Dagsordenspunkt 1a: “Key Issues” papiret   vedr. de overordnede økonomisk  - politiske retningslinier (BEPG) og de nationale reformprogrammer Resumé:  Som  led  i  forberedelsen  af  ECOFIN’s  bidrag  til  DER  forårstopmødet  har  det østrigske  formandskab  udarbejdet  et  udkast  til  Key  Issues  Paper.  Udkastet  identificerer  en række hovedpolitikområder i forhold til bestræbelserne på at øge vækst og beskæftigelse i EU. Baggrund og indhold Som  oplæg  til  DER  forårstopmødet  udarbejder  ECOFIN  et  Key  Issues  Paper (KIP),  der  skitserer  en  række  hovedemner  til  diskussion  på  DER.  Et  udkast  til KIP blev behandlet på ECOFIN den 14. februar. Et revideret udkast behandles på ECOFIN den 14. marts. I det nye udkast er der sket en komprimering og fokusering af teksten, og der er tilknyttet et anneks med hovedkonklusionerne fra EPC’s landeeksamination den 13. februar. Det primære budskab er, at implementering af reformtiltagene angivet i de nationale reformprogrammer er hovedprioriteten for medlemslandene i 2006. Rådet   (ECOFIN)   er   generelt   enig   i   de   hovedindsatsområder,   som   blev identificeret  på  det  uformelle  DER-møde  på  Hampton  Court  sidste  efterår,  og som  er  reflekteret  i  Kommissionens  rapport  om  fremskridt  med  Lissabon- strategien. Det fremhæves i den forbindelse, at nye målsætninger, særligt hvis de har udgiftsimplikationer, risikerer at udvande prioriteterne og lede til manglende reformimplementering. Fokus skal være på implementering af EU’s økonomisk- politiske    strategi    som    formuleret    i    de    overordnede    økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG) for 2005-08. Medlemslandene anbefales at fokusere på at: Udnytte det igangværende opsving til at konsolidere de offentlige finanser, på linje med Stabilitets- og Vækstpagten. Forbedre  holdbarheden  og  kvaliteten  af  de  offentlige  finanser,  herunder gennem   hurtigere   gældsreduktion,   højere   beskæftigelsesfrekvenser   og produktivitet, samt reformer af pensions-, sundheds- og plejesystemer. Forøge beskæftigelsen og det samlede antal arbejdstimer i økonomierne, med  særlig  fokus  på  ældre,  kvinder  og  unge.  Reformer  af  skatte-  og understøttelsessystemer,     forbedrede     incitamenter     til     at     arbejde, investeringer i uddannelse og øget omstillingsevne på arbejdsmarkedet er presserende  indsatsområder  for  at  udruste  det  enkelte  individ  til  at  begå sig i en global økonomi. Tilvejebringe de rigtige incitamenter for innovation, herunder særligt ved at forbedre effektiviteten af offentlige udgifter til forskning og udvikling (F&U)  og  skabe  de  rette  rammebetingelser  for  privat  F&U  samt  ved  at forbedre  styringen  af  uddannelses-  og  forskningsinstitutioner  gennem fokus på udmærkelse og konkurrence.

2 Skabe   et   gunstigt   erhvervsklima,   herunder   for   små   og   mellemstore virksomheder,   gennem,   i   særdeleshed,   fremme   af   konkurrence   og forbedring af det indre markeds funktionsmåde. Sikre en sammenhængende EU energipolitik i forhold til klimaændringer og  forsyningssikkerhed,  herunder  ved  reduceret  energiintensitet,  øget andel    af    vedvarende    energi    samt    skabelsen    af    et    integreret, konkurrencedygtigt og transparent europæiske energimarked. I forhold til den videre proces konstaterer KIP-udkastet blandt andet, at 2005-08 BEPG’erne fortsat er gældende. Multilateral overvågning bør fortsat gennemføres hvert år. I  det  tilknyttede  anneks  er  hovedkonklusionerne  fra  EPC’s  landeeksamination  i februar angivet at være: Givet  omfanget af  udfordringerne  fra  befolkningsaldringen  er  det  i  flere medlemslande  nødvendigt  at  øge  ambitionerne  i  forhold  til  at  sikre holdbare offentlige finanser. En    række    medlemslande    bør    yderligere    reformere    skatte-    og overførselssystemer,  lægge  mere  vægt  på  aktive  arbejdsmarkedspolitikker samt øge lønfleksibiliteten og arbejdskraftmobiliteten. Mange     medlemslande     bør     forbedre     offentlige     F&U     udgifters løftestangsvirkning  på  privat  F&U  og  fokusere  på  at  fremme  de  rette betingelser for F&U. Medlemslandene bør gøre mere for at adressere uberettigede konkurrence- begrænsninger. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Ingen. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen er tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. februar i forbindelse med behandlingen af det østrigske formandskabs første KIP-udkast på ECOFIN den 14. februar 2006. Holdning Dansk holdning Fra regeringens side kan udkastet til Key Issues Paper generelt støttes, herunder især:  

3 fremhævelsen   af,   at   fokus   nu   koncentreres   på   implementering   af   de skitserede  reformer  i  landenes  nationale  reformprogrammer,  og  at  nye kvantitative udgiftsmålsætninger ikke vil være gavnlige for reformprocessen. at multilateral overvågning fortsat gennemføres hvert år. Det ville være ønskeligt med en stærkere fokusering på behovet for tværgående prioritering, herunder at igangværende skattereduktioner i mange EU-lande og nye udgiftsløft   på   de   forskelle   hovedindsatsområder   bør   prioriteres   inden   for rammerne  af  det  overordnede  hensyn  til  holdbarhed  og  konsolidering  af  de offentlige finanser.   Andre landes holdninger Der er generel støtte blandt landene til det reviderede KIP-udkast.

4 Dagsordenspunkt 1b: Den Europæiske Investeringsbanks (EIB) bidrag til vækst   - og beskæftigelsesinitiativer Resumé: I opfølgning på ECOFIN den 14. februar og som et led i forberedelsen af DER i marts  2006  ventes  ECOFIN  den  14.  marts  2006  at  skulle  drøfte  EIB’s  rolle  i  EU’s bestræbelser på fremme af vækst og beskæftigelse.   Baggrund Det østrigske formandskab ønsker at understøtte tiltag, der bidrager så effektivt som  muligt  til  fremme  af  økonomisk  vækst  og  beskæftigelse.  Den  Europæiske Investeringsbank (EIB) er aktiv i denne proces og forventningen er, at dens rolle kan blive større, såfremt indsatsen effektiviseres og styrkes.    På  opfordring  af  formandskabet  orienterede  EIB  på  ECOFIN  den  14.  februar 2006  om  mulighederne  for  målretning  af  EIB’s  lånepolitik  mod  forskning  og udvikling, små og mellemstore virksomheder samt infrastruktur.   Drøftelsen på ECOFIN den 14. marts 2006 ventes at tage udgangspunkt i udkast til en kort note udarbejdet - på baggrund af information fra EIB - af EFC til brug for DER den 23.-24. marts 2006.    Indhold EIB  har  fremhævet  potentialet  for,  at  den  på  flere  af  EU’s  fokusområder  kan udnytte sine kompetencer og ressourcer bedre. EIB har i et kort papir  skitseret bankens eksisterende tiltag og fremsætter forslag om nye investeringstiltag inden for primært 3 hovedområder: 1)   forskning og udvikling, herunder energieffektivitet 2)   små og mellemstore virksomheder   3)   infrastruktur Ad 1: Forskning og udvikling, herunder energieffektivitet: EIB’s   bidrag   til   Lissabon-strategien   er   udmøntet   i   ”Innovation   2010 initiativet” (i2i), hvorigennem banken finansierer projekter vedr. forskning, udvikling,  uddannelse  indenfor  IT-sektoren  mv.  EIB  foreslår  at  øge  sin finansieringsramme til i2i fra det nuværende niveau på 50 mia. euro til 65 mia. euro i 2010 og 100 mia. euro i 2013.   EIB  har  allerede  oprettet  ”Structured  Finance  Facility”  (SFF)  til  støtte  af risikofyldte operationer inden for forskning og udvikling generelt. Desuden godkendte   Rådet   (Konkurrenceevne)   i   november   2005   ”Risk   Sharing Finance   Facility”   (RSFF)   til   styrkelse   af   risikofyldte   operationer   med tilhørende  finansiering  inden  for  det  7.  rammeprogram  for  forskning  og udvikling.    EIB  foreslår  at  bidrage  til  denne  facilitet  med  ca.  1  mia.  euro 2007-2013,  fionansieret  via  det  forventede  overskud.  Man  har  her  taget udgangspunkt i Kommissionens oprindelige forslag om tilsvarende op til 1 mia.  euro  fra  EU-budgettet  –  dette  budgetbidrag  indgår  i  forhandlingerne

5 om en interinstitutionel aftale i forbindelse med de finansielle perspektiver 2007-2013.     Desuden  ønsker  EIB  at  styrke  og  intensivere  komplementariteten  mellem i2i (inkl. SFF og RSFF) og andre initiativer under det 7. rammeprogram for forskning og udvikling.   Idet udviklingen af energieffektiviteten og nye energiressourcer er vigtigt i den  overordnede  EU-strategi  vedr.  sikring  af  og  variation  i  energiudbud foreslår EIB at øge sit engagement på dette område, herunder finansiering af ny energitransport og -infrastruktur samt et øget bidrag til forskning og udvikling inden for bl.a. energiteknologi og produktudvikling.   Ad 2: Små og mellemstore virksomheder (SMV) Initiativet  fokuserer  på  støtte  til  europæisk  venture  kapital  for  innovative SMV’er.   EIB     foreslår     en     øget     finansiering     gennem     EU-budgettet     til ”Competitiveness  and  Innovation  Programme”  (CIP)  dækkende  perioden 2007-2013, der sigter på at støtte SMV’er.   Desuden   fremhæves,   at   samarbejdet   mellem   EIB   og   Kommissionen gennem JEREMIE¹ øger SMV’ers adgang til strukturfondene.   Ad 3: Infrastruktur EIB foreslår at øge det eksisterende lånemandat til ”TEN² Finance Facility” (TIF) fra 50 mia. euro til 75 mia. euro over perioden 2010-2013. Desuden fremhæves   Kommissionen   og   EIB’s   fælles   forslag   om   støtte   til   at fremskynde   udviklingen   af   TEN   transport   projekter   gennem   et   nyt ”Community guarantee instrument”.   Endelig fremhæves den tekniske assistance via JASPERS³. EIB foreslår at implementeringen  og  finansieringen  af  lignende  projekter  vil  bidrage  til økonomisk og social samhørighed, specielt i de nye lande.   EIB  ønsker  gennem  initiativet  at  fokusere  på  kvaliteten  af  sine  operationer, adressere markedsfejl og videreudvikle komparative fordele inden for de nævnte områder og projekter. Banken argumenterer for, at merværdien opnås gennem en øget risikoprofil forbundet med initiativet. Endelig pointeres vigtigheden af et tæt samarbejde  med  EBRD⁴  i  forhold  til  initiativet,  herunder  primært  vedr.  de tilbageværende   udfordringer   forbundet   med   transitionsprocessen   i   de   nye medlemslande,    hvor    det    fortsat    er    vanskeligt    at    tilvejebringe    private investeringsmidler.   ¹JEREMIE er et fælles initiativ mellem EIB og Kommissionen for at øge finansieringen til små og mellemstore virksomheder.    2  Trans-European Networks ³JASPERS ”Joint Assistance in Supporting Projects in European Regions” er et partnerskab mellem EIB, EBRD og Kommissionen til fremme af succesfuld implementering af samhørighedspolitikken.    ⁴EBRD (European Bank for Reconstruction and Development) finansierer primært projekter til støtte for transitionsprocessen i Central- og Østeuropa. EBRD’s primære formål er at lette overgangen til åbne markedsorienterede økonomier samt fremme det private initiativ i operationslandene.  

6 I forhold til den videre proces ventes ECOFIN at opfordre: 1. DER  til  at  byde  EIB’s  initiativ  til  fremme  af  vækst  og  beskæftigelse velkommen  i  lyset  af  vækstinitiativet  fra  2003  under  hensyntagen  til  den fælles-besluttede ramme vedr. EIB’s kapitalforøgelse (dvs. ingen stigning før 2010).   2. EIB til at implementere de finansielle instrumenter og øge kvaliteten af sine operationer på basis af egne ressourcer.    3. medlemsstaterne til at undersøge de specifikke dele af initiativet, som bliver medfinansieret gennem EU-budgettet. Udmøntningen af initiativet er under forbehold   for   de   finansielle   perspektiver   2007-2013   og   den   inter- institutionelle aftale.    Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag. Statsfinansielle konsekvenser Det skal generelt bemærkes, at de budgetmæssige konsekvenser af de foreslåede initiativer   ikke   er   fuldt   klarlagt.   En   vurdering   af   finansieringsbehovet   og implikationer heraf i forhold til EU’s budget vil derfor på nuværende tidspunkt være forbundet med stor usikkerhed. Der lægges dog op til, at en del af initiativet (ca.  1,2  mia.  euro)  baseres  på  EIB-finansiering,  medens  gennemførelsen  af størstedelen  af  forslagene  imidlertid  forudsætter,  at  der  afsættes  midler  på  EU- budgettet  inden  for  forskellige  programmer,  herunder  til  garantistillelse  mv. F.s.v.a.  den  del  af  initiativet,  som  finansieres  af  banken  selv,  er  der  tale  om omprioriteringer  inden  for  den  eksisterende  låneramme.  I  det  omfang  risikoen forøges, forudsættes dette afspejlet i tilsvarende øgede henlæggelser i EIB.   F.s.v.a  den  mulige  medfinansiering  over  EU-budgettet  i  perioden  2007-2013 indgår  denne  i  de  aktuelle  forhandlinger  mellem  Rådet  og  Parlamentet  om  de finansielle  perspektiver  2007-2013  og  den  interinstitutionelle  aftale  herunder. Kommissionen har foreslået op til 1 mia. euro inden for det 7. rammeprogram for forskning  og  udvikling,  1  mia.  euro  inden  for  transeuropæiske  net  (TEN)  og  1 mia. euro inden for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP). Danmark betaler ca. 2 pct. heraf, svarende til en forventet statslig udgift på op til ca.  450  mio.kr.  Da  budgetmidlerne  hensættes  til  at  dække  risici  for  langt  større udlån  og  garantier,  vil  der  herudover  være  en  tabsrisiko  for  medlemslandene  – denne  risikoudsætning  vil  afhænge  af  instrumenternes  nærmere  udformning, herunder garanti- og lånevolumen og afdækningskonstruktion.   Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 14. februar 2006.  

7 Holdning Dansk holdning Fra dansk side støtter man generelt EIB’s overvejelser om at styrke de prioriterede områder  gennem  en  målrettet  lånepolitik  inden  for  de  eksisterende  økonomiske rammer.   Andre landes holdninger Landene støtter generelt tanken bag EIB’s initiativ.  

8 Dagsordenspunkt 1c: Bedre regulering –   måling og reduktion af administrative byrder i EU Resumé: Rådet ventes at drøfte status for den fælles metode til måling af administrative byrder i EU,  som  blev  accepteret  på  rådsmødet  (ECOFIN)  den  8.  november  2005.  Rådet  ventes desuden  at  drøfte  mulighederne  for  fastsættelse  af  kvantitative  mål  for  reduktion  af  de administrative byrder på udvalgte reguleringsområder i EU. Drøftelserne sker på baggrund af en fremskridtsrapport fra Kommissionen. Baggrund I  marts  2000  pålagde  Det  Europæiske  Råd  (DER)  Kommissionen,  Rådet  og medlemsstaterne   at   udarbejde   en   fælles   EU-strategi   for   bedre   regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst   og   beskæftigelse   i   EU.   Kommissionen   præsenterede   i   2002   en handlingsplan  for  bedre  regulering  og  som  led  i  gennemførelsen  heraf  vedtog Rådet,  Kommissionen  og  Europa-Parlamentet  i  2003  en  interinstitutionel  aftale om bedre regulering. I   januar   2004   udarbejdede   det   daværende   samt   det   foregående   og   de   to kommende   EU-formandskabslande   (Irland,   Nederlandene,   Luxembourg   og Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som blev opdateret og udvidet med det nuværende østrigske og det kommende finske formandskab i december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder i EU. ECOFIN  udtrykte  i  oktober  2004  støtte  til  udviklingen  af  en  fælles  metode  til måling  af  de  administrative  byrder,  som  EU-regulering  pålægger  erhvervslivet. Metoden  kan  anvendes  med  henblik  på  mikroøkonomiske  vurderinger  af  såvel nye initiativer som eksisterende regulering i EU. Ministrene gav samtidig tilsagn om at bistå Kommissionen med de nødvendige oplysninger, som anvendelsen af målemetoden kræver. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at præsentere og   gennemføre   den   fælles   metode   så   hurtigt   som   muligt   i   2005.   Endelig opfordrede ECOFIN Kommissionen og medlemsstaterne til at overveje, hvordan der  senere  kan  udvikles  kvantitative  mål  for  nedbringelse  af  den  administrative byrde på bestemte områder inden for erhvervslivet. I november 2004 støttede DER ECOFIN-konklusionerne og gav især opbakning til  udviklingen  af  en  fælles  metode  til  måling  af  de  administrative  byrder.  DER opfordrede   samtidig   Kommissionen   til   at   implementere   metoden   i   sine retningslinjer   for   konsekvensanalyser   og   arbejdsmetoder   med   henblik   på forenkling. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. EPC drøftede den 27. september 2005 et non-paper, som beskrev resultaterne af pilotprojekterne samt udsigterne til at anvende den fælles metode i EU.   Den 20. oktober 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles metode   (baseret   på   den   såkaldte   Standard   Cost   Model)   til   måling   af   de

9 administrative byrder i EU. Meddelelsen klarlægger visse faste forudsætninger for den fælles metode, herunder definition af administrative byrder, afrapporteringsformat   mv.   Meddelelsen   beskriver   herudover   bl.a.   status   for arbejdet med byrdemålinger i de respektive medlemsstater, hvoraf minimum 13 – herunder Danmark – allerede anvender Standard Cost Modellen. På   rådsmødet   den   8.   november   2005   vedtog   ECOFIN   bl.a.   følgende konklusioner:   ”Rådet … noterer sig med bekymring den byrde, som de administrative udgifter forbundet med national  lovgivning  og  EU  lovgivning  pålægger  det  europæiske  erhvervsliv,  og  opfordrer  til hasteforanstaltninger  på  EU-plan  og  nationalt  plan  for  at  begrænse  og  mindske  disse  byrder samtidig  med,  at  de  bredere  målsætninger  og  fordele  i  forbindelse  med  lovgivning  og  regulering overholdes.” ”ECOFIN-Rådet: opfordrer  Kommissionen  til  at  begynde  at  måle  de  administrative  byrder,  som  valideret  i pilotfasen,  på  et  konsekvent  grundlag  og  ud  fra  gennemsigtige  kriterier  som  led  i  de integrerede konsekvensanalyser af nye forslag til EU-regulering fra januar 2006 gentager  sit  tilsagn  fra  oktober  2004  om  at  bistå  Kommissionen  med  at  implementere metoden. Ministrene er i den forbindelse enige om, at de efter anmodning og afpasset efter omstændighederne vil forelægge de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre analyser af administrative byrder som følge af EU-lovgivning, og at Kommissionens foreslåede metode giver et fælles grundlag for indsamling og udveksling af oplysninger   noterer sig, at målingen af de administrative byrder på EU-plan supplerer og underbygger de interne initiativer i en række medlemsstater, der fortsat er frivillige opfordrer  Kommissionen  til  at  undersøge,  hvordan  målingen  af  de  administrative  byrder bedst kan indarbejdes i arbejdsprogrammet vedrørende forenkling, og give Rådet oplysninger om, hvordan dette arbejde skrider frem, i løbet af første halvår af 2006 gentager  sin  opfordring  fra  oktober  2004  til  Kommissionen  og  medlemsstaterne  om  at overveje at opstille kvantitative målsætninger for mindskelse af de administrative byrder, der pålægges   erhvervslivet,   på   visse   udvalgte   områder.   ECOFIN-Rådet   opfordrer   i   den forbindelse Kommissionen til at undersøge, hvilke muligheder der er for at opstille målelige mål  for  mindskelse  af  de  administrative  byrder  som  følge  af  EU-lovgivning  i  bestemte sektorer, og at forelægge forslag herom inden foråret 2006” Det Europæiske Råd hilste den 15.-16. december 2005 Kommissionens meddelelse om målemetoden velkommen og opfordrede Kommissionen til at begynde at måle de administrative byrder fra januar 2006. Samtidig understregede Rådet den vigtige rolle,    som    målemetoden    kan    spille    i    forbindelse    med    udpegning    af regelforenklingsforslag. Rådet opfordrede desuden Kommissionen til at undersøge, hvilke muligheder der er for på visse udvalgte områder at opstille målbare mål for reduktion  af  de  administrative  byrder. Rådet  anerkendte  endelig  vigtigheden  af,  at medlemsstaterne  tilvejebringer  de  nødvendige  oplysninger,  som  målingerne  vil kræve.  

10 Kommissionen opfordrer i en meddelelse til mødet i Det Europæiske Råd i foråret 2006 alle medlemsstater til at måle de administrative byrder inden udgangen af 2007. Kommissionen bekendtgør samtidig, at den vil påbegynde et større arbejde med at måle de administrative byrder ved EU-regler som en del af regelforenklingsindsatsen, og på den baggrund komme med forslag til reduktioner af byrderne. Indhold På ECOFIN den 14. marts 2006 ventes Rådet at drøfte status for arbejdet med den fælles metode til måling af de administrative byrder samt fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål  i  EU.  Drøftelsen  vil  ske  på  baggrund  af  en  fremskridtsrapport  fra Kommissionen. Kommissionen  annoncerer  i  fremskridtsrapporten,  at  den  er  ved  at  igangsætte  et pilotprojekt, der skal identificere de administrative byrder ved en ’større’ EU retsakt. Projektet skal baseres på 10 medlemsstater, og det skal danne baggrund for videre undersøgelser   af   anvendelighed,   forenelighed   og   sammenlignelighed   mellem metoderne  anvendt  i  de  forskellige  medlemsstater.  Pilotprojektet  ventes  afsluttet  i sommeren  2006,  og  på  baggrund  af  erfaringerne  fra  projektet  vil  Kommissionen efterfølgende anvende målemetoden på en række ’nøgle sektorer’ med henblik på at identificere forslag til at reducere de administrative byrder.   Kommissionen   konkluderer   desuden   i   fremskridtsrapporten,   at   kvantitative reduktionsmål  hænger  sammen  med  forenklingsarbejdet,  og  at  reduktionsmål  bør fastsættes inden for enkelte sektorer. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Metoden til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigtsmæssigt på  fællesskabsniveau.  Regeringen  finder,  at  sagen  er  i  overensstemmelse  med nærhedsprincippet. Gældende dansk ret Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret. Høring Kommissionens note af 17. september “Measuring Administrative Burden in the European Union: A possible approach” har været sendt i interministeriel høring i følgegruppen   for   bedre   regulering   (den   20.   september   2004).   Et   notat omhandlende dansk holdning vedr. metode til måling af de administrative byrder på  EU-niveau  har  ligeledes  været  sendt  i  høring  i  følgegruppen  for  bedre regulering (den 20. september 2004). Kommissionens meddelelse om den fælles metode  til  måling  af  administrative  byrder  i  EU  har  været  sendt  i  høring  i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med frist den 28. oktober 2005. Der er endnu ikke modtaget noget materiale til brug for mødet i ECOFIN den 14. marts 2006.

11 Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle    konsekvenser    for    Danmark.    Hvis    der    bliver    tale    om medfinansiering  fra  medlemsstaterne  til  målinger  på  europæisk  niveau,  vil  dette kunne   medføre   begrænsede   udgifter   for   Danmark.   På   sigt   vil   måling   af administrative  byrder  kunne  føre  til  bedre  regulering,  hvilket  igen  vil  kunne medføre positive statsfinansielle virkninger. Samfundsøkonomiske konsekvenser Det  er  hensigten  at  forbedre  de  lovgivningsmæssige  rammevilkår  i  EU  med henblik  på  at  fremme  vækst  og  beskæftigelse  i  Europa.  En  reduktion  af  de administrative   byrder,   som   pålægges   virksomhederne   via   EU-regulering,   vil medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Bedre   regulering   har   tidligere   været   forelagt   Folketingets   Europaudvalg   til orientering  forud  for  rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  12. marts  2001,  forud  for  rådsmødet  (Indre  Marked,  Forbruger,  Turisme)  den  26. november 2001, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002, forud for rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  30.  september  2002,  forud  for  rådsmødet (Konkurrenceevne)    den    14.-15.    november    2002,    forud    for    rådsmødet (Konkurrenceevne)  den  3.  marts  2003, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21.  oktober  2004, forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  25.-26.  november  2004,  forud  for rådsmødet  (Konkurrenceevne)  og  (ECOFIN)  henholdsvis  den  7.  og  8.  marts 2005, forud for rådsmødet (ECOFIN) og (Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005, forud for Konkurrenceevnerådsmødet d. 6.-7. juni 2005 samt forud    for    rådsmødet    (ECOFIN)    den    8.    november    2005.    Folketingets Europaudvalg   har   desuden   modtaget   tre   grundnotater   om   Kommissionens meddelelser  (bedre  regulerings-pakken)  den  8.  august  2002,  et  grundnotat  vedr. Kommissionens  meddelelse  om  bedre  regulering  i  marts  2005  samt  listen  med danske EU forenklingsforslag i juni 2005.   Holdning Dansk holdning Danmark   støtter   aktivt   arbejdet   med   bedre   regulering   i   EU,   herunder Kommissionens  meddelelse  om  målemetoden.  Arbejdet  i  EU  ligger  i  naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark, og den fælles målemetode er et godt udgangspunkt for systematisk regelforenkling og reduktion af administrative byrder i EU. Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og regelforenkling.    Danmark    foreslår,    at    Kommissionen    i    samarbejde    med medlemsstaterne  udvælger  nogle  af  de  mest  bebyrdede  sektorer/regulerings- områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse. Danmark arbejder i den forbindelse   aktivt   for,   at   der   på   de   udvalgte   reguleringsområder   opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU.  

12 Danmark  lægger  vægt  på,  at  de  tidligere  trufne  beslutninger  om  anvendelsen  af den fælles målemetode og fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål på udvalgte reguleringsområder implementeres, og at der skabes yderligere fremdrift i arbejdet. Danmark  arbejder  især  aktivt  for,  at  der  fastsættes  ambitiøse,  men  realistiske reduktionsmål snarest muligt og senest med udgangen af 2006. Det noteres, at kvantitative reduktionsmål bl.a. kan fastsættes på baggrund af de nationale målinger af administrative byrder. Det noteres endvidere, at kvantitative reduktionsmål samt reduktion af de administrative byrder bør ses i sammenhæng med arbejdet med anvendelsen af alternativer til traditionel regulering. Danmark støtter, at arbejdet sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugersikkerheden eller sundhedsstandarder.    Andre landes holdninger Der er generel støtte til indsatsen for at måle og reducere de administrative byrder i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fastsættelsen af kvantitative reduktionsmål.

13 Dagsordenspunkt 2a: Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta og Spanien og Italien Resumé: Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 14. marts 2006 behandle de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer for Portugal, Irland, Storbritannien, Litauen, Polen, Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Grækenland, Cypern, Malta, Spanien og Italien.   Bidrag vedr. Polen og Tyskland følger hurtigst muligt.   Baggrund Eurolandene  og  EU-landene  uden  for  euroen  skal  årligt  udarbejde henholdsvis stabilitetsprogrammer og   konvergensprogrammer   til   EU.   Det   enkelte   land fremlægger   i   sit   program   mål   og   økonomisk-politiske   tiltag   i   relation   til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik. ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på baggrund  af  vurderinger fra  Kommissionen  og  drøftelse  i  Den  Økonomiske  og Finansielle Komité (EFC).     Processen   vedrørende   stabilitets-   og   konvergensprogrammer   er   et   led   i gennemførelsen  af  Stabilitets-  og  Vækstpagten  i  overensstemmelse  med  Rådets forordninger nr. 1466/97   og   1467/97   som   ændret   ved   Rådets   forordninger 1055/2005 og 1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer, jf. reformen af Pagten.   Den reformerede Pagts centrale ændring mht. stabilitets- og konvergensprogrammer vedrører reglerne for den mellemfristede budgetmålsætning   (Medium-Term   Objective,   MTO).   Den   reformerede   Pagt fastholder  den  grundlæggende  målsætning  om  budgetter  ’tæt  på  balance  eller  i overskud’,  men  som  noget  nyt  differentieres  målsætningen  i  lyset  af  det  enkelte lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset  for  konjunktureffekter  og  engangstiltag)  bør  således  være  mere  ambitiøs desto  højere  gæld  og  desto  lavere  potentiel  vækst  (målsætningen  skal  evt.  på  et senere  tidspunkt  efter  vedtagelse  i  Rådet  differentieres  i  lyset  af  den  samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt). Det  enkelte  lands  målsætning  bør  opfylde  tre  generelle  formål,  1)  sikring  af  en tilstrækkelig  sikkerhedsmargin  i  forhold  til  3-procentsgrænsen  for  det  faktiske underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum. Det  enkelte  land  bør  gøre  fremskridt  i  forhold  til  at  opfylde  sin  mellemfristede målsætning,  idet  indsatsen  bør  være  større  i  gode  tider,  men  kan  være  mere

14 begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt.    Når  det  gælder  eurolande  og  ERMII-lande  bør  den  mellemfristede  målsætning være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel vækst.  De  lande,  der  endnu  ikke  opfylder  deres  mellemfristede  mål,  bør  sikre årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.    På ECOFIN-rådsmødet den 14. marts 2006 behandles de opdaterede stabilitets- og  konvergenssprogrammer  for  Portugal,  Irland,  Storbritannien,  Litauen,  Polen, Tyskland,   Nederlandene,   Frankrig,   Grækenland,   Cypern,   Malta,   Spanien   og Italien.   Indhold Stabilitetsprogram for Portugal Portugals  faktiske  budgetunderskud  skønnes  ifølge  stabilitetsprogrammet  at  være blevet  forværret  fra  3,0  pct.  af  BNP  i  2004  til  6,0  pct.  af  BNP  i  2005. Forværringen  skyldes  ophør  med  brug  af  engangstiltag,  en  forværring  af  den økonomiske situation samt en oprevidering af væksten i de offentlige udgifter⁵. Den  portugisiske  budgetstrategi  er  –  som  anbefalet  i  Rådets  henstilling  af  20. september 2005 – fokuseret på at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008, hvor programmet sigter på en saldo på -2,6 pct. af BNP efterfulgt af en yderligere forbedring i 2009 til -1,5 pct. af BNP. Det planlægges at gennemføre konsoliderende finanspolitiske tiltag i hele programperioden, dog er tiltaget i 2006 særligt stort med 1,4 pct. af BNP (’front-loading’).   Forbedringen af den offentlige saldo fra 2005 til 2009 er baseret på både stigende offentlige  indtægter  og  faldende  offentlige  udgifter.  På  kort  sigt,  særligt  i  2006,  er konsolideringen   baseret   på   øgede   offentlige   indtægter   genereret   af   højere skatterater  og  forbedret  skatteopkrævning.  De  offentlige  udgifter  forventes  at falde for alle primære udgiftskategorier, dog særligt for det kollektive forbrug og sociale  overførsler.  En  betydelig  del  af  faldet  er  baseret  på  permanente  tiltag, herunder reformering af den offentlige administration samt ændringer i pensions-, tilbagetræknings- og sundhedssystemerne. Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP vil udgøre 0,5 pct. i 2005, hvilket er lavere end i 2004, og accelerere med ca. 0,6 procentpoint om året til 3,0 pct. i 2009. Outputgabet skønnes fra 2005 til 2009 at blive reduceret fra -2,3 til -0,7. Kommissionen vurderer, at budgetsaldoen kan udvikle sig ringere end skønnet i programmet.  Vurderingen  er,  at  vækstskønnene  er  noget  optimistiske,  særligt  i ⁵I forhold til stabilitetsprogrammet fra juni 2005 er den nominelle faktiske balance blevet ’mekanisk’ nedrevideret med ca. 0,2 procentpoint, hvilket alene skyldes en revision af BNP-serien, som blev implementeret i september 2005. Revisionen øgede BNP-niveauet med knap 5 pct.

15 slutningen af programperioden, og tiltag til besparelser fra 2007 og frem mangler stadig at blive defineret og implementeret. Den    strukturelle    saldo    forventes    forbedret    med    3,8    procentpoint    over programperioden. I 2005 forventes en strukturel saldo på -5,0 pct. af BNP og i 2009 -1,2 pct. af BNP. Den offentlige gæld forventes at udgøre 65,5 pct. af BNP i 2005. Gælden forventes at sige til 69,3 pct. af BNP i 2007 for derefter at aftage til 66,2 pct. af BNP i 2009. Stigningen  i  gælden  skyldes  det  primære  underskud  samt  betydelige  stock-flow- tilpasninger. Tabel 1 Makroøkonomiske nøgletal for Portugal 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): - Offentlige indtægter 43,5 41,4 42,3 42,4 42,5 42,4 - Offentlige udgifter (inkl. renter) 46,5 47,4 47,0 46,1 45,1 43,9 - Faktisk budgetsaldo -3,0 -6,0 -4,6 -3,7 -2,6 -1,5 - Primær budgetsaldo -0,3 -3,2 -1,7 -0,6 0,6 1,5 - Offentlig gæld 59,4 65,5 68,7 69,3 68,4 66,2 - Outputgab¹ -1,5 -2,3 -2,7 -2,5 -1,8 -0,7 - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -2,3 -5,0 -3,4 -2,6 -1,8 -1,2 - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 n.a. -5,0 -3,4 -2,6 -1,8 -1,2 - Konjunkturrenset budgetsaldo (Portugal)² -2,2 -4,8 -3,3 -2,5 -1,8 -1,4 - Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 1,2 0,5 1,1 1,8 2,4 3,0 - Inflation (HICP) 2,4 2,3 2,3 2,2 2,2 2,1 - Beskæftigelsesvækst 0,1 0,1 0,6 0,9 1,2 1,5 - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 6,7 7,4 7,7 7,7 7,4 7,0 - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Kilde: Konvergensprogram for Portugal af december 2005. Programmet angiver et mellemfristet mål (MTO) for den strukturelle saldo på mindst -0,5  pct.  af  BNP,  som  ikke  forventes  at  blive  opnået  i  programperioden.  Da Portugals  MTO  er  mere  krævende  end  landets  ’minimum  benchmark’  på  ca.  -1 pct.  af  BNP,  vil  opnåelsen  af  MTO  indebære,  at  sikkerhedsmarginen  bliver overholdt.  Tilpasningen  mod  programmets  MTO  er  i  overensstemmelse  med benchmark-tilpasningen  på  0,5  pct.  af  BNP  om  året.  Kommissionen  vurderer imidlertid,  at  programmets  budgetstrategi  ikke  er  tilstrækkelig  til  at  opnå  MTO ved udgangen af programperioden.

16 Med  hensyn  til  at  sikre  de  offentlige  finansers  holdbarhed  på  lang  sigt  vurderer Kommissionen, at risikoen for Portugal er høj. Den høje offentlige gæld og svage budgetposition  medfører  et  behov  for  strengt  at  implementere  den  planlagte konsolidering.  De  igangværende  reformer  af  pensions-  og  sundhedssystemerne bidrager  til  at  styrke  holdbarheden,  men  der  er  behov  for  flere  reformer  for  at kunne klare udfordringerne ved en aldrende befolkning. Stabilitetsprogram for Irland Det  opdaterede  stabilitetsprogram  for  Irland  dækker  perioden  2005-2008.  Den økonomiske  politik  er  baseret  på  en  mellemfristet  målsætning  (MTO)  om  en strukturel  budgetsaldo  tæt  på  balance.  Målsætningen  skal,  ifølge  programmet,  sikre økonomisk vækst, fuld beskæftigelse, forbedring af levestandarden samt et mere socialt inklusivt samfund. Parallelt skal den økonomiske politik give plads til, at de automatiske stabilisatorer kan virke fuldt ud ved en konjunkturnedgang uden at bryde Stabilitets- og Vækstpagtens 3 pct. krav om maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo.   Ifølge stabilitetsprogrammet skønnes den faktiske budgetsaldo reduceret fra 0,3 pct. af BNP i 2005 til -0,6 pct. af BNP i 2006. I programperiodens sidste to år ventes saldoen yderligere reduceret til -0,8 pct. af BNP. Reduktionen skyldes primært en række   tiltag   introduceret   i   2006-budgettet,   herunder   mere   generøse   sociale velfærdsydelser,    introduktion    af    en    børnepasningspakke    og    lempelse    af personbeskatningen.  Det  bemærkes,  at  budgetsaldoen  for  2005  er  signifikant bedre  (1,1  pct.  enheder)  end  den  forventede  budgetsaldo  på  -0,8  pct.  der  blev angivet  i  stabilitetsprogrammet  fra  2004.  Opjusteringen  skyldes  primært  øgede offentlige indtægter.   Den konjunkturrensede budgetsaldo ventes at udgøre 0,8 pct. af BNP i 2005 faldende til godt 0,1 pct. af BNP i 2006-2008. De offentlige indtægter ventes reduceret fra 35,2 pct. af BNP i 2005 til 34,3 pct. af BNP i 2008, mens de offentlige udgifter ventes at stige svagt fra 34,9 pct. af BNP i 2005  til  35,4  pct.  i  2007.  Herefter  reduceres  de  til  35,0  af  BNP  i  2008.  De offentlige  investeringer,  som  andel  af  BNP,  ventes  at  stige  med  0,5  pct.  point  i perioden  2005  til  2008  til  godt  4  pct.  Niveauet  ligger  over  EU-gennemsnittet, hvilket Irland begrunder med et infrastrukturelt underskud.     Den  offentlige  gæld  ventes  stabiliseret  omkring  28  pct.  af  BNP  gennem  hele programperioden. Gælden holder sig dermed et pænt stykke under Stabilitets- og Vækstpagtens krav om maksimal offentlig gæld på 60 pct. af BNP.    Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på en forventning om, at realvæksten i BNP i programperioden vil udgøre mellem 4,5 og 5 pct. Outputgabet, der i 2005 er opgjort til -1,3 pct. af BNP, ventes at stige til omkring -2 pct. i den resterende del af perioden. Endelig skønnes at falde svagt fra 2,2 pct. i 2005 til 1,8 pct. i 2008. Inflationen vil dermed ligge på niveau med gennemsnittet i euro-området.   

17 Kommissionen vurderer, at de makroøkonomiske antagelser, der ligger til grund for   stabilitetsprogrammet,   er   plausible   og   på   linje   med   Kommissionens efterårsprognose  indtil  2007.  På  mellemlangt  sigt  kan  der  opstå  risici:  Grundet åbenheden af den irske økonomi kan ændringer i den globale økonomi, sammen med  nedgang  i  den  omfattende  byggeaktivitet  i  boligsektoren,  påvirke  irsk økonomi negativt. Kommissionen vurderer endvidere, at inflationsforventningen på lige under 2 pct. i slutningen af programperioden, er vel optimistisk.   Det  er  Kommissionens  opfattelse,  at  det  sunde  økonomiske  udgangspunkt, lavt gældsniveau,   akkumulering   af   aktiver   i   National   Pension   Reserve   Fund   og pensionsreformer   betyder,   at   den   signifikante   stigning   i   de   aldersrelaterede udgifter   (9,2   pct.   point   mellem   2008   og   2050)   delvist   kan   imødegås. Udfordringens størrelse stiller imidlertid krav om supplerende tiltag.    Samlet vurderer Kommissionen, at den finansielle position er sund og at den irske budgetstrategi    repræsenterer    et    godt    eksempel    på    finanspolitik    ført    i overensstemmelse   med   Stabilitets-   og   Vækstpagten.   Grundet   den   aldrende befolkning bør der imidlertid iværksættes tiltag for at sikre langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Tabel 2 Makroøkonomiske nøgletal for Irland 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 35,1 35,2 34,5 34,5 34,3 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 33,7 34,9 35,1 35,4 35,0 - - Faktisk budgetsaldo 1,4 0,3 -0,6 -0,8 -0,8 - - Primær budgetsaldo 2,6 1,5 0,6 0,4 0,5 - - Offentlig gæld 29,4 28,0 28,0 28,2 28,3 - - Outputgab¹ 0,1 -1,3 -1,9 -2,2 -2,1 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ 1,4 0,8 0,2 0,1 0,1 - - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 0,7 1,1 0,1 0,1 0,1 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Irland) 1,4 0,8 0,2 0,1 0,2 - - Øvrige nøgletal (pct.): - - Real BNP-vækst 4,5 4,6 4,8 5,0 4,8 - - Inflation (HICP) 2,3 2,2 2,0 2,0 1,8 - - Beskæftigelsesvækst 3,0 4,7 3,1 2,2 1,9 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 4,4 4,3 4,3 4,4 4,5 - - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Kilde: Opdateret stabilitetsprogram for Irland af december 2005.

18 Konvergensprogram for Storbritannien UK’s opdaterede konvergensprogram for perioden 2005/06-2010/11 (budgetåret går fra 1. april til 31. marts) indebærer en forbedring af den faktiske budgetsaldo fra godt -3 pct. af BNP i budgetåret 2005/06 til godt -2¾ af BNP i 2006/07. Frem til 2010/11 angives i programmet en yderligere reduktion af det offentlige underskud til 1½ pct. af BNP, . På  baggrund  af  Kommissionens  vurdering  af,  at  budgetunderskuddet  i  2005/06 sandsynligvis – under hensyntagen til informationen i programmet – ville forblive lidt over 3 pct. BNP, vedtog Rådet den 24. januar, at UK – i henhold til artikel 104.6  –  havde  et  uforholdsmæssigt  stort  underskud.  Samtidig  vedtoges  –  i henhold til artikel 104.7 – en henstilling til UK om at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i budgetåret 2006/07. Den  fremadrettede  forbedring  af  den  faktiske  budgetsaldo  skyldes  primært  en stigning i de offentlige indtægter på knap 1½ pct. af BNP. Heraf kan knap halvdelen henføres  til  ”fiskalt  efterslæb”  (blandt  andet  i  form  af  mindre  regulering  af skatteprogressionsgrænser  end  lønudviklingen).  Dertil  kommer  bidrag  fra  højere provenu    af    beskatningen    af    olieselskaber    og    tiltag    til    at    bekæmpe skatteunddragelse. I 2006/07 bidrager særligt højere provenu af beskatningen af finansielle  selskaber  (angiveligt  under  antagelse  af  høje  profitrater  knyttet  til  en gunstig udvikling på aktiemarkedet) til at skattetrykket øges (0,6 pct.-enhed). De offentlige  udgifter  ventes  at  stige  som  andel  af  BNP  frem  til  budgetåret  2007/08, primært som følge af planlagte offentlige serviceforbedringer og øgede offentlige investeringer. Herefter ventes udgiftskvoten at falde med ½ pct. af BNP.   Tabel 3 Makroøkonomiske nøgletal for Storbritannien 2004/ 05 2005/ 06 2006/ 07 2007/ 08 2008/ 09 2009/ 10 2010/ 11 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 37,8 39,0 39,8 40,1 40,2 40,3 40,4 Offentlige udgifter (inkl. renter) 41,1 42,2 42,6 42,5 42,1 42,0 41,9 Faktisk budgetsaldo -3,3 -3,1 -2,8 -2,4 -1,9 -1,7 -1,5 Primær budgetsaldo -1,3 -1,0 -0,7 -0,3 - - - Offentlig gæld 40,9 43,3 44,4 44,8 44,7 44,6 44,4 Outputgab¹ 0,5 -0,5 -1,0 -0,8 -0,5 -0,6 -0,6 Strukturel (=Konjunkturrenset) budgetsaldo (Komm.)^1,2 -3,5 -2,9 -2,3 -2,1 -1,7 -1,5 -1,3 Strukturel budgetsaldo (UK)² 2,9 2,2 1,7 1,7 1,7 1,6 1,5 Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 2¾ 1¾ 2¼ 3 2¾ 2¼ 2¼ Inflation (HICP) 1½ 2¼ 2 2 2 2 2 Beskæftigelsesvækst - - - - - - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) - - - - - - - 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

19 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Kilde:  Konvergensprogram  for  UK  af  14.  december  2005  samt  Kommissionens  vurdering  af programmet.   Den offentlige bruttogæld ventes i programmet øget fra 43¼ pct. af BNP i 2005/06 til 44¾  pct.  af  BNP  i  2007/08  for  efterfølgende  at  falde  til  44½  pct.  af  BNP  i 2010/11.   UK   overholder   således   med   god   margin   kravet   i   Stabilitets-   og Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af BNP.   Stabilitetsprogrammets  fremskrivning  af  udviklingen  i  de  offentlige  finanser  og gæld er blandt andet baseret på en realvækst i BNP, som øges gradvist fra 1¾ pct. i 2005/06 til 3 pct. i 2007/08 for derefter at falde tilbage mod 2¼ i slutningen af programperioden. Output-gabet udvides fra -½ pct. i 2005/06 til -1 pct. året efter for  efterfølgende  at  indsnævres  til  godt  -½  pct.  i  2010/11.  Efter  en  markant  – olieprisdrevet – stigning i 2005/06 til et niveau lidt over det officielle inflationsmål på  2  pct.  ventes  inflationstakten  at  falde  tilbage  og  ligge  på  målet  i  resten  af programperioden (UK’s monetære politik er baseret på denne inflationsmålsætning,    selvstændig    rentefastsættelse    og    et    flydende    pund). Overordnet finder Kommissionen, at programmet i det store og hele er baseret på plausible vækstantagelser, som i slutningen af perioden er på den forsigtige side. Inflationsfremskrivningen anses for realistisk. Den strukturelle budgetsaldo ventes ifølge Kommissionens beregningsmetode baseret på  informationerne  i  programmet  at  blive  forbedret  fra  knap  -3  pct.  af  BNP  i 2005/06 til ca. -1¼ pct. af BNP i 2010/11. Kraftigst er forbedringen i 2006/07, hvor  det  uforholdsmæssigt  store  underskud  skal  korrigeres,  og  det  negative output-gab er størst, mens forbedringerne er mindre i den efterfølgende periode, hvor    output-gabet    indsnævres.    Programmet    angiver    ikke    en    kvantitativ mellemfristet  målsætning  (MTO)  for  den  strukturelle  balance  men  henviser  til indenlandske finanspolitiske målsætninger, som indebærer en konjunkturkorrigeret   saldo   på   mellemlangt   sigt,   der   er   konsistent   med   en stabilisering af gældskvoten på et lavt niveau og en faktisk saldo, som er i balance eller overskud i gennemsnit over konjunkturcyklen.   Kommissionen  vurderer,  at  budgetudviklingen  kan  blive  værre  end  angivet  i programmet,  særligt  på  det  korte  sigt.  I  særdeleshed  vurderes  stigningen  i selskabsskatter fra specielt den finansielle sektor at være usikker i det omfang den bygger på en fortsat gunstig udvikling på de finansielle markeder, som er notorisk volatile.  Faldet  i  udgiftskvoten  i  årene  efter  2007/08  vurderes  at  kunne  være ”udfordrende”     givet     eksisterende     politik-forpligtelser     (fx     halvering     af børnefattigdom og øget ulandsbistand). I slutningen af programperioden kan de negative ricisi imidlertid opvejes af vækstantagelser på den forsigtige side. I  forhold  til  korrektion  af  det  uforholdsmæssigt  store  underskud  for  budgetåret 2006/07 bemærker Kommissionen, at den i forbindelse med Rådets henstilling i januar  2006  vurderede,  at  der  selv  med  de  seneste  tiltag  annonceret  af  UK  i december 2005 budgetrapporten var udsigt til en  mindre overskridelse af 3 pct. kravet i 2006/07 – i modsætning til programmets fremskrivning. Kommissionen vurderer   fremskridt   i   forhold   til   at   korrigere   det   uforholdsmæssigt   store

20 underskud  ved  udløbet  af  6  måneders  fristen  den  24.  juni  i  år.  Kommissionen bemærker  endvidere,  at  budgetstrategien  ikke  synes  at  give  en  tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til at bryde 3 pct. grænsen for offentlige underskud, med mulig undtagelse af 2010/11, hvor det strukturelle underskud i programmet kommer  under  minimum  benchmark’en  på  knap  1½  pct.  af  BNP.  Endelig bemærker   Kommissionen,   at   tilpasningsprofilen   for   de   offentlige   finanser muligvis  ikke  er  fuldt  på  linje  med  Stabilitets-  og  Vækstpagten,  i  og  med  at  de strukturelle forbedringer  mindskes samtidig med indsnævringen af output-gabet, om end dette forbliver negativt. Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt er medium. Ifølge Kommissionens beregninger har UK et udestående stramningsbehov på knap 4½ pct. af BNP i forhold til de offentlige finansers stilling i 2005 og på godt 2¾ pct. af BNP, når den i programmet angivne konsolidering  indregnes.  De  offentlige  pensionsudgifter  udvikler  sig  forholdsvis moderat, hvilket blandt andet skyldes prisindeksering af pensioner. En uafhængig Pensions Kommission har i en analyse af offentlige og private pensionsordninger konkluderet,  at  pensionsudbetalingerne  generelt  kan  være  utilstrækkelige  for  et stigende antal personer over de kommende årtier, og har på den baggrund blandt andet foreslået lønindeksering af pensionsrettigheder i det offentlige system koblet med  en  levealderkorrektion  af  pensionsalderen.  Samlet  skulle  det  ikke  give anledning til væsentligt yderligere udgiftspres, da de to ændringer har stort set lige store    modgående    effekter.    Kommissionen    bemærker,    at    utilstrækkelige udbetalinger fra private pensionsordninger kan give anledning til øget pres på de alders-relaterede offentlige udgifter. Desuden vurderes de underliggende vækst- og ledighedsforudsætninger at være på den optimistiske side. Programmet inkluderer et  fald  i  de  ikke-aldersbetingede  udgifter  på  ½  af  BNP  frem  til  2050  samt  en stigning i de offentlige indtægter på godt 2 pct. af BNP, sidstnævnte som følge af at    personskattebaserne    for    ældre    øges    relativt    til    BNP    i    takt    med befolkningsaldringen.   Indarbejdes   disse   elementer   reduceres   de   udestående stramningsbehov med 1½ - 2¼ pct. af BNP. Konvergensprogram for Litauen Litauens underskud på den  faktiske budgetsaldo ventes at udgøre 1,5 pct. af BNP i 2005  og  derefter  forbedres  løbende  til  1,0  pct.  af  BNP  i  2008.  I  forhold  til konvergensprogrammet fra januar 2005 er saldoen i 2005 forbedret med 1,0 pct. af BNP, mens forbedringen i 2007 udgør 0,2 pct. af BNP. De offentlige  udgifter (inkl. renter) ventes at blive reduceret fra 35,1 pct. af BNP i 2005  til  34,0  pct.  i  2008,  mens  de  offentlige  indtægter  ventes  at  blive  reduceret  fra henholdsvis  33,5  pct.  af  BNP  til  33,0  pct.  i  samme  periode.  På  trods  af  en faldende profil i perioden, ligger både indtægter og udgifter i 2008 stadigvæk over niveauet fra 2004. Litauens offentlige gæld ventes at ligge på et forholdsvist stabilt niveau omkring 19 pct. af BNP i 2005-2008, hvilket er betydeligt under grænsen på 60 pct.

21 Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP løbende vil aftage fra 7,0 pct. af BNP i 2005 til 5,3 pct. af BNP i 2007 for derefter at tiltage til  6,8  pct.  af  BNP  i  2008,  hvilket  ifølge  Kommissionen  er  plausibelt.  Det forholdsvist store, positive outputgab ventes at blive reduceret fra 2,9 pct. af BNP til 0,6 pct. i perioden 2005-2008. Inflationen øgedes til 2,7 pct. i 2005, og den skønnes at ligge stabilt på dette niveau i resten  af  programperioden.  Kommissionen  vurderer,  at  programmets  skøn  er   lettere optimistisk, blandet andet set i lyset af de stigende priser for importeret gas fra Litauens eneste gasleverandør, Gazprom. Tabel 4 Makroøkonomiske nøgletal for Litauen 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtæg ter 31.8 33.5 33.8 33.3 33.0 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 33.2 35.1 35.2 34.6 34.0 - - Faktisk budgetsaldo -1.4 -1.5³ -1.4 -1.3 -1.0 - - Primær budgetsaldo -0.4 -0.6 -0.6 -0.6 -0.2 - - Offentlig gæld 19.5 19.2 19.9 19.8 18.9 - - Outputgab¹ 2.5 2.9 2.1 0.5 0.6 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -2.1 -2.3 -2.0 -1.4 -1.2 - - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -2.1 -2.3 -2.0 -1.4 -1.2 - - Strukturel budgetsaldo (Litauen)² -1.9 -2.0⁴ -1.6 -1.2 -0.9 - - Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 7.0 7.0⁵ 6.0 5.3 6.8 - - Inflation (HICP) 1.1 2.7 2.7 2.7 2.5 - - Beskæftigelsesvækst -0.1 1.7 2.0 1.3 1.0 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 11.4 9.6 8.6 7.9 7.5 - - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. 3) Reviderede data fra Litauens finansministerium viser et underskud på -1,0 pct. af BNP. 4) Reviderede data fra Litauens finansministerium viser et underskud på -1,5 pct. af BNP. 5) Reviderede data fra Litauens finansministerium viser en vækst på 7,3 pct. af BNP. Kilde: Konvergensprogram for Litauen af december 2005. Litauens   mellemfristede   målsætning   (MTO)   angives   at   være   et   strukturelt underskud på 1,0 pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2008. Dette er i overensstemmelse   med   kravene   til   lande,   der   er   medlemmer   af   ERM   II. Underskuddet på den strukturelle (og konjunkturrensede) budgetsaldo ventes imidlertid ifølge    Kommissionens    beregningsmetode    baseret    på    informationerne    i programmet kun at blive forbedret til 1,2 pct. af BNP i 2008. Litauens MTO er

22 mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på -1,8 pct. af BNP, hvorfor en overtrædelse af sikkerhedsmarginen ikke anses som en risiko i 2007 og 2008. Konvergensprogrammets budgetstrategi er en årlig forbedring på 0,4 pct. af BNP frem  til  2008,  hvilket  ikke  er  i  fuld  overensstemmelse  med  Stabilitets-  og Vækstpagten, der foreskriver et ’benchmark’ på 0,5 pct. af BNP. Litauen  argumenterer  for  denne  afvigelse  med  henvisning  til  de  strukturelle reformer, der netop er indført. Reformer kan ifølge den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt  og  den  nye  ’Code  of  Conduct’  under  specifikke  omstændigheder forsvare en afvigelse fra den ovennævnte tilpasning. Kommissionen vurderer, at pensionsreformen  opfylder  kravene  til  at  indgå  i  bedømmelsen  af  en  mulig afvigelse,  samt  at  tilpasningen  i  så  fald  hvert  år  minimum  vil  udgøre  en  årlig forbedring på 0,5 pct. af BNP bortset fra 2008. I gennemsnit over hele perioden vil kravet være opfyldt. Overordnet set afhænger den mulige afvigelse af, hvorvidt Litauen overholder sit ’minimum benchmark’ i 2006.   Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser på langt  sigt  i  Litauen  er  lav.  Dette  skyldes  blandet  andet  den  lave  offentlige  gæld samt en nylig indført pensionsreform, der bidrager væsentligt til at begrænse de offentligt aldersrelaterede udgifter i fremtiden. Den Litauiske regering planlægger desuden yderligere stramninger på pensionsområdet.   Kommissionen  lægger  op  til,  at  Litauen  i  lyset  af  de  stærke  vækstudsigter  bør tilsigte en hurtigere overholdelse af landets MTO, især gennem en mere ambitiøs målsætning om underskuddet på den faktiske budgetsaldo. Konvergensprogram for Polen   Bidrag følger hurtigst muligt.   Stabilitetsprogram for Tyskland Bidrag følger hurtigst muligt.   Stabilitetsprogram for Nederlandene Det opdaterede stabilitetsprogram for Nederlandene dækker perioden 2005-2008. Den økonomiske politik er baseret på en mellemfristet målsætning (MTO) på -0,5 pct. til  -1  pct.  af  BNP.  Målsætningen  skal  sikre,  at  Nederlandene  kan  håndtere  de betydelige udgifter pga. befolkningens aldring og sikre bæredygtig vækst. Parallelt skal  den  økonomiske  politik  give  plads  til,  at  de  automatiske  stabilisatorer  kan virke   fuldt   ud   ved   en   konjunkturnedgang   uden   at   bryde   Stabilitets-   og Vækstpagtens 3 pct. krav om maksimale underskud på den offentlige budgetsaldo.   Ifølge   stabilitetsprogrammet   skønnes   en   mindre   forværring   af   den   faktiske budgetsaldo fra -1,2 pct. af BNP i 2005 til -1,5 pct. af BNP i 2006. Herefter ventes saldoen   stabiliseret   på   godt   -1,1   pct.   af   BNP   i   den   resterende   del   af programperioden.  Den  konjunkturrensede  budgetsaldo  (lig  den  strukturelle  saldo  i Nederlandene) ventes at udgøre 0,0 af BNP i 2005 faldende til -0,75 pct. af BNP i 2006.  Saldoen  ventes  herefter  stabiliseret  på  godt  -0,6  pct.  af  BNP  i  resten  af

23 perioden.   Godt   halvdelen   af   faldet   fra   2005   til   2006   kan   henføres   til,   at erhvervslivet i 2005 fremskyndte skatteindbetalingerne, hvilket afspejles i saldoen for 2006.   De offentlige udgifter ventes at stige fra 47,2 pct. af BNP i 2005 til 48,8 pct. i 2006. Herefter stabiliseres udgiftsniveauet på godt 48,1 pct. af BNP i 2007 og 2008. De offentlige indtægter ventes at stige fra 46,0 pct. af BNP i 2005 til 47,0 pct. af BNP i 2008.  Det  opdaterede  stabilitetsprogram  angiver  ikke  årsagerne  til  de  anførte stigninger,  mens  de  skyldes  formentligt  en  sundhedsreform  med  virkning  fra 2006.  Med  reformen  bliver  dele  af  de  private  forsikringsordninger  omdannet  til offentlige ordninger, hvilket medfører, at både offentlige overførsler og indtægter i form af forsikringsbidrag stiger.   Den  offentlige  gæld  ventes  reduceret  fra  54,4  pct.  i  2005  til  godt  53  pct.  i  2008. Gælden  holder  sig  dermed  under  60  pct.  kravet  i  Stabilitets-  og  Vækstpagten vedrørende maksimal offentlig gæld.    Inflationen  ventes  i  programperioden  at  vedblive  moderat.  I  2005  ventes  en inflationsrate  på  1,5  pct.  hvorefter  ventes  inflationen  reduceret  til  godt  1  pct.  i 2007.    Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP udgør 0,75 pct.  af  BNP  i  2005  stigende  til  2,5  pct.  i  2006  og  2007,  hvorefter  væksten reduceres svagt til 2,25 pct. af BNP i 2008. Outputgabet estimeres til -2,3 pct. i 2005,  faldende  til  -0,9  pct.  af  potentiel  BNP  i  2008.  Det  er  Kommissionens vurdering,  at  vækstskønnet,  der  ligger  til  grund  for  konvergensprogrammet,  er plausibelt og på linje med Kommissionens egen efterårsprognose fra 2005.   Stabilitetsprogrammet  beskriver  kort  en  række  strukturreformer  iværksat  af  den hollandske  regering  i  de  senere  år,  herunder  i  sundhedssektoren,  af  det  sociale sikringssystem  og  på  pensionsområdet.  Udover  at  sikre  langsigtet  finanspolitisk holdbarhed, skal reformerne øge beskæftigelsesraten og reducere incitamenterne til tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Selskabsskatterne reduceres desuden i   2006   og   2007.   Tiltaget   vurderes   at   blive   nogenlunde   budgetneutralt,   da skattelettelserne får følge af en tilsvarende reduktion i skattefradragene.    Nederlandene oplevede i 2002 og 2003 et økonomisk tilbageslag, der medførte et budgetunderskud  i  2003  på  3,2  pct.  af  BNP.  I  juni  2004  vedtog  Rådet  en henstilling  til  Holland  om,  at  korrigere  det  uforholdsmæssigt  store  underskud inden  udgangen  af  2005.  I  forbindelse  med  den  seneste  opdatering  af  det nederlandske stabilitetsprogram (2004-2007) i januar 2005, inviterede Rådet atter Nederlandene til at sikre en korrektion inden udgangen af 2005.   I  2004  fandt  der  en  betydelig  budgetkonsolidering  sted,  idet  underskuddet  blev reduceret  til  2,1  pct.  af  BNP.  I  juni  2005  vurderede  Rådet  derfor  (med  afsæt  i opdaterede budgettal), at underskuddet var korrigeret i 2004. Beslutningen om et uforholdsmæssigt    stort    underskud    blev    således    ophævet.    I    2005    blev

24 budgetunderskuddet  yderligere  reduceret,  idet  det  blev  bragt  ned  på  1,2  pct.  af BNP.   Samlet   vurderer   Kommissionen,   at   Nederlandene   befinder   sig   i   en   rimelig position   i   forhold   til   langsigtet   finanspolitisk   holdbarhed:   Gælden   opfylder Stabilitets- og Vækstpagtens 60 pct. krav, og siden 2003 er der sket en forbedring af  de  offentlige  finanser.  Imidlertid  synes  der  behov  for  yderligere  tiltag,  for  at imødegå de stigende aldersrelaterede udgifter, der mellem 2008 og 2050 ventes at stige med 6,3 pct. af BNP.    Tabel 7 Makroøkonomiske nøgletal for Nederlandene 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 45,0 46,0 47,3 46,9 47,0 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 47,1 47,2 48,8 48,1 48,1 - - Faktisk budgetsaldo -2,1 -1,2 -1,5 -1,2 -1,1 - - Primær budgetsaldo 0,6 1,4 1,1 1,4 1,5 - - Offentlig gæld 53,1 54,4 54,5 53,9 53,1 - - Output gap¹ -1,5 -2,3 -1,5 -1,1 -0,9 - - Konjunkturrenset/strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -1,3 0,0 -0,7 -0,6 -0,6 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Holland) -1,2 0,0 -0,7 -0,7 -0,7 - - Øvrige nøgletal (pct.): - - Real BNP-vækst 1,7 0,75 2,5 2,5 2,25 - - Inflation (HICP) 1,4 1,5 1,5 1,1 n.a. - - Beskæftigelsesvækst -1,4 -0,25 1,5 1,75 1,75 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 4,6 4,7 4,2 3,8 3,4 - - 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.   2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Da der ikke er engangstiltag i det hollandske program, er den konjunkturrensede og strukturelle saldo identiske.   Kilde: Opdateret stabilitetsprogram for Nederlandene 2003-2008 af december 2005. Stabilitetsprogram for Frankrig Frankrig vurderer i sit stabilitetsprogram, at underskuddet på de offentlige finanser blev nedbragt til 3,0 pct. af BNP i 2005, og planlægger, at underskuddet skal reduceres til 2,9 pct. af BNP i 2006 for herefter at blive reduceret med stigende hastighed frem  mod  2009,  hvor  der  planlægges  et  underskud  på  ca.  1  pct.  af  BNP.  Der planlægges  en  tilsvarende  forbedring  af  den  primære  saldo  –  givet  omtrent konstante renteudgifter på ca. 2,6 pct. af BNP – der bringes i balance i 2007.   Frankrigs offentlige gæld ventes fortsat at stige og at nå op på ca. 66,0 pct. af BNP i 2006 for herefter at falde gradvist til knap 63 pct. af BNP i 2009.