Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 16. december 2005 Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2005-902-0007 Dok.: LCH40242 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om spillekasinoer1 (Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme) § 1 I lov om spillekasinoer, jf. lovbekendtgørelse nr. 861 af 10. oktober 1994, som ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000 og § 5 i lov nr. 366 af 24. maj 2005, foretages følgende ændringer: 1. § 20 b, stk. 1, affattes således:   ”§      § 20 b. Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme på transaktioner, som kan ha- ve  tilknytning  til  hvidvask  af  penge  eller  finansiering  af  terrorisme.  Ved  mistanke  om,  at  en transaktion  har  eller  har  haft  tilknytning  til  hvidvask  af  penge  eller  finansiering  af  terrorisme, skal den i § 20 a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten straks underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.” 22 2..§ 20 b, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale, og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der udfører særlige hverv for spilleka- sinoet, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er eller vil blive givet kontrollanten eller politiet oplysninger, eller at der er eller vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge eller 1Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende  foranstaltninger  mod anvendelse af det finansielle system til  hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskningsdirektiv), EU-Tidende L 309 af 25. november 2005, s. 15.
- finansiering af terrorisme. Pligten til hemmeligholdelse omfatter også kontrollanten. Pligten til hemmeligholdelse gælder ikke videregivelse af oplysninger til politiet.” 33 3..§ 20 d, stk. 1, affattes således: ”Et  spillekasino  skal  i  samarbejde  med  kontrollanten  udarbejde  skriftlige  interne  regler  om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer, herunder om kundelegitimation, underret- ning, opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre  hvidvask  af  penge  eller  finansiering  af  terrorisme.  Et  spillekasino  skal  i  samarbejde med kontrollanten endvidere udarbejde uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbej- derne, jf. § 9 a og § 20 b.” 4. Efter § 20 d indsættes i kapitel 6: ”§ § 20 e. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt efterforskningsmæssi- ge hensyn ikke taler imod, give kontrollanten og spillekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, herunder om der er rejst sigtelse i sagen, ligesom der kan gives underretning om slet- ning  i  hvidvaskregistret  hos  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet  og  om  endelig afgørelse; ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives.” 5. § 24, stk. 1, affattes således: ”Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 6 a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og 5, § 20 b og § 20 c, § 20 d, stk. 1, og § 20 e, stk. 2, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.” § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2006.
- Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning 1.1. Lovforslagets formål Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme (i det følgende benævnt 3. hvidvaskdirektiv) for så vidt angår spillekasinoer.   3. hvidvaskdirektiv har primært til formål at sikre, at en række reviderede rekommandationer til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, der er udarbejdet af Financial Action Task Force (i det følgende benævnt FATF), bliver gennemført ensartet i medlemsstaterne. FATF er et mel- lemstatsligt samarbejde, der har til formål at udvikle og fremskynde tiltag mod hvidvask af pen- ge og finansiering af terrorisme. FATF, som Danmark har været medlem af siden etableringen i 1989, er det førende internationale organ for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.  FATF’s  rekommandationer  blev  gennemgribende  revideret  og  udvidet  i  2003,  og Europa-Parlamentet og  Rådet har derfor  fundet, at hvidvaskdirektivet bør være i overensstem- melse hermed.   Lovforslaget indebærer således, at 3. hvidvaskdirektiv og dermed også FATF’s rekommandatio- ner gennemføres i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer. 3. hvidvaskdirektiv foreslås i øvrigt – med undtagelse af spillekasinoer – gennemført i dansk ret ved det forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som blev  fremsat  for  Folketinget  af økonomi- og erhvervsministeren den 9. no- vember 2005 (lovforslag nr. L 47). 1.2. Hovedtræk af lovforslaget   3. hvidvaskdirektiv indeholder en række bestemmelser, der – i vidt omfang – ligeledes var gæl- dende efter det hidtil gældende hvidvaskdirektiv, og derfor i tilpasset form allerede er gennem- ført for så vidt angår spillekasinovirksomhed. Formålet med lovforslaget er således at gennemfø- re de øvrige bestemmelser i 3. hvidvaskdirektiv i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer.
- For det første foreslås en ændring af spillekasinolovens § 20 b, stk. 1, med henblik på at sikre, at spillekasinoerne  og  disses  ansatte  ligeledes  skal  være  særlig  opmærksomme  på  transaktioner, som har – eller har haft - tilknytning til finansiering af terrorisme. I givet fald skal den offentlige kontrollant underrettes herom. Lovforslaget indebærer desuden en ændring af spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, hvorefter pligten til at hemmeligholde, at der er – eller vil blive – givet kontrollanten eller politiet oplysninger, ligeledes omfatter mistanke om finansiering af terrorisme. Endvidere foreslås en ændring af spillekasinolovens § 20 d, som har til formål at præcisere ind- holdet  af  de  kontrol-  og  kommunikationsprocedurer  om  bl.a.  kundelegitimation,  underretning, opbevaring af registreringer, kommunikation og kontrol, som spillekasinoet skal udarbejde med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering. Lovforslaget  indeholder  desuden  en  ny  bestemmelse,  hvorefter  Statsadvokaten  for  særlig  øko- nomisk kriminalitet - såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod - kan give kontrol- lanten og spillekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori der er givet underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, herunder om der er rejst sig- telse, ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt. Disse oplysninger må ikke uberettiget videregives. Endelig foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i § 20 e, stk. 2, strafbelægges. 2. Gældende ret 2.1. Hvidvasklovgivningen 2.1.1. EU-retlig regulering 3.  hvidvaskdirektiv  har  til  formål  at  koordinere  medlemsstaternes  indsats  til  beskyttelse  af  det finansielle system mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. Efter 3. hvidvaskdirektiv, der er et minimumsdirektiv, skal medlemsstaterne drage omsorg for, at hvidvask af penge og finansiering af terrorisme forbydes. Der skal herunder indføres forpligtel- ser for de omfattede institutter mv. til at medvirke hertil i nærmere omfang, som er angivet i di- rektivet. For disse institutter foreskrives således en pligt til at påse, at kunders identitet oplyses, og at der sker registrering og opbevaring af oplysninger derom og om transaktioner. Endvidere er der en pligt til at undersøge og anmelde forhold, der mistænkes for at kunne have tilknytning til
- hvidvask  af  penge  eller  finansiering  af  terrorisme,  således  at  myndighederne  kan  forbyde,  at transaktionen gennemføres. 3. hvidvaskdirektiv indebærer desuden, at oplysninger, der gives af de omfattede institutter i god tro, ikke skal betragtes som brud på den tavshedspligt, der i øvrigt måtte gælde, ligesom videre- givelse ikke kan medføre, at instituttet pådrager sig nogen form for ansvar. Ifølge direktivet skal der til de nævnte formål etableres passende politikker og procedurer for at gøre de ansatte be- kendt  med  bestemmelserne  i  direktivet,  herunder  ved  at  gennemføre  særlige  uddannelses-  og instruktionsprogrammer for de ansatte. Med  3.  hvidvaskdirektiv  ophæves  det  hidtil  gældende  hvidvaskdirektiv  91/308/EØF  om  fore- byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, som  ændret  ved  Europa-Parlamentets  og  Rådets  direktiv  2001/97/EF  af  4.  december  2001.  3. hvidvaskdirektiv viderefører imidlertid i vidt omfang bestemmelserne i det tidligere hvidvaskdi- rektiv med de ændringer, som følger af, at direktivet tager særligt hensyn til FATF’s rekomman- dationer. 2.1.2. Hvidvasklovgivningen i Danmark Det hidtil gældende hvidvaskdirektiv er gennemført i dansk ret ved lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 132 af 1. marts 2005. Loven bygger som helhed på bestemmelserne i direktivet og indebærer således, at de virksomheder, der er omfattet af loven, er pålagt en række forpligtelser, som skal forebygge anvendelsen af det finansielle system til hvidvask af penge. Ændringsdirektivet 2001/97/EF er – bortset fra spillekasinoer – gennemført i dansk ret ved lov nr. 422 af 6. juni 2002 om ændring af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge (Bekæmpelse af finansiering af terrorisme, udvidelse af anvendelsesområde, usamarbejdsvillige lande). Som anført i afsnit 1.1. foreslås 3. hvidvaskdirektiv gennemført i dansk ret – bortset fra spilleka- sinoer – ved det forslag til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, som er fremsat for Folketinget den 9. november 2005. Dette lovfors- lag tager udgangspunkt i betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen, som er afgivet af Justitsministeriets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet.   Det fremgår af § 3 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og  finansiering  af  terrorisme,  at  der  ved  hvidvask  skal  forstås  som  ”1)  uberettiget  at  modtage eller skaffe sig eller andre del i økonomisk udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse eller 2) uberettiget at skjule, transportere, hjælpe til afhændelse eller på anden måde efterfølgen- de  virke  til  at  sikre  det  økonomiske  udbytte  fra  en  strafbar  lovovertrædelse  eller  3)  forsøg  på
- eller medvirken til sådanne dispositioner.” Bestemmelsen omfatter også dispositioner foretaget af den, der har begået den strafbare lovovertrædelse, som udbyttet hidrører fra. Begrebet hvid- vask skal forstås i overensstemmelse hermed. Desuden fremgår det af § 4 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, at der ved finansiering af terrorisme skal forstås finansie- ring af terrorisme som defineret i straffelovens § 114 a. Af straffelovens § 114 a fremgår, at med fængsel indtil 10 år straffes den, som 1) direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til, 2) direk- te  eller  indirekte  tilvejebringer  eller  indsamler  midler  til  eller  3)  direkte  eller  indirekte  stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 114.   2.2. Spillekasinolovgivningen Hvidvaskloven omfatter ikke spillekasinoer, men en række bestemmelser i det hidtil gældende hvidvaskdirektiv er - i tilpasset form - gennemført i spillekasinoloven. Ved lov nr. 397 af 13. juni 1990 om spillekasinoer (spillekasinoloven), som trådt i kraft den 31. december 1990, blev der indført mulighed for efter tilladelse fra Justitsministeriet at oprette og drive spillekasinovirksomhed i Danmark. Der er i dag seks spillekasinoer i Danmark. Spillekasinoloven indeholder bl.a. bestemmelser om de tilladte former for spil, om placeringen af indsatser, om vekslinger i spillekasinoer, om adgangskravene til spillekasinoer og om hvidvask i spillekasinoer.  Loven regulerer desuden visse forhold med hensyn til ansættelse af personale i spillekasinoerne,  ligesom  loven  indeholder  en  række  kontrolbestemmelser,  herunder  om  den offentlige kontrollant og om politiets tilsyn med spillekasinovirksomheden. Ved lov nr. 1096 af 22. december 1993 om ændring af lov om spillekasinoer og lov om afgift af spillekasinoer blev en række regler i hvidvaskdirektivet i tilpasset form overført til spillekasino- virksomhed. Ændringerne trådte i kraft den 1. januar 1994 og den 1. juli 1994. Ved lovændringen blev der bl.a. indført regler om forevisning af legitimation og om registrering af oplysninger om enhver gæsts navn, adresse, fødselsdato, nationalitet samt ankomsttidspunkt til spillekasinoet. Desuden blev der indført en pligt til at opbevare disse oplysninger i to måneder og derefter slette dem. I tilknytning til kravet om forevisning af legitimation ved ankomsten blev der desuden fastsat regler om, at et spillekasino med henblik på efterfølgende identifikation skal foretage  videoregistrering  af  den  ankommende  gæst,  og  at  spillekasinoet  skal  opbevare  denne videoregistrering i to måneder. Disse ændringer indebar, at det hidtil gældende hvidvaskdirektivs
- artikel 3 om legitimation og registrering af kunder i tilpasset form blev gennemført i spillekasi- noloven. Ved lovændringen blev der desuden indført en række yderligere kontrolbestemmelser i spilleka- sinoloven, herunder regler om, at der i hele spillekasinoets åbningstid skal være en uafhængig person (kontrollant) til stede. Kontrollanten skal foretage indberetning til politiet, såfremt ved- kommende bliver opmærksom på, at de for spillekasinoet gældende regler ikke overholdes, eller i øvrigt bliver opmærksom på uregelmæssigheder i forbindelse med spillenes afvikling mv. Spil- lekasinoernes  ledelse,  sikkerhedspersonale  og  andre  ansatte  skal  underrette  kontrollanten  ved mistanke om, at en veksling har tilknytning til hvidvask af penge, eller der foregår uregelmæs- sigheder ved spillenes afvikling med henblik på, at kontrollanten træffer beslutning om underret- ning af politiet. Med disse bestemmelser er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs artikel 6 i til- passet form gennemført i spillekasinoloven. Desuden er spillekasinoloven ændret ved lov nr. 443 af 31. maj 2000, hvor pligten for spillekasi- noerne til at opbevare oplysninger om gæsterne blev udvidet fra 2 måneder til 5 år. Med denne udvidelse af opbevaringspligten er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs artikel 4, 1. led, i tilpas- set form gennemført for så vidt angår spillekasinovirksomhed. Lovændringen indførte desuden en adgang for spillekasinoerne til at registrere og i begrænset omfang udveksle oplysninger med andre spillekasinoer om falskspillere. Spillekasinoloven er senest ændret ved lov nr. 366 af 24. maj 2005, hvorved de resterende be- stemmelser i hvidvaskdirektivet blev gennemført i dansk ret for så vidt angår spillekasinoer. Der henvises  herved  til  de  almindelige  bemærkninger  til  lovforslaget,  jf.  Folketingstidende  2004- 2005, 2. samling, Tillæg A, s. 424 ff. og Folketingets forhandlinger 2004-2005, 2. samling, s. 300 ff., s. 2623 ff., s. 3176 ff., Tillæg A s. 360 og Tillæg B s. 280. Ved lovændringen blev der indført regler om, at dokumenter og registreringer vedrørende trans- aktioner skal opbevares i mindst 5 år efter transaktionernes gennemførelse. Med denne ændring er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs artikel 4, 2. led, i tilpasset form gennemført i spillekasi- noloven. Desuden blev der indført regler om, at spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre an- satte, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærksomme på  uregelmæssigheder  i  forbindelse  med  spillenes  afvikling  samt  transaktioner,  der  kan  have tilknytning til hvidvask af penge. Ved mistanke herom skal der ske indberetning til den offentli- ge kontrollant. Underrettes kontrollanten eller politiet om en mistanke om hvidvask af penge, er spillekasinoets  ledelse,  sikkerhedspersonale  og  andre  ansatte,  der  er  beskæftiget  med  egentlig spillekasinovirksomhed,  samt  revisorer  og  andre,  der  udfører  særlige  hverv  for  spillekasinoet,
- forpligtet til at hemmeligholde dette. Desuden blev der fastsat en bestemmelse om, at videregi- velse af oplysninger i god tro til kontrollanten eller politiet ikke anses for brud på den tavsheds- pligt, som er fastsat i lovgivning, i medfør af lov eller i henhold til kontrakt. Med disse ændrin- ger er det hidtil gældende hvidvaskdirektivs artikel 5 - 9 gennemført for så vidt angår spillekasi- noer. Endelig blev der fastsat regler om, at et spillekasino i samarbejde med kontrollanten skal udar- bejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt ud- dannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne. Med denne ændring er det hidtil gæl- dende hvidvaskdirektivs artikel 11 i tilpasset form gennemført i spillekasinoloven. 3. Justitsministeriets overvejelser 3.1. I betænkning nr. 1447/2004 om hvidvasklovgivningen, som blev afgivet af Justitsministeri- ets udvalg om økonomisk kriminalitet og datakriminalitet, blev der stillet forslag om, at hvid- vaskloven ligeledes skal omfatte spillekasinoer. Dette forslag var begrundet i, at spillekasinolo- ven – på dette tidspunkt - ikke fuldt ud indeholdt bestemmelser svarende til hvidvaskdirektivet, ligesom udvalget fandt, at spillekasinoer på samme måde som øvrige regulerede erhverv burde indgå i den samlede fælles lovgivning om hvidvask. Da fristen for at gennemføre 2. hvidvaskdirektiv var fastsat til den 15. juni 2003, fandt Justitsmi- nisteriet det imidlertid nødvendigt at stille forslag om en gennemførelse af de nødvendige tilpas- ninger i spillekasinoloven, jf. herved lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og visse  andre  love,  herunder  spillekasinoloven,  selv  om  Justitsministeriet  og  Økonomi-  og  Er- hvervsministeriet på tidspunktet for fremsættelsen af lovforslaget ikke havde taget stilling til, om den fremtidige regulering af hvidvask også for spillekasinoers vedkommende burde indgå i den generelle hvidvasklovgivning. Der henvises herved til afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (L 11, fremsat den 23. februar 2005). Det er i forlængelse heraf Justitsministeriets opfattelse, at reguleringen af foranstaltninger imod hvidvask – og nu også terrorfinansiering – for spillekasinoers vedkommende fortsat bør gennem- føres i spillekasinoloven. Det skyldes navnlig, at spillekasinolovens kontrolbestemmelser bygger på en særlig ordning med en offentlig kontrollant, som skal være til stede i hele spillekasinoets åbningstid, og som alene er underlagt politiets instruktion. Kontrollantordningen blev i sin tid indført for at sikre en bedre kontrol  af  gæsternes  spillemæssige  adfærd  samt  for  at  etablere  en  uafhængig  rapportering  til politiet  vedrørende  eventuelle  uregelmæssigheder.  Efter  Justitsministeriets  opfattelse  er  det rigtigst  fortsat  inddrage  kontrollanten  i  bestræbelserne  på  at  bekæmpe  hvidvask  og  terrorfi- nansiering i spillekasinoer. Spillekasinoer adskiller sig på en række punkter fra de institutter mv.,
- spillekasinoer. Spillekasinoer adskiller sig på en række punkter fra de institutter mv., som er om- fattet af hvidvaskloven, f.eks. banker. Ved at gennemføre reguleringen af bekæmpelsen af hvid- vask og terrorfinansiering i spillekasinoer i hvidvaskloven ville der være behov for særlige reg- ler, som udelukkende tog sigte på spillekasinoer. Der ville imidlertid samtidig være behov for at opretholde en række af spillekasinolovens regler, og der ville således på en række punkter, bl.a. vedrørende den offentlige kontrollants rolle, blive tale om en dobbeltregulering. Efter Justitsmi- nisteriets  opfattelse  taler  navnlig  lovtekniske  hensyn  afgørende  for,  at  der  fortsat  er  en  samlet regulering af spillekasinoers forhold, herunder også vedrørende hvidvask og terrorfinansiering, og at denne regulering gennemføres i spillekasinoloven. 3.2. Det følger af 3. hvidvaskdirektivs artikel 20, at de af direktivet omfattede institutter mv. skal være særlig opmærksomme på enhver aktivitet, som de på grund af dens karakter særligt finder kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Det gælder især kom- plekse eller usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre, der ikke har noget klart økonomisk eller påviseligt lovligt formål. Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 22, stk. 1, litra a, skal de omfattede institutter mv. samarbejde fuldt ud ved omgående at underrette den finansielle efterretningsenhed på eget initiativ, når insti- tuttet mv. ved, har mistanke om eller har rimelig grund til at mene, at der gennemføres eller er gennemført eller gjort forsøg på at gennemføre hvidvask af penge eller finansiering af terroris- me. Artikel 20 i 3. hvidvaskdirektiv svarer i vidt omfang til artikel 5 i det hidtil gældende hvidvaskdi- rektiv, og tilsvarende svarer artikel 22 i 3. hvidvaskdirektiv i stor udstrækning til artikel 6 i det hidtil gældende hvidvaskdirektiv. Disse bestemmelser blev for så vidt angår spillekasinoer gen- nemført i dansk ret ved § 5, nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 1), i lov nr. 366 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven og visse andre love, jf. ovenfor afsnit 2.2.   Justitsministeriet foreslår, at pligten efter § 20 b, stk. 1, til at være særlig opmærksom udvides til ligeledes at omfatte transaktioner, som kan have tilknytning til finansiering af terrorisme. Tilsva- rende foreslås det, at underretningspligten i forhold til den offentlige kontrollant og politiet udvi- des til også at omfatte en mistanke om, at en transaktion har eller har haft tilknytning til finansie- ring af terrorisme. 3. hvidvaskdirektivs artikel 20 og 22, stk. 1, litra a, foreslås dermed gennem- ført i overensstemmelse med disse bestemmelsernes ordlyd. Forslaget om, at der ligeledes skal ske indberetning til den offentlige kontrollant ved mistanke om, at en transaktion har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, har til formål at præcisere, at en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som først opstår efter at transaktionen er gennemført, ligeledes skal indberettes til den offentlige
10 - kontrollant, ligesom mistanke om forsøg på hvidvask af penge eller finansiering af penge også skal indberettes.   Eksempelvis  kan  en  mistanke  om  hvidvask  af  penge  eller  finansiering  af  terrorisme  tænkes  at opstå  efter  transaktionen  i  forbindelse  med  opgørelsen  af  spillekasinoets  kasse,  herunder  ved konstateringen af, at en gæst har vekslet usædvanlig mange gange, eller i øvrigt på baggrund af oplysninger, som spillekasinoets ansatte efterfølgende måtte blive opmærksomme på. Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal i den forbindelse særligt være opmærksomme på komplekse eller usædvanlig store transaktioner samt alle usædvanlige transaktionsmønstre. Dette kan eksempel- vis bestå i, at der veksles et usædvanligt højt beløb en eller flere gange samme dag eller inden for kortere tid, eller at der veksles beløb usædvanligt mange gange samme dag eller inden for korte- re tid.   Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1. 3.2. Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 28, stk. 1 og 2, må de omfattede institutter mv. ikke oplyse kunden eller tredjemand om, at der er sendt oplysninger om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, eller at der er eller eventuelt vil blive iværksat en efterforskning herom. Forbuddet omfatter dog ikke videregivelse af oplysninger til de kompetente myndigheder eller videregivel- se af oplysninger med henblik på strafferetlig forfølgning. Bestemmelsen  svarer  i  det  væsentlige  til  det  hidtil  gældende  hvidvaskdirektivs  artikel  8,  idet bestemmelsen dog nu ligeledes omfatter finansiering af terrorisme. Endvidere er bestemmelsen udvidet,  således  at  forbuddet  mod  videregivelse  af  oplysninger  ligeledes  finder  anvendelse  i tilfælde, hvor der eventuelt vil blive foretaget efterforskning vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. På denne baggrund foreslår Justitsministeriet, at spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, om pligten til hemmeligholdelse udvides til ligeledes at omfatte finansiering af terrorisme samt tilfælde, hvor der eventuelt vil blive foretage efterforskning vedrørende hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, således at 3. hvidvaskdirektiv gennemføres i overensstemmelse med direktivets ord- lyd. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2. 3.3. Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 34, stk. 1, skal de omfattede institutter mv. indføre passen- de og egnede politikker og procedurer for kundelegitimation, underretning, opbevaring af regi-
11 - streringer,   intern   kontrol,   risikovurdering,   risikostyring,   kontrol   med   overholdelsen   af   de relevante   forskrifter   og   kommunikation   for   at   forebygge   og   forhindre   hvidvask-   eller terrorismefinansieringstransaktioner. Endvidere fremgår det af direktivets artikel 35, stk. 1, at de omfattede institutter mv. og personer skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at de berørte medarbejdere er bekendt med de bestemmelser,  der  er  gældende  på  baggrund  af  dette  direktiv.  Ifølge  bestemmelsen  indebærer dette bl.a., at medarbejderne skal deltage i særlige efteruddannelsesprogrammer, således at de får bedre forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvask af pen- ge eller finansiering af terrorisme, og instrueres i, hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfæl- de. Efter bestemmelsen skal forpligtelserne om interne procedurer, uddannelse og feedback gæl- de for den juridiske person, hvis en person udøver sit erhverv som medarbejder hos en juridisk person. Efter  spillekasinolovens  §  20  d  skal  et  spillekasino  i  samarbejde  med  kontrollanten  udarbejde skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikationsprocedurer samt uddannel- ses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b. Med henblik på at sikre, at spillekasinolovens § 20 d gennemfører hvidvaskdirektivets artikel 34 og  35  foreslås  det  præciseret,  at  kontrol-  og  kommunikationsprocedurerne  bl.a.  skal  omfatte spørgsmålet  om  kundelegitimation,  underretning,  opbevaring  af  registreringer,  kommunikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansiering af ter- rorisme. Formålet hermed er at give spillekasinoets ansatte bedre forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, lige- som de kan blive instrueret om, hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfælde.   Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3. 3.4. Efter 3. hvidvaskdirektivs artikel 34, stk. 3, skal medlemsstaterne så vidt muligt sikre hurtig feedback vedrørende anvendeligheden og opfølgningen af underretninger om mistanke om hvid- vask af penge eller finansiering af terrorisme. Justitsministeriet foreslår på denne baggrund indført en bestemmelse om, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan give kontrollanten og spillekasinoets ledelse underretning om status i en sag, hvori der er givet underretning om mistanke om hvidvask af penge eller finansie- ring af terrorisme, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom de kan gives underretning om slet- ning  i  hvidvaskregistret  hos  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk  kriminalitet  og  om  endelig afgørelse,  ved  domfældelse  eventuelt  i  form  af  en  dom  eller  domsekstrakt,  såfremt  efterforsk- ningsmæssige hensyn ikke taler imod. Disse underretninger må ikke uberettiget videregives.
12 - Forslaget vedrører specifik feedback til kontrollanten og ledelsen i et spillekasino, som efter lo- ven har givet underretning om en mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering. En sådan under- retning  er  en  information  til  politiet  og  har  ikke  karakter  af  en  anmeldelse,  og  retsplejelovens regler om underretning af anmeldere finder således ikke anvendelse.   Bestemmelsen indebærer, at der fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet vil kunne gives feedback om en endelig afgørelse i sagen samt sletning i hvidvaskregistret. Derudover vil der kunne gives tilbagemelding om status i sagen, f.eks. at der er rejst sigtelse, at oplysningen indgår i en verserende sag eller at videre efterforskning er sat i bero. Særligt af hensyn til den interne undervisning vil det være hensigtsmæssigt, at der er mulighed for, at tilbagemeldingen om endelig afgørelse i visse tilfælde, hvor dommens indhold er særligt oplysende f.eks. omkring udbytte og hvidvask, sker i form af dom eller domsekstrakt. Forslagets § 20 d, stk. 1, fraviger bestemmelsen i § 8 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behand- ling af personoplysninger (persondataloven) med senere ændringer, idet forslaget indeholder en særskilt hjemmel til behandling af oplysninger om strafbare forhold i videre omfang, end hvad der følger af persondataloven. Forslaget indeholder således en særskilt hjemmel til, at Statsadvo- katen  for  særlig  økonomisk  kriminalitet  kan  videregive  visse  oplysninger  til  kontrollanten  og spillekasinoets ledelse, og at disse kan behandle de fra statsadvokaturen modtagne oplysninger.   Forslaget kan i visse tilfælde give registrerede personer en dårligere retsstilling end efter person- dataloven, hvilket har været tilsigtet. Det skyldes, at statsadvokaturens mulighed for ifølge for- slaget at give tilbagemelding til spillekasinoets ledelse har til formål at forebygge eller standse kriminalitet mod den underrettende og forebygge kriminalitet ved at give ledelsen i det spilleka- sino, der underretter, indblik i nye former for hvidvask og finansiering af terrorisme, hvilket må anses som vægtige samfundsmæssige interesser. Fravigelsen af persondataloven vurderes i øvrigt ikke at være i strid med direktivet om behandling af personoplysninger (Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger), jf. herved betragtning 22 og artikel 8, stk. 5. Efter forslagets § 20 e, stk. 2, må oplysningerne efter stk. 1 ikke uberettiget videregives. Formå- let med bestemmelsen er at sikre, at spillekasinoets ledelse er bekendt med, at sådanne oplysnin- ger ikke må videregives uberettiget, uanset at dette følger af den generelle bestemmelse i straffe- lovens § 264 d om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser om en andens private forhold. Eventuel videregivelse af oplysninger kan ske i overensstemmelse med persondatalovens regler om behandling af personoplysninger.
13 - Henset  til  oplysningernes  art  vil  udgangspunktet  være,  at  enhver  videregivelse  er  uberettiget. Oplysningerne kan dog i anonymiseret form videregives til den del af personalet, som er beskæf- tige med egentlig spillekasinovirksomhed, f.eks. i undervisningssammenhæng. 4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser Lovforslaget  skønnes  ikke  at  indebære  økonomiske  eller  administrative  konsekvenser  for  det offentlige af betydning. Lovforslaget skønnes alene at indebære begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for spillekasinoerne som følge af de foreslåede præciseringer (og tilpasninger) af de eksisterende krav om udarbejdelse af skriftlige interne regler om betryggende kontrol- og kommunikations- procedurer samt uddannelses- og instruktionsprogrammer for medarbejderne. Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs- reguleringen  med  henblik  på  en  vurdering  af,  om  forslaget  skal  forelægges  Økonomi-  og  Er- hvervsministeriets virksomhedspanel. Imidlertid har forslaget meget begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, og der er derfor ikke behov for at forelægge forslaget for virk- somhedspanelet. Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser. Lovforslaget har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv) for så vidt angår spil- lekasinoer. Fristen for direktivets gennemførelse er fastsat til senest den 15. december 2007. Positive konsekvenser/ Mindre udgifter Negative konsekvenser/ Merudgifter Økonomiske  konsekvenser  for  stat,  kommuner og amtskommuner Ingen Ingen Administrative  konsekvenser  for  stat,  kommu- ner og amtskommuner Ingen Ingen af betydning Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen af betydning Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
14 - Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foran- staltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask- ning af penge og finansiering af terrorisme (3. hvidvaskdirektiv). 5. Hørte myndigheder mv. Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i  Århus,  Odense,  Aalborg  og  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Den  Danske  Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Statsadvokaten for særlig øko- nomisk kriminalitet, Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politi- forbundet i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns  Kommune,  Finanstilsynet,  Datatilsynet,  Danmarks  Rederiforening,  Teknologisk Institut  og   Forbrugerrådet,  HORESTA,  Dansk  Casinoforening,  FORCE  Technology,   HK- Service,  Dansk  Funktionærforbund,  RBF:  RestaurationsBranchens  Forbund,  Restaurations-  og Bryggeriarbejder  Forbundet,  og  Vagt-  og  Sikkerhedsfunktionærernes  Landssammenslutning, Århus  Kommune,  Børkop  Kommune,  Odense  Kommune,  Helsingør  Kommune  og  Aalborg Kommune. Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler. Til § 1 Til nr. 1 (spillekasinolovens § 20 b) Det følger af den foreslåede bestemmelse, at spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og an- dre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være særlig opmærk- somme på transaktioner, som kan have tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af ter- rorisme. Ved mistanke om, at en transaktion har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal den offentlige kontrollant straks underrettes. Kan mistanken om, at transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller finansiering af terro- risme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten straks underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.
15 - Den foreslåede ændring af § 20 b har til formål at sikre, at spillekasinoets ledelse, sikkerhedsper- sonale og andre  ansatte, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, ligeledes  er særlig opmærksomme på transaktioner, som kan have tilknytning til finansiering af terrorisme. Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre ansatte skal i den forbindelse særligt være opmærksomme  på  komplekse  eller  usædvanlig  store  transaktioner  samt  alle  usædvanlige transaktionsmønstre. Dette kan eksempelvis bestå i, at der veksles et usædvanligt højt beløb en eller  flere  gange  samme  dag  eller  inden  for  kortere  tid,  eller  at  der  veksles  beløb  usædvanlig mange gange samme dag eller inden for kortere tid. Henset  til,  at  hvidvaskdirektivet  er  udvidet  til  ligeledes  at  finde  anvendelse  på  finansiering  af terrorisme, foreslås det endvidere, at personalets pligt til at underrette den offentlige kontrollant udvides til at omfatte mistanke om, at en transaktion har – eller har haft - tilknytning til finansie- ring af terrorisme. Kan mistanken om, at transaktionen har tilknytning til finansiering af terro- risme, ikke umiddelbart afkræftes, skal kontrollanten straks underrette politiet, jf. spillekasinolo- vens § 20 a, stk. 5. Efter forslaget skal der ligeledes ske indberetning til den offentlige kontrollant ved en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, som først opstår efter transaktionen, lige- som mistanke om forsøg på hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme også skal indberet- tes. Eksempelvis kan en mistanke om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme tænkes at opstå  efter  transaktionen  i  forbindelse  med  opgørelsen  af  spillekasinoets  kasser,  herunder  ved konstateringen af at en gæst har vekslet usædvanlig mange gange, eller i øvrigt på baggrund af oplysninger, som spillekasinoets ansatte efterfølgende måtte blive opmærksomme på. Som efter gældende ret kan kontrollantens underretning gives til det stedlige politi eller til Stats- advokat for særlig økonomisk kriminalitet. Gives underretningen til det stedlige politi forudsæt- tes det, at politiet – som efter gældende ret - underretter Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet om enhver underretning om mistanke om hvidvask af penge. Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 20 og 22 i 3. hvidvaskdirektiv og svarer til §§ 6 og 7 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 2 (spillekasinolovens § 20 b, stk. 3)
16 - I forhold til den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 b, stk. 3, foreslås pligten til at hemmeligholde, at der er givet kontrollanten eller politiet oplysninger eller er iværksat en under- søgelse  om  hvidvask  af  penge,  udvidet  til  ligeledes  at  omfatte  oplysninger  eller  undersøgelser vedrørende finansiering af terrorisme. Desuden foreslås det på baggrund af 3. hvidvaskdirektivs artikel 28, at pligten til hemmelighol- delse udvides til ligeledes at omfatte tilfælde, hvor der endnu ikke er – men vil blive – givet kon- trollanten eller politiet oplysninger, samt tilfælde, hvor der vil blive iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Pligten til hemmeligholdelse indtræder ifølge forslaget således allerede fra det tidspunkt, hvor spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale og andre  ansatte  beskæftiget  med  egentlig  spillekasinovirksomhed  ved,  at  der  vil  blive  givet kontrollanten eller politiet oplysninger eller iværksat en undersøgelse om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme. Desuden foreslås det præciseret, at pligten til hemmeligholdelse ikke omfatter videregivelse af oplysninger til politiet. Bestemmelsen gennemfører artikel 28 i 3. hvidvaskdirektiv og svarer til § 27 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 3 (spillekasinolovens § 20 d) Den foreslåede bestemmelse indebærer en præcisering af, at de kontrol- og kommunikationspro- cedurerne, som spillekasinoets ledelse i samarbejde med kontrollanten skal udarbejde, bl.a. skal omfatte spørgsmålet om kundelegitimation, underretning, opbevaring af registreringer, kommu- nikation og kontrol med henblik på at forebygge og forhindre hvidvask af penge eller finansie- ring af terrorisme. Formålet hermed er at give de ansatte bedre forudsætninger for at genkende aktiviteter, som kan være forbundet med hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og at instruere personalet i, hvorledes de skal forholde sig i sådanne tilfælde. Forpligtelsen vil – som efter den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 d – f.eks. kun- ne opfyldes ved regelmæssige interne instruktionsmøder eller som led i et uddannelsesforløb. Desuden foreslås det i overensstemmelse med den gældende bestemmelse i spillekasinolovens § 20 d, at de interne regler udarbejdes i samarbejde med den offentlige kontrollant, der i kraft af underretningspligten til politiet indgår som et vigtigt led i indsatsen mod hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og desuden er uafhængig af spillekasinoet.
17 - Som efter den gældende bestemmelse finder de skriftlige interne regler alene anvendelse for den del af personalet, som er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, dvs. sikkerhedsper- sonale, croupierer, bordinspektører, personale ved indgange og i vekselkasser mv. Reglerne tager derimod ikke sigte på personale, som alene beskæftiger sig med opgaver i relation til restaurati- onsvirksomhed, rengøring mv. Det forudsættes i den forbindelse, at Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet løbende stiller aktuelle oplysninger til rådighed for spillekasinoerne vedrørende metoder til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder metoder til at opdage dette. Dette kan eksempelvis ske i forbindelse med udsendelse af årsberetninger, orienteringsbreve mv. Bestemmelsen gennemfører artikel 34 og 35 i 3. hvidvaskdirektiv og svarer i det væsentlige til § 24 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 4 (spillekasinolovens § 20 e) Efter den foreslåede bestemmelse kan Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, såfremt efterforskningsmæssige  hensyn  ikke  taler  imod,  give  kontrollanten  og  spillekasinoets  ledelse meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underret- ning om sletning i hvidvaskregistret hos Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt. I tilfælde, hvor endelig afgørelse sker ved dom, og hvor dommens indhold er særligt oplysende med hensyn til metoder til at afsløre hvidvask og terrorfinansiering, vil det særligt af hensyn til den interne undervisning kunne være hensigtsmæssigt, at tilbagemeldingen sker i form af dom eller domsekstrakt. Tilbagemelding til spillekasinoets ledelse kan først gives, når det med sikkerhed ikke kan skade efterforskningen.   Tilbagemeldingen skal – ud over til kontrollanten - gives til spillekasinoets ledelse, da det forud- sættes, at det ofte er en person i ledelsen, der formelt står for underretning på baggrund af oplys- ninger fra ansatte i virksomheden.  
18 - Efter forslagets § 20 e, stk. 2, må oplysningerne efter stk. 1 ikke uberettiget videregives. Formå- let med bestemmelsen er at sikre, at spillekasinoets ledelse er bekendt med, at sådanne oplysnin- ger ikke må videregives uberettiget, uanset at dette følger af straffelovens § 264 d om uberettiget videregivelse af bl.a. meddelelser om en andens private forhold. Eventuel videregivelse af oplys- ninger skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler om behandling af personoplys- ninger. Henset  til  oplysningernes  art  vil  udgangspunktet  være,  at  enhver  videregivelse  er  uberettiget. Oplysningerne  vil  dog  i  anonymiseret  form  kunne  videregives  til  alle  i  spillekasinoet,  f.eks.  i undervisningssammenhæng. Bestemmelsen gennemfører artikel 35, stk. 3, i 3. hvidvaskdirektiv og svarer i det væsentlige til § 35 i forslaget til lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget. Til nr. 5 (spillekasinolovens § 24) Det  foreslås,  at  straffebestemmelsen  udvides  til  at  omfatte  overtrædelse  af  den  foreslåede  be- stemmelse i lovforslagets § 1, nr. 4 (§ 20 e, stk. 2) om uberettiget videregivelse af oplysninger.   Bestemmelsen  gennemfører  artikel  39  i  3.  hvidvaskdirektiv,  hvorefter  medlemsstaterne  sørger for, at fysiske og juridiske personer, der er omfattet af direktivet, kan drages til ansvar for over- trædelse af de nationale bestemmelser, som vedtages til gennemførelse af direktivet. Sanktioner- ne skal være effektive, forholdsmæssige og have en afskrækkende virkning. Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
19 - Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældendeældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I  lov  om  spillekasinoer,  jf.  lovbekendtgørelse  nr. 861  af  10.  oktober  1994,  som  ændret  ved  lov  nr. 443 af 31. maj 2000 og lov nr. 366 af 24. maj 2005, foretages følgende ændringer: »§ 20 b.  Spillekasinoets ledelse,  sikkerhedsper- sonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, skal være sær- lig  opmærksomme  på  transaktioner,  som  kan have tilknytning til hvidvaskning af penge. Ved mistanke  om,  at  en  transaktion  har  tilknytning til  hvidvaskning  af  penge,  skal  den  i  § 20  a nævnte kontrollant straks underrettes. Kan mis- tanken  om,  at  transaktionen  har  tilknytning  til hvidvaskning  af  penge,  ikke  umiddelbart  af- kræftes,   skal   kontrollanten   straks   underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5. Stk. 2-4. --- 1. § 20 b, stk. 1, affattes således:   ”§ § 20 b. Spillekasinoets ledelse, sikkerhedspersonale   og   andre   ansatte,   der   er beskæftiget  med  egentlig  spillekasinovirksomhed, skal  være  særlig  opmærksomme  på  transaktioner, som  kan  have  tilknytning  til  hvidvask  af  penge eller finansiering af terrorisme. Ved mistanke om, at  en  transaktion  har  eller  har  haft  tilknytning  til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, skal   den   i   §   20   a   nævnte   kontrollant   straks underrettes.  Kan  mistanken  om,  at  transaktionen har eller har haft tilknytning til hvidvask af penge eller  finansiering  af  terrorisme,  ikke  umiddelbart afkræftes,   skal   kontrollanten   straks   underrette politiet i medfør af § 20 a, stk. 5.” Stk. 3.  Spillekasinoets  ledelse,  sikkerhedsper- sonale og andre ansatte, der er beskæftiget med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der udfører særlige hverv for spilleka- sinoet, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er  givet  kontrollanten  eller  politiet  oplysninger eller er iværksat en undersøgelse om hvidvask- ning   af   penge.   Pligten   til   hemmeligholdelse omfatter også kontrollanten.   2. § 20 b, stk. 3, affattes således: Stk.  3.  Spillekasinoets  ledelse,  sikkerhedsperso- nale,  og  andre  ansatte,  der  er  beskæftiget  med egentlig spillekasinovirksomhed, samt revisorer og andre, der udfører særlige hverv for spillekasinoet, er forpligtet til at hemmeligholde, at der er eller vil blive givet kontrollanten eller politiet oplysninger, eller  at  der  er  eller  vil  blive  iværksat  en  undersø- gelse  om  hvidvask  af  penge  eller  finansiering  af terrorisme.  Pligten  til  hemmeligholdelse  omfatter også  kontrollanten.  Pligten  til  hemmeligholdelse gælder ikke videregivelse af oplysninger til politi- et.” §§ § 20  d.  Et  spillekasino  skal  i  samarbejde  med kontrollanten udarbejde skriftlige interne regler om  betryggende  kontrol-  og  kommunikations- procedurer  samt  uddannelses-  og  instruktions- programmer for medarbejderne, jf. § 9 a og § 20 b.   Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærme- re regler om de i stk. 1 nævnte kontrol- og kom- 3. § 20 d, stk. 1, affattes således: ”Et  spillekasino  skal  i  samarbejde  med  kontrol- lanten  udarbejde  skriftlige  interne  regler  om  be- tryggende  kontrol-  og  kommunikationsprocedurer, herunder  om  kundelegitimation,  underretning,  op- bevaring af registreringer, kommunikation og kon- trol  med  henblik  på  at  forebygge  og  forhindre hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
20 - kommunikationsprocedurer   samt   uddannelses- og instruktionsprogrammer. Et spillekasino skal i samarbejde med kontrollanten endvidere  udarbejde  uddannelses-  og  instruktions- programmer  for  medarbejderne,  jf.  §  9  a  og  §  20 b.” 4. Efter § 20 d indsættes i kapitel 6: ”§ §  20  e.  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk kriminalitet  kan,  såfremt  efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give kontrollanten og spil- lekasinoets ledelse meddelelse om status i en sag, hvori  der  er  givet  underretning  om  mistanke  om hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, herunder  om  der  er  rejst  sigtelse  i  sagen,  ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvask- registret  hos  Statsadvokaten  for  særlig  økonomisk kriminalitet og om endelig afgørelse; ved domfæl- delse   eventuelt   i   form   af   en   dom   eller   dom- sekstrakt. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte meddelelser må ikke uberettiget videregives.” § 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der   1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1-5, § 6 a, stk. 2, § 8, stk. 1, § 8 a, §§ 9 a-9 d, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og 5, og § 20 b, § 20 c og 20 d, stk. 1, eller   2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.   Stk. 2.  I  forskrifter,  der  udstedes  i  medfør  af loven, kan der fastsættes straf af bøde for over- trædelse af bestemmelser i forskrifterne.   Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juri- diske personer) strafansvar efter reglerne i straf- felovens 5. kapitel.   5. § 24, stk. 1, affattes således: ”Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, § 4, § 6, stk. 1- 5, § 6 a, stk. 2, § 8, stk. 1, §§ 9 a-) d, §§ 10 og 11, § 12, stk. 1 og 3, §§ 13-15, § 16, stk. 1, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, § 20 a, stk. 1 og 5, § 20 b og § 20 c, § 20 d, stk. 1, og § 20 e, stk. 2, eller 2) tilsidesætter vilkår fastsat efter § 1, stk. 4.”
21 - Bilag 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til   hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, og artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1], under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [2], efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Massive strømme af sorte penge kan skade den finansielle sektors stabilitet og omdømme og true  det  indre  marked,  og  terrorisme  ryster  samfundet  i  dets  grundvold.  Ud  over  strafferetlige foranstaltninger  til  bekæmpelse  heraf  kan  en  forebyggende  indsats  via  det  finansielle  system være virkningsfuld. (2) Kredit- og finansieringsinstitutternes soliditet, integritet og stabilitet samt tilliden til det fi- nansielle  system  som  helhed  kan  lide  alvorlig  skade  som  følge  af  kriminelle  og  medvirkende personers bestræbelser på at tilsløre anvendelsen af udbyttet af kriminelle handlinger eller at ka- nalisere lovlige eller ulovlige midler over i finansiering af terrorisme. For at undgå at medlems- staterne vedtager foranstaltninger til beskyttelse af deres finansielle systemer, som kan være ufo- renelige med det indre marked og med retsstatens og Fællesskabets fundamentale retsgrundsæt- ninger, er det nødvendigt, at Fællesskabet griber ind på dette område. (3) Uden en vis koordinering på fællesskabsplan kan personer, der er involveret i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, forsøge at udnytte liberaliseringen af kapitalbevægel- serne og den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser, som det finansielt integrerede Europa indebærer, til at fremme deres kriminelle virksomhed. (4) Rådets direktiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anven- delse af det finansielle system til hvidvaskning af penge [4] blev vedtaget på baggrund af disse betænkeligheder med hensyn til hvidvaskning af penge. Det fastsatte, at medlemsstaterne skulle forbyde hvidvaskning af penge og pålægge finanssektoren, herunder kreditinstitutter og en lang række andre finansieringsinstitutter, at identificere deres kunder, at opbevare de relevante regi-
22 - streringer,  at  indføre  interne  procedurer  for  uddannelse  af  personale  og  beskyttelse  mod  hvid- vaskning af penge og at indberette tegn på hvidvaskning til de kompetente myndigheder. (5) Hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme foregår ofte på internationalt plan. For- anstaltninger,  som  udelukkende  træffes  på  nationalt  plan  eller  endog  på  fællesskabsplan  uden nogen form for koordinering og samarbejde på internationalt plan, vil kun få meget begrænsede virkninger.  De  foranstaltninger,  som  Fællesskabet  træffer  på  dette  område,  bør  derfor  være  i overensstemmelse med forholdsregler, som træffes i andre internationale fora. Fællesskabet bør ved sin indsats fortsat tage særligt hensyn til de anbefalinger, der er udarbejdet af Financial Ac- tion Task Force (i det følgende benævnt "FATF"), som er det førende internationale organ for bekæmpelse  af  hvidvaskning  af  penge  og  finansiering  af  terrorisme.  Da  FATF-anbefalingerne blev  gennemgribende  revideret  og  udvidet  i  2003,  bør  dette  direktiv  være  i  overensstemmelse med denne nye internationale standard. (6) Den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) giver medlemmerne mulighed  for  at  træffe  de  nødvendige  foranstaltninger  for  at  beskytte  den  offentlige  moral  og forhindre svig og at træffe foranstaltninger af tilsynsmæssige årsager, bl.a. for at sikre det finan- sielle systems stabilitet og integritet. (7) Selv om hvidvaskning af penge oprindelig kun omfattede narkotikaforbrydelser, har der i de senere år været en tendens til, at hvidvaskning er blevet defineret langt bredere på grundlag af flere prædikatforbrydelser. Et bredere udvalg af prædikatforbrydelser letter underretning om mis- tænkelige transaktioner og det internationale samarbejde på dette område. Definitionen af alvor- lige lovovertrædelser bør derfor bringes i overensstemmelse med definitionen af samme begreb i Rådets rammeafgørelse 2001/500/RIA af 26. juni 2001 om hvidvaskning af penge, identifikati- on,  opsporing,  indefrysning  eller  beslaglæggelse  og  konfiskation  af  redskaber  og  udbytte  fra strafbart forhold [5]. (8) Desuden indebærer misbrug af det finansielle system til kanalisering af indtægter fra krimina- litet eller endog lovlige midler over til terrorformål en klar risiko for det finansielle systems inte- gritet, funktion, renommé og stabilitet. Dette direktivs forebyggende foranstaltninger bør derfor omfatte ikke blot manipulering af midler, der stammer fra kriminalitet, men også indsamling af midler eller formuegoder til terrorformål. (9)  Direktiv  91/308/EØF  indførte  ganske  vist  pligt  til  at  identificere  kunderne,  men  indeholdt relativt få detaljer om de relevante procedurer. Da dette aspekt ved forebyggelsen af hvidvask- ning af penge og finansiering af terrorisme er af væsentlig betydning, bør der i overensstemmelse med de nye internationale standarder indføres mere specifikke og detaljerede bestemmelser om identifikation og kontrol af kunden og en  reel ejer. Det er derfor væsentligt, at den reelle  ejer defineres nøjagtigt. Hvor det endnu ikke er fastslået, hvilke fysiske personer der er begunstiget af en retlig enhed eller et retligt arrangement, såsom en fond eller en trust, og det derfor ikke er muligt at identificere en enkeltperson som den reelle ejer, vil det være tilstrækkeligt at identifice- re den "persongruppe", der skal være modtager af fondens eller trustens formue. Dette krav bør ikke omfatte identifikation af enkeltpersonerne i den pågældende persongruppe.
23 - (10) De institutioner og personer, der er omfattet af dette direktiv, bør i overensstemmelse med direktivet identificere den reelle ejer og kontrollere dennes identitet. Det står disse institutioner og personer frit, om de vil opfylde dette krav ved at anvende offentlige registre over egentlige ejere, anmode deres kunder om relevante oplysninger eller indhente oplysningerne på anden må- de, under hensyntagen til at omfanget af disse kundelegitimationsprocedurer er knyttet til risiko- en for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme og dermed afhængigt af kundekatego- rien, forretningsforbindelsen, produktet eller transaktionen. (11) Lånekontrakter, hvor kreditkontoen udelukkende tjener til afvikling af lånet, og hvor tilba- gebetalingen af lånet sker fra en konto, som er åbnet i kundens navn i et kreditinstitut, der er om- fattet af dette direktiv, bør generelt betragtes som et eksempel på transaktionstyper med mindre risiko, jf. artikel 8, stk. 1, litra a)-c). (12) I det omfang en retlig enheds eller et retligt arrangements kapitalleverandører udøver væ- sentlig kontrol over anvendelsen af formuen, bør de anses for at være de reelle ejere. (13)  Trustrelationer  er  almindelig  brugt  i  forbindelse  med  handelsvarer  som  en  internationalt anerkendt facilitet på de i vid udstrækning overvågede engrosfinansmarkeder. Blot fordi der i det konkrete  tilfælde  eksisterer  en  trustrelation,  betyder  det  ikke  pligt  til  at  identificere  den  reelle ejer. (14) Dette direktiv bør også gælde, hvis de institutter og personer, der er omfattet heraf, udfører deres aktiviteter over internettet. (15) Da den strammere kontrol inden for finanssektoren har fået de involverede i hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme til at søge andre metoder til at tilsløre de kriminelle ind- tægters oprindelse og sådanne kanaler kan bruges til finansiering af terrorisme, bør forpligtelsen til at forebygge hvidvaskning af penge og bekæmpe finansiering af terrorisme udvides til at om- fatte livsforsikringsmæglere og udbydere af tjenester til truster og selskaber. (16) Enheder, som et forsikringsselskab allerede har juridisk ansvar for, og som derfor er omfat- tet af direktivet, bør ikke indgå i kategorien for forsikringsmæglere. (17) Funktionen som et selskabs leder eller direktør gør ikke automatisk den pågældende person til udbyder af tjenester til truster eller selskaber. Denne definition omfatter kun personer, der i erhvervsøjemed for tredjemand fungerer som leder af eller direktør for et selskab. (18) Det har gentagne gange vist sig, at der ved store kontantbetalinger er stor risiko for hvid- vaskning af penge og finansiering af terrorisme. I de medlemsstater, der tillader kontantbetalin- ger over den fastsatte tærskel, bør alle fysiske eller juridiske personer, der i forbindelse med er- hvervsmæssig  handel  med  varer  accepterer  sådanne  kontantbetalinger,  derfor  være  omfattet  af dette direktiv. Forhandlere af genstande af høj værdi, såsom ædelstene eller ædle metaller eller kunstværker,  samt  auktionsholdere  omfattes  under  alle  omstændigheder  af  direktivet,  hvis  de modtager kontantbetalinger på 15000 EUR eller derover. For effektivt at sikre, at denne potenti- elt store gruppe af institutter og personer overholder direktivet, kan medlemsstaterne ud fra prin- cippet  om  risikobaseret  overvågning  navnlig  rette  deres  kontrolaktiviteter  mod  de  fysiske  og juridiske personer, der handler med varer, og for hvem der gælder en forholdsvis høj risiko for
24 - hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Da forholdene er forskellige i de enkelte lande, kan medlemsstaterne beslutte at vedtage strengere bestemmelser for på passende måde at imødegå den risiko, der er forbundet med store kontantbetalinger. (19) Ved direktiv 91/308/EØF blev notarer og andre selvstændige inden for de juridiske erhverv omfattet  af  Fællesskabets  regler  for  forebyggelse  af  hvidvaskning  af  penge.  Dette  bør  fortsat være tilfældet i nærværende direktiv. Notarer og andre selvstændige inden for de juridiske er- hverv, som defineret af medlemsstaterne, er underlagt direktivets bestemmelser, når de deltager i økonomiske eller selskabsretlige transaktioner, herunder rådgivning om skatteforhold, hvor der er meget stor risiko for, at disse faggruppers ydelser misbruges til at hvidvaske kriminelle ind- tægter eller til finansiering af terrorisme. (20)  Når  selvstændige  medlemmer  af  erhverv,  der  yder  juridisk  rådgivning  og  er  retligt  aner- kendte og underkastet retligt tilsyn, såsom advokater, undersøger en klients retsstilling eller re- præsenterer en klient i retssager, vil det ikke være korrekt i henhold til direktivet at forpligte dem til at give underretning om mistanke om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvad  angår  disse  aktiviteter.  Der  må  ikke  være  nogen  forpligtelse  til  at  give  underretning  om oplysninger, som er modtaget før, under eller efter en retssag eller i forbindelse med vurderingen af  en  klients  retsstilling.  Juridisk  rådgivning  er  således  fortsat  omfattet  af  tavshedspligt,  med- mindre den juridiske rådgiver deltager i hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller den juridiske rådgivning ydes med henblik på hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, eller den pågældende ved, at klienten søger juridisk rådgivning med henblik på hvid- vaskning af penge eller finansiering af terrorisme. (21) Tjenesteydelser, der er direkte sammenlignelige, og som præsteres af de faggrupper, der er omfattet af dette direktiv, bør behandles på samme måde. For at beskytte de rettigheder, der er fastsat i den europæiske menneskerettighedskonvention og i traktaten om Den Europæiske Uni- on, bør de oplysninger, som revisorer, eksterne regnskabskyndige og skatterådgivere, som i nog- le medlemsstater kan forsvare eller repræsentere en klient i retssager eller undersøge en klients retsstilling, får adgang til under udførelsen af disse opgaver, ikke være underlagt underretnings- pligten i henhold til dette direktiv. (22) Det bør erkendes, at risikoen for hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme ikke er den  samme  i  alle  tilfælde.  I  overensstemmelse  med  en  risikobaseret  fremgangsmåde  bør  der  i fællesskabslovgivningen indføres det princip, at en lempeligere kundelegitimation tillades i til- fælde, hvor det er formålstjenligt. (23) Undtagelsesordningen med hensyn til identifikation af reelle ejere af klientkonti, som føres af notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv, begrænser ikke de forpligtel- ser, der påhviler disse notarer eller andre selvstændige inden for de juridiske erhverv i medfør af nærværende direktiv. Dette indebærer, at disse notarer eller andre selvstændige inden for de juri- diske erhverv har pligt til selv at identificere de reelle ejere af de klientkonti, de fører. (24) Fællesskabslovgivningen bør ligeledes erkende, at der i visse situationer er større risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Selv om alle kunders identitet og forret-