævention. Økonomisk kriminalitet Bedrageri og lign. økonomisk kriminalitet Told/skat Narkokriminalitet Netværkspersoner i lokalpolitiet. Narkoefterforskning Aflytninger Observationstjeneste. Udlændingeafdeling Ulovligt arbejde Samlivskontrol

13 Udlændinge – organiseret kriminalitet Udvisningssager Menneskehandel/rufferi Sædelighedsafdeling Alvorlige sædelighedssager Videoafhøringer Koordinering med andre afdelinger Tyveri/Røveri/Drab Netværkspersoner i lokalpolitiet Organiseret tyveri Røv eri, der kræver væsentlig efterforskning Grov vold og drab Hundeafdeling Hundeafdelingen kan være delt op med flere tjenestesteder for at sikre den fornødne dækning af hele politikredsen. Der bør dog være en central leder, der har ansvar for træning m.v. Der skal ud fra politikredsens behov være specialtrænede hunde til narkoundersøgelse m.v. Hundeafdelingen indgår som en del af politikredsens primære beredskab. Specialafdelinger vil kunne placeres på politikredsens lokalpolitistationer. Der skal herun der tages hensyn til den mest hensigtsmæssige placering og den til rådighed værende bygningsmasse. Specialafdelinger ledes som hovedregel fra hovedkvarteret af politilederen eller efterforskningslederen.

14 Beredskabet Størrels en af beredskabet fastsættes centralt. Beredskabet er et fælles beredskab for hele politikredsen, der ledes fra et centralt sted i politikredsen. For politikredse med 112 vil det være hensigtsmæssig, at beredskabet ledes herfra. Køretøjerne forsynes med GP S, så lederen af beredskabet har overblik over, hvor køretøjerne er placeret i politikredsen. Beredskabet har udgangspunkt fra de lokale politistationer og indgår derfra i beredskabet som 1. prioritet. Beredskabet kan efter lederens afgørelse flyttes rundt i hele politikredsen efter behov. Beredskabets størrelse over døgnet vil variere ud fra en analyse af antallet af hastende opgaver inden for lokalområderne. Beredskabet skal dog til en hver tid være af en sådan størrelse, at politiet kan reagere på en has tende opgave inden for en rimelig responstid. Øvrigt personale på tjeneste indgår som sekundær beredskab og vil kunne anvendes som en del af beredskabet, hvis antallet af opgaver overstiger det forventede.

15 Personale/Uddannelse Det er udvalgets opfattelse, at en gennemførelse af visionsudvalgets rapport vil medføre en reduktion af ledere i politiet. En samlet vurdering viser, at der ikke vil blive sparet personale. En sammenlægning af de nuværende politikredse til ca. 12 større enhe der vil øge behovet for personale med ca. 50 m/k, der kan hentes ved nedlæggelse af nogle af Rigspolitichefens centrale afdelinger. Hvis de påtænkte opgaver flyttes fra politiet vil det samlede behov for anvendelse af kontorpersonale blive reduceret væsent lig, der vil til gengæld være en række opgaver, der nu udføres af politiuddannet personale, der i stedet kan udføres af kontorpersonale. For at sikre politiets lokale forankring vil der være behov for, at der sker ansættelse af personale med lokalpolitistationerne som udgangspunkt. I modsat fald vil personalet bosætte sig centralt omkring politiets hovedkvarter. Det vil derefter være vanskeligt af få personale til at involvere sig i lokalpolitiets arbejde. Ved at personalet bosætter sig i lokalpolitistatio nernes område vil der opnås ”en dobbelt synlighed” Hvis der placeres specialafdelinger på de lokale politistationer, vil der være mulighed for, at personalet kan kompetenceudvikle sig gennem samarbejde med og tjeneste i specialafdelinger. Der vil endvidere være mulighed for at personalet fra lokalpolitistationerne kan søge tjeneste af kortere eller længere varighed på hovedkvarteret, andre lokalpolitistationer og specialafdelinger. I forbindelse med en sammenlægningen af flere politikredse, vil der være be hov for at flytte en mindre del af personalet fra deres nuværende tjenestested. Denne flytning bør så vidt mulig foregå frivillig og ved at tilbyde personalet at søge evt. ledige stillinger andre steder i politikredsen. Den øverste ledelse nybesættes. Ved besættelse af øvrige højt chargerede ledere, bør der ved besættelsen ske en vis rotation, for at sikre at de nye opgaver anskues fra en ny synsvinkel. Uddannelse. Fremtidens politi vil stille væsentlig større krav til efter - og videreuddannelse af politiets personale. Der vil endvidere blive stillet væsentlig større krav til uddannelsen af politiets fremtidige ledere. En del af uddannelsen vil kunne udføres lokalt, men der vil være behov for væsentlig bedre uddannelsesfaciliteter på landsplan. For både l edere og underordnet personale, vil der være behov for uddannelse på et højere niveau. Der bør derfor etableres et uddannelsescenter med hotelfaciliteter, så der skabes muligheder for at overnatning i skolemiljøet. En del af uddannelsen vil kunne ske på ek sterne uddannelsesinstitutioner, hvor der også bør skabes muligheder for videreuddannelse. Lederuddannelsen bør udvikles og forbedres for både mellemledere og øverste ledere. Der bør skabes mulighed for en lederuddannelse som en overbygning på den nuværen de POL uddannelse.

16 Økonomi og materiel For at løse de fremtidige opgaver på den meste hensigtsmæssige måde, vil der være behov for en høj grad af selvstændighed i politikredsene, så der bliver er større frihed til metodevalg. Dette vil indebæ re, at politikredsene i væsentlig højere grad også skal have økonomisk selvstyre. Det skal fortsat være en vis ensartethed, så politikredsene kan arbejde sammen på tværs af de kommende kredsgrænser. Fælles indkøb o.s.v. skal fortsat eksistere, men der skal i højere grad være tale om hyldevarer, så politikredsene f.eks. kan købe biler, der passer til politikredsens behov. Hvis politikredsen vurderer at have behov for specialuddannet personale skal der være mulighed for ansættelse ud fra en given lønsum. Det må dog forudses, at der vil være behov for at fastsætte et minimumstal for antallet af politiuddannet personale af hensyn til den nationale indsats og planlægning. Der vil i fremtidens politi blive stillet helt andre krav til materiel. Der vil bl.a. være behov for væsentlige investeringer i ny teknologi, så der i højere grad kan kommunikeres elektronisk til og fra køretøjerne, ligesom der vil være behov for mobiltelefoner i alle køretøjer. Det nuværende radioanlæg er ved at være nedslidt og kan ikke suppl eres op. Der vil derfor være behov for et nyt radiosystem, der også kan kommunikere med andre myndigheder i katastrofesituationer. Køretøjerne bør udstyres med bedre materiel til foto og evt. videooptagelser. Visuel kommunikation/videomøder på tværs af po litikredsen vil kunne erstatte en del af den forventede mødeaktivitet. Det skal opbygges et nyt elektronisk sagsbehandlingssystem, så rapporter kan flyttes elektronisk og kun udskrives i sidste led. Dette indebærer en væsentlig udbygning af de nuværende ED B- arbejdspladser, idet der skal skabes mulighed for at supplere rapporterne med indskannet materiale m.v.. Der skal endvidere skabes adgang til elektronisk post på alle arbejdspladser og adgang til internet.

17 Organisationsspørgsmål Politiforbundet i Danmark har gennem en årrække forberedt sig på en ændret politikreds inddeling. I marts 2006 forventes Politiforbundet i Danmark at vedtage nye vedtægter til ikrafttræden pr. 1. juli 2006. Ud fra vedtægtsforslaget skal der oprettes e n politiforening i hver af de nye politikredse. Politiforeningernes formand vil være født medlem af politiforbundets hovedbestyrelse. De nuværende politiforeninger vil få klubstatus og blive repræsenteret i de nye politiforeningsbestyrel - ser ud fra medlemstal. Politiforeningen får hovedkontor ved de nye politihovedkvarterer. Politiforeningernes generalforsamlinger erstattes af et repræsentantskab med en forholdsmæssig repræsentation. I en overgangsperiode vil både de nye og de gamle politiforeninger være eksisterende. De nye politiforeninger har fra 1. juli 2006 kompetencen i forhold til den nye ledelse – også selv om det griber ind i forhold, der normalt vedrører de gamle politiforeninger. Opstår der i øvrigt tvivlsforhold, er det den nye bestyrelses, der har kompetencen. Et overgangsråd bestående af formændene for de gamle politiforeninger vil snarest efter lovforslaget er kendt træde sammen for at begynde arbejdet med etablering af de nye politiforeninger og varetage fælles interesser.

18 Afslutning Det må forventes at et lovforslag fremsat i december 2005 vil blive vedtaget i løbet af foråret 2006. I første halvdel af 2006 vil de nye politidirektører blive udpeget. Den øverste ledelse vil derefter i løbet af sommeren 2006 b live ansat. Derefter kan man begynde at udpege og opbygge et hovedkvarter og udpege ledere til de forskellige afdelinger i hovedkvarteret. De bygningsmæssige forhold skal gøres op og der skal opbygges en organisation med lokalpolitistationer og ansættelse af ledere. Opgaverne vil derefter gradvis kunne flyttes samtidig med, at der sker afvikling af de opgaver der skal overgå til kommuner og andre myndigheder. Der etableres et fælles beredskab og lokalpolitistationerne opbygges. Der etableres specialafdelinger. I en overgangsperiode må det forventes, at flere funktioner vil være dobbelt bemandet for at organisere en sammenlægning og flytning. Det vil derfor kræve store økonomiske og mandskabsmæssige investeringer at gennemføre en sammenlægning. Hvornår en end elig struktur vil være på plads vil derfor bl.a. være afhængig af de ressourcer der stilles til rådighed og den teknologiske udvikling. Det må forventes at de politikredse, der sammenlægges til en politikreds afgiver en del af ledelsen og personalet til et overgangsråd og flere forskellige udvalg med overgangsrådet som styregruppe. En endelig gennemførelse af strukturændringen vil formentlig vare 4 -6 år.