26. april 2006 6.kontorÂ

Dagsordenspunkt 1b:                                Hovedresultaterne fra april 2006 notifikationerne

 

Resumé: EU-landene ventes at notere sig en orientering angående EU-landenes notifikationer vedrørende offentlige finanser, der viser at euroområdets og EU25’s gennemsnitlige offentlige budgetunderskud er faldet, mens den offentlige bruttogæld er steget, i 2005.     

 

Baggrund

EU-landene skal den 1. april og 1. oktober hvert år – som led i gennemførelsen af Traktatens bestemmelser vedrørende proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – indberette tal for de offentlige finanser til Kommissionen og Eurostat [1], herunder særligt tal for offentlig budgetsaldo og offentlig bruttogæld. Eurostat har den 24. april 2006 offentliggjort opgørelser af saldo og gæld for perioden 2002-2005, der er indberettet af landene og verificeret af Eurostat.

 

Indhold

Det gennemsnitlige offentlige budgetunderskud er for 2005 opgjort til 2,4 pct. af BNP i euroområdet og 2,3 pct. af BNP i EU25, mens den gennemsnitlige offentlige gæld er opgjort til 70,8 pct. af BNP i euroområdet og 63,4 pct. af BNP i EU25, jf. boks 1.

 

Det gennemsnitlige underskud er faldet i forhold til 2003, hvor det senest toppede med 3,0 pct. af BNP i såvel euroområdet som EU25, og i forhold til 2004, hvor det udgjorde henholdsvis 2,8 og 2,6 pct. af BNP. Den gennemsnitlige offentlige gæld steg med ca. 1 procentenhed i 2005 i forhold til 2004 i såvel euroområdet som EU25.     

 

Boks 1
Offentlig budgetsaldo og bruttogæld for 2002-2005 som offentliggjort af Eurostat på grundlag af EU-landenes notifikationer vedrørende offentlige finanser af april 2006
		Offentlig budgetsaldo				Offentlig bruttogæld
		2002	2003	2004	2005	2002	2003	2004	2005
	Euroområdet	-2,5	-3,0	-2,8	-2,4	68,1	69,3	69,8	70,8
	EU25	-2,3	3,0	-2,6	-2,3	60,5	62,0	62,4	63,4
	Belgien 1)	-0,0	0,1	0,0	0,1	103,2	98,5	94,7	93,3
	Tjekkiet	-6,8	-6,6	-2,9	-2,6	28,8	30,0	30,6	30,5
	Danmark	1,2	1,0	2,7	4,9	46,8	44,4	42,6	35,8
	Tyskland	-3,7	-4,0	-3,7	-3,3	60,3	63,8	65,5	67,7
	Estland	1,0	2,4	1,5	1,6	5,5	6,0	5,4	4,8
	Grækenland 2)	-4,9	-5,8	-6,9	-4,5	110,7	107,8	108,5	107,5
	Spanien	-0,3	-0,0	-0,1	1,1	52,5	48,9	46,4	43,2
	Frankrig	-3,2	-4,2	-3,7	-2,9	58,2	62,4	64,4	66,8
	Irland	-0,4	0,2	1,5	1,0	32,1	31,1	29,4	27,6
	Italien	-2,9	-3,4	-3,4	-4,1	105,5	104,2	103,8	106,4
	Cypern	-4,5	-6,3	-1,4	-2,4	65,2	69,7	71,7	70,3
	Letland	-2,3	-1,2	-0,9	0,2	13,5	14,4	14,6	11,9
	Litauen	-1,4	-1,2	-1,5	-0,5	22,9	21,2	19,5	18,7
	Luxembourg	2,0	0,2	-1,1	-1,9	6,5	6,3	6,6	6,2
	Ungarn	-8,4	-6,4	-5,4	-6,1	55,0	56,7	57,1	58,4
	Malta	-5,6	-10,2	-5,1	-3,3	61,2	71,3	76,2	74,7
	Holland	-2,0	-3,1	-1,9	-0,3	50,5	51,9	52,6	52,9
	Østrig	-0,5	-1,5	-1,1	-1,5	66,0	64,4	63,6	62,9
	Polen	-3,2	-4,7	-3,9	-2,5	39,8	43,9	41,9	42,5
	Portugal	-2,9	-2,9	-3,2	-6,0	55,5	57,0	58,7	63,9
	Slovenien	-2,7	-2,8	-2,3	-1,8	29,7	29,1	29,5	29,1
	Slovakiet	-7,7	-3,7	-3,0	-2,9	43,3	42,7	41,6	34,5
	Finland	4,1	2,5	2,3	2,6	41,3	44,3	44,3	41,1
	Sverige	-0,2	0,1	1,8	2,9	52,0	51,8	50,5	50,3
	UK 3)	-1,6 -0,1	-3,3 -2,2	-3,3 -3,2	-3,6 -3,3	37,6 37,3	39,0 37,0	40,8 38,9	42,8 40,2
	1) Eurostat har udtrykt en teknisk reservation i.f.t. Belgien, hvor en operation med transferering af gæld til staten fra jernbaneselskabet SNCB kan forringe saldoen med 2,5 pct. af BNP, idet dog de belgiske myndigheder har intention om tilbagevirkende at annullere denne operation; spørgsmålet ventes afklaret inden indberetningerne i oktober 2006. 2) Eurostat har udtrykt en teknisk reservation i.f.t. Grækenland, hvor der fortsat udestår afklaring af nogle statistiske spørgsmål. 3) Tal i kursiv refererer til UK’s finansår, hvor f.eks. det seneste finansår 2005/06 løber fra 1. april 2005 til 31. marts 2006.
	Fem lande har overgangsordninger i forhold til Eurostats beslutning af 2. marts 2004 (beslutningen fastslÃ¥r, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser), der ophører med indberetningerne vedr. offentlige finanser af april 2007. Danmarks overgangsordning vedrører ATP, hvor overskuddet sÃ¥ledes til og med 2006 medregnes i de offentlige finanser og forbedrer den offentlige saldo med i gennemsnit ca. 1 pct. af BNP. Effekterne pÃ¥ saldo og gæld for de fem lande med overgangsordninger er flg.:Â
		Offentlig budgetsaldo				Offentlig bruttogæld
		2002	2003	2004	2005	2002	2003	2004	2005
	Danmark	1,0	1,1	1,0	0,9	1,6	1,2	1,2	0,4
	Ungarn	0,7	0,9	1,2	1,4	1,6	2,2	3,1	4,0
	Polen	1,8	1,6	1,8	1,9	2,4	3,2	4,0	5,4
	Slovakiet	-	-	-	0,6	-	-	-	0,0
	Sverige	0,9	0,9	1,0	1,0	0,7	0,7	0,6	0,6
	Kilde: Eurostats pressemeddelelse (48/2006) af 24. april 2006.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side lægger man stor vægt på, at koordinationen af den økonomiske politik i EU baseres på et statistisk grundlag, der er transparent, konsistent og af så høj kvalitet som muligt. Eurostats verifikation af EU-landenes indberetninger vedrørende offentlige finanser er et led i sikringen af et sådant statistisk grundlag. Fra dansk side kan man på den baggrund tage resultatet af EU-landenes notifikationer, som offentliggjort af Eurostat, til efterretning.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage en orientering angående EU-landenes notifikationer vedrørende offentlige finanser til efterretning.

 

Dagsordenspunkt 2a:                                 EU’s bæredygtighedsstrategi

 

Revideret genoptryk af kommenteret dagsorden for andre rådsformationer.

 

Resumé Som led i revisionen af EU’s bæredygtighedsstrategi vil en række rådsformationer, herunder ECOFIN, drøfte forslaget, herunder om EU’s eksisterende mål og politikker er passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser og sammenhængen mellem bæredygtighedsstrategien og eksisterende arbejde, herunder Lissabon-strategien. Formandskabet vil på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde et oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

 

EU’s strategi for bæredygtig udvikling har fokus på at skabe sammenhæng mellem et bredt spektrum af miljømæssige, sociale og økonomiske emner i en intern og en ekstern sammenhæng. Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at den reviderede strategi har til formål at videreudvikle og øge hastigheden af den hidtidige indsats på en måde, som er nødvendig i forhold til at standse ikke-bæredygtige udviklingstendenser. Udfordringerne foreslås løst i et samarbejde mellem myndigheder og civilsamfund og ved EU’s samarbejde internationalt.

 

KOM (2005) 658 final.

 

Baggrund

EU’s strategi for bæredygtig udvikling blev vedtaget på topmødet i Göteborg i juni 2001. Dermed tilføjede Det Europæiske Råd en miljømæssig dimension til EU's Lissabon-strategi. Rådet besluttede samtidig, at EU’s bæredygtighedsstrategi skal revideres i forbindelse med tiltrædelse af hver ny EU-kommission. I 2002 blev bæredygtighedsstrategien tilføjet en ekstern dimension i form af en række globale politikker og forpligtelser, som indgik i EU’s bidrag til Verdenstopmødet for Bæredygtig Udvikling i Johannesburg.

 

En offentlig høring iværksat af Kommissionen i 2004 om strategien, de opnåede resultater og fremtidige behov pegede på, at strategien mangler tydeligt fokus, klar ansvarsfordeling og arbejdsdeling, ejerskab og bredere støtte, internationalt perspektiv, konkret opfølgning samt specifikke målsætninger og tidsfrister.

 

I juni 2005 vedtog Det Europæiske Råd en erklæring med vejledende principper for bæredygtig udvikling til støtte for arbejdet med revisionen af strategien. Erklæringen gengiver den brede og langsigtede vision for bæredygtig udvikling, identificerer de vigtigste målsætninger for EU’s politik og initiativer og beskriver, hvordan EU vil opnå disse mål. Erklæringen indgår i bilaget til Kommissionens meddelelse. 

 

På sit møde d. 16.-17. december 2005 tog Det Europæiske Råd præsentationen af Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi til efterretning. Det Europæiske Råd ser frem til i juni 2006 at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mål, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og eksterne dimension samt bygger på en positiv, langsigtet vision med henblik på at samle EU’s prioriteringer og mål for bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommunikere til borgerne.  

 

Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

 

Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

Formål og indhold

Kommissionens meddelelse om den reviderede strategi identificerer seks nøgle-indsatsområder - klimaforandringer og renere energiformer, offentlig sundhed, social eksklusion, demografi og migrationer, forvaltning af naturressourcer, bæredygtig transport, global fattigdom og udvikling - som kræver styrket prioritering og handling på højeste politiske fællesskabsniveau for at imødegå de største udfordringer, der knyttet til at opnå bæredygtig udvikling.

 

Inden for disse områder vil Kommissionen forfølge eksisterende målsætninger og initiativer, som oplistes i bilag 2 til meddelelsen, gennem fremskridtsrapporter og debatter mellem Det Europæiske Råd og Parlamentet mindst hvert andet år og en ny revision af bæredygtighedsstrategien i 2009. Herudover foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne reviderer deres nationale bæredygtighedsstrategier inden udgangen af 2006 i lyset af EU's strategi. I forlængelse heraf foreslår Kommissionen også, at medlemslandene gennemfører et peer review af de nationale strategier med henblik på erfaringsudveksling mellem medlemslandene om politik, der virker, og som vil være mulig at implementere på tværs af nationalstaterne.

 

Formandskabet har etableret en Friends-of-the-Presidency-gruppe med en repræsentant for hver medlemsstat. Gruppens opgave er at strømline Rådets arbejde og drøftelserne af bæredygtig udvikling. Formandskabet og vennegruppen vil på baggrund af drøftelserne i rådsformationerne udarbejde oplæg om den reviderede strategi til det Europæiske Råd den 16. juni 2006.

 

Formålet med drøftelsen i ECOFIN er at bidrage til forberedelsen af den endelige revision af bæredygtighedsstrategien med en politisk drøftelse fra en finansministeriel vinkel af spørgsmål fra formandskabets vennegruppe.

 

Der lægges op til at de enkelte Rådsformationer skal drøfte, om de mål og politikker, der indgår i Kommissionens meddelelse, og særligt i bilag 2 til denne, er passende og tilstrækkelige til effektivt at imødegå ikke-bæredygtige udviklingstendenser. ECOFIN vil også skulle drøfte, hvordan det inden for sit eget ansvarsområde bedst kan bidrage til at levere synlige resultater og målbare fremskridt i implementeringen af EU’s bæredygtigheds-strategi, og hvad der bør gøres for at fremme synergier og kohærens på tværs af politikker og processer, herunder Lissabon-strategien. Endelig forventes Rådet at drøfte, hvordan en ambitiøs EU-bæredygtighedsstrategi kan sikre kohærens mellem EU’s interne politikker og internationale forpligtelser og bidrage til bæredygtig udvikling både på EU- og globalt niveau.

 

Som forberedelse af ECOFIN’s behandling den 5. maj har sagen været drøftet i den Økonomiske og Politiske Komite (EPC), som har udarbejdet et udkast til ECOFIN-bidrag til revisionen af bæredygtighedsstrategien. Oplægget støtter strategiens samlede mål med opfordring til, at der fokuseres på nogle få eksisterende prioriterede målsætninger, som er målbare. Behovet for øget anvendelse af konsekvensanalyser i beslutningsprocessen og anvendelse af markedsbaserede instrumenter fremhæves. Særligt på klimaområdet bør der anvendes fleksible mekanismer, der sikrer hensyn til konkurrencedygtighed, udvikling og energisikkerhed. Udvidet anvendelse af kvotehandelssystemer for CO2 bør overvejes med forsigtighed, således at Europæiske virksomheders konkurrenceevne sikres og systemet støtter miljøinvesteringer i udviklingslande og giver klarhed for industrien.

 

Endelig understreges, at der skal være sammenhæng mellem politikområderne, herunder ikke mindst, at de nationale reformprogrammer under Lissabon-Strategien bør inddrage langsigtet bæredygtighed og nye processer bør undgås.

 

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig i sagen.

 

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre direkte ekstra statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet meddelelsen er en ramme, som bygger på eksisterende mål og tiltag. Hvis meddelelsen fører til nye forslag til direktiver el. lign., vil eventuelle økonomiske konsekvenser skulle undersøges. 

 

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Forslaget har i sig selv ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Den endelige reviderede strategi kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet, hvis det lykkes at skabe konsensus om de identificerede nøgleindsatsområder – og hvis den politiske konsensus udmønter sig i beslutninger og handlinger, så der sker en reel implementering af de eksisterende mål og indsatser.

 

Høring

Kommissionens meddelelse blev drøftet i EU-specialudvalget for miljø den 8. februar 2006. Miljøstyrelsen har desuden haft meddelelsen i generel høring i en bred kreds. Rækken af høringssvar er refereret i samlenotat forud for miljøministrenes møde den 9. marts 2006.

 

EPC’s udkast til ECOFIN-bidrag har ikke været i høring.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat er oversendt til Folketinget den 3. februar 2006. Sagen har været forelagt Folketinget i forbindelse med forberedelse af rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006, rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20. marts 2006, rådsmøde (transport) den 27. marts 2006 samt rådsmøde (generelle anliggender) den 10.-11. april.

 

 

Holdning

 

Dansk holdning

·        Danmark anerkender, at EU allerede i dag har mange ambitiøse mÃ¥lsætninger, som fortsat savner implementering. Derfor bakker Danmark op om strategiens ambition om at levere resultater og at styrke opfølgningen frem for at opstille en række nye mÃ¥l.

  

·        Danmark ser frem til at kunne vedtage en ambitiøs og sammenfattende strategi, som omfatter mÃ¥l, indikatorer og en effektiv opfølgningsmekanisme, der integrerer den interne og den eksterne dimension samt bygger pÃ¥ en positiv langsigtet vision med henblik pÃ¥ at samle EU’s mÃ¥l og prioriteringer for en bæredygtig udvikling i en klar, sammenhængende strategi, der er let at kommunikere til borgerne, jf konklusionerne fra Det Europæiske RÃ¥d i december 2005.

 

·        Danmark støtter Kommissionens positive og mobiliserende vision og vil aktivt deltage i arbejdet for at styrke bæredygtig udvikling indenfor rammerne af Lissabon-strategien og bæredygtighedsstrategien.

 

·        Danmark finder de foreslÃ¥ede nøgleindsatsomrÃ¥der og key issues relevante, idet arbejdet pÃ¥ disse omrÃ¥der bør tilrettelægges, sÃ¥ledes at synergier mellem omrÃ¥derne udnyttes, samtidig med at dobbeltarbejde i forhold til Lissabon- strategien minimeres.

 

·        Danmark ser en stor værdi i at skabe nye samarbejdsflader med borgere, organisationer, virksomhedsledere, regionale og lokale interesseorganisationer, NGO’er samt universiteter og vidensinstitutioner – som er engagerede, nytænkende og forpligtede i forhold til at skabe ændringer.  

 

·        Danmark anerkender, at et samlet overblik skaber grundlag for at pege pÃ¥ nøgleindsatsomrÃ¥der, som kræver prioritering pÃ¥ højeste politiske fællesskabsniveau med henblik pÃ¥ at øge hastigheden og kvaliteten af beslutninger samt igangsætte handling pÃ¥ alle niveauer.

 

·        Danmark noterer med tilfredshed, at Kommissionen i meddelelsen nævner EU’s globale forpligtelser pÃ¥ udviklings-, miljø- og handelsomrÃ¥det. En bæredygtig udvikling i Europa er tæt forbundet med udviklingen i andre dele af verden ikke mindst de nye vækstøkonomier og Afrika.

 

·        Danmark deler Kommissionens synspunkt om, at bæredygtig udvikling er afgørende for europæernes livskvalitet. Strategien er sÃ¥ledes et godt eksempel pÃ¥, at EU-politik er relevant for borgerne – og denne betydning fortjener at blive fremhævet ikke mindst i lyset af den igangværende debat om EU’s fremtid.

 

·        Danmark lægger stor vægt pÃ¥, at der anvendes omkostningseffektive midler til at nÃ¥ bæredygtig udvikling.

 

Mere specifikt:

 

·        Danmark støtter øget anvendelse af biomasse i EU til energiformÃ¥l baseret pÃ¥ fleksibilitet i efterlevelsen af mÃ¥lsætninger, der sikrer mulighed for en miljømæssig og omkostningseffektiv indsats i de enkelte lande. Danmark lægger indtil videre afgørende vægt pÃ¥ at der ikke opstilles bindende delmÃ¥lsætninger for elproduktion, varmeproduktion og transportbrændstof og vil ikke kunne acceptere at blive pÃ¥lagt nationale samlede mÃ¥lsætninger, som Danmark ikke allerede opfylder.

 

·        Danmark finder, at der kan være behov for kritisk at gennemgÃ¥ og eventuelt justere de indikatorer, som Kommissionen agter at lægge til grund for den fremskridtrapport, der ifølge meddelelsen udarbejdes hvert andet Ã¥r.

 

·        Fra dansk side foretrækkes, at der lægges op til en 3-Ã¥rig cyklus for rapportering til Det Europæiske RÃ¥d frem for en 2-Ã¥rig.

 

Andre landes holdninger

En række medlemsstater har i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 9. marts 2006 fremlagt skriftlige svar på de tre spørgsmål, formandskabet har formuleret til de forskellige rådsformationer.

 

Det fremgår heraf, at de fleste lande generelt støtter Kommissionens udspil til revision af bæredygtighedsstrategien. De fleste lande støtter også de udvalgte kerneindsatsområder. Visse lande peger på, at meddelelsen ikke i tilstrækkelig grad afspejler alle tre dimensioner af bæredygtig udvikling, og nogle lande finder ikke, at EU’s eksterne relationer og forpligtelser er tilstrækkeligt dækket.

 

Visse lande mener, at strategien i højere grad bør indeholde operative og kvantitative målsætninger og tidsfrister. Flere lande har givet udtryk for, at målsætningerne i bilaget til Kommissionens meddelelse bør indarbejdes i selve strategien. Mange lande peger på, at det er vigtigt at udnytte synergi mellem de forskellige indsatsområder og i forhold til andre processer. Alle lande peger på relationerne til Lissabon-processen og til Cardiff processen om miljøintegration.