7. marts 2006 6.kt.    Supplement til samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 14. marts 2006 Dagsordenspunkt 2a: Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta og Spanien og Italien Supplerende bidrag vedrørende konvergensprogram for Polen og stabilitetsprogram for Tyskland   Indhold Konvergensprogram for Polen Polens  underskud  på  den  faktiske  budgetsaldo 2005 mod 3,8 pct. af BNP i 2004. På trods af lavere vækst i BNP end forventet er underskuddet     i     2005     faldet     1     procentpoint     mere     end     skønnet     i stabilitetsprogrammet for 2004, bl.a. pga. højere skatteindtægter.   Den fremlagte konsolideringsplan, der reducerer underskuddet fra 2005 til 2008 med 1 procentpoint, baseres primært på en reduktion af de offentlige udgifter i 2007 og 2008. Reduktionen ventes at udgøre 2,5 pct. af BNP, hvoraf hovedparten sker i sociale  overførsler  og  subsidier.  Selvom  budgetunderskuddet  skønnes  lavere  i 2005  og  2006  i  det  indeværende  program  sammenlignet  med  programmet  for 2004,  er  konsolideringsstrategien  mindre  ambitiøs.  Konvergensprogrammet  for 2004 fremlagde en stramning på den faktiske budgetsaldo på 3,6 procentenheder over   perioden   2004-2007,   medens   stramningen   i   programmet   for   2005   er nedjusteret  til  1,6  procentenheder.  Skønnet  for  budgetunderskuddet  for  2007  – som  er  Polens  deadline  i  forhold  til  korrektion  af  sit  uforholdsmæssigt  store underskud, jf. Rådets henstilling af 5. juli 2004 – er anført til 2,2 pct., men udgør 4,1 pct. af BNP eksklusiv overskud i pensionsfonden.   Polens  overgangsordning  i  forhold  til  Eurostats  beslutning  af  marts  2004  (der fastslår,    at    individuelle    aktuariske    fondsbaserede    pensionsordninger    ikke medregnes i de offentlige finanser) ophører med indberetningerne vedr. offentlige finanser   fra   2007.   Programmet   indebærer,   at   budgetunderskuddet   eksklusiv overskud i  pensionsfonden vil udgøre 4,1 pct. af BNP i 2007 og 3,7 pct. af BNP i 2008. De polske skøn for de offentlige finanser inkluderer imidlertid overskud i pensionsfonden i 2007 og 2008, hvilket ikke er i overensstemmelse med Eurostats beslutning, jf. tabel 5.  

2 Tabel 5 Makroøkonomiske nøgletal for Polen 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 39,2 42,0 42,1 41,5 40,5 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 43 44,9 44,7 43,7 42,4 - - Faktisk budgetsaldo: - inkl.  overskud i pensionsfond - ekskl. overskud i pensionsfond -3,8 -5,6 -2,9 -4,7 -2,6 -4,6 -2,2 -4,1 -1,9 -3,7 - - Primær budgetsaldo -1,3 -0,2 -0,1 0,4 0,6 - - Offentlig gæld 41,9 42,5 45,0 45,3 45,4 - - Output gap¹ 0,4 0,1 0,3 0,3 0,6 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -4,1 -2,9 -2,7 -2,3 -2,1 - - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -4,1 -2,9 -2,7 -2,3 -2,1 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Ungarn)² -3,9 -2,8 -2,5 -2,1 -1,9 - - Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 5,3 3,3 4,3 4,6 5,0 - - Inflation (HICP) 3,6 2,2 1,5 2,2 2,5 - - Beskæftigelsesvækst -0,3 1,6 1,0 1,1 1,0 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 18,8 17,8 16,7 15,7 14,7 - - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Kilde: Konvergensprogram for Polen af januar 2006. Den offentlige gæld ventes at stige ca. 3 procentpoint over perioden (fra 42,5 pct. af BNP  til  45,4  pct.  af  BNP),  dvs.  gælden  ligger  væsentligt  under  Stabilitets-  og vækstpagtens referenceværdi på 60 pct.   Inflationen ventes at falde fra 2,2 pct. i 2005 til 1,5 pct. i 2006 for herefter at stige til 2,5 i 2008. Det primære mål for den polske pengepolitik er at sikre prisstabilitet. Den pengepolitiske strategi er inflationsmålsætning på ca. 2,5 pct. med en margin på ± 1. Programmet annoncerer ikke et mål for deltagelse i valutakurssamarbejdet ERM II eller indtrædelsen i euro-området.    Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at realvæksten i BNP stiger fra 3 pct. i 2005 til 5 pct. i 2008.  Det konjunkturrensede underskud - som  beregnet  af  Kommissionen  på  basis  af  informationer  fra  programmet  - skønnes  at  falde  fra  2,9  pct.  af  BNP  i  2005  til  2,1  pct.  af  BNP  i  2008.  Det strukturelle underskud angives at være lig det konjunkturrensede underskud, idet der   ikke   planlægges   gennemførelse   af   betydelige   engangstiltag.   Programmet

3 angiver som mellemfristet mål (MTO) et strukturelt underskud på 1 pct. af BNP, som det forventer at opnå efter 2010, dvs. nogen tid efter programmets horisont. Da Polens MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” på -1,6 pct.  af  BNP,  vil  opfyldelsen  af  MTO  indebære,  at  sikkerhedsmarginen  for overtrædelse af 3 pct.-grænsen for offentlige overskud bliver overholdt.    Kommissionen  fremhæver,  at  risici  forbundet  med  konvergensprogrammet  kan påvirke budgetsaldoen negativt. Der fremhæves risici i form af bl.a. optimistiske skatteelasticiter i 2006, optimistiske vækstskøn for BNP i slutningen af perioden samt forsinket og ukomplet implementering af ”Hausner-planen”.   Kommissionen  anfører,  at  programmet  ikke  er  konsistent  med  korrektion  af uforholdsmæssigt  store  underskud  i  2007,  og  Polen  lever  dermed  ikke  op  til Rådets henstilling under Traktatens artikel 104(7) af juli 2004. Underskuddet på den faktiske budgetsaldo skønnes at udgøre 4,1 pct. af BNP i 2007, dvs. væsentligt over  3  pct.-grænsen.  Kommissionen  vurderer  således,  at  en  væsentlig  yderligere strukturel    budgetforbedring    vil    være    nødvendig    for    at    korrigere    det uforholdsmæssigt  store  underskud  inden  for  den  fastsatte  tidsfrist.  På  baggrund heraf oplyser Kommissionen, at den vil foreslå yderligere skridt i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Polen.   Endelig vurderer Kommissionen, at der er lave risici forbundet med de offentlige finansers  langsigtede  holdbarhed  i  Polen  som  følge  af  demografisk  betingede omkostninger. Gælden er under referenceværdien på 60 pct. af BNP, og udgifter til pensioner og uddannelse ventes at falde 5,5 pct. af BNP over perioden 2008- 2050.   Kommissionen   vurderer   dog,   at   fritagelse   af   bestemte   grupper   fra pensionsreformen kan få negativ effekt på den langsigtede holdbarhed, især hvis yderligere undtagelser gennemføres.   Stabilitetsprogram for Tyskland Tyskland vurderer i sit stabilitetsprogram, at underskuddet på de offentlige finanser fra 2004  til  2005  blev  nedbragt  fra  3,7  til  3,3  pct.  af  BNP.  Tyskland  forventer,  at underskuddet fastholdes på 3,3 pct. af BNP i 2006, forudsat en økonomisk vækst på ca. 1,5 pct., for herefter at blive bragt ned under Traktatens 3-procentsgrænse, idet underskuddet planlægges reduceret med ca. 0,8 procentenheder til ca. 2,5 pct. af BNP i 2007 for herefter at blive reduceret med omtrent 0,5 procentenheder om året til ca. 1,5 pct. af BNP i 2009. Der planlægges en tilsvarende forbedring af den primære saldo – givet omtrent konstante renteudgifter på ca. 3,0 pct. af BNP – der fra 2006 til 2007 vendes fra et mindre underskud til et mindre overskud.   Tysklands offentlige gæld ventes fortsat at stige og at nå op på ca. 69,0 pct. af BNP i 2006 for herefter at falde gradvist til ca. 67 pct. af BNP i 2009.   Det    tyske    program    anfører,    at    Tysklands    overordnede    mellemfristede finanspolitiske mål nu er sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed, og at dette mål skal nås gennem budgetkonsolidering sammen med styrkelse af betingelserne for vækst og beskæftigelse.

4 Konsolideringsplanen,  der  i  programperioden  fra  2005  til  2009  således  skal forbedre  saldoen  med  ca.  2,0  procentenheder  (0,8  alene  i  2007),  baseres  på  en løbende reduktion af den offentlige udgiftskvote på omtrent 3 ¼ pct. af BNP, der mere  end  opvejer  et  ventet  fald  i  de  offentlige  indtægter  på  omtrent  1  ¼  pct.  af BNP.   F.s.v.a.  de  offentlige  udgifter  planlægges  en  reduktion  af  udgifterne  til  især overførsler, herunder i lyset af en ventet lavere ledighed og højere beskæftigelse. F.s.v.a. de offentlige indtægter ventes en moderat reduktion af forholdet mellem samlede skatter og BNP på ca. ¾ procentenheder, sammensat af på den ene side lidt højere skatter som følge af en planlagt forhøjelse af den generelle momssats fra 16 til 19 pct. fra 1. januar 2007 samt begrænsning af diverse skattefradrag, og på  den  anden  side  lavere  sociale  bidrag  som  følge  af  en  planlagt  reduktion  i bidragene i 2007. I relation til Tysklands arbejde med en reform af det føderale system   nævner   programmet   muligheden   for   en   tilføjelse   til   den   tyske forbundsforfatning,   hvorefter   potentielle   økonomiske   sanktioner   over   for Tyskland  inden  for  rammerne  af  Stabilitets-  og  Vækstpagten  allokeres  til  de forskellige regeringsniveauer (forbunds- og delstatsniveauer).           Programmets budgetplaner og -skøn er baseret på en antagelse om, at den årlige realvækst i BNP, efter at have udgjort knap 1 pct. i 2005, vil stige til ca. 1,4-1,5 pct. i 2006 for herefter at falde til ca. 1 pct. i 2007 inden en ny vækstfremgang til ca. 1¾   pct.   i   de   følgende   år   (et   vækstgennemsnit   på   ca.   1,5   pct.   årligt   i programperioden 2005-2009). Produktionen skønnes samlet over programperioden at komme tættere på, men ikke op på, sit potentielle niveau, idet output  gap  –  ligesom  væksten  –  efter  en  reduktion  til  -0,7  pct.  af  BNP  i  2006 ventes udvidet til ca. -1,1 i 2007 for herefter at blive reduceret gradvist til -0,4 pct. af BNP i 2009.   Tysklands konjunkturrensede saldo – opgjort efter den fælles EU-metode – vurderes at   blive   forbedret   stort   set   parallelt   med   den   faktiske   saldo,   idet   det konjunkturrensede underskud ventes at ligge uændret på ca. 3 pct. af BNP i 2006 for  herefter  at  blive  forbedret  med  over  1  procentenhed  til  godt  under  2  pct.  i 2007og yderligere forbedret til godt 1 pct. af BNP i 2009.   Tysklands strukturelle saldo – hvor der også korrigeres for effekten af engangstiltag – udvikler sig næsten helt tilsvarende, idet der dog skønnes en marginal strukturel stramning på 0,1 pct. af BNP i 2006 (som følge af bortfald af engangstiltag med en mindre indtægt på 0,1 pct. af BNP i 2005). Tysklands mellemfristede  målsætning (MTO) angives at være balance på den strukturelle saldo, et mål der ikke ventes realiseret  inden  for  programperioden,  idet  det  strukturelle  underskud  skønnes nedbragt til godt 1 pct. af BNP i periodens slutår, 2009. Tabel 6 Makroøkonomiske nøgletal for Tyskland 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP):

5 Offentlige indtægter 43,8³ 43,4 43 43 42½ 42¼ Offentlige udgifter (inkl. renter) 47,5³ 46,7 46¼ 45 44¼ 43½ Faktisk budgetsaldo: -3,7 -3,3 -3,3 -2½ -2 -1½ Primær budgetsaldo -0,8 -0,5 -½ ½ 1¼ 1½ Offentlig gæld 65,5 67½ 69 68½ 68 67 Outputgab¹ -0,6 -0,9 -0,7 -1,1 -0,7 -0,4 Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -3,4 -2,9 -2,9 -1,8 -1,5 -1,1 Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -3,4 -3,0 -2,9 -1,8 -1,5 -1,1 Konjunkturrenset budgetsaldo (Tyskland) -3,1 -3 -2 -1½ -1 Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 1,6 0,9 1½ 1 1¾ 1¾ Inflation (HICP)   3 1,8 2,0 1,6 1,1 Beskæftigelsesvækst -0,3 0,0 ¼ ½ ½ Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)³ 9,5 9,3 9,1 9,1 Anm.:  1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2)  Den  strukturelle  saldo  er  den  faktiske  saldo  korrigeret  for  konjunktureffekter  og engangstiltag. 3) Kommissionens prognose af november 2005. Kilde:   Konvergensprogram for Tyskland af december 2005. Kommissionen noterer, at det tyske 2005-underskud ifølge foreløbige opgørelser fra  Tyskland  og  Eurostat  udgjorde  3,3  pct.  af  BNP.  Det  noteres  endvidere,  at Kommissionen  og  Rådet  i  januar  2005  –  i  lyset  af  EF-Domstolens  afgørelse  i sagen  om  proceduren  vedr.  uforholdsmæssigt  store  underskud  for  Tyskland  og Frankrig – resolverede, at 2005 er den  relevante tidsfrist for korrektionen af de uforholdsmæssigt store underskud. Kommissionen har derfor den 1. marts 2006 fremlagt en henstilling om en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.9, der retter pålæg til Tyskland om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2007. Kommissionen   noterer,   at   Tyskland   i   sit   program   planlægger   at   bringe underskuddet  ned  på  2½  pct.  af  BNP  i  2007  og  at  en  sådan  korrektion  af  det uforholdsmæssigt store underskud vil indebære en forbedring af den strukturelle saldo på over en procentenhed samlet i 2006 og 2007.   Kommissionen  finder,  at  Tysklands  mellemfristede  mål  (MTO)  –  en  balanceret strukturel  saldo  –  er  en  anelse  mere  krævende  end  hvad  Tysklands  aktuelle bruttogæld    og    estimerede    potentielle    vækst    på    lang    sigt    tilsiger.    Den gennemsnitlige årlige strukturelle budgetforbedring i programperioden udgør lige under 0,5 pct. af BNP – hovedreglen for lande, der er i EDP-procedure og/eller endnu ikke har nået deres MTO – idet den er lidt større i 2006-2007, hvor det uforholdsmæssigt  store  underskud  planlægges  korrigeret,  og  lidt  mindre  i  2008- 2009.

6 Kommissionen finder, at der er visse risici knyttet til programmet. Det vurderes, at  vækstskønnene  er  plausible  og  at  risiciene  er  balancerede  i  2006,  men  at budgetresultaterne kan blive mindre gunstige end skønnet i programmet fra 2007. Kommissionen påpeger, at budgetforbedringerne afhænger af implementering af planerne for udgiftsstyring baseret på bedre kontrol med udgifter til overførsler. Endvidere planlægger Tyskland en omlægning af blandt andet selskabsbeskatningen i 2008. Kommissionens   vurdering   i   lyset   af   risiciene   er,   at   finanspolitikken   og   de strukturelle  budgetforbedringer  synes  at  være  konsistente  med  en  korrektion  af det   uforholdsmæssigt   store   underskud   i   2007.   Det   vurderes   endvidere,   at budgetstillingen først i næstsidste programår, d.v.s. 2008, synes at kunne sikre en tilstrækkelig  sikkerhedsmargin  i  forhold  til  at  undgå  nye  overskridelser  af  3- procentsgrænsen under en normal lavkonjunktur. Kommissionen finder, at Tyskland med hensyn til sikring af den finanspolitiske holdbarhed  på  lang  sigt  står  i  en  delvist  risikabel  position.  Det  vurderes  på grundlag af antagelser og fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter i det tyske program  –  der  dækker  udgifter  til  pensioner,  sundhed,  uddannelse  og  visse overførsler – at stillingen på de offentlige finanser i 2005 indebar et behov for en permanent   strukturel   budgetforbedring   på   3-3½   pct.   af   BNP   for   at   være konsistent    med    holdbarhed    på    lang    sigt.    Det    vurderes    endvidere,    at stramningsbehovet  vil  blive  reduceret  med  omkring  2  procentenheder,  hvis programmets økonomisk-politiske planer bliver realiseret.   De    senere    års    reformer    af    pensions-    og    sundhedssystemerne,    særligt pensionsreformen,   har   bidraget   til   en   afdæmpning   af   det   fremadrettede udgiftspres.   Regeringen   har   endvidere   plan   om   at   hæve   den   almindelige pensionsalder med to år fra 65 til 67 i kraft af en gradvis indfasning fra 2012 til 2029 og har intention om at foretage udgiftsdæmpende justeringer i metoden til beregning af pensioner og endvidere nævnt muligheden for reformer af sundhed og ældrepleje. Kommissionen vurderer uagtet reformplanerne, at der er behov for en væsentlig budgetkonsolidering i de kommende år for at styrke den langsigtede holdbarhed.   Rådsudtalelser Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta, Spanien og Italien, der bl.a. anbefaler, at:   Polen   1)  styrker  tilpasningen  i  primært  2006  ved  at  allokere  offentlige indtægter, der viser sig højere end budgetteret, eller offentlige udgifter, der viser  sig  lavere  end  budgetteret,  til  underskudsreduktion;  2)  sikrer  den langsigtede   holdbarhed   gennem   pensionsreformen;   og   3)   øger   den institutionelle  ramme  for  offentlige  finanser  ved  at  introducere  en  regel vedr. mellemfristede udgiftslofter.   Tyskland  1)  sikrer  den  planlagte  strukturelle  budgetforbedring  på  samlet mindst  en  procentenhed  i  2006  og  2007  med  henblik  på  at  bringe  det

7 offentlige budgetunderskud ned under 3 pct. af BNP så hurtigt som muligt og  senest  i  2007  på  en  troværdig  og  holdbar  måde;  2)  hurtigt  opnår  den mellemfristede  målsætning  om  strukturel  balance  i  kraft  af  strukturelle budgetforbedringer    på    mindst    0,5    procentenheder    om    året    efter korrektionen  af  det  uforholdsmæssigt   store  underskud,  særligt  ved  at implementere  den  planlagte  udgiftsstyring  og  sikre,  at  den  annoncerede reform  af  selskabsbeskatningen  ikke  bringer  konsolideringen  i  fare;  3) implementerer planerne om en reform af det føderale system for at styrke de   budgetmæssige   rammer   og   således   bidrage   til   at   sikring   af   at budgetmålene overholdes på alle niveauer i den offentlige sektor.