Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato 16. november 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0013 Dok.: CDH40520 Slotsholmsgade 10 Telefon: + 45 33 92 33 40 E-post: [email protected] DK 1216 København K Telefax: + 45 33 93 35 10 Internet: http://www.jm.dk Oversigt over samlenotater amlenotater vedrørende de sager r inden for Justitsministeriets, , Forsvarssssminister ministerii- ets, og Skatteministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i  de blandede udvalg på ministerniveau med delllltagelse tagelse henholdsvis  af Norrrrge ge og Island og af Schweiz den 111...---2. december 2005... Side: 44 4---22 Dagsordenspunkt 1 Rådets  og  Europa-Parlamentets  forordning  om  indfø- relse af en europæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004) 173 endelig) 22 23 33 3---43 Dagsordenspunkt 2 Rådets  og  Europa-Parlamentets  forordning  om  indfø- relse af en europæisk småkravsprocedure (KOM (2005) 87 endelig)* 44---63 Dagsordenspunkt 3 Rådets  og  Europa-Kommissionens  direktiv  om  visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige om- råde (KOM(2004) 718 endelig)* 64---8886666 Dagsordenspunkt 4 EU-regler om logning af data om teletrafik 87---125     Dagsordenspunkt 5 Rammeafgørelse om den europæiske bevissikringsken- delse 126---140   Dagsordenspunkt 6 Rammeafgørelse  om  visse  proceduremæssige  rettighe- der     i     straffesager     i     Den     Europæiske     Union (KOM(2004)328) 141---159   Dagsordenspunkt 7 Rammeafgørelse om deltagelse i en kriminel organisa- tion 160---175   Dagsordenspunkt 8 Status for EU’s indsats mod terrorisme 176---201   Dagsordenspunkt 9 Aftale mellem EU og Norge og Island om udlevering 202---223   Dagsordenspunkt 10     Rammeafgørelse om forenkling af udvekslingen af op- Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 2 - lysninger  og  efterretninger  mellem  medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder, navnlig med hensyn til alvorlige lovovertrædelser, herunder terrorhandlinger 224---245   Dagsordenspunkt 11     Rådets  afgørelse  om  forbedring  af  politisamarbejdet mellem Den Europæiske Unions medlemsstater, særligt ved de indre grænser, og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen (KOM(2005)317) 246---248   Dagsordenspunkt 12     Rådets  konklusioner  om  narkotikabekæmpelse  i  Af- ghanistan 249---253   Dagsordenspunkt 13     Handlingsplan om bekæmpelse af menneskehandel 254---257   Dagsordenspunkt 14     Rapport om mødet mellem EU og landene i et vestlige Balkan den 25. november 2005 i Wien 258---261   Dagsordenspunkt 15     Kommissionens  rapport  om  den  tekniske  udvikling  af SIS II 262---265   Dagsordenspunkt 16     Kommissionens forslag til en rådsafgørelse om adgang til VIS for myndigheder med ansvar for intern sikker- hed 266---276   Dagsordenspunkt 17     Rapport  fra  Formandskabets  Venner  vedrørende  de tekniske midler til at gennemføre tilgængelighedsprin- cippet 277---281   Dagsordenspunkt 18     Rådets  afgørelse  om  ændring  af  afgørelse  om  fælles benyttelse af forbindelsesofficerer udsendt af medlems- staternes retshåndhævende myndigheder 282---285   Dagsordenspunkt 19     Rådets afgørelse vedrørende undertegnelse på Det Eu- ropæiske Fællesskabs vegne af Europarådets konventi- on  nr.  198  om  hvidvaskning,  efterforskning  samt  be- slaglæggelse  og  konfiskation  af  udbytte  fra  strafbare forhold og finansiering af terrorisme (KOM(2005) 426) 286---291   Dagsordenspunkt 20     Status  for  implementeringen  af  EU’s  narkotikastrategi og -handlingsplan 292---294   Dagsordenspunkt 21     Anden  årsrapport  vedrørende  netværket  for  fremtræ- dende personer 295---297   Dagsordenspunkt 22     Evaluering  af  den  anden  anti-terror  taskforce  under Europol 298---302   Dagsordenspunkt 23     Situationsrapport  om  organiseret  kriminalitet  i  EU  i 2005 303---306   Dagsordenspunkt 24     Tredje  runde  af  de  gensidige  evalueringer  vedrørende

- 3 - "Udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem Europol  og  medlemsstaterne  og  mellem  medlemssta- terne  indbyrdes"  -  anden  rapport  om  fem  evaluerings- besøg   (Frankrig,   Det   Forenede   Kongerige,   Luxem- bourg, Nederlandene og Irland) 307---309   Dagsordenspunkt 25     Aktivitetsrapport  for  den  fælles  kontrolinstans  i  Euro- just for 2004 310---312   Dagsordenspunkt 26     Budget for SISNET i 2006 313---315   Dagsordenspunkt 27     Årsregnskab for SISNET i 2004 316---319   Dagsordenspunkt 28     Rådets konklusioner om evalueringen af anvendelsen af Schengen-reglerne i Grækenland 320---323   Dagsordenspunkt 29     Rådets konklusioner om opfølgning på Rådets konklu- sioner  om  evalueringen  af  anvendelsen  af  Schengen- reglerne i Østrig 324---328   Dagsordenspunkt 30     EU’s Krisekoordineringsmekanisme   329---333   Dagsordenspunkt 31     Rådskonklusioner om et EU-program om beskyttelse af kritisk infrastruktur 334---336   Dagsordenspunkt 32     Rapport om midtvejsevaluering - toldsamarbejdet 337---339   Dagsordenspunkt 33     Årlig   rapport   om   midlertidig   anvendelse   af   CIS- konventionen - toldsamarbejdet

- 4 - Dagsordenspunkt 1: Rådets og Europa---Parlamentets forordning om indførelse af en euroooopæisk pæisk betalingspåbudsprocedure (KOM (2004) 173 endelig). Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv. Resumé På rådsmødet forventes forslaget fremlagt med henblik på at opnå politisk enighed om forslaget. På et rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 fandt et flertal af medlems- staterne i lighed med Danmark, at forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure alene skal gælde for egentligt grænseoverskridende sager, hvilket Kommissionen accepterede under forudsætning af, at der anlægges en bred fortolkning af begrebet ”grænseoverskridende”. Et fler- tal af medlemsstaterne var endvidere enige om, at fordringshaveren i betalingsanmodningen ale- ne skal angive hvilke beviser, der kan føres til støtte for kravet, og at betalingsanmodningen så- ledes ikke skal være ledsaget af beviser. Forslaget er omfattet af det danske forbehold (retlige og indre anliggender). Forslaget rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet og medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken- degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side har man en over- ordnet positiv holdning til forslaget, der dog bør begrænses til sager med et egentligt grænse- overskridende element. 1. Baggrund Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet og Kommissio- nen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der kan fremme et smidigt ret- ligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Indførelse af en betalingspåbudsprocedure, dvs. en særlig forenklet procedure til at opnå afgørelser om ubestridte krav (inkassoproces), var blandt de emner, som fremgår af listen over anbefalede lovgivningsinitiativer fra mødet. Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger med henblik på gen- nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli- ge område”, hvor afskaffelse af eksekvaturproceduren (dvs. den mellemliggende procedure, der kræves for at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser afsagt i en anden medlemsstat) i relation til ubestridte krav udpeges som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en hjælpefor- Forslaget er  fremsat  med  hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om  Danmarks  stilling,  der er knyttet til  Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 5 - anstaltning, der på visse områder kan være en forudsætning for de ønskede fremskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren. Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til forordning om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forslaget blev vedtaget den 21. april 2004.   Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en EF-procedure for beta- lingspåbud  og  om  foranstaltninger  til  forenkling  af  søgsmål  om  krav  af  mindre  værdi,  hvor Kommissionen bl.a. beskrev de modeller for en betalingspåbudsprocedure (inkassoproces), der på nuværende tidspunkt findes i medlemsstaternes lovgivning.   Kommissionen  har  nu  som  opfølgning  fremsat  et  forslag  af  19.  marts  2004  til  Europa- Parlamentets  og  Rådets  forordning  om  indførelse  af  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure. Proceduren skal efter forslaget gælde i såvel rent interne (nationale) sager som i sager med et grænseoverskridende islæt.   Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF- traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender). Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der således ikke vil være bin- dende for eller finde anvendelse i Danmark. Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af Udvalget for Civilretlige Spørgsmål under Rå- det afgivet en udtalelse om det retsgrundlag, som forslaget bygger på. Det fremgår bl.a. af udta- lelsen, at Rådets Juridiske Tjeneste ikke finder, at der er tilstrækkeligt grundlag i artikel 61, litra c, jf. artikel 65, til forslaget, i det omfang reglerne i forslaget ikke er begrænset til at vedrøre sager med et grænseoverskridende islæt.   Rådets Juridiske Tjeneste anfører endvidere, at det efter omstændighederne vil være muligt at regulere rent interne (nationale) sager i et (nyt) forslag med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308 (der indeholder hjemmel til at udstede retsakter, der er påkrævet for at virkeliggøre Fællesska- bets mål, hvor ingen anden hjemmel findes) samtidig med at det foreliggende forslag begrænses til sager med et grænseoverskridende islæt. Danmark er ikke bundet af og deltager ikke i vedta- gelsen af forslag fremsat med hjemmel i EF-Traktatens artikel 308, hvis forslaget tilsigter at vir- keliggøre ét af de formål, der ligger bag EF-Traktatens afsnit IV.

- 6 - På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 14. april 2005 var der en orienterende politisk drøftelse af spørgsmålet om, hvorledes betingelsen om, at en retsakt med hjemmel i artikel 65 skal  have  et  ”grænseoverskridende  islæt”,  nærmere  skal  fortolkes.  Der  var  blandt  et  flertal  af medlemsstaterne enighed om, at retsgrundlaget for forslaget bør være EF-traktatens art. 61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, og at forslaget derfor alene skal gælde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt. Der var på rådsmødet enighed om at afvente Europa-Parlamentets udtalelse om forslaget, inden der træffes  egentlige beslutninger. Europa-Parlamentets udtalelse  forventes at foreligge ultimo oktober 2005. På  det  uformelle  rådsmøde  (retlige  og  indre  anliggender)  den  7.-9.  september  2005  drøftede medlemsstaterne på ny spørgsmålet om, hvorledes betingelsen om, at retsakter med hjemmel i artikel 65 skal have et ”grænseoverskridende islæt”, nærmere skal fortolkes, bl.a. på baggrund af forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure. Et flertal af medlemsstaterne tilkendegav, at retsakter med hjemmel i art. 61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, alene skal gælde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt. Kommissionen tilkendegav, at det anses for afgørende, at der anlægges en dynamisk fortolkning af art. 65, men at man kan acceptere, at bl.a. forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedu- re begrænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager.   På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 fandt et flertal af medlemssta- terne i lighed med Danmark, at forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure alene skal gælde for egentligt grænseoverskridende sager, hvilket Kommissionen accepterede under forud- sætning af, at der anlægges en bred fortolkning af begrebet ”grænseoverskridende”. Et flertal af medlemsstaterne var endvidere enige om, at fordringshaveren i betalingsanmodningen alene skal angive hvilke beviser, der kan føres til støtte for kravet, og at betalingsanmodningen således ikke skal være ledsaget af beviser. Der er under drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål fremsat ændringsforslag til en række artikler. I det følgende er sådanne ændringer markeret med kursiv.   2. Indhold Forslaget sigter imod at fastsætte fælles europæiske regler, der skal tjene til hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte krav.  

- 7 - Proceduren indledes med, at en domstol eller anden kompetent myndighed på sagsøgers anmod- ning  udsteder  en  betalingsmeddelelse  vedrørende  det  pågældende  forfaldne  pengekrav.  Beta- lingsmeddelelsen  forkyndes  for  sagsøgte,  idet  denne  anmodes  om  enten at  efterkomme  kravet eller bestride dette inden for en bestemt tidsfrist. Hvis sagsøgte undlader dette, bliver kravet ek- sigibelt (dvs. det vil kunne tvangsfuldbyrdes). Gør sagsøgte derimod indsigelse mod kravet, fort- sætter sagen som udgangspunkt som en almindelig retssag. Efter forslaget skal proceduren, som er frivillig for fordringshaveren, kunne anvendes både på grænseoverskridende og rent interne sager. I det reviderede udkast til forordningsforslaget er indsat en ny formålsbestemmelse som artikel A. Efter artikel A, stk. 1, har forordningen til formål at forenkle og fremskynde grænseoverskriden- de søgsmål om ubestridte pengekrav og at nedbringe søgsmålsomkostningerne ved at indføre en europæisk  betalingspåkravsprocedure.  Forordningen  har  endvidere  til  formål  at  muliggøre  fri bevægelighed for europæiske betalingspåkrav overalt i medlemsstaterne, hvilket skal ske ved fastsættelse af mindstestandarder, hvis overholdelse overflødiggør en mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen af betalingspåkravet (afskaffelse af eksekvaturproceduren). Det bestemmes i artikel A, stk. 2, at forordningen ikke er til hinder for, at en kreditor kan forføl- ge et krav ved brug af en anden procedure, der er hjemlet i loven i en medlemsstat eller i fælles- skabsretten. Bestemmelsen har samme indhold som artikel 2, stk. 2, i det oprindelige udkast til forordningsforslaget. I henhold til artikel 1 skal forordningen i forbindelse med grænseoverskridende sager finde an- vendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset hvilken domstol eller ret der er kompe- tent. Forordningen finder ikke anvendelse på spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii). Forordningen finder heller ikke anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller samt arv efter loven eller testamente, konkurs, akkord og andre lignende ordninger samt social sikring.   Efter artikel 1, stk. 4, forstås der i forordningen ved ”medlemsstat” alle medlemsstater med und- tagelse af Danmark. I det reviderede forslag er der indsat artikel X vedrørende definition af grænseoverskridende sa- ger. Herefter forstås der ved en ”grænseoverskridende sag” en sag, hvori kreditor og debitor har bopæl eller sædvanligt opholdssted i forskellige medlemsstater.

- 8 - I artikel X, stk. 2, bestemmes det, at bopæl afgøres efter artikel 59 og 60 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuld- byrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen).   I medfør af artikel X, stk. 3, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt en sag er grænseoverskridende, på det tidspunkt, hvor anmodningen om et europæisk betalingspåkrav indgives til den kompetente ret. Efter artikel 2 begrænses anvendelsen af den europæiske betalingspåbudsprocedure til inddrivel- se af opgjorte og forfaldne pengekrav. Der er ikke fastsat nogen beløbsgrænse for pengekravets størrelse. I det reviderede udkast til forordningsforslaget er der som artikel B indsat en ny bestemmelse indeholdende  en  række  definitioner  af  betydning  for  forordningens  anvendelsesområde.  Ved ”udstedelsesstat” forstås således den medlemsstat, hvori det europæiske betalingspåkrav udste- des og ved ”fuldbyrdelsesstat” forstås den medlemsstat, hvori det europæiske betalingspåkrav ønskes fuldbyrdet, jf. artikel B, nr. 1 og 2. ”Ret” skal forstås som alle myndigheder i medlems- staterne med kompetence i spørgsmål, der falder ind under forordningen og ”den behandlende ret” er den ret, der udsteder det europæiske betalingspåkrav, jf. artikel B, nr. 3 og 4. Som ny artikel 2-1 er der indsat en bestemmelse vedrørende retternes kompetence.   I medfør af artikel 2-1, stk. 1, afgøres retternes kompetence ved anvendelse af forordningen efter de relevante fællesskabsretlige bestemmelser, herunder Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørel- se på det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen). Det følger af artikel 2-1, stk. 2, at såfremt anmodningen vedrører en aftale, der er indgået af en person (forbrugeren) med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for hans erhvervsmæs- sige virksomhed, og skyldneren er forbrugeren, er dog alene retterne i den medlemsstat, hvor skyldneren har bopæl efter artikel 59 i Bruxelles I-forordningen, kompetente. Artikel  3  bestemmer,  at  anmodning  om  et  europæisk  betalingspåbud  indgives  ved  brug  af  en standardformular, som skal indeholde oplysning om: a)   parternes, og i givet fald deres repræsentanters, navne og adresser og den domstol, som anmodningen indgives til, b)   kravets størrelse,

- 9 - c)   såfremt  der  påløber  renter,  rentesatsen  og  det  tidsrum,  for  hvilket  der  kræves  renter, medmindre en lovbestemt rente automatisk tilføjes hovedstolen i medfør af loven i udste- delsesstaten, d)   den retlige interesse, herunder [..] de forhold, hvorpå kravet og i givet fald de krævede renter støttes, e)   en beskrivelse af de bevisligheder, hvorpå kravet støttes f)   grundlaget for rettens kompetence g)  sagens grænseoverskridende karakter i henhold til artikel X. Litra e-g er indsat på baggrund af konklusionerne på rådsmødet den 12. oktober 2005, hvor et flertal  af  medlemsstaterne  bl.a.  fandt,  at  fordringshaveren  i  betalingsanmodningen  alene  skal angive hvilke beviser, der kan føres til støtte for kravet, og at betalingsanmodningen således ikke skal være ledsaget af beviser.   Efter artikel 3, stk. 2a, kan fordringshaveren i et bilag til anmodningen meddele retten, at han modsætter sig overgang til almindelig retssag som omhandlet i artikel 12, hvis skyldneren gør indsigelse. Fordringshaveren kan dog meddele retten denne oplysning på et senere tidspunkt, dog under alle omstændigheder inden påkravet udstedes. Efter det reviderede forordningsforslags artikel 3, stk. 3, kræver anvendelse af alle andre kom- munikationsmidler end papirform, at sådanne accepteres af udstedelsesstaten og er til rådighed for den behandlende ret. En elektronisk signatur skal efter artikel 3, stk. 4, anerkendes i udstedel- sesstaten, uden at der må stilles yderligere krav end hvad der følger af artikel 2, nr. 2, i direktiv 1999/93/EF om en fællesskabsramme for elektroniske signatur. Som  betingelse  for  udstedelse  af  et  europæisk  betalingspåbud  angiver  artikel  4,  at  den  valgte domstol hurtigst muligt skal undersøge, om kravet, der søges inddrevet, er omfattet af forordnin- gens anvendelsesområde og at formkravene til anmodningen i artikel 3 er opfyldt.   I artikel 4-1 i det reviderede forordningsforslag bestemmes det, at fordringshaveren gives mulig- hed for at supplere eller berigtige anmodningen, hvis anmodningen ikke opfylder formkravene i artikel 3.   Det bestemmes i det reviderede forordningsforslags artikel 4-1, stk. 2, at retten fastsætter en pas- sende frist under de givne omstændigheder for supplering eller berigtigelse. Fristen kan efter rettens eget skøn forlænges. Finder retten, at anmodningen kun er antagelig og kun er begrundet for en del af kravet, under- retter den fordringshaveren herom ved anvendelse af formularen i bilaget, jf. bestemmelsen i

- 10 - artikel 4-2. Fordringshaveren opfordres til at acceptere eller afvise et påkrav på det beløb, som retten finder antageligt og begrundet, samt om konsekvenserne heraf. Såfremt fordringshaveren accepterer påkravet som foreslået af retten, udstedes betalingspåbudet i overensstemmelse hermed efter reglerne i artikel 9. Hvis fordringshaveren ikke accepterer det delvise påkrav eller ikke svarer inden for fristen, afsluttes den europæiske betalingspåbudsproce- dure, og fordringshaveren må herefter indlede en almindelig retssag vedrørende kravet. Efter forslagets artikel 4-3 anvender retten en rentesats, som den finder berettiget på grundlag af de præceptive regler, der finder anvendelse uanset hvilken rentesats der er anført i anmodnings- formularen. Hvis  anmodningen  (eventuelt  efter  at  sagsøger  har  haft  mulighed  for  at  fuldstændiggøre  eller berigtige anmodningen) ikke opfylder kravene i artikel 4, afviser domstolen ifølge artikel 5 at udstede et betalingspåbud. Fordringshaveren underrettes om grundene til afvisningen ved hjælp af formularen i bilaget. Afvisningen af anmodningen kan ikke appelleres. I det reviderede forordningsforslag anføres det i artikel 5, stk. 3, at afvisningen af anmodningen ikke har materiel retskraft. Bestemmelsen er foreslået indsat som et kompromis i forhold til det oprindelige forslag, hvoraf det fremgik, at en afvisning af at udstede et betalingspåbud ikke ude- lukkede anvendelsen af en anden procedure, f.eks. indledning af et almindeligt civilt søgsmål, med henblik på inddrivelse af kravet. Artikel 6 om udstedelse af en europæisk betalingsmeddelelse, artikel 7 om svarskrift og artikel 8 om virkningerne af et svarskrift er udgået i det reviderede udkast til forordningsforslaget. Det følger af artikel 9, stk. 1, at hvis anmodningen opfylder kravene i artikel 4, udsteder retten hurtigst muligt, normalt inden tredive dage efter anmodningens indgivelse, et europæisk beta- lingspåkrav ved brug af en standardformular. Ved beregningen af de tredive dage skal der ses bort fra den tid, det tager fordringshaveren at supplere eller berigtige anmodningen. Efter artikel 9, stk. 1a, skal udstedelsen af det europæiske betalingspåkrav være ledsaget af en kopi af anmodningsformularen.   I betalingsmeddelelsen skal sagsøgte oplyses om, at denne har mulighed for enten at betale sag- søgeren det beløb, som er anført i betalingspåkravet eller modsætte sig påkravet ved at indgive en indsigelse til den behandlende ret inden for den frist, der er fastsat i artikel 11, stk. 1a, jf. arti- kel 9, stk. 2.

- 11 - Efter artikel 9, stk. 2a, informeres skyldneren om, at påkravet bliver eksigibelt, hvis der ikke rettidigt fremkommer indsigelser.   Retten påser, at det europæiske betalingspåkrav forkyndes for skyldneren i overensstemmelse med national lov, som skal opfylde de mindstestandarder, der er fastsat i artikel 9-1 til 9-3, jf. artikel 9, stk. 3. Efter artikel 9-1 forkyndes det europæiske betalingspåkrav for skyldneren med bevis for modta- gelse fra skyldnerens side i overensstemmelse med national lov i den anmodende medlemsstat på en af følgende måder: a)   personlig forkyndelse bekræftet ved et dateret modtagelsesbevis, som skyldneren har un- derskrevet, b)  personlig forkyndelse bekræftet ved et dokument underskrevet af den kompetente stæv- ningsmand, der ud over at fastslå, at skyldneren har modtaget dokumentet eller har næg- tet at modtage det uden lovlig grund, angiver forkyndelsesdatoen, c)   postforkyndelse bekræftet ved et dateret modtagelsesbevis, som skyldneren har under- skrevet og returneret, eller d)  forkyndelse ved elektroniske midler f.eks. fax eller e-post bekræftet ved et dateret mod- tagelsesbevis, som skyldneren har underskrevet og returneret. I medfør af artikel 9-2, stk. 1, kan der også ske forkyndelse uden bevis for modtagelse fra skyld- nerens side på en af følgende måder: a)   personlig forkyndelse på skyldnerens personlige adresse for personer, der har adresse på samme bopæl som skyldneren, eller som af skyldneren er ansat til at arbejde dér, b)  personlig forkyndelse på skyldnerens erhvervsmæssige hjemsted, hvis skyldneren er en selvstændig erhvervsdrivende eller en juridisk person, for personer, der er ansat af skyld- neren, c)   deponering af påkravet i skyldnerens postkasse, d)  deponering af påkravet på et postkontor eller hos kompetente offentlige myndigheder og skriftlig  meddelelse  om  dennes  deponering  i  skyldnerens  postkasse,  forudsat  at  den skriftlige meddelelse tydeligt angiver, at det drejer sig om et retsdokument, eller at med- delelsen har retsvirkning som forkyndelse og medfører, at tidsfrister begynder at løbe, e)   postforkyndelse uden den i stk. 3 omhandlede form for bekræftelse, hvis skyldneren har adresse i udstedelsesstaten, f)   elektroniske midler bekræftet ved en automatisk kvittering for levering, forudsat at skyld- neren på forhånd udtrykkeligt har accepteret denne forkyndelse.

- 12 - Forkyndelse i overensstemmelse med artikel 9-2, stk. 1, kan dog kun foretages, hvis skyldneres adresse ikke med sikkerhed er kendt. Efter artikel 9-3 kan forkyndelse i henhold til artikel 9-1 og 9-2 også foretages for en repræsen- tant for skyldneren. Artikel 10 om det europæiske betalingspåbuds eksigibilitet er i det reviderede udkast til forord- ningsforslaget overført til artikel 12-0. Efter artikel 11 kan skyldneren fremsætte indsigelse mod det europæiske betalingspåkrav over for den behandlende ret. Indsigelse kan fremsættes ved anvendelse af den standardformular, der fremsendes sammen med det europæiske betalingspåkrav. Fristen for svarskriftet er tredive dage regnet fra dagen efter den dato, hvor det europæiske betalingspåkrav blev forkyndt for skyldne- ren.   Skyldner skal angive i indsigelsen, at han bestrider kravet, men skyldneren er ikke forpligtet til at angive grundene hertil. Fordringshaveren skal underrettes om, hvorvidt skyldneren har gjort ind- sigelse. Det bestemmes i artikel 12, at hvis der rettidigt er fremsat indsigelser mod et betalingspåbud fortsætter sagen ved de kompetente retter i udstedelsesstaten efter de almindelige civile retspleje- regler, medmindre sagsøger i anmodningen udtrykkeligt har anført, at denne i så fald ønsker sa- gen hævet. Overgangen til almindelig domstolsbehandling er underlagt lovgivningen i den med- lemsstat, hvor betalingsmeddelelsen er udstedt.   Såfremt der ikke rettidigt er fremsat indsigelser mod et betalingspåkrav skal retten straks erklære det europæiske betalingspåkrav for eksigibelt, jf. artikel 12-0. Efter artikel 12-0-1  i det reviderede forordningsforslag skal et europæisk betalingspåkrav, der er eksigibelt i anerkendelsesstaten, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige medlemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen (afskaffelse af eksekvaturproceduren). Sagsøgte kan i visse tilfælde efter udløbet af fristen i artikel 11, stk. 1 a, anmode om fornyet prø- velse af betalingspåbuddet.   En fornyet prøvelse forudsætter enten at betalingspåbuddet blev forkyndt ved brug af en metode, der ikke giver bevis for, at sagsøgte personligt har modtaget det, og at dokumentet ikke er nået frem til sagsøgte i så god tid eller på en sådan måde, at sagsøgte kunne forberede sit forsvar,

- 13 - uden at denne selv var skyld heri, eller at sagsøgte uden egen skyld var forhindret i at gøre indsi- gelse mod kravet på grund af force majeure eller andre usædvanlige omstændigheder. I begge tilfælde skal debitor handle hurtigst muligt, jf. artikel 12-1. I kantet parentes er indsat en bestemmelse som art. 12-1, stk. 2, hvori det bestemmes, at artiklen ikke berører medlemsstaternes ret til at give adgang til prøvelse af det europæiske betalingspå- krav på betingelser, der er gunstigere end dem, der er fastsat i stk. 1. Med forbehold for bestemmelserne i forordningen afgøres fuldbyrdelsesproceduren efter fuld- byrdelsesstatens lov, jf. artikel 12-2, stk. 1. Der kan ikke stilles krav om sikkerhed eller deposi- tum af nogen art med den begrundelse, at fordringshaveren er udlænding eller ikke har bopæl eller opholdssted i fuldbyrdelsesstaten. I det reviderede udkast til forordningsforslaget bestemmes det i artikel 12-3, at der gives afslag på fuldbyrdelse, hvis det europæiske betalingspåkrav er uforeneligt med en retsafgørelse, der tidligere er truffet i en medlemsstat eller i et tredjeland, forudsat a) at den tidligere retsafgørelse havde samme genstand, hvilede på samme grundlag og var mel- lem samme parter, b) at den tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i fuldbyr- delsesstaten, og   c) at uforeneligheden ikke kunne være blevet gjort gældende som indsigelse under retssagen i udstedelsesstaten.   Efter artikel 12-3, stk. 1a, afslås fuldbyrdelse tillige på anmodning, hvis og i det omfang skyldne- ren har betalt fordringshaveren det beløb, som er angivet i det europæiske betalingspåkrav. Det følger af artikel 13, at det hverken for fordringshaveren eller skyldneren er obligatorisk at lade sig repræsentere ved advokat eller en anden jurist i relation til betalingspåbudsproceduren.   Retsafgifterne  til  en  europæisk  betalingspåbudsprocedure  samt  en  eventuel  efterfølgende  civil retssag som følge af sagsøgtes bestridelse af kravet ved afgivelse af et svarskrift eller en indsi- gelse mod betalingspåbuddet må ifølge artikel 14 ikke overstige retsafgiften ved en almindelig civil retssag uden forudgående betalingspåbudsprocedure. I øvrigt reguleres alle processuelle spørgsmål, der ikke specifikt er behandlet i forordningen, af lovgivningen i den medlemsstat, hvor betalingspåbudsproceduren gennemføres, jf. artikel 15. I det reviderede udkast til forordningsforslaget bestemmes det i artikel 15-1, at forordningen ikke berører anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 om forkyndelse i medlemsstaterne

- 14 - af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelsesforordnin- gen). Efter artikel 16 skal medlemsstaterne samarbejde for at sikre, at offentligheden og relevante fag- kredse informeres om, hvilke myndigheder der er kompetente med hensyn til fuldbyrdelse af et europæisk betalingspåkrav, navnlig gennem det europæiske retlige netværk på det civil- og han- delsretlige område, der er oprettet i overensstemmelse med Rådets beslutning 2001/470/EF.   Efter artikel 16-1 skal medlemsstaterne inden en ikke nærmere anført dato meddele Kommissio- nen en række oplysninger, herunder hvilke retter, der har kompetence til at udstede et europæisk betalingspåbud,  de  kommunikationsmidler,  som  accepteres  i  forbindelse  med  det  europæiske betalingspåkrav, og hvilket andet eller hvilke andre af fællesskabsinstitutionernes sprog end dens eget eller dens egne den kan acceptere, at det europæiske betalingspåkrav udstedes på, jf. art. 12- 2, stk. 2, litra b. Kommissionen stiller de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, til rådighed for offentlig- heden gennem offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende og på enhver anden hensigts- mæssig måde, jf. artikel 16-1, stk. 2. Artikel 17 og 18 indeholder gennemførelsesbestemmelser vedrørende ajourføring eller ændring af standardformularerne. Efter artikel 18 a  forelægger Kommissionen hvert femte år på  grundlag  af oplysninger, som fremsendes af medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af forordningen, evt. ledsaget af forslag til tilpasning. I henhold til artikel 19 træder forordningen i kraft på en ikke nærmere angivet dato. 3. Gældende dansk ret Indtil 1. januar 2005 indeholdt retsplejeloven ikke særlige regler om behandling af sager vedrø- rende ubestridte (penge)krav. Ved lov nr. 450 af 9. juni 2004 om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (forenklet inkassoproces) blev der  pr. 1. januar 2005 indført en valgfri, forenklet inkassoproces, der kan anvendes ved inddrivelse af forfaldne pengekrav på højst 50.000 kr. (eksklusive renter og om- kostninger), når fordringshaveren forventer, at skyldneren ikke har indsigelser mod kravet eller vil gøre modkrav gældende.

- 15 - Efter loven indledes inddrivelsen ved indlevering af et betalingspåkrav til fogedretten, der ind- ledningsvis foretager samme prøvelse som ved afsigelse af udeblivelsesdomme. Opfylder påkra- vet de fastsatte betingelser, forkyndes påkravet for skyldneren, der har en frist til at gøre indsi- gelse mod påkravet. Fordringshaveren skal i anmodningen bl.a. anføre en kort fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder,  som  kravet  støttes  på,  men  skal  ikke  fremlægge  eller  angive  beviser  for  det krav, der ønskes inddrevet. Hvis fordringshaverens krav er uklart eller ikke findes begrundet i sagsfremstillingen eller sagsfremstillingen må antages i væsentlige henseender at være urigtig, afviser retten sagen. Hvis påkravet opfylder de fastsatte betingelser og skyldneren ikke rettidigt fremsætter indsigelse, giver  fogedretten  betalingspåkravet  påtegning  herom.  Når  betalingspåkravet  har  fået  en  sådan påtegning, kan det tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse og har i øvrigt samme bindende virkning som en dom. Skyldneren har dog mulighed for at få sagen genoptaget efter samme reg- ler, som gælder ved genoptagelse af udeblivelsesdomme i civile sager. Der er efter loven mulighed for at få gennemført den samlede inddrivelse på baggrund af blot én anmodning, betalingspåkravet, således at fordringshaver kan vælge, at sagen automatisk fortsæt- ter med indkaldelse til møde i fogedretten med henblik på foretagelse af udlæg, såfremt skyldne- ren ikke har indsigelser mod kravet. Fordringshaveren kan desuden vælge, at retssagsbehandling indledes på grundlag af betalingspå- kravet uden indlevering af stævning, hvis skyldneren fremsætter indsigelser. Retsafgiften for rettens  behandling af selve betalingspåkravet  er lavere end retsafgiften for en civil retssag. Retsafgiften for rettens behandling af betalingspåkravet og en efterfølgende civil retssag,  hvis  sagen  overgår  til  almindelig  rettergang,  fordi  skyldneren  gør  indsigelse,  er  den samme som retsafgiften for behandlingen af civil retssag uden forudgående betalingspåkravspro- cedure. 4. Lovgivningsmæssige og statsfinansiellesielle konsekvenser Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet  af det danske forbehold  vedrørende retlige og indre anliggender. Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke vil være bin- dende for eller finde anvendelse i Danmark.

- 16 - 5. Høring Forslaget har været sendt i høring hos: Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål- borg  og  Roskilde,  Domstolsstyrelsen,  Procesbevillingsnævnet,  Dommerforeningen,  Dommer- fuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Ad- vokatrådet,  Foreningen  Danske  Inkassoadvokater,  Dansk  Retspolitisk  Forening,  Institut  for Menneskerettigheder,  Amtsrådsforeningen,  Kommunernes  Landsforening,  Københavns  Kom- mune,    Frederiksberg    Kommune,    Forbrugerombudsmanden,    Forbrugerrådet,    Finansrådet, Realkreditrådet,  Forsikring  &  Pension,  HTS  Interesseorganisationen,  Dansk  Industri,  Dansk Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBrancheforening, Danske Entreprenører,  Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejen- domsmæglerforening,  De  Danske  Patentagenters  Forening,  Danmarks  Rederiforening,  Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark,  Specialarbejderforbundet  i  Danmark,  Handels-  og  Kontorfunktionærernes  Forbund, Det Danske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrugsrå- det, Foreningen af Registrerede Revisorer,  IT-Brancheforeningen, Danske Finansieringsselska- bers Forening, Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes Landsorganisation. Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Ål- borg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Politiforbundet i Danmark, Insti- tut   for   Menneskerettigheder,   Amtsrådsforeningen,   Frederiksberg   Kommune,   Finansrådet, Realkreditrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Danmarks Rederiforening, Det Dan- ske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Foreningen af Regi- strerede Revisorer har ikke bemærkninger til forslaget. Den Danske Dommerforening finder det svært at se behovet for europæisk regulering af sager uden grænseoverskridende islæt. Dommerfuldmægtigforeningen  støtter  tilvejebringelsen  af  en  summarisk  proces,  der  kan  lette bl.a. virksomheders mulighed for at iværksætte inddrivelse af udestående fordringer i udlandet. Foreningen finder forslaget til forordning gennemarbejdet og velafbalanceret, men peger på, at det kan forekomme formalistisk, at såvel det indledende processkrift som det betalingspåkrav, som udstedes af  retten,  skal forkyndes.  Foreningen finder endelig,  at idéen med  at etablere  et katalog over kompetente domstole er god, og opfordrer til, at man skaber en søgemulighed sva- rende til den, der findes på www.domstol.dk.  

- 17 - HK  Landsklubben  Danmarks  Domstole  bemærker,  at  behandlingen  af  ikke-tvistige  pengekrav bør finde sted ved domstolene, idet domstolene er de bedst egnede til at behandle sådanne sager. HK Landsklubben gør desuden opmærksom på, at der er flere uafklarede spørgsmål i relation til forslaget, blandt andet om danske erhvervsdrivende vil kunne benytte sig af regler, der ikke vil gælde for og i Danmark, og om et betalingspåbud fra et andet EU-land vil kunne inddrives ved fogedretten i Danmark, når reglerne på grund af det retlige forbehold ikke gælder i Danmark.    Advokatrådet  bemærker,  at  det  ikke  fremgår  af  forslaget,  om  betalingspåbudsproceduren  kan anvendes af danske kreditorer, som har forfaldne krav mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande, eller om en kreditor fra et tredjeland vil kunne anvende betalingspåbudsproce- duren mod en skyldner med værneting i et af de øvrige EU-lande. Efter Advokatrådets opfattelse kan der med fordel hentes inspiration i de danske regler ved udformningen af forordningens reg- ler, da den foreslåede procedure indeholder flere sagsskridt end den, der er gennemført i Dan- mark ved reglerne om en forenklet inkassoproces for sager indtil 50.000 kr.   Advokatrådet  anbefaler,  at  det  fremgår  af  forordningen,  at  de  vedhæftede  standardformularer skal udfyldes på det sprog, der anvendes i det land, hvor skyldner har værneting. Med hensyn til forslagets artikel 5, hvorefter domstolen skal påse, at forordningens betingelser er opfyldt og i modsat fald afvise anmodningen uden mulighed for appel, foreslår Advokatrådet, at det overve- jes at skabe hjemmel til at udsætte sagen med en frist til at berigtige formelle fejl. Advokatrådet foreslår endvidere, at en eventuel afvisning begrundes, således at det bliver muligt for kreditor at rette eventuelle formelle mangler. Skyldneren skal efter forslaget reagere, hvis han eller hun vil bestride en fordring, og forslaget er ikke begrænset til fordringer under et vist beløb. Advokatrådet peger på, at en domstol dermed vil skulle give dom for selv meget store beløb, herunder eventuelt med krav om dækning af be- tydelige rente- og inkassoomkostninger, uden noget bestyrket grundlag for, at der foreligger en forfalden, retskraftig fordring. Efter Advokatrådets opfattelse bør det overvejes, at retten af egen drift påser overholdelse af materiel, ufravigelig lovgivning, i hvert fald i tilfælde hvor der er tale om  ufravigelige  regler,  der  skal  beskytte  forbrugeren.  Endelig  bemærker  Advokatrådet,  at  det ikke fremgår direkte af forordningsforslaget, om retten skal påse, at eventuelle krav i national lovgivning til den forudgående, udenretlige procedure, f.eks. krav om rykker- og inkassoskrivel- ser, opgørelse af fordringen mv., er iagttaget.   Foreningeningen Danske Inkassoadvokater tilslutter sig Advokatrådets høringssvar og finder det end- videre problematisk, at en rets afvisning af at udstede et betalingspåbud ikke kan appelleres.     Forbrugerrådet henviser til sit høringssvar af 23. februar 2004 over Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om Adgang til domstolene (Reform af den civile retspleje III), der bl.a. indeholder

- 18 - et forslag om en forenklet inkassoproces. Forbrugerrådet anfører heri generelt, at anvendelsen af et statsligt tvangsfuldbyrdelsessystem mod en borger kræver et sikkert grundlag, og at de grund- læggende regler om prøvelse af kravet ved udeblivelse, genoptagelse, fogedrettens prøvelse af indsigelser samt appel af fogedrettens afgørelser mv. derfor også bør gælde en forenklet inkasso- proces. Forbrugerrådet opfordrer til, at det sikres, at forordningen får et retssikkerhedsniveau, som op- fylder kravene i den danske lov om en forenklet inkassoproces samt i Retsplejerådets betænkning om bl.a. en forenklet inkassoproces for det tilfælde, at Danmark i fremtiden vil deltage i det ret- lige samarbejde. Forsikring & Pension tilslutter sig overordnet intentionerne i forslaget om at skabe en forenklet inddrivelsesprocedure,  herunder  ideen  om  at  skabe  ensartede  og  forenklede  regler  for  så  vidt angår grænseoverskridende sager. Forsikring & Pension finder, at der ikke er behov for at indarbejde forslagets regler i de danske regler om en forenklet inkassoproces, herunder udvide ordningen til krav over 50.000 kr.   HTS Interesseorganisationen peger på, at det forekommer uhensigtsmæssigt, hvis en erhvervs- drivende skal forholde sig til to forskellige forenklede inddrivelsesprocedurer og anbefaler, at en eventuel europæisk ordning er i overensstemmelse med den danske inkassoproces. Dansk Industri opfatter det som positivt, at der på europæisk niveau indføres forenklede regler for inddrivelsen af både ubestridte og bestridte krav og opfordrer samtidig til, at Danmark søger at tilslutte sig en kommende forordning på dette område gennem en parallelaftale. Dansk Industri opfordrer til, at de gældende danske regler på de områder, der dækkes af forordningsforslaget, tilpasses de kommende regler i en forordning. Håndværksrådet anbefaler, at der indføres en europæisk betalingspåbudsprocedure i lighed med den inkassoproces, der er indført i Danmark. I den forbindelse finder Håndværksrådet, at reglen om, at kun krav på under 50.000 kr. er omfattet af reglerne i retsplejeloven om forenklet inkas- soproces, bør tilpasses forslaget til en europæisk betalingspåbudsprocedure, som ikke indeholder en beløbsgrænse.    Håndværksrådet anfører derudover, at andre end advokater bør kunne indgive betalingspåkrav, og at den danske ordning også på dette punkt bør tilpasses forslaget til en europæisk betalingspå- budsprocedure. Endelig  efterlyser Håndværksrådet en afklaring  af, på hvilken måde sprogpro- blemer, der opstår i relation til anvendelsen af en europæisk betalingspåbudsprocedure, vil skulle løses.

- 19 - Liberale Erhvervs Råd finder forslaget positivt. Specialarbejderforbundet i Danmark (nu Fagligt Fælles Forbund) anfører, at forslaget, i det om- fang det ikke begrænses til sager med et grænseoverskridende islæt, vil ”udhule” de bestemmel- ser, der er indført i Danmark om en forenklet inkassoproces, idet en betalingspåkravsprocedure herefter vil kunne anvendes uafhængigt af fordringens størrelse. SID forudser, at de gældende regler i retsplejeloven om en forenklet inkassoproces vil blive uden betydning, hvis de regler, der foreslås i forordningen, indføres i dansk ret. I sager, der ikke har et grænseoverskridende islæt, tilgodeses formålet om at skabe en ensartet europæisk procedure for hurtig opnåelse af en afgø- relse, der kan fuldbyrdes, efter SIDs opfattelse allerede i national (dansk) ret. SID anfører, at de retssikkerhedshensyn, som formentlig har været afgørende for vedtagelsen af reglerne om den danske inkassoproces, vil bortfalde med indførelsen af forslaget. SID henviser endvidere  til  de  bemærkninger,  forbundet  afgav  i  relation  til  den  foreslåede  inkassoproces  i Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004 om Adgang til domstolene (Reform af den civile rets- pleje  III) og nævner derudover,  at man tidligere har beklaget den udvikling,  at processen ved domstolene i stadig større omfang sker på et skriftligt grundlag.     SID kan samlet set kun tiltræde forslaget til forordning, i det omfang reglerne udformes således, at betalingspåbudsproceduren alene kan anvendes på grænseoverskridende tvister.    6. Nærhedsprincippet Forslaget til Rådets og Europa-Parlamentets forordning ses ikke at være i strid med nærhedsprin- cippet. 7. Andre landes kendte holdninger Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. 8. Foreløbig generel dansk holdning Danmark deltager som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af Rådets og Europa-Parlamentets forordning, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. Protokol- len om Danmarks stilling (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).

- 20 - Danmark er generelt positivt indstillet over for forslaget om at indføre en europæisk betalingspå- budsprocedure. 9. Europa---Parlamentet Forslaget behandles efter EF-traktatens art. 251 (proceduren for fælles beslutningstagen). Euro- pa-Parlamentet skal således afgive en udtalelse over forslaget. Udtalelsen er endnu ikke afgivet.   Det britiske formandskab har indledt uformelle drøftelser med Europa-Parlamentet om forslaget. Europa-Parlamentet har i den forbindelse bl.a. påpeget, at den i artikel 18 a anførte revision ved- rørende forordningens anvendelse bør finde sted allerede efter 3 år, og ikke som foreslået af Kommissionen efter 5 år.   Europa-Parlamentet har ligeledes foreslået, at det bør anføres i præamblen til forordningen om en europæisk betalingspåbudsprocedure, at medlemsstaterne kan anvende en lignende procedure i sager, der falder uden for forordningens anvendelsesområde. Formålet hermed er, at de med- lemsstater, som måtte ønske det, frit skal kunne anvende en lignende procedure i bl.a. rent inter- ne sager. I Udvalget for Civilretlige Spørgsmål har et flertal af medlemsstaterne under de seneste drøftel- ser om forslaget tilkendegivet, at man kan acceptere de af Europa-Parlamentet stillede forslag. 10.    Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og retligt samar- bejde den 15. november 2005. 11.    Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg Et grundnotat er henholdsvis den 2. og den 5. juli 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. De modtagne høringssvar og en høringsoversigt vedrørende forslaget er den 9. november 2004 sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg. Et  bidrag  til  samlenotat  blev  endvidere  forelagt  Folketingets  Retsudvalg  og  Europaudvalg  til orientering forud for rådsmødet den 14. april 2005 og den 12. oktober 2005. 

- 21 - Dagsordenspunkt 2: Rådets og Europa---Parlamentets forordning om indførelse af en euroooopæisk pæisk småkravsproooocedure cedure (KOM (2005) 87 endelig) Revideret notat. Ændringer i forhold til grundnotatet er markeret med kursiv. Resumé På rådsmødet har formandskabet lagt op til en indledende politisk drøftelse af forslaget. Kom- missionen har på det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. september 2005 tilkendegivet, at det kan accepteres, at bl.a. forslaget om en europæisk småkravsprocedure be- grænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager. Forslaget er omfattet af det danske  forbehold  (retlige  og  indre  anliggender).  Forslaget  rejser  ikke  spørgsmål  i  forhold  til nærhedsprincippet og medfører ikke lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side har man en overordnet positiv holdning til forslaget, der dog bør begrænses til sager med et egentligt grænseoverskridende element. 1.  Baggrund Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet og Kommissio- nen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der kan fremme et smidigt ret- ligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Indførelse af særlige fælles procedureregler med henblik på at forenkle og fremskynde søgsmål om krav af mindre værdi (småkravsprocedu- re) og til at afskaffe de mellemliggende foranstaltninger, der stadig kræves for at muliggøre an- erkendelse og fuldbyrdelse af en afgørelse eller en dom i den anmodede stat for så vidt angår afgørelser om mindre krav, var endvidere blandt de emner, som fremgik af listen over anbefalede lovgivningsinitiativer fra mødet. Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger med henblik på gen- nemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretli- ge område”, hvor forenkling og fremskyndelse af afgørelsen af søgsmål om krav af mindre værdi udpeges som en af hovedprioriteterne. Herudover er harmonisering af medlemslandenes regler vedrørende den civile retspleje i programmet nævnt som en hjælpeforanstaltning, der på visse områder kan være en forudsætning for de ønskede fremskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekvaturproceduren. Forslaget er  fremsat  med  hjemmel i TEF afsnit IV. Protokollen om  Danmarks  stilling,  der er knyttet til  Amster- damtraktaten, finder derfor anvendelse.

- 22 - Kommissionen fremlagde i december 2002 en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling af søgsmål om krav af mindre værdi, hvor Kommissionen bl.a. beskrev modeller for forenkling af søgsmål om krav af mindre værdi, der findes i medlems- staternes lovgivning. Kommissionen har nu fremsat et forslag af 15.  marts 2005 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning  om  indførelse  af  en  europæisk  småkravsprocedure.  Proceduren  skal  efter  forslaget gælde i såvel rent interne (nationale) sager som i sager med et grænseoverskridende islæt. Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF- Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender).   Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65, deltager  Danmark  ikke  i  en  kommende  vedtagelse  af  det  foreliggende  forordningsforslag,  der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark. Rådets Juridiske Tjeneste har på foranledning af Udvalgets for Civilretlige Spørgsmål under Rå- det afgivet en udtalelse om det retsgrundlag, som forslaget bygger på. Det fremgår bl.a. af udta- lelsen, at Rådets Juridiske Tjeneste ikke finder, at der er tilstrækkeligt grundlag i artikel 61, litra c, jf. artikel 65, til forslaget, i det omfang reglerne i forslaget ikke er begrænset til at vedrøre sager med et grænseoverskridende islæt.   På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. september 2005 var der en orienterende politisk drøftelse af spørgsmålet om, hvorledes betingelsen om, at en retsakt med hjemmel i artikel 65 skal have et ”grænseoverskridende islæt”, nærmere skal fortolkes, herunder vedrørende forslaget om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Der var blandt et flertal af medlemsstaterne enighed om, at retsgrundlaget for forslaget bør være EF-Traktatens art. 61, litra c, jf. art. 65, om civilretligt samarbejde, og at bl.a. forslaget om indførelse af en europæisk småkravsprocedure derfor alene skal gælde for sager med et egentligt grænseoverskridende islæt. Kommissionen tilkendegav, at det anses for afgørende, at der anlægges en dynamisk fortolkning af artikel 65, men at man kan acceptere, at bl.a. forslaget om en europæisk småkravsprocedure begrænses til alene at gælde for egentligt grænseoverskridende sager. På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005 fandt et flertal af medlemssta- terne i lighed med Danmark, at forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure alene skal gælde for egentligt grænseoverskridende sager, hvilket Kommissionen accepterede under forud-

- 23 - sætning af, at der anlægges en bred fortolkning af begrebet ”grænseoverskridende”. Konklusio- nen kan få betydning ved fastsættelse af anvendelsesområdet for forslaget om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Drøftelser om en definition af begrebet ”grænseoverskridende” i bl.a. forslaget om en europæisk betalingspåbudsprocedure er påbegyndt i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål. 2.  Indhold Forslaget har til formål at indføre en europæisk procedure for behandling af småkrav med hen- blik på at forenkle og fremskynde behandlingen af krav af mindre værdi og at nedbringe om- kostningerne. Proceduren skal stå til rådighed for parterne som et alternativ til f.eks. almindelig domstolsbehandling. Proceduren indledes, ved at sagsøger indgiver  en udfyldt standardformular til den kompetente ret.  Standardformularen  forkyndes  for  sagsøgte,  der  anmodes  om  at  svare  og  eventuelt  tilføje supplerende dokumenter. Sagsøgte kan også fremsætte modkrav. Retten forkynder en genpart af sagsøgtes svar for sagsøgeren. Retten skal herefter enten afsige dom, anmode om yderligere op- lysninger  eller  indkalde  parterne  til  et  retsmøde.  Proceduren  er  som  udgangspunkt  skriftlig, medmindre retten anser et retsmøde, der efter omstændighederne kan afholdes som audio-, video eller   e-postkonference,   for   nødvendigt.   Retten   bestemmer   bevismidlerne   og   omfanget   af bevisoptagelsen.  Parterne  er  ikke  forpligtet  til  at  lade  sig  repræsentere  ved  advokat,  og  retten bistår om nødvendigt parterne. Hvis den tabende part er en fysisk person og pågældende ikke har ladet  sig  repræsentere  ved  advokat,  kan  han  ikke  pålægges  at  betale  sagsomkostninger  til dækning   af   modpartens   advokatbistand.   Medlemsstaterne   underretter   Kommissionen   om mulighederne for appel af en dom afsagt efter småkravsproceduren. Sagsøgte har dog efter de betingelser, der er fastsat i national ret, ret til appel, hvis forkyndelse ikke er sket personligt og i rimelig  tid,  eller  hvis  han  eller  hun  på  grund  af  force  majeure  eller  andre  ekstraordinære omstændigheder, der ikke skyldes fejl fra den pågældendes side, ikke har kunnet gøre indsigelse mod kravet. Der er fastsat tidsfrister for de enkelte elementer i den foreslåede ordning, herunder for forkyndelser og frist for afgivelse af svarskrift. Det forudsættes bl.a., at dommen skal afsiges senest 6 måneder efter sagens anlæg. Tidsfristerne kan dog i særlige tilfælde forlænges.   Forordningsforslaget indeholder desuden regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af domme efter småkravsproceduren.  Efter  forslaget  kan  en  dom  afsagt  af  en  medlemsstat  i  en  europæisk småkravsprocedure fuldbyrdes umiddelbart uden anvendelse af en eksekvaturprocedure (det vil sige en procedure i fuldbyrdelsesstaten, der fastslår, at dommen kan fuldbyrdes).

- 24 - Formandskabet har under drøftelserne i Udvalget for Civilretlige Spørgsmål fremsat et revideret udkast  til  forordningsforslaget.  For  så  vidt  angår  de  artikler,  der  kan  forventes  behandlet  på rådsmødet, er ændringsforslagene angivet i kursiv, jf. nedenfor under pkt. 2.1.-2.4. 2.1 Genstand og anvendelsesområde Hjemmelsgrundlaget for forslaget er EF-traktatens bestemmelser om det civilretlige samarbejde, nærmere bestemt artikel 61, litra c, jf. artikel 65. Det fremgår af bestemmelsen i artikel 65, at det civilretlige samarbejde omfatter foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgs- mål med grænseoverskridende virkninger, der er nødvendige for det indre markeds funktion. Forslaget omfatter såvel rent interne (nationale) søgsmål som søgsmål med et grænseoverskri- dende islæt. Kommissionen har om retsgrundlaget anført, at de aktuelle lovforskelle mellem medlemsstaterne udgør en hæmsko for det indre markeds funktion. Der er således tale om en konkurrencefordrej- ning, såfremt nogle aktører har adgang til hensigtsmæssige og effektive procedurer, mens andre ikke har. Småkravssøgsmål har grænseoverskridende virkninger, idet de fleste økonomiske aktø- rer og forbrugere – i lyset af udviklingen af det indre marked – før eller senere vil blive involve- ret i søgsmål i udlandet. I henhold til artikel 1 er formålet med forordningen at indføre en europæisk procedure for be- handling af småkrav med henblik på at forenkle og fremskynde søgsmål om krav af mindre vær- di og at nedbringe omkostningerne. Småkravsproceduren skal være et valgfrit alternativ til f.eks. almindelig domstolsbehandling. Formandskabet har i det reviderede udkast til forordningsforslaget foreslået, at det angives i arti- kel 1, at forordningen alene finder anvendelse i grænseoverskridende sager. Det fastslås endvidere, at forordningen afskaffer de mellemliggende foranstaltninger (eksekva- turproceduren), der er nødvendige for at sikre anerkendelse og fuldbyrdelse i andre medlemssta- ter af domme efter småkravsproceduren. Forordningens anvendelsesområde er fastsat i artikel 2. Efter denne bestemmelse finder forord- ningen anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset domsmyndighedens art, hvor den samlede værdi af et pengekrav eller den anslåede værdi af et krav på varer eller ydelser (an- det end pengekrav), eksklusive renter, udgifter og udlæg, ikke er større end 2.000 EUR på det tidspunkt, hvor proceduren indledes.