Justitsministeriet Lovafdelingen Dato 1. november 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0005 Dok.: CHA40303 Slotsholmsgade 10 Telefon: 33 92 33 40 E-post: [email protected] 1216 København K Telefax: 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Konvention om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lan nn nde de¹ (Nordisk arrestordre) Regeringerne i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige er blevet enige om følgende: Præambel (1) Ifølge konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002² bør den eksiste- rende udleveringsordning mellem de nordiske lande revideres og den formelle udleveringsprocedure mel- lem de nordiske lande afskaffes. (2)  Der  bør  gennemføres  en  ordning  om  gensidig  anerkendelse  af  beslutninger  om  frihedsberøvelse. (3) De nordiske landes erklærede mål om en endnu smidigere lovgivning på dette område har skabt et ønske om at afskaffe den nuværende udleveringsordning og indføre en ordning baseret på en nordisk ar- restordre om gensidig anerkendelse, hvorefter overgivelse skal finde sted, medmindre en af de i konventi- onen nævnte afslagsgrunde foreligger. Endvidere vil indførelsen af en ny ordning for overgivelse af døm- te  eller  mistænkte  personer  med  henblik  på  straffuldbyrdelse  eller  retsforfølgning  gøre  det  muligt  at mindske den kompleksitet, der er en følge af de nuværende udleveringsprocedurer, herunder den europæi- ske arrestordre.   (4) Denne konvention bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, der alle er principper, som de nordiske lande har til fælles. Konventionen respekterer de grundlæggende rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettighe- der, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og respekterer de nordiske landes nationale identitet. (5) Denne konvention er ikke til hinder for, at de nordiske lande anvender deres egne forfatningsmæssige regler om retten til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. ¹Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige   ²Jf. referat fra Nordisk Ministerråd (justitsministre) af 25. juni 2002 (j.nr.71001.15.001/02)

- 2 - (6)  Personer  må  ikke  overføres,  udsendes,  udleveres,  videreovergives  eller  videreudleveres  til  et  land, hvor der er alvorlig risiko for, at de vil blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. (7) Afgørelser om fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre skal underkastes tilstrækkelig  kontrol, hvilket betyder, at en judiciel myndighed i det land, hvor den eftersøgte er blevet anholdt, skal træffe afgørelse om den pågældendes overgivelse. (8) De centrale myndigheders rolle i fuldbyrdelsen af en nordisk arrestordre skal begrænses til praktisk og administrativ bistand. (9) Ordningen med den nordiske arrestordre er baseret på en høj grad af tillid mellem de nordiske lande.   (10) Danmark, Finland og Sverige har implementeret Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA). Alle de nordiske lande har tiltrådt en række af de eksisterende konventioner på dette område, f.eks. den euro- pæiske konvention af 13. december 1957 om udlevering og den europæiske konvention af 27. januar 1977 om bekæmpelse af terrorisme.   (11) Den nordiske arrestordre skal erstatte de hidtidige instrumenter om udlevering mellem de nordiske lande. KAPITEL 1 ALMINDELIGE PRINCIPPER Artikel 1 Definition af og pligten til at fuldbyrde en nordisk arrestordre

- 3 - 1. Den nordiske arrestordre er en judiciel afgørelse truffet af et nordisk land med det formål, at et andet nordisk land anholder og overgiver en eftersøgt person med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. 2. En europæisk arrestordre, oprettet efter Den Europæiske Unions Råds rammeafgørelse af den 13. juni 2003 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, ud- færdiget af Danmark, Finland eller Sverige skal betragtes som en nordisk arrestordre efter denne konven- tion    33 3... Landene fuldbyrder enhver nordisk arrestordre på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention. Artikel 2 Anvendelsesområde for den nordiskerdiske arrestordre 1. En nordisk arrestordre kan udstedes for forhold, der efter det udstedende lands lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning (strafforfølgning), eller når der er idømt en frihedsstraf eller pålagt en anden frihedsberøvende foranstaltning (straffuldbyrdelse). 2. Overgivelse til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for flere strafbare forhold kan finde sted, uanset at betingelserne i stk. 1 kun er opfyldt med hensyn til et af forholdene. 33 3... Lovovertrædelser som defineret i det udstedende lands lovgivning medfører fuldbyrdelse på grundlag af en nordisk arrestordre på de betingelser, der er fastsat i denne konvention, og uden kontrol af dobbelt strafbarhed.   Artikel 3 Fastlæggelse af kompetentete judicielle myndigheder m.v. samt definition af tred dd djeland jeland 1. Den udstedende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i det udstedende land, der i henhold til dette lands lovgivning er kompetent til at udstede en nordisk arrestordre. 2. Den fuldbyrdende judicielle myndighed er den judicielle myndighed i det fuldbyrdende land, der i hen- hold til dette lands lovgivning er kompetent til at fuldbyrde en nordisk arrestordre. 3. Hvert land kan udpege en centralmyndighed til at bistå de kompetente judicielle myndigheder. 4. Hvert land erklærer ved ratifikationen af denne konvention, hvilke judicielle myndigheder der er kom- petente efter dets nationale lovgivning, samt om der er udpeget en central myndighed. 5. I denne konvention forstås ved et ”tredjeland” ethvert land uden for Norden og EU. Artikel 4 Obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre Den fuldbyrdende judicielle myndighed afslår at fuldbyrde en nordisk arrestordre i følgende tilfælde: 1)   Hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for den nordiske arrestordre, er omfattet af amnesti i det fuldbyrdende land, og dette land har strafmyndighed til at retsforfølge lovovertrædelsen i medfør af sin egen lovgivning.

- 4 - 2)   Hvis den eftersøgte person er blevet endeligt dømt for de samme handlinger af et nordisk land el- ler et EU medlemsland, på betingelse af at sanktionen i tilfælde af domfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter domslandets lovgivning. 3)   Hvis den person, der er omfattet af en nordisk arrestordre, efter det fuldbyrdende lands lovgiv- ning på grund af sin alder ikke kan gøres strafferetligt ansvarlig for de handlinger, der ligger til grund for den nordiske arrestordre. Artikel 55 5 Fakultative grunde til at afslå fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan afslå at fuldbyrde en nordisk arrestordre: 1)   Hvis den person, der er omfattet af en nordisk arrestordre, allerede retsforfølges i det fuldbyrden- de land for det samme forhold som det, der ligger til grund for den nordiske arrestordre. 2)   Hvis det forhold, der ligger til grund for en nordisk arrestordre, efter det fuldbyrdende lands lov- givning betragtes som begået helt eller delvis på dette lands territorium eller på et sted, der lige- stilles hermed, og forholdet ikke udgør en lovovertrædelse efter det fuldbyrdende lands lovgiv- ning. 3)   Hvis den eftersøgte person er blevet endeligt dømt for de samme handlinger af et tredjeland, på betingelse af at sanktionen i tilfælde af domfældelse er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter domslandets lovgivning. 4)   Hvis de judicielle myndigheder i det fuldbyrdende land har besluttet enten ikke at indlede retsfor- følgning for den lovovertrædelse, der ligger til grund for en nordisk arrestordre, eller at bringe retsforfølgningen til ophør, eller når den eftersøgte i et andet nordisk land har været genstand for en endelig afgørelse for de samme forhold, som er til hinder for yderligere retsforfølgning. 5)   Hvis den nordiske arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte opholder sig, er statsborger i eller bosat i det fuldbyrdende land, og dette land forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til national lovgivning. Artikel 6 Betinget overgivelse Hvis en nordisk arrestordre er udstedt med henblik på retsforfølgning, og den person, der er omfattet af arrestordren, er statsborger i eller bosat i det fuldbyrdende land, kan overgivelsen gøres betinget af, at den pågældende, efter at være blevet hørt, overføres til det fuldbyrdende land for der at afsone frihedsstraffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning, den pågældende er blevet idømt i det udstedende land.   Artikel 7 Den nordiske arrestordres indhold og form

- 5 - 1. Den nordiske arrestordre skal indeholde følgende oplysninger i overensstemmelse  med formularen i bilaget: a)   den eftersøgtes identitet og nationalitet, b)   navn, adresse, telefon- og faxnummer samt e-postadresse på den judicielle myndighed i udstedel- seslandet, c)   angivelse af, om der foreligger en eksigibel dom, en anholdelsesbeslutning eller en anden eksigi- bel afgørelse med samme retskraft, som er omfattet af artikel 1 og 2, d)   lovovertrædelsens karakter og retlige beskrivelse, e)   en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder lovovertrædelsen er begået, herunder tidspunkt, sted og omfang af den eftersøgtes deltagelse heri, f)    den idømte straf, hvis der er tale om en endelig dom, eller den strafferamme, der er fastsat for den pågældende lovovertrædelse i loven i det udstedende land, g)   så vidt muligt andre følger af lovovertrædelsen. 2. Er arrestordren udstedt for flere strafbare forhold, er det tilstrækkeligt, at der forelægger en anholdel- ses- eller varetægtsbeslutning for et af forholdene. KAPITEL 2 OVERGIVELSESPROCEDURE Artikel 8 Fremsendelse af en nordisk arrestordre 1. Når den eftersøgtes opholdssted er kendt, kan den udstedende judicielle myndighed sende den nordiske arrestordre direkte til den fuldbyrdende judicielle myndighed. 2. Hvis den eftersøgtes opholdssted ikke er kendt, kan det udstedende land anmode et eller flere af de nordiske lande om at eftersøge den pågældende efter det/de pågældende land/landes nationale eftersøg- ningsprocedurer. Når opholdsstedet bliver kendt, sendes den nordiske arrestordre hurtigst muligt til det pågældende land.   3.  Den  udstedende judicielle  myndighed  kan  i  overensstemmelse  med  artikel  95  i  konventionen af  19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser beslutte at indberette den eftersøgte i Schengen-informationssystemet. En indberet- ning til Schengen-informationssystemet svarer til en nordisk arrestordre ledsaget af de i artikel 7, stk. 1, nævnte oplysninger. Indberetningen vil i en overgangsperiode, så længe Schengen-informationssystemet ikke er i stand til at fremsende alle de i artikel 7 nævnte oplysninger, svare til en nordisk arrestordre, indtil den fuldbyrdende judicielle myndighed forskriftsmæssigt har modtaget arrestordren. 4. Hvis den myndighed, der modtager en nordisk arrestordre, ikke er kompetent til at behandle den, sen- der den straks den nordiske arrestordre videre til den kompetente myndighed i sit land og underretter den udstedende judicielle myndighed herom. Artikel 9

- 6 - Den eftersøgtes rettigheder 1. Når en eftersøgt anholdes, informerer den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, den pågældende om den nordiske arrestordre og om dens indhold samt om mu- ligheden for at give samtykke til at blive overgivet til den udstedende judicielle myndighed. 2. En eftersøgt, der anholdes med henblik på fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre, har ret til bistand af en juridisk rådgiver og en tolk i overensstemmelse med den nationale lovgivning i det fuldbyrdende land.    Artikel 10 Varetægtsfængsling af en person 1. Når en person anholdes på grundlag af en nordisk arrestordre, skal den fuldbyrdende judicielle myn- dighed afgøre, om den pågældende skal forblive varetægtsfængslet i overensstemmelse med det fuldbyr- dende lands nationale lovgivning. Den pågældende kan på et hvilket som helst tidspunkt løslades midler- tidigt  i  overensstemmelse  med  det  fuldbyrdende  lands  nationale  lovgivning,  under  forudsætning  af  at dette lands kompetente myndighed træffer enhver foranstaltning, den måtte finde nødvendig, for at undgå, at den pågældende flygter. 22 2. Til fremme af undersøgelsen og for at sikre overgivelsen finder de retsmidler, der er omfattet af de enkelte landes nationale regler, anvendelse.    Artikel 11 Samtykke til overgivelse mv. 1. Hvis den anholdte person oplyser, at han giver sit samtykke til overgivelse, eventuelt herunder samtyk- ke til retsforfølgning for andre lovovertrædelser begået før den lovovertrædelse, for hvilken den pågæl- dende skal overgives, jf. artikel 23, stk. 2, litra b), afgives dette samtykke til den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning.   22 2... Landene træffer  de  nødvendige  foranstaltninger for,  at  samtykket  efter  stk.  1  indhentes på  en  sådan måde, at det fremgår, at den pågældende frivilligt har afgivet det med fuldt kendskab til følgerne heraf. Med henblik herpå har den anholdte ret til juridisk bistand. 33 3... Samtykket føres til protokols i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning. 44 4  . Samtykket kan tilbagekaldes i henhold til national ret i det fuldbyrdende land.   Artikel 12 Afhøring af den eftersøgte person Hvis den anholdte ikke giver sit samtykke til overgivelse som omhandlet i artikel 11, har den pågældende

- 7 - ret til at blive afhørt af den fuldbyrdende judicielle myndighed i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands lovgivning. Artikel 13 Afgørelse om overgivelse 1. Den fuldbyrdende judicielle myndighed træffer afgørelse om overgivelse af den pågældende inden for de frister og på de betingelser, der er fastsat i denne konvention. 2. Hvis den fuldbyrdende judicielle myndighed finder, at de oplysninger, det udstedende land har frem- sendt, ikke er tilstrækkelige til, at den kan træffe afgørelse om overgivelsen, anmoder den om straks at få de nødvendige supplerende oplysninger, og kan fastsætte en tidsfrist for fremsendelsen af disse oplysnin- ger under hensyn til nødvendigheden af at overholde fristerne i artikel 14. 3. Den udstedende judicielle myndighed kan til enhver tid fremsende supplerende nyttige oplysninger til den fuldbyrdende judicielle myndighed. Artikel 14 Frister og procedurer i forbindelse med afgørelsen om fuldbyrdelse  af den nordiskeke arrrestordrerestordre 1. En nordisk arrestordre behandles og fuldbyrdes som hastesag. 2. I de tilfælde, hvor den eftersøgte giver sit samtykke til overgivelse, bør der træffes endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre senest 3 dage efter, at dette samtykke er givet. 3. I andre tilfælde bør der træffes endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre senest 30 dage efter anholdelsen af den eftersøgte. 4. I konkrete tilfælde, hvor der ikke træffes endelig afgørelse inden for de i stk. 2 og 3 fastsatte frister, underretter den fuldbyrdende judicielle myndighed straks den udstedende judicielle myndighed herom og om grundene hertil. I så fald træffes afgørelsen snarest muligt. 5. Så længe den fuldbyrdende judicielle myndighed ikke har truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af den nordiske arrestordre, skal den sikre sig, at de materielle betingelser for overgivelse fortsat er opfyldt. 6. Ethvert afslag på fuldbyrdelse af en nordisk arrestordre skal begrundes. Artikel 15 55 5 Afgørelse i tilfældeilfælde af konkurrerende anmodninger 1. Hvis flere nordiske lande har udstedt en arrestordre for den samme person, træffer den fuldbyrdende judicielle myndighed afgørelse om, hvilken arrestordre der skal fuldbyrdes, under behørig hensyntagen til alle forhold, herunder navnlig lovovertrædelsernes relative grovhed og gerningsstedet, de respektive dato- er for udstedelsen af de nordiske arrestordrer, samt om arrestordrerne er udstedt med henblik på retsfor- følgning eller med henblik på fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstalt- ning. 2. Hvis der opstår konflikt  mellem en nordisk arrestordre og en europæisk arrestordre eller en udleve- ringsanmodning fra et tredjeland eller et EU-medlemsland, afgør den kompetente myndighed i det fuld-

- 8 - byrdende land, om det er den nordiske arrestordre, den europæiske arrestordre eller udleveringsanmod- ningen, der skal have forrang, under behørig hensyntagen til alle forhold, herunder navnlig de forhold, der er omhandlet i stk. 1, samt dem, der er nævnt i den konvention eller aftale, der finder anvendelse. 3. Denne artikel berører ikke de nordiske landes forpligtelser i henhold til statutten for Den Internationale Straffedomstol eller i henhold til de internationale tribunaler for forbrydelser mod international humani- tær ret. Artikel 16 66 6 Privilegier og immuniteter 1. Nyder den eftersøgte person et privilegium eller en immunitet med hensyn til fuldbyrdelse eller retsfor- følgning i det fuldbyrdende land, løber de i artikel 14 nævnte frister først fra det tidspunkt, hvor privilegi- et eller immuniteten måtte være ophævet, og den judicielle myndighed i det fuldbyrdende land er blevet underrettet herom. Det fuldbyrdende land sikrer, at de materielle betingelser for overgivelse er opfyldt, hvis den eftersøgte ikke længere nyder et sådant privilegium eller en sådan immunitet. 2. Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i det fuldbyrdende land, anmoder den fuldbyrdende judicielle myndighed straks den pågældende myndighed derom. Påhviler ophævelsen af privilegiet eller immuniteten en myndighed i et anden land eller en international organisation, er det den udstedende judicielle myndighed, der skal anmode derom. Artikel 17 Konkurrerende internationale forpligtelser Denne konvention anfægter ikke det fuldbyrdende lands forpligtelser, når den eftersøgte er overgivet eller udleveret til dette land fra et EU-medlemsland eller et tredjeland, og den pågældende er beskyttet mod videreovergivelse i henhold til de regler, hvorefter udleveringen fandt sted. Det fuldbyrdende land træffer alle nødvendige foranstaltninger for straks at anmode om samtykke fra det EU-medlemsland eller tredje- land, som har overgivet eller udleveret den eftersøgte, således at den pågældende kan overgives til det udstedende land. De i artikel 14 nævnte frister løber først fra den dato, hvor disse specialitetsregler bort- falder.   Artikel 18 Underretning om afgørelsen Den  fuldbyrdende  judicielle  myndighed  underretter  straks  den  udstedende  judicielle  myndighed  om, hvorvidt den nordiske arrestordre vil blive fuldbyrdet. Artikel 19 Frist for overgivelse af den eftersøgte 1. Den eftersøgte overgives snarest muligt på en dato, der aftales mellem de berørte myndigheder. 2. Den pågældende overgives senest 5 dage efter, at den endelige afgørelse om at fuldbyrde den nordiske arrestordre er truffet.

- 9 - 3. Hvis det på grund af særlige omstændigheder viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 2 fastsatte frist, kontakter den fuldbyrdende judicielle myndighed den udstedende judicielle myn- dighed  straks  hinanden og  aftaler  en  ny  dato for  overgivelse.  Overgivelsen  skal  finde sted  inden for 5 dage efter udløbet af fristen i stk. 2. 44 4... Hvis det på grund af omstændigheder, som ikke kan tilskrives nogen af landene, viser sig umuligt at overgive den eftersøgte inden for den i stk. 3 fastsatte frist, kontakter den fuldbyrdende judicielle myn- dighed og den udstedende judicielle myndighed straks hinanden og aftaler en ny dato for overgivelse.   55 5... En overgivelse kan undtagelsesvis udsættes midlertidigt af tungtvejende humanitære grunde, f.eks. hvis der er vægtige grunde til at antage, at overgivelsen klart ville bringe den eftersøgtes liv eller helbred i fare. Den nordiske arrestordre skal fuldbyrdes, så snart disse grunde ikke længere foreligger. Den fuld- byrdende judicielle myndighed underretter straks den udstedende judicielle myndighed herom, og de afta- ler en ny dato for overgivelsen.   66 6... Hvis den pågældende stadig er varetægtsfængslet efter udløbet af de i stk. 2-5 nævnte frister, løslades den pågældende. Artikel 20 Udsættelse af overgivelsen eller midlertidig overgivelse 1. Den fuldbyrdende judicielle myndighed kan efter at have besluttet at fuldbyrde den nordiske arrestor- dre udsætte overgivelsen af den eftersøgte, for at vedkommende kan retsforfølges i det fuldbyrdende land, eller, hvis den pågældende allerede er dømt, for at vedkommende på dette lands territorium kan afsone en straf for en anden overtrædelse end den, der ligger til grund for den nordiske arrestordre. 2. I stedet for at udsætte overgivelsen kan den fuldbyrdende judicielle myndighed midlertidigt overgive den eftersøgte til det udstedende land på betingelser, der skal aftales mellem de fuldbyrdende judicielle myndigheder og de udstedende judicielle myndigheder. Aftalen skal være skriftlig, og betingelserne er bindende for alle myndigheder i det udstedende land. Artikel 21 11 1 Transit Personer, som skal overgives fra et nordisk land til et andet nordisk land, kan uden særlig tilladelse føres over eller igennem et eller flere af de øvrige nordiske lande. KAPITEL 3 VIRKNINGER AF OVERGIVELSEN Artikel 22 Fratrækning af varigheden af varetægtsfængslingen i detttt fuldbyrdende land

- 10 - 1. Det udstedende land fradrager enhver periode, hvor den eftersøgte har været varetægtsfængslet i for- bindelse med fuldbyrdelsen af en nordisk arrestordre, i den samlede varighed af den periode, den pågæl- dende skal afsone i det udstedende land som følge af idømmelsen af en frihedsstraf eller en anden fri- hedsberøvende foranstaltning. 2. I den forbindelse fremsender den fuldbyrdende judicielle myndighed samtidig med overgivelsen alle oplysninger om varigheden af den eftersøgtes varetægtsfængsling på grundlag af den nordiske arrestordre til den udstedende judicielle myndighed. Artikel 23 Eventuel retsforfølgning for andre lovovertrædelser 1. En person, der ifølge en nordisk arrestordre overgives til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en straf- fedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning kan drages til ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet, medmindre a)   overgivelse ikke kunne have fundet sted for den pågældende lovovertrædelse i henhold til artikel 4,   b)   overgivelse ville være blevet afslået efter national ret i henhold til artikel 27, eller c)   overgivelse for den pågældende lovovertrædelse kunne have været afslået efter artikel 5, stk. 2 el- ler 4, og det fuldbyrdende land nægter at give samtykke. 2. Uanset stk. 1, kan en person, der ifølge en nordisk arrestordre overgives til strafforfølgning eller fuld- byrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, drages til ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovovertrædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet, hvis    a)   den pågældende efter at have haft mulighed for at forlade det nordiske land, han er overgivet til, har undladt dette i 45 dage efter den endelige løsladelse eller er vendt tilbage til dette land efter at have forladt det, eller b)   den  pågældende  inden  eller  efter  overgivelsen  har  givet  samtykke  til  retsforfølgning  for  andre lovovertrædelser. Artikel 24 Videreovergivelsevergivelse eller videreudlevering 1. En person, der er overgivet til et andet nordisk land til strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en straffe- dom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, kan overgives videre til et andet nordisk land end det fuldbyrdende land i henhold til en nordisk arrestordre, der er udstedt for en lovovertrædelse, der er begået inden overgivelsen, medmindre overgivelse fra det oprindelige udstedende land til det nu udstedende land ville være blevet afslået efter national ret i henhold til artikel 26 eller artikel 27. 2. En person, der er overgivet til et andet nordisk land i henhold til en nordisk arrestordre, kan overgives videre eller videreudleveres til et EU-land eller videreudleveres til et tredjeland i henhold til reglerne i det udstedende lands lovgivning, for en lovovertrædelse, der er begået inden overgivelsen, hvis: a)   den pågældende selv meddeler samtykke hertil,   

- 11 - b)   den pågældende, uanset af denne i 45 dage uhindret har kunnet forlade det land, hvortil denne er overgivet, har undladt dette, eller den pågældende efter at have forladt landet frivilligt er vendt tilbage, eller c)   det fuldbyrdende land meddeler samtykke hertil. Samtykke kan kun meddeles, hvis overgivelse for den pågældende handling kunne have fundet sted efter reglerne i det fuldbyrdende lands lov- givning.   Artikel 25 55 5 Overgivelse af genstande 1. Den fuldbyrdende judicielle myndighed skal i overensstemmelse med det fuldbyrdende lands nationale lovgivning og efter anmodning fra den udstedende judicielle myndighed, eller på eget initiativ, beslag- lægge og overgive genstande: a)   som er påkrævede som bevismateriale, eller b)   som den eftersøgte har erhvervet som resultat af lovovertrædelsen. 2. De i stk. 1 nævnte genstande skal udleveres, selv om den nordiske arrestordre ikke kan fuldbyrdes på grund af den eftersøgtes død eller undvigelse. 3. Hvis de i stk. 1 nævnte genstande beslaglægges eller konfiskeres på det fuldbyrdende lands område, kan dette land i forbindelse med verserende strafforfølgning midlertidigt tilbageholde eller udlevere dem til det udstedende land på betingelse af, at de senere tilbageleveres. 4. Enhver rettighed, som det fuldbyrdende land eller tredjemand måtte have over de i stk. 1 nævnte gen- stande, bevares. Hvis der findes sådanne rettigheder, skal det udstedende land straks efter retsforfølgnin- gen vederlagsfrit tilbagelevere genstandene til det fuldbyrdende land. KAPITEL 4 SÆRLIGE REGLER OM OVERGIVELSE TIL////FRA FRA ISLAND Artikel 26 Anvendelsesområdetrådet –– – egne statsborgere 1. Anvendelsesområdet for den nordiske arrestordre, som defineret i konventionens artikel 2, gælder ikke ved  overgivelse  mellem  Island  på  den  ene  side  og  Danmark,  Finland,  Norge og  Sverige  på  den  anden side, når der er tale om overgivelse af egne statsborgere, jf. stk. 2-4.   2. Overgivelse fra Island af en islandsk statsborger til Danmark, Finland, Norge eller Sverige kan afslås, medmindre den eftersøgte i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i det udstedende land, eller hvis handlingen eller en tilsvarende handling efter islandsk ret kan medføre en højere straf end fængsel i 4 år.   3.  Overgivelse  fra  hjemlandet  af  en  dansk,  finsk,  norsk  eller  svensk  statsborger  til  Island  kan  afslås, medmindre den eftersøgte i de sidste 2 år forud for den strafbare handling har haft bopæl i Island, eller hvis  handlingen  eller  en  tilsvarende  handling  efter  det  fuldbyrdende  lands  lovgivning  kan  medføre  en højere straf end fængsel i 4 år.

- 12 - 4. Overgivelse til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse for flere strafbare forhold kan finde sted, uanset at betingelserne i stk. 2 eller 3 kun er opfyldt med hensyn til et af forholdene. Artikel 27 Anvendelsesområdet –– – politiske lovovertrædelser 1. Anvendelsesområdet for den nordiske arrestordre, som defineret i konventionens artikel 2, gælder end- videre ikke ved overgivelse mellem Island på den ene side og Danmark, Finland, Norge og Sverige på den anden side, når der er tale om politiske lovovertrædelser, jf. stk. 2-5.   2. Overgivelse fra Island af en islandsk statsborger til Danmark, Finland, Norge eller Sverige for en hand- ling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås 3. Overgivelse fra hjemlandet af en dansk, finsk, norsk eller svensk statsborger til Island for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås. 4. Overgivelse af en udlænding fra Island til Danmark, Finland, Norge eller Sverige for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås, medmindre en tilsvarende handling er strafbar efter islandsk ret eller handlingen er omfattet af artikel 1, 2 eller 3 i den Europæiske konvention om bekæmpelse af terrorisme.   5. Overgivelse af en udlænding fra Danmark, Finland, Norge eller Sverige til Island for en handling, der udgør en politisk lovovertrædelse, kan afslås, medmindre en tilsvarende handling er strafbar i det fuld- byrdende land, eller handlingen er omfattet af artikel 1, 2 eller 3 i den Europæiske konvention om be- kæmpelse af terrorisme. KAPITEL 55 5 ALMINDELIGE OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikelikel 28 Forholdet til andre juridiske instrumenter 1. Denne konvention finder anvendelse mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.  2. Bestemmelserne i konventionen berører ikke de nordiske landes forpligtelser ifølge rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre og andre udleveringsordninger med tredjelande.   3. De nordiske lande kan indgå bilaterale eller multilaterale aftaler eller ordninger med EU-medlemslande eller tredjelande efter konventionens ikrafttræden. Sådanne aftaler og ordninger må ikke påvirke forbin- delserne med de nordiske lande, der ikke er parter i dem. Artikel 29 Ikrafttræden 1. De kontraherende lande kan tilslutte sig denne konvention gennem   a) undertegnelse uden forbehold om ratifikation eller godkendelse, eller b) undertegnelse med forbehold om efterfølgende ratifikation eller godkendelse.

- 13 - 22 2. Ratifikationsdokumenterne deponeres i det danske udenrigsministerium.   33 3... Det danske udenrigsministerium oversender bekræftede afskrifter af ratifikationsdokumenterne til de kontraherende landes justitsministerier.   4. Denne konvention træder i kraft 3 måneder efter, at samtlige nordiske lande i medfør af stk. 1 har afgi- vet sit samtykke til at være bundet af konventionen. Konventionen træder dog først i kraft for Grønland og Færøerne 3 måneder efter, at det danske justitsministerium har meddelt det danske udenrigsministeri- um og de øvrige landes justitsministerier, at konventionen skal have gyldighed for Grønland og/eller Fæ- røerne. 5. Før samtlige lande har afgivet sit samtykke til at være bundet af konventionen, kan de lande, som har afgivet sit samtykke, aftale, at konventionen skal træde i kraft i forholdet mellem disse lande fra et tidlige- re tidspunkt end det, der følger af stk. 4.   6.  Anmodninger  om  udlevering,  der  modtages  inden  konventionens  ikrafttræden,  vil  skulle  behandles efter den gældende udleveringsordning. Anmodninger, der modtages efter konventionens ikrafttrædelse, vil være omfattet af de regler, som de nordiske lande har vedtaget i henhold til denne konvention.   **************** Udfærdiget i København den ... 2005 i et eksemplar på dansk, finsk, islandsk, norsk, og svensk, der alle har ens gyldighed.   For Danmarks Regering For Finlands Regering For Islands Regering For Norges Regering For Sveriges Regering

- 14 - BILAGLAG NORDISK ARRESTORDRE Denne arrestordre er udstedt af en kompetent judiciel myndighed. Der anmodes om, at nedenstående per- son anholdes og overgives med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. A) Oplysninger om den eftersøgtes identitet: Efternavn: Fornavn: (evt.) Pigenavn: (evt.) Kaldenavn: Køn: Nationalitet: Fødselsdato: Fødested: Bopæl og/eller kendt adresse: Det eller de sprog, den eftersøgte forstår (hvis dette vides): Særlige kendetegn/beskrivelse af den eftersøgte: Foto og finderaftryk af den eftersøgte, hvis sådanne foreligger og kan videregives, eller navn og adresse m.v. på den person, der skal kontaktes for at fremskaffe foto og finderaftryk eller dna-profil (hvis disse data kan videregives og ikke er vedlagt). B) Afgørelse, der danner grundlag for arrestordren

- 15 - 1. Arrestordre eller eksigibel afgørelse med samme retskraft: Art: 2. Eksigibel dom: Sagsnr.: C) Straffens s varighed 1.  Maksimal  varighed  af  den  frihedsstraf  eller  frihedsberøvende  foranstaltning,  der  kan  idømmes  for lovovertrædelsen eller lovovertrædelserne: 2. Varighed af den faktisk idømte frihedsstraf eller frihedsberøvende foranstaltning: Resterende ikke udstået del af straffen: D) Lovovertrædelser Denne arrestordre vedrører i alt ........... lovovertrædelser Beskrivelse  af  de  omstændigheder,  under  hvilke  lovovertrædelsen  eller  lovovertrædelserne  er  begået, herunder tidspunktet (dato og klokkeslæt), stedet og omfanget af den eftersøgtes deltagelse i lovovertræ- delsen eller lovovertrædelserne: Lovovertrædelsens  eller  lovovertrædelsernes  karakter  og  retlig  beskrivelse  samt  den  relevante  retsfor- skrift/lov: Andre forhold af relevans for sagen E) Beslaglæggelse og udlevering af genstande Denne  arrestordre  gælder  også  for  beslaglæggelse  og  udlevering  af  genstande,  som  er  påkrævet  som

- 16 - bevismateriale: Denne arrestordre gælder også for beslaglæggelse og udlevering af genstande, som den eftersøgte har erhvervet som resultat af lovovertrædelsen: Beskrivelse af genstandene og disses lokalisering (hvis kendt): F) Udstedelsesmyndighed Den judicielle myndighed, der har udstedt arrestordren: Navnet på den judicielle myndigheds repræsentant: Funktion (titel/stilling): Sagsnummer: Adresse: Tlf.nr.: (landekode) (lokalt områdenummer): Telefaxnr.: (landekode) (lokalt områdenummer): E-post: Navn og adresse m.v. på den person, der skal kontaktes med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af overgivelsen: G) Underskrift m.v. Den udstedende judicielle myndigheds og/eller dennes repræsentants underskrift: Navn:

- 17 - Funktion (titel/stilling): Dato: Officielt stempel (hvis et sådant findes): Bemærkninger til konventionen 1. Indledning Baggrunden for den nordiske konvention er et ønske om på grundlag af konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 at forenkle og effektivisere udleveringsprocedurerne mellem de nordiske lande med fuld respekt af grundlæggende retsprincipper, og i overensstemmelse med de in-

- 18 - ternationale forpligtelser bl.a. i forhold til EU, herunder specielt Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (den euro- pæiske arrestordre). Formålet med konventionen er at gennemføre forenklede regler om udlevering mellem de nordiske lande. Den nye overgivelsesordning indebærer, at princippet om gensidig anerkendelse gennemføres på udleve- ringsområdet. Dette indebærer, at når et nordisk land anmoder om at få en person overgivet til straffor- følgning eller straffuldbyrdelse, skal denne anmodning imødekommes, medmindre der foreligger en af de afslagsgrunde, som fremgår af konventionen. Med henblik på at forenkle de administrative procedurer vedrørende udlevering erstattes de traditionelle anmodninger  om  udlevering  med  en  nordisk  arrestordre,  som  har  karakter  dels  af  en  anmodning  om fængsling med henblik på overgivelse, dels af en anmodning om overgivelse. Konventionen om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk arrestordre) mv. erstatter de hidtidige instrumenter om udlevering mellem de nordiske lande, det vil sige den nuværende udleveringsordning og rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre. Den nordiske konvention indeholder bestemmelser, der fastlægger, i hvilke tilfælde de nordiske lande vil være forpligtede til at overgive en lovovertræder til et andet land, og fastlægger herudover, i hvilke tilfæl- de landene kan eller skal afslå overgivelse af en lovovertræder. I konventionen anvendes begrebet ”overgivelse” i stedet for ”udlevering”, selv om begge begreber omfat- ter den fysiske overgivelse af en eftersøgt person til det anmodende land. Endvidere anvendes ”det udste- dende land” i stedet  for  ”det anmodende land”  og  ”det fuldbyrdende land” i stedet for  ”det anmodede land”. Da ingen af disse nye begreber har en anden indholdsmæssig betydning end de gældende begreber, vil de enkelte lande i forbindelse med implementeringen af konventionen i national ret fortsat kunne an- vende de gældende begreber. Konventionen medfører en række udvidelser i pligten til overgivelse i forhold til såvel den nuværende nordiske udleveringsordning som i forhold til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.   I relation til  den  nuværende  nordiske  ordning,  der  er  en  ”kan-ordning”,  det  vil sige,  at  udlevering  kan finde sted, indebærer den nordiske konvention, at der som udgangspunkt skal ske overgivelse i medfør af en nordisk arrestordre. Konventionen indeholder på den baggrund en række afslagsgrunde, hvorefter det fuldbyrdende land enten skal eller kan afslå overførslen. I forhold til den nuværende nordiske ordning, indebærer konventionen bl.a. følgende:    - Kravet om dobbelt strafbarhed afskaffes. - I forbindelse med overgivelse for strafbare forhold skelnes der ikke mellem egne statsborgere og udlændinge.

- 19 - - Konventionen indeholder ikke et strafferammekrav. En nordisk arrestordre kan således udstedes for forhold, der efter det udstedende lands lovgivning kan straffes med frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. - Overgivelse vil ikke kunne nægtes med henvisning til, at der er tale om en politisk forbrydelse. - Konventionen indeholder en række frister for behandlingen af og fuldbyrdelsen af en nordisk ar- restordre - En person, der ifølge en nordisk arrestordre er overgivet til strafforfølgning eller straffuldbyrdel- se, vil i et videre omfang kunne drages til ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovover- trædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet. I forhold til rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre medfører den nordiske konvention følgende udvidelser: - Kravet om dobbelt strafbarhed afskaffes. - Konventionen indeholder ikke et strafferammekrav.   - I forbindelse med overgivelse for strafbare forhold skelnes der ikke mellem egne statsborgere og udlændige. - Konventionen indeholder et mindre antal fakultative afslagsgrunde end den europæiske ramme- afgørelse om arrestordren³. - En nordisk arrestordre skal behandles og fuldbyrdes inden for kortere tidsfrister, end hvad der er fastsat i den europæiske rammeafgørelse om arrestordren.    - En person, der ifølge en nordisk arrestordre er overgivet til strafforfølgning eller straffuldbyrdel- se, vil i et videre omfang kunne drages til ansvar for andre inden overgivelsen begåede lovover- trædelser end den, for hvilken den pågældende er overgivet.      Konventionen er opdelt i fem kapitler, nemlig kapitel 1 (artikel 1 – 7) om almindelige principper, kapitel 2 (artikel 8 – 21) om overgivelsesproceduren, kapitel 3 (artikel 22 – 25) om virkninger af overgivelsen, kapitel 4 (artikel 26 – 27) om overgivelse til/fra Island og kapitel 5 (artikel 28 – 29) de afsluttende be- stemmelser. Herudover  indeholder  præamblen  til  konventionen  en  række  betragtninger,  som  har  betydning  for  for- tolkningen og anvendelsen af konventionen. Præambelbetragtningerne tager bl.a. sigte på at sikre over- holdelsen af grundlæggende retsprincipper i forbindelse med overgivelse af lovovertrædere. Efter præambelbetragtning nr. 4 bygger konventionen på principperne om frihed, demokrati og respekt for  menneskerettighederne  og  de  grundlæggende  frihedsrettigheder  samt  retsstatsprincippet,  der  alle  er principper, som de nordiske lande har til fælles. Konventionen respekterer de grundlæggende rettigheder, ³Fakultative afslagsgrunde i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre: Artikel 4: 1) dobbelt strafbarhed, 2) samtidig retsforfølgning af det samme forhold i den fuldbyrdende stat, 3) påtaleopgivelse og tiltalefrafald, 4) foræl- delse, 5) ne bis in idem i forhold til tredjelande, 6) det fuldbyrdende land forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen, 7) a) når lovovertrædelsen anses begået helt eller delvist på den fuldbyrdende stats territorium, b) når lovovertrædel- sen er begået uden for den udstedende stats territorium, og den fuldbyrdende stats lovgivning ikke hjemler adgang til retsforfølgning for tilsvarende forbrydelse, når de er begået uden for den udstedende stats område.

- 20 - således  som  de  garanteres  ved  den  europæiske  konvention  til  beskyttelse  af  menneskerettigheder  og grundlæggende frihedsrettigheder, undertegnet i Rom den 4. november 1950, og respekterer de nordiske landes nationale identitet. Endvidere anføres det i præambelbetragtning nr. 5, at konventionen ikke er til hinder for, at landene an- vender deres egne forfatningsmæssige bestemmelser om ret til en retfærdig rettergang, foreningsfrihed, pressefrihed og ytringsfrihed i andre medier. I præambelbetragtning nr. 6 anføres det, at personer ikke må overføres, udsendes, udleveres, videreover- gives eller videreudleveres til et land, hvor der er alvorlig risiko for, at de vil blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. 2. Betingelser for overgivelse til nordiske lande Efter konventionens artikel 1, stk. 1 og 3, forpligter landene sig til på grundlag af princippet om gensidig anerkendelse og i overensstemmelse med reglerne i konventionen at gennemføre en nordisk arrestordre, der er udstedt med henblik på strafforfølgning eller fuldbyrdelse af en frihedsstraf eller en anden friheds- berøvende foranstaltning. Overgivelse med henblik på strafforfølgning efter artikel 1, stk. 1, kan foretages i de samme situationer, som følger af den gældende nordiske udleveringsordning, dvs. hvor den pågæl- dende er mistænkt, sigtet eller tiltalt for en lovovertrædelse. Det følger af artikel 1, stk. 2, at en europæisk arrestordre, udfærdiget af Danmark, Finland eller Sverige, skal betragtes som en nordisk arrestordre efter denne konvention. Hensigten med denne bestemmelse er at begrænse den administrative behandling af sagerne således, at det ikke  vil være nødvendigt at udstede såvel en nordisk arrestordre som en europæisk arrestordre, hvis det udstedende land ikke har kendskab til, hvor den, der ønskes overgivet, befinder sig.    I praksis vil Norge og Island indtil videre altid skulle udstede en nordisk arrestordre, jf. artikel 7 og bilag 1. Det vil sige, at Norge og Island vil skulle udfærdige en nordisk arrestordre til brug for et af de øvrige nordiske lande, uanset om det udstedende land er bekendt med, hvor den, der ønskes overgivet, befinder sig, eller om dette ikke er tilfældet, og det udstedende land derfor efterlyser den pågældende f.eks. gen- nem Schengen informationssystemet (SIS).   Derudover vil Danmark, Finland og Sverige skulle benytte den nordiske arrestordre i de situationer, hvor det udstedende land er bekendt med, at den, som ønskes overgivet, opholder sig i et andet nordisk land. I disse situationer vil en anmodning kunne sendes direkte til det pågældende land. Derimod vil Danmark, Finland eller Sverige kunne benytte den europæiske arrestordre i de situationer, hvor det udstedende land ikke er bekendt med, hvor den, der ønskes overgivet, befinder sig, og hvor det udstedende land på den baggrund f.eks. efterlyser den pågældende gennem Schengen informationssystemet (SIS). I disse tilfælde vil den europæiske arrestordre – hvis det viser sig, at den eftersøgte opholder sig i et af de øvrige nordiske land – skulle betragtes som en nordisk arrestordre, og dermed behandles efter denne konvention.  

- 21 - I de situationer, hvor en europæisk arrestordre skal betragtes som en nordisk arrestordre, skal det udste- dende land tydeligt påføre dette på dokumentet, således at det fuldbyrdende lands myndigheder ikke kan være i tvivl om, hvorledes anmodningen skal behandles. Det bør endvidere tydeligt påføres den europæi- ske  arrestordre,  hvilke  oplysninger  der  er  relevante  for  den  fuldbyrdende  judicielle  myndighed  for  be- handlingen efter denne konvention. Artikel 2, stk. 1, fastlægger anvendelsesområdet for den nordiske arrestordre. Efter denne bestemmelse kan arrestordren udstedes med henblik på: 1) Straffuldbyrdelse af en endelig dom i en straffesag, hvorved den pågældende – i det land, der har ud- stedt arrestordren – er idømt frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning. 2) Strafforfølgning i straffesager, der medfører frihedsberøvelse og vedrører en lovovertrædelse, der efter lovgivningen i det land, der har udstedt arrestordren, kan medføre frihedsstraf eller en anden frihedsberø- vende foranstaltning. Den nordiske arrestordre kan således udstedes både med henblik på fuldbyrdelse af en dom og med hen- blik på strafforfølgning, på samme måde som udlevering i dag kan ske med henblik på strafforfølgning og straffuldbyrdelse. Derudover skelner den nordiske konvention ikke mellem overgivelse af egne statsborgere og udlændinge.   I artikel 2, stk. 2, er det fastslået, at overgivelse kan finde sted, selv om betingelserne i artikel 2, stk. 1, kun er opfyldt med hensyn til et af forholdene. Der kan således ske overgivelse for en forseelse, der kan medføre frihedsstraf, selvom det udstedende land f.eks. samtidig ønsker at retsforfølge den pågældende for en forseelse, der efter lovgivningen i det udstedende land alene kan straffes med bøde. Artikel 3 omhandler udpegningen af de judicielle myndigheder og centralmyndigheden. Derudover inde- holder  artikel  3  en  definition  af  ”tredjeland”.  Efter  artikel 3, stk. 1,  skal  landene  udpege  de  judicielle myndigheder,  som  er  kompetente  til  at  udstede  og  fuldbyrde  en  nordisk  arrestordre.  Udpegningen  af kompetente nationale myndigheder sker i overensstemmelse med national ret, jf. artikel 3, stk. 2. I hen- hold til artikel 3, stk. 3, kan hvert land udpege en central myndighed til at bistå de judicielle myndigheder. Landene erklærer ved ratifikationen af denne konvention, hvilke judicielle myndigheder der er kompeten- te efter dets nationale lovgivning, samt om der er udpeget en centralmyndighed, jf. artikel 3, stk. 4. Det fremgår af artikel 3, stk. 5, at ”tredjeland” i denne konvention skal forstås som ethvert land uden for Norden og EU.   Artikel 4 i konventionen indeholder tre obligatoriske afslagsgrunde, der, hvis en af disse foreligger, be- virker, at landene skal afslå gennemførelsen af en nordisk arrestordre og dermed overgivelse. For det første skal det fuldbyrdende land, jf. artikel 4, nr. 1, nægte overgivelse, hvis den lovovertrædelse, der ligger til grund for arrestordren, kan retsforfølges i det fuldbyrdende land, og der i dette land er truffet beslutning om benådning (amnesti).

- 22 - For det andet skal overgivelse til et andet nordisk land, jf. artikel 4, nr. 2, afslås, hvis den person, der er omfattet af arrestordren, tidligere er blevet endelig dømt i et nordisk land eller et EU medlemsland for de samme handlinger, som ligger til grund for arrestordren, og straffen – i tilfælde af domfældelse – er fuld- byrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domslandet. Den- ne bestemmelse omhandler princippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning (”ne bis in idem”).   Bestemmelsen medfører ikke en pligt for den fuldbyrdende judicielle myndighed til ex officio at undersø- ge, om den pågældende tidligere er blevet endelig dømt i et nordisk land eller et EU medlemsland for de samme handlinger. Afslagsgrunden bliver således kun relevant, hvis dette måtte fremgå af de oplysninger, som den fuldbyrdende judicielle myndighed er i besiddelse af.   Endelig  skal  overgivelse, jf.  artikel 4, nr. 3, afslås,  hvis  den  person,  der  er  omfattet  af  arrestordren,  er under den kriminelle lavalder efter det fuldbyrdende lands lovgivning. Artikel 5 indeholder fem fakultative afslagsgrunde. De nordiske lande har således mulighed for at afslå at gennemføre en nordisk arrestordre og dermed overgivelse, hvis en eller flere afslagsgrunde foreligger. Overgivelse kan for det første afslås, hvis den person, der er genstand for en nordisk arrestordre, allerede retsforfølges i det fuldbyrdende land for de samme lovovertrædelser, som ligger til grund for arrestordren, jf. artikel 5, nr. 1. Henset til det nære samarbejde mellem de nordiske lande, der allerede eksisterer i dag med den gældende udleveringsordning, vil situationer omfattet af artikel 5, nr. 1, ofte kunne løses ved, at de judicielle myn- digheder aftaler, i hvilket land sagen bedst kan gennemføres. For det andet kan overgivelse afslås, hvis det forhold, der ligger til grund for en nordisk arrestordre, efter det fuldbyrdende lands lovgivning betragtes som begået helt eller delvis på dette lands territorium eller på et sted, der ligestilles hermed, og forholdet ikke udgør en lovovertrædelse efter det fuldbyrdende lands lovgivning, jf. artikel 5, nr. 2. For det tredje kan overgivelse, jf. artikel 5, nr. 3, afslås, hvis den person, der er omfattet af arrestordren, tidligere er blevet endelig dømt for de samme handlinger af et tredjeland, og straffen – i tilfælde af dom- fældelse – er fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domslandet. Denne bestemmelse omhandler princippet om forbud mod dobbelt strafforfølgning (”ne bis in idem”). Bestemmelsen medfører ikke en pligt for den fuldbyrdende judicielle myndighed til ex officio at undersø- ge, om den pågældende tidligere er blevet endeligt dømt i et nordisk land eller et EU medlemsland for de samme handlinger. Afslagsgrunden bliver således kun relevant, hvis dette måtte fremgå af de oplysninger, som den fuldbyrdende judicielle myndighed er i besiddelse af.   

- 23 - For det fjerde kan overgivelse efter artikel 5, nr. 4, afslås, hvis de judicielle myndigheder i det fuldbyr- dende land har besluttet enten ikke at indlede retsforfølgning for den lovovertrædelse, der ligger til grund for en nordisk arrestordre, eller at bringe retsforholdet til ophør, eller når den eftersøgte i et andet nordisk land har været genstand for en endelig afgørelse for de samme forhold, som er til hinder for yderligere retsforfølgning.   Denne bestemmelse indebærer, at det fuldbyrdende land vil kunne afslå overgivelse, hvis tiltale for den pågældende handling er frafaldet (tiltalefrafald), eller hvis der meddelt påtaleopgivelse vedrørende den pågældende handling (påtaleopgivelse). Bestemmelsen i artikel 5, nr. 4, 2. led, medfører ikke en pligt for den fuldbyrdende judicielle myndighed til ex officio at undersøge, om den pågældende tidligere har været genstand for en endelig afgørelse for de samme forhold, som er til hinder for yderligere retsforfølgning. Afslagsgrunden bliver således kun rele- vant, hvis dette måtte fremgå af de oplysninger, som den fuldbyrdende judicielle myndighed er i besiddel- se af.    Endelig kan overgivelse efter artikel 5, nr. 5, afslås, hvis den nordiske arrestordre er udstedt med henblik på fuldbyrdelse af en straffedom eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, og den eftersøgte ophol- der sig, er statsborger i eller bosat i det fuldbyrdende land, og dette land forpligter sig til selv at fuldbyrde straffen eller den anden frihedsberøvende foranstaltning i henhold til national lovgivning.   I de situationer, hvor en anmodning om overgivelse afslås efter artikel 5, nr. 5, vil det fuldbyrdende land skulle iagttage reglerne i den nordiske ordning om samarbejde mellem de nordiske lande angående fuld- byrdelse af straf m.v.   I forhold til den gældende udleveringsordning og rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre inde- holder konventionen ikke afslagsgrunde vedrørende politiske forbrydelser og forældelse.   Hvis en nordisk arrestordre er udstedt med henblik på retsforfølgning, og den person, der er omfattet af arrestordren, er statsborger i eller bosat i det fuldbyrdende land, kan overgivelsen gøres betinget af, at den pågældende, efter at være blevet hørt, overføres til det fuldbyrdende land for der at afsone den straf eller den  anden  frihedsberøvende  foranstaltning,  den  pågældende  er  blevet  idømt  i  det  udstedende  land,  jf. artikel 6. Såfremt en person er overgivet efter artikel 6, og den pågældende dømmes i det udstedende land, skal reglerne i den nordiske ordning om samarbejde mellem de nordiske lande angående fuldbyrdelse af straf m.v. iagttages i forbindelse tilbageførslen det fuldbyrdende land.    Artikel 7 fastlægger indholdet og formen af en nordisk arrestordre, og der er som bilag til konventionen vedlagt det certifikat, der udgør den nordiske arrestordre. En nordisk arrestordre skal indeholde følgende oplysninger: – den eftersøgte persons identitet og nationalitet

- 24 - – angivelse af den judicielle myndighed i udstedelseslandet – angivelse af, om der foreligger en eksigibel dom, en anholdelsesbeslutning eller en anden eksigibel afgørelse af samme retskraft, som er omfattet af artikel 1 og 2 – lovovertrædelsens karakter og retlige beskrivelse (relevante lovbestemmelser) – en  beskrivelse  af  sagens  omstændigheder,  herunder  den  eftersøgte  persons  deltagelse  i lovovertrædelsen – den idømte straf, hvis arrestordren er udstedt med henblik på straffuldbyrdelse, eller den foreskrevne strafferamme, hvis arrestordren er udstedt med henblik på strafforfølgning – eventuelle andre konsekvenser af lovovertrædelsen. En række af de oplysninger, som en nordisk arrestordre skal indeholde, er identiske med de oplysninger, der efter artikel 95 i Schengen-konventionen skal fremgå af en efterlysning med henblik på optagelse i Schengen-informationssystemet,  samt  i  vid  udstrækning  identisk  med  de  oplysninger  en  europæisk  ar- restordre skal indeholde. I  de  situationer,  hvor  arrestordren  er  udstedt  for  flere  strafbare  forhold,  vil  det  være  tilstrækkeligt  for overgivelse, at der foreligger en anholdelsesbeslutning for ét af forholdene, jf. artikel 7, stk. 2. Artikel 8  vedrører fremsendelse  af  den nordiske  arrestordre.  Bestemmelsen indebærer,  at  i  de  tilfælde, hvor opholdsstedet for den person, der er omfattet af en nordisk arrestordre, er kendt, kan de judicielle myndigheder  i  det  udstedende  land  fremsende  arrestordren  direkte  til  de  judicielle  myndigheder  i  det fuldbyrdende land, jf. artikel 8, stk. 1. Hvis  den  eftersøgtes  opholdssted  ikke  er  kendt,  kan  det  udstedende  land  som  et  led  i  den  almindelige efterforskning  anmode  et  eller  flere  af  de  nordiske  lande  om  at  eftersøge  den  pågældende  efter  det/de pågældende lands/landes nationale eftersøgningsprocedurer, jf. artikel 8, stk. 2. Når opstedet bliver kendt, sendes den nordiske arrestordre hurtigst muligt til det pågældende land (fuldbyrdende land).   Den udstedende judicielle myndighed kan i overensstemmelse med artikel 95 i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser beslutte at indberette den eftersøgte i Schengen informationssystemet. Indberetningen har samme gyldighed som den nordiske arrestordre ledsaget af de oplysninger, der er nævnt i artikel 7. For tiden kan Schengen-informationssystemet imidlertid ikke indeholde alle de oplysninger, der fremgår af artikel 7. Indberetningen vil dog i en overgangsperiode have samme gyldighed som en nordisk arrestor- dre, således at indberetningen betragtes som en efterlysning og en anmodning om anholdelse, indtil den judicielle myndighed i det fuldbyrdende land har modtaget arrestordren, jf. artikel 8, stk. 3. Ligeledes vil der kunne foretages eftersøgning gennem Interpol. Fremsendelse af arrestordren efter artikel 8 kan som i dag ske pr. fax.