Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0238 Dok.: VDK40122 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk NÆRHEDSNOTAT vedrørende  forslag til Rådets rammeafgørelse om udveksling af oplysninger  efter tilgæn nn ngeli geligg- hedsprincippet (KOM (2005) 490 endelig) 1.   Formålet med forslaget Kommissionen  har  fremlagt  et  forslag  til  rammeafgørelse  om  udveksling  af  oplysninger  efter tilgængelighedsprincippet. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion den 23. november 2005.   Som begrundelse for forslaget har Kommissionen henvist til, at det i det såkaldte Haag-program til styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU er fastsat, at udvekslingen af oplysninger mellem retshåndhævende myndigheder i EU fremover skal bygge på princippet om tilgængelig- hed. I Haag-programmet blev Kommissionen opfordret til inden udgangen af 2005 at fremlægge lovgivningsforslag  til  implementering  af  tilgængelighedsprincippet,  og  det  er  videre  anført,  at tilgængelighedsprincippet bør være gennemført den 1. januar 2008.   Formålet  med  tilgængelighedsprincippet  er  at  sikre,  at  udveksling  af  oplysninger  i  retshånd- hævelsesøjemed kan komme til at foregå på ensartede betingelser overalt i EU. Det vil sige, at hvis en retshåndhævelsesmyndighed har brug for oplysninger til varetagelse af sine opgaver, skal den kunne opnå disse oplysninger, og den medlemsstat der kontrollerer de pågældende oplysnin- ger, har pligt til at stille dem til rådighed til det angivne formål.   Med forslaget til rammeafgørelse lægges der op til, at medlemsstaternes retshåndhævende myn- digheder såvel som Europol får direkte online-adgang til de oplysninger, der er tilgængelige for
- nationale  ækvivalente  myndigheder  via  denne  fremgangsmåde.  For  så  vidt  angår  oplysninger, som ikke er tilgængelige via online-adgang, skal medlemsstaterne sikre, at der bliver adgang til indeksdata om oplysninger (dvs. et såkaldt hit/no-hit-system). I tilfælde af et ”hit” vil der skulle fremsendes en anmodning om at få udleveret de ved indeksdataene identificerede oplysninger.    Forslaget til rammeafgørelse indeholder – ud over bestemmelserne om pligt til at udlevere op- lysninger og om online-adgang og adgang til indeksdata – også visse bestemmelser om, at der ikke er pligt til at indhente oplysninger ved hjælp af tvangsforanstaltninger, at hvis det efter nati- onal lov kræves, at oplysninger kun må udleveres efter tilladelse fra en anden myndighed end den, der kontrollerer de pågældende oplysninger, så skal den myndighed, der kontrollerer eller administrerer oplysningerne, indhente tilladelse hertil, at der kan stilles betingelser for brug af de udleverede oplysninger, at de udlevede oplysninger ikke må bruges som bevis for en lovovertræ- delse, medmindre der forinden er meddelt samtykke hertil, at en medlemsstat kun kan afvise at meddele oplysninger af de grunde, der er nævnt i forslaget til rammeafgørelse, samt bestemmel- ser om sporbarhed og ret til indsigt i bl.a. informationsanmodninger for den registrerede.   Desuden indeholder  forslaget bestemmelser om,  at rammeafgørelsen kun finder anvendelse på informationsudveksling forud for indledning af retsforfølgning, og at den ikke berører de ordnin- ger der findes for gensidig bistand i straffesager eller gensidig anerkendelse af straffedomme.   Forslaget omfatter alene følgende seks typer af information: Dna, fingeraftryk, ballistik, registre- ringsoplysninger om motorkøretøjer, telefonnumre mv. og de minimumsdata til identifikation af personer, der findes i civile registre.   Forslaget  er  fremsat  under  henvisning  til  traktaten  om  Den  Europæiske  Union  (TEU),  særlig artikel 30, stk. 1, litra b, hvoraf det fremgår, at fælles handling vedrørende politisamarbejde om- fatter indsamling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger, her- under oplysninger som de retshåndhævende myndigheder er i besiddelse af på baggrund af rap- porter  om  mistænkelige  finansielle  transaktioner,  navnlig  via  Europol,  under  overholdelse  af relevante bestemmelser om beskyttelse af personoplysninger, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initi- ativ af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes tilnær- melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.   2.   Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet I  begrundelsen  for  forslaget  har  Kommissionen  anført  følgende  med  hensyn  til,  hvorfor  nær- hedsprincippet er overholdt:  
- ”De hidtidige erfaringer i medlemsstaterne på dette område har ikke været tilfreds- stillende. Der er stadig for mange juridiske og administrative hindringer for at få ad- gang til oplysningerne. Bl.a. kan rivalisering mellem nationale instanser føre til, at oplysninger  tilbageholdes,  forskelle  i  de  nationale  lovgivningsrammer  kan  forsinke informationsudvekslingen, og i nogle tilfælde er man for at få de ønskede oplysnin- ger nødt til at forlade sig på goodwill hos kollegaerne i de andre medlemsstater, fordi der ikke er noget klar juridisk grundlag.   Grov,  organiseret  kriminalitet,  herunder  terrorisme,  er  et  internationalt  fænomen, som ingen medlemsstat kan tackle effektivt på egen hånd. Hertil kræves fælles regler om mekanismer, der kan lette informationsudvekslingen på EU-plan.   Med en EU-regulering på området vil informationsudvekslingen komme til at lægge beslag på færre ressourcer, fordi der ikke længere er behov for at opretholde de talri- ge bilaterale kontakter og multilaterale netværker. Det koster mere at opretholde et ad hoc-samrabejde mellem landene, der jo vil være baseret på 25 forskellige sæt reg- ler om informationsudlevering. At EU er det rette niveau, beror også på, at retshån- dhævelsesmyndighedernes  informationsbehov  i  vid  udtrækning  bestemmes  af  den grad af integration, der er mellem landene. Og eftersom der er en høj grad af integra- tion i EU, vil størstedelen af de oplysninger, der er relevante for en medlemsstat, væ- re i hænderne på en anden medlemsstat.   I stedet for 25 vidt forskellige regelsæt vil der med denne rammeafgørelse blive ét sæt regler, der regulerer udlevering af oplysninger.   At de kompetente myndigheder får adgang til relevante oplysninger overalt i EU, vil understøtte  de  bestræbelser,  der  gøres  på  nationalt  og  på  EU-plan  for  at  forbedre EU's  evne  til  at  forebygge  og  bekæmpe  terrorisme.  Formålet  er  at  sætte  nationale retshåndhævelsesmyndigheder og Europol i stand til at få adgang til de relevante op- lysninger, de har brug for i retshåndhævelsesøjemed, og som en af medlemsstaterne ligger inde med. Uden en sådan EU-regulering vil de aldrig med sikkerhed kunne vi- de, om der findes relevante oplysninger i en anden medlemsstat, og der vil heller ik- ke være nogen ensartet og sammenhængende måde at få adgang til dem på.” 3.   Regeringenseringens foreløbige vurdering af nærhedsprincippet Regeringen finder på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet må anses for overholdt, da formålet med forslaget som nævnt er at forbedre udvekslingen  af information mellem de rets- håndhævende myndigheder i EU med henblik på at sikre en mere effektiv bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet.