Emne: Debatten om hjemsted for ny politi- og retskreds
Kære medlemmer i retsudvalget samt retsudvalgets sekretariat, Jørgen Nielsen.
Jeg sender denne mail til jer primært med et ønske om og et behov for at informere om nogle
forhold i forbindelse med ministerens udpegning af Holstebro som hjemsted for den nye politi- og
retskreds i det midt og vestjyske.
Samtidig anmoder jeg om et møde snarest muligt vedrørende debatten om hjemsted for ny politi - og
retskreds. Jeg håber og beder således om et møde, og hå
ber snarest at høre fra sekretariatet herom.
(Jørgen Nielsen, i positivt fald, kan du kontakte min sekretær Merete Lavendt, 9628 2202 herom.)
Som borgmester i Herning Kommune hilser jer udspillet velkommen, men stiller jeg mig stærkt
uforstående overfor det i udspillet valgte hjemsted.
I udspillet synes at være 2 parametre, der lægges til grund for placering af hjemsted for ny politi
- og
retskreds i Holstebro i stedet for i Herning.
Det drejer sig om geografien samt antallet af offentlige arbejdspladser.
Min vurdering er, at fakta og saglighed burde fylde mere.
Geografi:
Af Politikommissionens arbejde fremgår, at placering af hjemsted for den nye politikreds drejer sig
om en centralisering og reduktion af politiets ledelse og ikke en koncentration af
politiets arbejde.
Det udførende politi er stadig placeret decentralt. Derved bliver den kendsgerning, at Holstebro ud
fra en regional geografisk betragtning ligger mere centralt end Herning, en temmelig sekundær
begrundelse for valg af hjemsted.
Domstolenes Strukturkommission nedsat af Justitsministeriet har hele tiden anbefalet Herning
som hovedtingsted i den nye retskreds. Denne anbefaling til trods for, at Herning i forslaget til den
nye retskredsreform, hvori Herning skal sammenlægges med 5 naboretsk redse, er beliggende i den
østlige del af storretskredsen og altså ikke centralt i denne. Den geografiske beliggenhed bør derfor
ikke vægtes så tungt, heller ikke under hensyn til, at den enkelte borger ofte kun er i kontakt med
domstolene een gang i livet.
Offentlige arbejdspladser:
Såfremt en ligelig fordeling af offentlige arbejdspladser er et væsentligt kriterium for placering af
hjemstedet, taler de faktuelle tal for en placering i Herning i stedet for Holstebro.
Forsvarsforliget for 1½ år siden medførte en nettoforøgelse af antallet af arbejdspladser i
Ringkøbing Amt med 365. Heraf gik de ca 350 arbejdspladser til Holstebro.
Derudover placerer det nye Regionsråd arbejdspladser decentralt nye arbejdspladser netto som
følger: 227 arbejdspladser i Å rhus, 127 i Horsens, 117 i Holstebro.
I den nye Skatteregion i Herning er der ca 275 arbejdspladser. Heraf er der imidlertid kun ca 75 nye
arbejdspladser i Herning, idet de øvrige 200 ansatte i SKAT allerede var ansat i enten Herning
Kommune eller Told og Skat i Herning. Således altså kun en nettoforøgelse i Herning på ca 75
arbejdspladser.