7. februar 2006   6.kt.    Dagsordenspunkt 1: Vurdering af opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien   Resumé: Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 14.  februar  2006  behandle  de  opdaterede  stabilitets-  og  konvergensprogrammer  for  Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien.   Baggrund Eurolandene  og  EU-landene  uden  for  euroen  skal  årligt  udarbejde henholdsvis stabilitetsprogrammer og   konvergensprogrammer   til   EU.   Det   enkelte   land fremlægger   i   sit   program   mål   og   økonomisk-politiske   tiltag   i   relation   til udviklingen i de offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til finanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør endvidere for deres penge- og valutakurspolitik. ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på baggrund  af  vurderinger fra  Kommissionen  og  drøftelse  i  Den  Økonomiske  og Finansielle Komité (EFC).     Processen   vedrørende   stabilitets-   og   konvergensprogrammer   er   et   led   i gennemførelsen  af  Stabilitets-  og  Vækstpagten  i  overensstemmelse  med  Rådets forordninger nr. 1466/97   og   1467/97   som   ændret   ved   Rådets   forordninger 1055/2005 og 1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer, jf. reformen af Pagten.   Den reformerede Pagts centrale ændring mht. stabilitets- og konvergensprogrammer   vedrører   reglerne   for   den   mellemfristede   budget- målsætning  (Medium-Term  Objective,  MTO).  Den  reformerede  Pagt  fastholder den  grundlæggende  målsætning  om  budgetter  ’tæt  på  balance  eller  i  overskud’, men  som  noget  nyt  differentieres  målsætningen  i  lyset  af  det  enkelte  lands udfordringer. Målsætningen for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for  konjunktureffekter  og  engangstiltag)  bør  således  være  mere  ambitiøs  desto højere gæld og desto lavere potentiel vækst (målsætningen skal evt. på et senere tidspunkt   efter   vedtagelse   i   Rådet   differentieres   i   lyset   af   den   samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt). Det  enkelte  lands  målsætning  bør  opfylde  tre  generelle  formål,  1)  sikring  af  en tilstrækkelig  sikkerhedsmargin  i  forhold  til  3-procentsgrænsen  for  det  faktiske underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3) sikring af et budgetmæssigt råderum. Det  enkelte  land  bør  gøre  fremskridt  i  forhold  til  at  opfylde  sin  mellemfristede målsætning,  idet  indsatsen  bør  være  større  i  gode  tider,  men  kan  være  mere

2 begrænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker de offentlige finanser på lang sigt.    Når  det  gælder  eurolande  og  ERMII-lande  bør  den  mellemfristede  målsætning være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel vækst.  De  lande,  der  endnu  ikke  opfylder  deres  mellemfristede  mål,  bør  sikre årlige strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.    På ECOFIN-rådsmødet den 14. februar 2006 behandles de opdaterede stabilitets- og konvergenssprogrammer for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien.    Indhold Stabilitetsprogram for Belgien Belgien vurderer i sit stabilitetsprogram, at der i 2005 var balance på den offentlige budgetsaldo. Belgien planlægger at fastholde et balanceret budget i 2006 og herefter at opbygge moderate overskud, der stiger gradvist til 0,7 pct. af BNP i 2009, selv om  det  primære  overskud  ventes  at  falde  svagt.  Det  primære  overskud,  der  er faldet fra over 7 pct. i 2001 til ca. 4,3 pct. af BNP i 2005 ventes således stabiliseret på   godt   4   pct.   af   BNP   fra   og   med   2006   og   vil   sammen   med   faldende rentebetalinger   bidrage   til   det   stigende   faktiske   overskud   og   en   fortsat nedbringelse af den offentlige gæld. Belgiens offentlige gæld, der er blevet reduceret løbende efter at have toppet med ca. 137 pct. af BNP i 1993 og foreløbig opgøres til godt 94 pct. af BNP i 2005, ventes således nedbragt gradvist til knap 80 pct. af BNP i 2009. Konsolideringsplanen,  der  i  programperioden  fra  2005  til  2009  således  skal forbedre  saldoen  med  ca.  0,7  pct.  af  BNP,  baseres  på  en  planlagt  løbende reduktion af de offentlige udgifter på i alt ca. 1,7 pct. af BNP (heraf udgør lavere renteudgifter  knap  1  pct.-enhed),  der  mere  end  opvejer  et  ventet  fald  i  de offentlige   indtægter   på   ca.   1   pct.   af   BNP.   Indtægtsfaldet   skyldes   primært nedsættelser    af    skatten    på    arbejdsindkomst    i    kraft    af    indfasningen    af skattereformen fra 2001.    Programmets budgetskøn er baseret på en antagelse om, at den årlige realvækst i BNP, efter at have udgjort knap 1,5 pct. i 2005, vil stige til og stabilisere sig på godt 2 pct. i 2006 og resten af programperioden. Produktionen skønnes at ville komme  tættere  på,  men  ikke  op  på,  sit  potentielle  niveau,  således  at  outputgab forbedres fra ca. -0,8 pct. af BNP i 2005 til ca. -0,4 pct. pct. af BNP i 2009. Belgiens konjunkturrensede saldo – opgjort efter den fælles EU-metode – vurderes at udvise  et  overskud  på  ca.  0,3-0,4  pct.  af  BNP  i  2005-2006  for  herefter  at  stige gradvist til ca. 0,9 pct. af BNP i 2009, en samlet forbedring på ca. 0,5 pct.-enheder over programperioden. Den strukturelle saldo – hvor der korrigeres for effekten af en række engangstiltag, som skønnes at ville stige til ca. 0,6 pct. af BNP i 2006 for

3 herefter at udgøre væsentlig mindre – vurderes at blive forringet fra en position omtrent i balance i 2005 til et underskud på 0,3 pct. af BNP i 2006. Programmet indebærer   herefter   en   løbende   forbedring   af   den   strukturelle   saldo,   idet underskuddet  i  2006  skønnes  vendt  til  et  overskud  på  0,4  pct.  af  BNP  i  2007 stigende til et overskud på knap 1 pct. af BNP i 2009. Den samlede forbedring af den strukturelle saldo på knap 1 pct. af BNP i perioden fra 2005 til 2009 skønnes således at ville svare til faldet i renteudgifter på gælden. Belgiens   mellemfristede   målsætning   (MTO)   angives   at   være   et   strukturelt overskud på 0,5 pct. af BNP, som således skønnes at blive stort set opfyldt fra og med 2007.   Tabel 1.1 Makroøkonomiske nøgletal for Belgien 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 49,4 49,7 49,4 49,2 48,8 48,7 Offentlige udgifter (inkl. renter) 49,4 49,7 49,4 48,9 48,3 48,0 Faktisk budgetsaldo: 0,0 0,0³ 0,0 0,3 0,5 0,7 Primær budgetsaldo 4,8 4,3 4,1 4,2 4,1 4,1 Offentlig gæld 94,7 94,3 90,7 87,0 83,0 79,1 Outputgab¹ -0,2 -0,8 -0,6 -0,6 -0,5 -0,4 Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ 0,1 0,4 0,3 0,6 0,8 0,9 Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 n.a. 0,0 -0,3 0,4 0,7 0,9 Konjunkturrenset budgetsaldo (Belgien) 0,2 0,5 0,5 0,8 0,8 0,8 Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 2,6 1,4 2,2 2,1 2,3 2,2 Inflation (HICP) 1,9 2,9 2,8 2,0 1,9 1,7 Beskæftigelsesvækst 0,6 0,7 0,7 0,7 0,9 0,8 Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)³ 7,8 7,8 7,8 7,8 7,6 7,5 Anm.:  1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2)  Den  strukturelle  saldo  er  den  faktiske  saldo  korrigeret  for  konjunktureffekter  og engangstiltag. 3)  Statistisk  spørgsmål,  der  især  omhandler  effekterne  på  de  offentlige  finanser  af  en transaktion  vedrørende  det  nationale  jernbaneselskabs  gæld,  og  aktuelt  behandles  af Eurostat,  kan  indebære  et  underskud  på  op  til  2,7  pct.  af  BNP  i  forbindelse  med  den endelige opgørelse af saldoen for 2005.   Kilde:  Konvergensprogram for Belgien af december 2005. Kommissionen vurderer, at Belgiens mellemfristede målsætning om et strukturelt overskud  på  0,5  pct.  af  BNP  vil  indebære  en  tilstrækkelig  sikkerhedsmargin  i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske underskud, og at målsætningen kan anses  for  at  være  mere  ambitiøs  end  påkrævet  af  Stabilitets-  og  Vækstpagtens

4 MTO-krav baseret på den eksisterende bruttogæld og potentielle vækst (der kunne tilsige et omtrent balanceret strukturelt budget i Belgien).   Kommissionen  vurderer,  at  budgetudviklingen  kan  blive  mindre  gunstig  end planlagt i programmet, idet skønnene for skatteindtægter kan synes optimistiske og  programmet  ikke  forklarer,  hvordan  der  fra  2007  vil  blive  kompenseret  for bortfaldet   af   de   væsentlige   engangsindtægter   i  2006.   De   makroøkonomiske antagelser   vedrørende   vækst   m.v.   synes   imidlertid   plausible   og   de   belgiske myndigheder  har  i  de  seneste  år  formået  at  efterleve  deres  mål  om  omtrent balancerede budgetter. Kommissionen  finder  i  lyset  af  risikovurderingen,  at  finanspolitikken  muligvis ikke vil være tilstrækkelig til at sikre, at det mellemfristede mål om et strukturelt overskud  på  0,5  pct.  af  BNP  fra  2007  vil  blive  opfyldt,  men  at  programmets strategi  dog  må  vurderes  at  sikre  en  strukturel  budgetstilling,  der  er  passende  i forhold   til   kravene   i   Pagten.   Den   strukturelle   tilpasning   i   retning   af   det mellemfristede mål kan anses for at være stort set passende, herunder i lyset af det stigende   men   negative   outputgab,   bortset   fra   i   2006,   hvor   forringelsen   af struktursaldoen med 0,3 pct. af BNP ikke er på linje med Pagtens krav.         Kommissionen vurderer, at Belgien med hensyn til sikring af den finanspolitiske holdbarhed på lang sigt står i en delvist risikabel position, fordi den finanspolitiske strategi   forudsætter   et   højt   primært   overskud   fremadrettet.   Kommissionen vurderer på grundlag af antagelser og fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter i det  belgiske  program,  at  stillingen  på  de  offentlige  finanser  i  2005  indebar  et behov for en relativt moderat permanent strukturel budgetforbedring på omkring 1,5 pct. af BNP for at være konsistent med holdbarhed på lang sigt. Det vurderes endvidere, at et stramningsbehov i denne størrelsesorden fortsat vil udestå, selv om programmets økonomisk-politiske planer bliver realiseret.   Belgiens eksisterende offentlige gæld er fortsat høj, og en fortsættelse af de senere års   relativt   hurtige   gældsreduktion   vil   kræve   fastholdelse   af   store   primære overskud i en del år. En del af de løbende overskud på de offentlige finanser er lovmæssigt bundet til gældsreducerende investeringer i den belgiske aldringsfond (’Ageing  Fund’),  oprettet  i  2001.  Loven  om  aldringsfonden  indebærer  bindende mål for overskuddene på de offentlige finanser. Den belgiske regering har taget initiativ  til  et  program  (’generationspagten’),  der  blandt  andet  for  at  styrke holdbarheden skal sikre en stigning i Belgiens relativt lave beskæftigelse på ca. 60 pct.  Programmet  omfatter  en  styrkelse  af  den  aktive  arbejdsmarkedspolitik, målrettede  reduktioner  af  de  sociale  bidrag  for  de  yngste  og  ældste  samt  de lavtuddannede   arbejdstagere,   og   stramning   af   reglerne   for   adgang   til   tidlig tilbagetrækning.     Stabilitetsprogram for Luxembourg Luxembourgs  underskud  på  den  faktiske  budgetsaldo BNP  i  2005  mod  1,2  pct.  af  BNP  i  2004.  På  trods  af  højere  vækst  i  BNP  end forventet   steg   underskuddet   i   2005   i   modsætning   til   forventningerne   i stabilitetsprogrammet  af  2004,  bl.a.  pga.  store  uforventede  momsgodtgørelser.

5 Ifølge  programplanen  er  den  luxembourgske  budgetstrategi  fokuseret  på  at nedbringe underskuddet til 0,2 pct. af BNP ved udgangen af programperioden. Konsolideringsplanen, der fra 2005 til 2008 skal reducere underskuddet med 2,1 pct. af BNP, er primært baseret på en reduktion af de offentlige udgifter. Reduktionen skønnes at udgøre 2,5 pct. af BNP over perioden og ventes at ske i det offentlige forbrug og overførsler, medens de offentlige investeringer indenfor bl.a. forskning og  udvikling  samt  eksterne  relationer  kan  ventes  at  stige.  Desuden  skønnes  de offentlige indtægter at falde 0,4 pct. af BNP i perioden 2005-2008.   Den offentlige gæld ventes at stige 3,8 procentenheder over perioden - fra 6,4 pct. af BNP i 2005 til 10,2 pct. af BNP i 2008. Den største stigning i gælden ventes at finde sted i 2006 bl.a. pga. store investeringsprojekter i landets infrastruktur.    Tabel 1.2 Makroøkonomiske nøgletal for Luxembourg 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 44,5 44,7 44,5 44,1 44,3 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 45,6 47,0 46,3 45,1 44,5 - - Faktisk budgetsaldo -1,2 -2,3 -1,8 -1,0 -0,2 - - Primær budgetsaldo -0,9 -2,1 -1,7 -0,7 0,1 - - Offentlig gæld 6,6 6,4 9,6 9,9 10,2 - - Outputgab¹ -1,7 -1,7 -1,3 -0,7 -0,6 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ = Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2,3 -0,3 -1,5 -1,2 -0,6 0,1 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Luxembourg) -1,0 -2,0 -1,6 -1,1 -0,6 - - Øvrige nøgletal ( pct.): Real BNP-vækst 4,4 4,0 4,4 4,9 4,9 - - Inflation (HICP) 3,2 3,7 2,6 2,0 1,8 - - Beskæftigelsesvækst 2,6 2,9 2,9 3,1 3,2 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)³ 4,2 4,7 5,0 5,2 5,3 - - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. 3)  Den  konjunkturrensede  saldo  er  lig  den  strukturelle  saldo,  idet  programmet  ikke  omtaler engangstiltag.   Kilde: Konvergensprogram for Luxembourg, november 2005. Stabilitetsprogrammets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP stiger fra 4,0  pct.  i  2005  til  4,9  pct.  i  2008  og  2009.  Det  skønnes,  at  outputgabet,  som beregnet  af  Kommissionen,  forbliver  negativt  men  faldende  over  perioden  jf. tabel  1.2.  Kommissionen  vurderer,  at  vækstforløbet,  der  ligger  til  grund  for

6 budgetskønnene i det luxembourgske program, er plausibelt dog med tendens til optimistiske skøn i slutningen af programperioden.   Inflationen  skønnes  at  være  faldende  fra  3,7  pct.  i  2005  til  1,8  pct.  i  2008. Programmets inflationsskøn er dog lavere end Kommissionens (efterårsprognosen   2005),   hvilket   skyldes   forskellige   antagelser   vedr.   især oliepriser.  Inflationen  i  Luxembourg  er  meget  følsom  overfor  udviklingen  i oliepriser, grundet den høje efterspørgsel af benzin fra ikke-bosiddende personer. Forventningen   til   lavere   oliepriser   i   2006   og   2007   resulterer   derfor   i,   at programmets inflationsstigning er mere moderat end Kommissionens.   Den   konjunkturrensede   budgetsaldo¹   –   beregnet   af   Kommissionen   på   basis   af informationer i programmet – vurderes at blive forbedret fra et underskud på 1,5 pct. af BNP i 2005 til balance. Stabilitetsprogrammet angiver et mellemfristet mål om et strukturelt underskud på 0,8 pct. af BNP, som det ønsker at opnå inden 2008. Dette mål er lig landets estimerede ’minimums benchmark’, og opfyldelsen heraf vil sikre en tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen.   Af risici forbundet med stabilitetsprogrammet nævner Kommissionen - udover et muligt  optimistisk  vækstskøn  i  slutningen  af  perioden  (jf.  ovenstående)  -  at udgiftsbesparende tiltag ikke er udspecificeret for 2007 og 2008.   Kommissionen vurderer  dog, at Luxembourgs finanspolitik er tilstrækkelig  til at sikre overholdelse af programmets mellemfristede budgetmålsætning på betingelse af at tiltag for 2007 og 2008 bliver nærmere angivet og implementeret. Risikoen for  at  landet  overtræder  3-procentsgrænsen  i  2006  kan  dog ikke  udelukkes,  idet det  strukturelle  underskud  er  1,2  pct.  af  BNP,  dvs.  højere  end  ’minimum benchmark’.    Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser   i   Luxembourg   er   middelstor   som   følge   af   demografisk   betingede omkostninger. En lav offentlig gæld og den planlagte konsolidering på mellemlang sigt vil lette risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser, men - som nævnt i programmet - er formuen i pensionsfonden ikke tilstrækkelig, og ændringer på pensionsområdet er nødvendige for at sikre holdbarheden.    Stabilitetsprogram for Østrig   Det   opdaterede   østrigske   stabilitetsprogram   for   perioden   2005-08   tager udgangspunkt i en trebenet strategi for de offentlige finanser bestående af 1) en målsætning om balanceret budget over konjunkturcyklen, 2) en gradvis reduktion af skattetrykket til 40 pct. af BNP, og 3) en stigning i den potentielle vækst med baggrund i fremme af investeringer i forskning, uddannelse og infrastruktur. I programmet ventes en gradvis forbedring af den faktiske budgetsaldo fra -1,9 pct. af BNP i 2005 til balance i 2008, hvoraf langt hovedparten ventes at finde sted i 2007 og 2008, jf. tabel 1.3. Dette følger efter en forringelse af saldoen med knap 1 ¹Den strukturelle saldo er lig den konjunkturrensede saldo, idet programmet ikke angiver engangstiltag.

7 pct.-enhed af BNP fra 2004 til 2005, der primært kan henføres til implementerede skattelettelser. Forbedringen  af  den  faktiske  budgetsaldo  fremadrettet  afspejler  fortrinsvis  en markant reduktion af de offentlige udgifter fra 49,5 pct. af BNP i 2005 til 46,7 pct. af BNP i 2008. Reduktionen i udgiftstrykket er i programmet fortrinsvis henført til kategorierne   ”andre   primære   udgifter”   og   ”sociale   transfereringer”.   Også kollektivt  offentligt  forbrug  falder  som  andel  af  BNP,  hvilket  synes  at  have baggrund  i  yderligere  reformer  af  den  offentlige  sektor,  som  blandt  andet  skal reducere  antallet  af  offentlige  ansatte  med  knap  16.000  fuldtidspersoner  (ca.  ½ pct. af arbejdsstyrken) frem til 2010. De offentlige indtægter reduceres i programmet fra 47,6 til 46,7 pct. af BNP fra 2005 til 2008, hvilket primært afspejler virkningen af vedtagne skattelettelser. Den offentlige gæld ventes at falde fra 63,4 pct. af BNP i 2005 til 59,5 pct. af BNP i 2008. Østrig vil i givet fald dermed opfylde kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om   en   offentlig   gæld   på   maksimalt   60   pct.   af   BNP   ved   udgangen   af programperioden. Bidraget til gældsreduktionen fra den primære saldo ventes at stige  betydeligt  over  perioden,  mens  bidragene  fra  inflation  og  udviklingen  i nominelt BNP er stort set uændrede. Stabilitetsprogrammets  fremskrivning  af  udviklingen  i  de  offentlige  finanser  og gæld er blandt andet baseret på en realvækst i BNP, som skønnes øget fra ca. 1¾ pct. om året i 2005 og 2006 til ca. 2½ pct. i hvert af årene 2007 og 2008. I kraft af en af Kommissionen skønnet potentiel vækstrate på 2–2¼ pct. om året implicerer dette  en  udvidelse  af  outputgabet  til  godt  -1  pct.  i  2006  og  en  efterfølgende reduktion til -½ pct. i 2008. Overordnet finder Kommissionen, at programmet er baseret  på  plausible  vækst-  og  inflationsantagelser  på  både  kort  og  mellemlangt sigt. Dog vurderes forventningen om årlige stigninger i beskæftigelsen på ca. 1 pct. at være noget optimistisk. Tabel 1.3 Makroøkonomiske nøgletal for Østrig 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 48,8 47,6 46,9 46,8 46,7 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 49,8 49,5 48,5 47,6 46,7 - - Faktisk budgetsaldo -1,0 -1,9 -1,7 -0,8 0,0 - - Primær budgetsaldo 2,1 1,1 1,2 2,0 2,7 - - Offentlig gæld 63,6 63,4 63,1 61,6 59,5 - - Outputgab¹ -0,2 -0,7 -1,1 -0,9 -0,5 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -0,9 -1,6 -1,2 -0,4 0,2 - - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -0,9 -1,6 -1,2 -0,4 0,2 - - Strukturel budgetsaldo (Østrig)² -0,8 -1,5 -1,3 -0,5 0,0 Øvrige nøgletal (pct.):

8 Real BNP-vækst 2,4 1,7 1,8 2,4 2,5 - - Inflation (HICP) 2,0 2,3 2,1 1,7 1,5 - - Beskæftigelsesvækst 0,7 1,0 1,0 1,1 1,0 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 4,8 5,2 5,1 5,0 4,9 - - 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Kilde:  Stabilitetsprogram  for  Østrig  af  29.  november  2005  samt  Kommissionens  vurdering  af programmet.   Den  konjunkturrensende  (og  strukturelle)  budgetsaldo  ventes  ifølge  Kommissionens beregningsmetode baseret på informationerne i programmet at blive forbedret fra godt  -1½  pct.  af  BNP  i  2005  til  knap  ¼  pct.  af  BNP  i  2008.  Dermed  vil  den strukturelle  saldo  opfylde  den  mellemfristede  målsætning  (MTO)  i  programmet om balance i 2008. Programmets MTO er mere krævende end Østrigs ”minimum benchmark”  på  -1½  pct.  af  BNP,  og  opnåelse  heraf  vil  således  tilvejebringe  en tilstrækkelig sikkerhedsmargin mod uforholdsmæssigt store underskud.   Kommissionen vurderer, at budgetudviklingen i 2005 og 2006 er plausibel, mens forbedringen af offentlige finanser i de to efterfølgende år til gengæld ikke synes fuldt  godtgjort  af  de  i  programmet  anførte  politiktiltag.  Kommissionen  noterer endvidere, at troværdigheden af den forventede konsolidering til en stor del hviler på effektiviteten af den Østrigske Nationale Stabilitets Pagt – tidligere erfaringer med    pagten    giver    imidlertid    ikke    solidt    grundlag    for    tiltro    til,    at budgetmålsætningerne  for  den  offentlige  sektor  overholdes  (Pagten  indeholder blandt andet overvågnings- og sanktionsmekanismer, hvis budgetmålsætninger på de  forskellige  myndighedsniveauer  ikke  overholdes).  På  den  baggrund  vurderer Kommissionen, at der er risiko for at MTO’en ikke opnås i 2008. Kommissionen vurderer endvidere, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt er lav. Særligt ventes pensionsreformerne i de senere år at bidrage  betydeligt  til  begrænsning  af  fremtidige  offentlige  udgiftsstigninger.  Det strukturelle  underskud  i  programmet  kan  imidlertid  udgøre  en  risiko  for  den finanspolitiske  holdbarhed,  hvis  den  planlagte  konsolidering  af  de  offentlige finanser ikke realiseres. Kommissionen   lægger   op   til,   at   Rådet   opfordrer   Østrig   til   at   specificere supplerende tiltag til understøttelse af den planlagte konsolidering i 2007 og 2008.   Konvergensprogram for Estland Estlands faktiske budgetsaldo skønnes ifølge det estiske konvergensprogram at have udgjort 0,3 pct. af BNP i 2005 og ventes reduceret til 0,1 pct. af BNP i 2006. I den resterende  del  af  programperioden  skønnes  den  faktiske  budgetsaldo  at  være  i balance, jf. tabel 1.4. Estlands økonomiske politik er indrettet med henblik på at sikre solide offentlige finanser  i  sammenhæng  med  vedvarende  høj  vækst  og  øget  beskæftigelse.  Det opdaterede  konvergensprogram  bekræfter  den  estiske  regerings  mål  om  årligt

9 balancerede  budgetter.  Den  planlagte  finanspolitiske  strategi  indebærer  således bl.a.  krav  om  balance  på  det  samlede  offentlige  budget  og  et  nominelt  statsligt udgiftsloft.   Der ventes en reduktion i både de offentlige udgifter og indtægter i pct. af BNP på  ca.  5  pct.-enheder  i  perioden  2005  til  2009.  De  offentlige  udgifter  planlægger Estland at reducere gradvis fra 40,9 pct. af BNP i 2005 til 36,0 pct. af BNP i 2009. Tilsvarende  ventes  de  offentlige  indtægter  reduceret  fra  41,2  pct.  af  BNP  i  2005  til 36,0 pct. af BNP i 2007 og frem, bl.a. som følge af skattenedsættelser.   Den offentlige gæld ventes at falde med 1,8 pct.-enheder i programperioden fra 4,6 pct. af BNP i 2005 til 2,8 pct. af BNP i 2009. Med EU’s laveste gældsrate opfylder Estland kravet om maksimal gæld på 60 pct. af BNP med betydelig margin. Tabel 1.4 Makroøkonomiske nøgletal for Estland   2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 38,1 41,2 41,8 39,0 37,2 36,0 - Offentlige udgifter (inkl. renter) 36,4 40,9 41,7 39,0 37,2 36,0 - Faktisk budgetsaldo 1,7 0,3 0,1 0,0 0,0 0,0 - Primær budgetsaldo 1,9 0,5 0,3 0,2 0,1 0,1 - Offentlig gæld 5,4 4,6 4,4 3,3 3,0 2,8 - Outputgab¹ 0,1 -0,4 -0,6 -0,7 -0,5 -0,1 - Konjunkturrenset budgetsaldo 1,7 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 - Strukturel budgetsaldo² 1,7 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 - Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 7,8 6,5 6,6 6,3 6,3 6,3 - Inflation (HICP) 3,0 3,5 2,6 2,6 2,7 2,7 - Beskæftigelsesvækst 0,2 0,6 0,6 0,8 0,7 0,4 - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)³ 9,7 9,3 9,2 8,8 8,5 8,4 - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. 3) Kommissionens efterårsprognose 2005.   Kilde: Konvergensprogram for Estland af 1. december 2005.   Programmets budgetskøn baseres på, at realvæksten i BNP vil udgøre ca. 6,5 pct. i gennemsnit  i  programperioden.  Kommissionen  vurderer,  at  vækstforløbet,  der ligger  til  grund  for  konvergensprogrammet  er  udpræget  forsigtigt  i  forhold  til Kommissionens efterårsprognose. Ifølge Kommissionens beregninger baseret på informationer  i  Estlands  konvergensprogram  er  outputgabet  negativt  i  hele programperioden  (ca.  -0,5  pct.  af  BNP  i  gennemsnit).  Outputgabet  skønnes imidlertid i Kommissionens efterårsprognose at være positivt i nogle år med 0,5 pct. af BNP i 2005 og 0,1 pct. af BNP i 2006.  

10 Inflationen ventes at falde fra 3,5 pct. af BNP i 2005 til 2,6 pct. af BNP i 2006 for herefter   at   stige   svagt   til   2,7   pct.   af   BNP   i   resten   af   programperioden. Kommissionen  vurderer,  at  skønnet  for  2006  er  relativt  optimistisk  taget  i betragtning  af,  at  de  seneste  tal  viser,  at  den  faktiske  gennemsnitlige  inflation  i 2005 var væsentlig højere på 4,1 pct. Dette bl.a. som følge af højere oliepriser.   Den estiske pengepolitiks primære formål er at sikre prisstabilitet. Estland trådte ind i ERM II den 28. juni 2004 og deltager med et standard udsvingsbånd på ±15 pct. omkring  centralkursen.  Estland  opretholder  imidlertid  implementeringen  af  sin pengepolitik   via   et   currency   board   system   som   en   unilateral   forpligtelse. Programmet genbekræfter Estlands mål om at indtræde i euroområdet ”så hurtigt som muligt” og noterer, at regeringen har ”påbegyndt de praktiske forberedelser med henblik på at introducere euroen den 1. januar 2007.”     Overskuddet på den strukturelle  budgetsaldo på 0,4 pct. af BNP i 2005 skønnes at falde gradvis med 0,1 pct.-enhed om året, således at saldoen vil være i balance ved slutningen af programperioden. Det strukturelle overskud angives at være lig det konjunkturrensede   overskud,   idet   der   ikke   anføres   planlagte   engangstiltag. Programmet  definerer  en  mellemfristet  budgetmålsætning  for  den  strukturelle saldo  (MTO)  på  0,0  pct.  af  BNP  i  hele  programperioden.  Dette  mål  for  den strukturelle saldo ligger således inden for MTO-intervallet fra -1 pct. af BNP til ” balance eller overskud”, som kræves af euro- og ERM II-landene.     Kommissionen vurderer, at Estlands finanspolitiske strategi er tilstrækkelig til at sikre    overholdelse    af    programmets    mellemfristede    budgetmålsætning    i programperioden. Kommissionen bemærker, at Estlands MTO om et balanceret strukturelt budget er mere ambitiøst end minimum benchmark på -2 pct. af BNP, hvorfor  MTO-målet  giver  en  sikkerhedsmargin  i  forhold  til  overskridelse  af underskudsreferenceværdien på 3 pct. af BNP under normale konjunkturforhold.    Kommissionen  vurderer,  at  risiciene  forbundet  med  konvergensprogrammets budgetmæssige  prognoser  trækker  i  retning  af  en  mere  positiv  udvikling.  På baggrund  af  den  senest  tilgængelige  information  skønner  Kommissionen,  at  det faktiske  overskud  i  2005  bliver  væsentligt  højere  på  omkring  2,5  pct.  af  BNP. Dette  bl.a.  som  følge  af  højere  vækst,  forbedrede  skatteopkrævninger  og  øget beskæftigelse.    Det  er  således  Kommissionens  vurdering,  at  der  med  målet  om  offentligt overskud på under 0,1 pct. af BNP i 2006 – som anført i programmet – vil være risiko  for  procyklisk  finanspolitik  i  ”gode  tider”.  Kommissionen  anbefaler  af denne grund Estland at øge målet for budgetoverskuddet i 2006.   Kommissionen konstaterer ligeledes, at Estland fortsat har et stort underskud på betalingsbalancen (ca. 9 pct. af BNP i 2005). Kommissionen bemærker, at det i forhold  til  at  korrigere  den  eksterne  ubalance  på  betalingsbalancen  vil  være hensigtsmæssigt at bevare et budgetoverskud også i resten af programperioden.  

11 Endelig vurderer Kommissionen, at Estland er i en god position i forhold til målet om  at  sikre  kvalitet  og  holdbarhed  i  de  offentlige  finanser  på  langt  sigt.  Den igangværende reformproces – ikke mindst pensionsreformen påbegyndt i 2002 – er i den sammenhæng et skridt i den rigtige retning. Dertil kommer en række tiltag med     henblik     på     at     fremme     en     vækst-     og     beskæftigelsesorienteret ressourceallokering, herunder øget forbrugs- og miljøbeskatning og lavere skat på arbejde,  en  stigende  investeringsandel  samt  fremme  af  forskning,  udvikling  og efteruddannelse.  Estland  har  ligeledes  fokuseret  på  kvaliteten  af  de  offentlige finanser bl.a. ved introduktion af nye budget- og regnskabssystemer og forbedret finansiel  styring  i  kommunalt  regi.  Det  er  Kommissionens  vurdering,  at  den økonomiske  politik  i  konvergensprogrammet  generelt  set  er  i  overensstemmelse med de overordnede økonomisk-politiske retningslinier.   Konvergensprogram for Letland Letlands faktiske budgetsaldo skønnes ifølge konvergensprogrammet at være blevet forværret  fra  -1,0  pct.  af  BNP  i  2004  til  -1,5  pct.  af  BNP  i  2005.  Nye  data  for gennemførelsen     af     det     offentlige     budget     tyder     imidlertid     på,     at budgetunderskuddet   i   2005   sandsynligvis   bliver   mindre   end   det   skønnede. Budgetsaldoen  forventes  at  blive  svagt  forbedret  over  programperioden  til  -1,3 pct. af BNP i 2008, jf. tabel 1 .5 Forbedringen  af  den  offentlige  saldo  fra  2005  til  2008  er  baseret  på  en  relativt større  stigning  i  de  offentlige  indtægter  end  i  de  offentlige  udgifter.  Stigningen  i  de offentlige  indtægter  er  primært  baseret  på  øgede  skatteindtægter  samt  indtægter fra  sociale  bidrag.  Stigningen  i  de  offentlige  udgifter  skyldes  øgede  udgifter  til offentlige investeringer og andre udgifter, herunder medfinansiering af EU-midler samt  betalinger  til  internationale  organisationer  (bl.a.  NATO).  Forbedringen  af budgetsaldoen  er  primært  planlagt  gennemført  i  slutningen  af  programperioden (’back-loading’). Kommissionen  vurderer,  at  udviklingen  i  budgetsaldoen  kan  blive  værre  end skønnet i programmet. Vurderingen er, at væksten i skatteprovenuet er optimistisk i forhold til den skønnede BNP-vækst, og at de planlagte sociale tiltag kan føre til større udgifter end skønnet i programmet. Den offentlige gæld skønnes fra 2004 til 2005 at stige fra 13,1 pct. af BNP til 14,9 pct. af BNP. Fra 2005 og frem til 2008 forventes gælden at aftage svagt til 14,7 pct. af BNP, hvilket blandt andet skyldes, at effekterne af det offentlige underskud opvejes af en høj nominel BNP-vækst. Programmets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP i 2005 vil udgøre 8,4 pct. for derefter at aftage til 7,5 pct. i 2006 og 7,0 pct. i 2007 og 2008. Output gabet skønnes fra 2005 til 2008 at skifte fra at være positivt til at blive negativt – i 2005 forventes et outputgab på 0,8 og i 2008 et outputgab på -1,1.   Inflationen steg kraftigt i 2004 og skønnes for 2005 at blive 6,9 pct. – det højeste niveau i EU. Kreditekspansionen, med betydelige lån i udenlandsk valuta, er steget 40-60   pct.   om   året,   hvilket   er   meget   højt.   Kommissionen   vurderer,   at

12 programmets skøn for inflationsudviklingen samt udviklingen i betalingsbalanceunderskuddet  er  optimistiske  og  vurderer  samlet  set,  at  der  er tegn på overophedning i økonomien. Den strukturelle saldo forventes kun at blive svagt forbedret over programperioden. I 2005 forventes en strukturel saldo på -1,7 pct. af BNP og i 2008 en strukturel saldo på -1,0 pct. af BNP.   Tabel 1.5 Makroøkonomiske nøgletal for Letl   and 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 35,2 35,3 36,1 37,4 37,4 - - Offentlige udgifter (inkl. renter) 36,2 36,8 37,5 38,8 38,7 - - Faktisk budgetsaldo -1,0 -1,5 -1,5 -1,4 -1,3 - - Primær budgetsaldo -0,2 -0,7 -0,8 -0,6 -0,6 - - Offentlig gæld 13,1 14,9 13,6 13,7 14,7 - - Outputgab¹ 0,5 0,8 0,4 -0,5 -1,1 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -1,1 -1,7 -1,6 -1,3 -1,0 - - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -1,1 -1,7 -1,6 -1,3 -1,0 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Letland)² -1,1 -1,6 -1,5 -1,3 -1,1 - - Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 8,5 8,4 7,5 7,0 7,0 - - Inflation (HICP) 6,2 6,9 5,6 4,3 3,5 - - Beskæftigelsesvækst 1,1 1,0 1,0 0,5 0,5 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken) 10,4 9,9 9,3 9,0 8,7 - - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. Kilde: Konvergensprogram for Letland af november 2005. Programmet angiver et mellemfristet mål (MTO) for den strukturelle saldo på ca. -1 pct. af BNP, som forventes at blive opnået i 2008. Dette mål for den strukturelle saldo ligger således inden for MTO-intervallet fra -1 pct. af BNP til ” balance eller overskud”, som kræves af euro- og ERM II-landene. Da Letlands MTO er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på ca. -2 pct. af BNP, vil opnåelsen af   MTO   indebære,   at   sikkerhedsmarginen   bliver   overholdt.   Kommissionen vurderer imidlertid, at et mere krævende MTO havde været passende, givet den økonomiske situation i Letland. Som  nævnt  viser  nye  data,  at  budgetunderskuddet  for  2005  sandsynligvis  bliver mindre   end   skønnet.   Det   indebærer,   at   den   strukturelle   saldo   for   2005 sandsynligvis bliver tæt på MTO, og at de planlagte budgetmål for 2006 og 2007 dermed medfører en afvigelse fra tilpasningen til MTO. Der er ligeledes risiko for,

13 at  finanspolitikken  i  2006  vil  være  ekspansiv  og  dermed  procyklisk,  givet  at konjunktursituationen i 2005 og 2006 er relativt gunstig. Kommissionen vurderer derfor, at en mere ambitiøs forbedring af den strukturelle saldo end den planlagte ville    være    mere    passende    for    at    sikre    en    stabil    makroøkonomisk konvergensproces. Omkostningerne  ved  Letlands  pensionsreformer  kan  dog  tillade  en  midlertidig afvigelse  fra  benchmark-tilpasningen  på  0,5  pct.  af  BNP  om  året  mod  MTO. Programmet indeholder tilstrækkelige oplysninger om reformen, som samtidig har en    positiv    effekt    på    den    langsigtede    finanspolitiske    holdbarhed.    Da nettoomkostningerne  ved  pensionsreformen  de  første  år  af  programmet  er moderate, vurderer Kommissionen imidlertid, at det må være muligt at opnå en mere ambitiøs forbedring af den strukturelle saldo. Med  hensyn  til  at  sikre  de  offentlige  finansers  holdbarhed  på  lang  sigt  vurderer Kommissionen, at risikoen for Letland er lav. Landet har en meget lav gæld, som forventes  at  forblive  under  60  pct.  af  BNP  i  perioden  2005-2050.  Desuden bidrager  Letlands  pensionsreform,  som  blev  iværksat  i  1995,  betydeligt  til  at begrænse budgeteffekterne af en aldrende befolkning. De aldersrelaterede udgifter forventes kun at stige med 0,3 pct. af BNP i perioden 2008-2050. Konvergensprogram for Slovenien Sloveniens faktiske budgetsaldo skønnes at være uændret på -1,7 pct. af BNP i 2006 og  derefter  forbedres  til  -1,4  pct.  og  -1,0  pct.  i  2007  og  2008.  I  forhold  til konvergensprogrammet fra januar 2005 er saldoen i 2005 forbedret med 0,4 pct. af BNP. Derimod ventes underskuddet at blive 0,3 pct. større i 2007. De offentlige  udgifter (inkl. renter) ventes at blive reduceret fra 44,9 pct. af BNP i 2005  til  43,1  pct.  i  2008,  mens  de  offentlige  indtægter  ventes  at  blive  reduceret  fra henholdsvis 46,7 pct. til 44,2 pct. i samme periode. Sloveniens offentlige gæld ventes at ligge på et stabilt niveau på omkring 29,5 pct. af BNP i 2005-2008, hvilket er betydeligt under grænsen på 60 pct. Den økonomiske udvikling i Slovenien har været gunstig i det seneste årti, og den nuværende situation synes positiv på de fleste områder med en stærk realvækst, en lav og stabil inflation, en solidt forankret valutakurs overfor euroen, samt en svagt faldende   ledighed   fra   et   i   forvejen   lavt   niveau.   Sloveniens   økonomiske udfordringer   omhandler   reducering   af   underskuddet   på   den   strukturelle budgetsaldo  på  mellemlang  sigt,  samt  finansieringen  af  de  offentlige  udgifter  på langt sigt. Tabel 1.1 Makroøkonomiske nøgletal for Slovenien 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 Offentlige finanser (pct. af BNP): Offentlige indtægter 45,2 44,9 44,4 44,0 43,1 - -

14 Offentlige udgifter (inkl. renter) 47,2 46,7 46,1 45,4 44,2 - - Faktisk budgetsaldo -2,1 -1,7 -1,7 -1,4 -1,0 - - Primær budgetsaldo -0,5 -0,2 -0,3 -0,1 0,2 - - Offentlig gæld 29,5 29,0 29,6 29,8 29,4 - - Outputgab¹ -1,4 -1,2 -0,7 -0,3 0,0 - - Konjunkturrenset budgetsaldo (Komm.)¹ -1,4 -1,2 -1,4 -1,3 -1,0 - - Strukturel budgetsaldo (Komm.)^1,2 -1,4 -1,2 -1,4 -1,3 -1,0 - - Strukturel budgetsaldo (Slovenien)² -1,9 -1,7 -1,6 -1,4 -1,0 - - Øvrige nøgletal (pct.): Real BNP-vækst 4,2 3,9 4,0 4,0 3,8 - - Inflation (HICP) 3,6 2,5 2,5 2,4 2,4 - - Beskæftigelse svækst 0,4 0,7 0,5 0,5 0,3 - - Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)³ 6,3 6,1 5,8 5,6 5,5 - - Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet. 2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag. 3) Kommissionens forårsprognose 2006. Kilde: Konvergensprogram for Slovenien af december 2005. Konvergensprogrammets budgetskøn er baseret på, at realvæksten i BNP vil ligge på  et  niveau  omkring  4  pct.  i  2005-2008,  hvilket  ifølge  Kommissionen  er  en rimelig   antagelse.   Denne   udvikling   er   gradvist   medvirkende   til   at   reducere outputgabet som, beregnet af Kommissionen, ventes at blive lukket i 2008.   Konvergensprogrammet angiver et mellemfristet mål (MTO) for den strukturelle saldo på -1 pct. af BNP, som i overensstemmelse med kravene til lande, der er medlemmer af ERM II. Målet forventes at blive opnået i 2008. Sloveniens MTO er mere krævende end landets ’minimum benchmark’ på -2,0 pct. af BNP, hvorfor en overtrædelse af sikkerhedsmarginen ikke anses som en risiko. Kommissionen vurderer,  at  budgetskønnene  er  balancerede  på  baggrund  af  Sloveniens  tidligere positive  budgetresultater,  samt  de  potentielle  positive  afledte  effekter  fra  de strukturelle reformer på væksten. Kommissionen   anbefaler   dog   en   stærkere   tilpasning   af   den   strukturelle budgetsaldo. Konvergensprogrammets budgetstrategi er en årlig forbedring på 0,1 pct. af BNP frem til 2008, hvilket ikke er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, der foreskriver et ’benchmark’ på 0,5 pct. af BNP.   Slovenien  argumenterer  for  denne  afvigelse  med  henvisning  til  de  strukturelle reformer,   der   netop   er   blevet   vedtaget,   men   kun   delvist   implementeret. Reformerne omhandler skattesystemet, erhvervsforhold, forskning og innovation, samt   aktiv   arbejdsmarkedspolitik.   Reformer   kan   ifølge   den   reformerede Stabilitets-   og   Vækstpagt   og   den   nye   ’Code   of   Conduct’   under   specifikke omstændigheder    forsvare    en    afvigelse    fra    den    ovennævnte    tilpasning. Kommissionen  vurderer  imidlertid,  at  beskrivelsen  af  de  strukturelle  reformer  i konvergensprogrammet  er  behæftet  med  betydelige  mangler  og  derfor  ikke

15 kvalificerer   Slovenien   til   at   afvige   fra   bestemmelserne.   Med   et   strukturelt underskud på 1,2 pct. af BNP er Slovenien dog tæt på at opfylde sin MTO. Kommissionen vurderer, at risikoen for holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt i Slovenien er høj som følge af demografisk betingede udgifter bl.a. til pension². Pensionsreformen fra 1999 begrænser de fremtidige offentlige udgifter på  pensionsområdet,  men  en  nylig  indført  indekseringsregel  udhuler  delvist effekten  af  dette  tiltag.  Kommissionen  noterer  desuden,  at  det  ikke  er  blandt Sloveniens   eksplicit   definerede   politiske   prioriteter   at   sikre   en   bæredygtig finanspolitik på langt sigt. Kommissionen   påpeger   derfor   endnu   engang   nødvendigheden   af   en   mere ambitiøs  konsolidering  af  de  offentlige  finanser  med  henblik  på  tilpasningen  på mellemlang sigt, samt en sikring af holdbarheden af de offentlige finanser på langt sigt. Rådsudtalelser Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien, der bl.a. anbefaler, at:   Belgien  –  hvis  budgetudvikling  generelt  er  et  eksempel  på  finanspolitik  i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten – passende kunne styrke den  strukturelle  budgettilpasning  i  2006  og  konkretisere  strukturelle  tiltag med  henblik  på  at  nå  budgetmålene  i  de  følgende  år,  herunder  for  at begrænse brugen af engangstiltag.   Luxembourg styrker bestræbelserne på konsolidering af de offentlige finanser i  2006  samt  identificere  og  implementere  de  nødvendige  finanspolitiske stramninger  for  2007  og  2008.  Endvidere  opfordres  landet  til  at  forbedre den finanspolitiske holdbarhed gennem reformer af pensionssystemet.   Østrig  specificerer  supplerende  tiltag  til  understøttelse  af  den  planlagte konsolidering af de offentlige finanser. Estland   –   hvis   budgetstrategi   er   et   godt   eksempel   på   finanspolitik   i overensstemmelse  med  Stabilitets-  og  Vækstpagten  –  med  fordel  kunne hæve   målet   for   budgetoverskuddet   i   2006.   Det   ventes   endvidere,   at udtalelsen vil bemærke, at det i forhold til at korrigere den eksterne ubalance på betalingsbalancen vil være hensigtsmæssigt at bevare et budgetoverskud også i resten af programperioden.     Letland opnår en bedre budgetposition end planlagt på nuværende tidspunkt, herunder    at    opnå    det    angivne    MTO    tidligere,    fastholde    det    i programperioden og undgå procyklisk finanspolitik i ’gode tider’. Slovenien foretager en stærkere tilpasning i den strukturelle balance i lyset af deltagelsen   i   ERM   II.   Desuden   opfordres   Slovenien   til   at   styrke holdbarheden af de offentlige finanser ved at iværksætte yderligere reformer på især pensionsområdet. ²Kommissionen  beregner,  at  hvis  der  ikke  foretages  yderligere  initiativer  for  at  begrænse  de  demografisk  betingede udgifter, vil den offentlige gæld cirka femdobles frem til 2040 og cirka tidobles frem til år 2050.

16 Statsfinansielle og lovgivningsmæssige kons   ekvenser Proceduren  vedrørende  medlemslandenes  stabilitets-  og  konvergensprogrammer har  ikke  statsfinansielle  eller  lovgivningsmæssige  konsekvenser  for  Danmark.   Danmarks  eget  konvergensprogram  blev  fremlagt  på  rådsmødet  den  24.  januar 2006. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2005 for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien. Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammer   blev   forelagt   Folketingets   Europaudvalg   forud   for ECOFIN den 11. oktober 2005.   Holdning Dansk holdning Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form, der kan opnås enighed om. Andre landes holdninger EU-landene  ventes  generelt  at  støtte  udkast  til  rådsudtalelser  om  stabilitets-  og konvergensprogrammerne for Belgien, Luxembourg, Østrig, Estland, Letland og Slovenien.

17 Dagsordenspunkt 2a: Lissabon-strategien. Kommissionens årlige fremskridtsrapport Resumé: I medfør af den relancerede Lissabon-strategi skal Kommissionen hvert år udarbejde en rapport  om  implementeringen  af  strategien.  På  baggrund  af  Kommissionens  rapport  vil  Det Europæiske  Råd  (DER)  hvert  forår  gøre  status  over  fremskridt  med  implementeringen  af strategien   og   beslutte   eventuelle   nødvendige   justeringer   af   de   integrerede   retningslinjer. Kommissionens første årlige statusrapport indeholder ikke forslag til ændringer i de overordnede økonomisk-politiske retningslinjer (BEPG). Der indgår imidlertid specifikke målsætninger af horisontal   karakter   inden   for   fire   af   Kommissionen   identificerede   hovedindsatsområder. Rapporten  indeholder  desuden  landespecifikke  vurderinger  og  en  oplistning  af  eksempler  på ”interessante” politikker og ”best practice” inden for en vifte af emneområder. Vurderingen af Danmarks nationale reformprogram er altovervejende positiv. Baggrund og indhold I forbindelse med midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien blev det ved DER- topmødet i marts 2005 besluttet at iværksætte en ny treårig cyklus for at forbedre implementeringen af strategien (den nuværende cyklus går således fra 2005-2008). Som  udgangspunkt  for  denne  cyklus  og  med  grundlag  i  DER’s  konklusioner vedtog  Rådet  et  sæt  ”integrerede  retningslinjer”,  som  udgøres  af  BEPG  samt retningslinjerne for beskæftigelsen (EG). På basis af de integrerede retningslinjer har  landene  udarbejdet  nationale  reformprogrammer  (NRP),  som  er  tilpasset landenes  specifikke  situationer  og  behov.  Programmerne  udgør  grundlaget  for gensidig  overvågning  mellem  medlemslandene  og  for  Kommissionens  årlige statusrapport    om    fremskridt    med    Lissabon-strategien.    På    baggrund    af Kommissionens  rapport  vil  DER  hvert  forår  gøre  status  over  fremskridt  med implementeringen af strategien og beslutte eventuelle nødvendige justeringer af de integrerede retningslinjer. Efter det tredje år i den nye cyklus fornys de integrerede retningslinier, de nationale reformprogrammer og Kommissionens ”Fællesskabets Lissabon-program”. Kommissionen offentliggjorde sin første årlige statusrapport den 25. januar 2006. Rapporten  er  opdelt  i  to  sektioner.  Første  sektion  evaluerer  processen  med  at udarbejde  de  nationale  reformprogrammer,  foretager  en  horisontal  vurdering  af programmerne,    og    identificerer    et    antal    nøgleinitiativer    inden    for    fire hovedindsatsområder. I et appendiks til første sektion oplistes en række eksempler på  ”interessante”  politiktiltag.  Anden  sektion  er  en  detaljeret  vurdering  af  de enkelte nationale reformprogrammer, hvor der udpeges styrker og svagheder ved programmerne.  Dertil  kommer  et  anneks,  som  indeholder  en  mere  detaljeret analyse af makro- og mikroøkonomiske samt beskæftigelsesmæssige aspekter af de nationale reformprogrammer. Med  de  rette  redskaber  på  plads  i  form  af  integrerede  retningslinjer,  nationale reformprogrammer  og  Fællesskabets  Lissabon  Program  lægger  Kommissionen  i sin statusrapport nu vægt på implementering af de opstillede reformtiltag. I den forbindelse fremhæver Kommissionen vigtigheden af partnerskabstilgangen, hvor der sondres mellem indsatsen på fællesskabsniveau og i den enkelte medlemsstat. På   mange   områder   er   indsatsen   medlemsstaternes   eget   ansvar,   men   med betydning  for  hele  fællesskabet  givet  den  høje  grad  af  økonomisk  integration.

18 Kommissionen  fremhæver  sin  rolle  som  katalysator  for,  at  dette  partnerskab leverer resultater.   Rapporten   fokuserer   særligt   på   potentialet   i   den   gensidige   udveksling   af politikerfaringer   gennem   identifikation   af   ”best   practice”,   hvor   NRP’erne fremhæves som formidlingskanaler – et potentiale som ifølge Kommissionen for nærværende  udnyttes  for  sjældent.  Rapporten  fremhæver  i  den  forbindelse  også Hampton  Court  mødets  understregning  af,  at  det  er  vigtigt  at  finde  europæiske løsninger på en række områder med direkte sammenhæng til Lissabon-strategien, herunder   forskning   og   udvikling   (F&U),   bedre   universiteter,   mere   effektiv energipolitik og håndtering af de demografiske udfordringer. Netop disse områder har Kommissionen også lagt væsentlig vægt på i sin udpegning af fire prioriterede emneområder for behandling på DER i foråret, jf. senere.   Om Fællesskabets Lissabon-program Kommissionen  vurderer,  at  implementering  af  Fællesskabets  Lissabon-program forløber tilfredsstillende. Omkring to tredjedele af de bebudede tiltag er fremlagt, om end de lovgivningsmæssige tiltag først får virkning, når de er vedtaget af Rådet og   Parlamentet,   og   de   tiltag,   der   forudsætter   EU-finansiering,   afhænger   af færdiggørelse og implementering af de finansielle perspektiver for 2007-2013. Af indholdet i Fællesskabets Lissabon-program fremhæver Kommissionen særligt en vifte    af    initiativer    inden    for    F&U    med    det    formål    at    håndtere    de grænseoverskridende effekter af F&U og fragmenteringen af forskningsindsatsen på europæisk plan samt at øge F&U indsatsen. Øget Fællesskabstilvejebringelse af venture  kapital,  særligt  for  små  og  mellemstore  virksomheder,  fremhæves  også sammen med tiltag til at gøre grænseoverskridende betalinger mindre besværlige (skabelse af et ”fælles betalingsområde”). Kommissionen  nævner  også  initiativer  til  at  virkeliggøre  et  fællesmarked  for serviceydelser, til reduktion af administrative byrder, til at øge markedsadgang og konkurrence    på    særligt    energi-    og    finansielle    markeder,    til    at    fjerne mobilitetsbarrierer, til at skabe en fælles tilgang til økonomisk migration, og til at håndtere de sociale konsekvenser af strukturelle omstillinger. Om de nationale reformprogrammer Kommissionen  anser  det  for  en  vigtig  første  test  af  den  relancerede  Lissabon- strategi,   at   alle   lande   har   udarbejdet   nationale   reformprogrammer.   Den fremhæver,   at   mange   lande   har   benyttet  lejligheden   til   at   strømline   intern koordination  mellem  ministerielle  departementer.  Selv  om  de  fleste  lande  i forbindelse  med  udarbejdelsen  af  reformprogrammerne  har  involveret  en  lang række interessenter, synes der ifølge Kommissionen fortsat at være et væsentligt udestående kommunikationsbehov i forhold til at overbevise befolkningerne om gevinsterne ved reformer. Kommissionen bemærker desuden, at den i dette første år efter relanceringen af Lissabon-strategien  har  fokuseret  på  at  sikre  nationalt  ejerskab  af  de  nationale

19 reformprogrammer,   og   derfor   ikke   har   udarbejdet   formelle   landespecifikke anbefalinger.  Den  vil  dog  ikke  afstå  fra  at  bruge  dette  instrument,  hvis  det vurderes  nødvendigt  for  implementering  af  strategien.  Rapporten  opstiller  dog horisontale anbefalinger, fremhæver ”best practice” samt identificerer styrker og svagheder i de enkelte landes reformprogrammer. Overordnet  vurderer  Kommissionen,  at  reformprogrammerne  udgør  et  godt grundlag    for    yderligere    reformfremskridt.    Der    er    stor    konvergens    i programmernes  vurdering  af  hovedudfordringer,  fx  holdbarhed  af  offentlige finanser,  arbejdsudbud,  F&U  og  innovation,  erhvervsklimaet  og  miljømæssig bæredygtighed. Kommissionens    overordnede    horisontale    konklusioner    om    de    nationale reformprogrammer er blandt andet: Der er væsentlige forskelle i programmerne, herunder i forhold til at opstille kvantitative mål og tidsplaner og til at beskrive indholdet af reformtiltag og deres finansiering. Der synes generelt – om end med variationer over lande – at være behov for yderligere integration af makro-, mikro- og beskæftigelsesdimensionerne, da der ofte er synergieffekter af reformer på de forskellige områder. Få   reformprogrammer   håndterer   effektivt   udfordringen   med   at   øge konkurrencen og fjerne barrierer for adgang til særligt servicemarkedet. Kun omkring halvdelen af reformprogrammerne opstiller nationale mål for F&U investeringer og beskæftigelse. Et stort antal lande bør sikre, at EU strukturfondsmidler er målrettet tiltag til  opfyldelse  af  Lissabon-strategien,  og  der  skal  gøres  mere  for  at  styrke koordinationsmekanismer  mellem  de  ansvarshavende  for  henholdsvis  de nationale reformprogrammer og strukturfondsprogrammer. Offentligt   ejerskab   af   strategien   i   landene   er   med   få   undtagelser utilstrækkelig. Der er behov for en dedikeret kommunikationsstrategi med påpegning  af  gevinsterne  ved  reformer,  og  arbejdsmarkedets  parter  bør være mere involverede i rollen som budbringere. Hovedindsatsområder På   baggrund   af   sin   evaluering   af   reformprogrammerne   har   Kommissionen udpeget fire emneområder, hvor den foreslår at fokusere den videre indsats: 1. Investering i viden og innovation. 2. Frigørelse    af    erhvervspotentialet    for    særligt    små    og    mellemstore virksomheder. 3. Håndtering af virkningerne af globalisering og demografiske ændringer. 4. Opnåelse af et effektivt energimarked.   Dette  vil  være  Kommissionens  oplæg  til  fokusområder  på  DER  i  foråret. Kommissionen har til hvert område udarbejdet en række horisontale anbefalinger

20 og  mål  til  implementering  inden  udgangen  af  2007,  som  den  ønsker,  at  DER forpligter sig til. En del af disse er meget specifikke, særligt med hensyn til F&U og  små  og  mellemstore  virksomheder,  mens  anbefalingerne  til  håndtering  af globalisering og befolkningsaldringen er mindre konkrete.   1. Investering i viden og innovation Inden DER i foråret bør alle medlemsstater have opstillet F&U udgiftsmål for 2010, så et troværdigt mål for EU som helhed kan formuleres. Midlerne  kan  bl.a.  findes  ved  et  skifte  i  anvendelsen  af  statsstøttemidler uden   forøgelse   af   samlet   statsstøtte   (fx   ved   at   fordoble   andelen   af statsstøttemidler  allokeret  til  F&U  til  25  pct.).  De  øgede  midler  kunne bruges  til  målrettede  økonomiske  incitamenter  for  den  private  sektor. Anvendelse af en større del af strukturfondsmidler til F&U, innovation og IKT kan fremme regional sammenhængskraft og særligt komme SMV’er til gode. Der bør skabes mere attraktive betingelser for teknologi-intensive markeder, herunder   bedre   brug   af   offentlig   udlicitering,   innovationsfremmende reguleringer   og   standarder.   Medlemsstaterne   og   Kommissionen   bør iværksætte   tiltag   til   at   skabe   europæiske   ledende   markeder   inden   for teknologiske nøglesektorer. Det    bør    tillades    universiteter    at    søge    privat    finansiering,    og lovgivningsmæssige  og  andre  barrierer  for  offentlig-privat  partnerskaber mellem universiteter og erhvervslivet bør fjernes. Alle tekniske universiteter bør  have  et  ”teknologi-overførings  kontor”,  og  et  europæisk  Institut  for Teknologi bør etableres. Målet for EU bør være at bruge mindst 2 pct. af BNP på videregående uddannelser i 2010. Undervisningen i matematik og naturvidenskab bør gives højere prioritet i skolerne,   og   der   bør   være   obligatorisk   undervisning   i   mindst   to fremmedsprog. 2. Frigørelse af erhvervspotentialet, særligt i små og mellemstore virksomheder Alle medlemsstater bør have en one-stop shop, som kan hjælpe potentielle iværksættere   og   gøre   virksomhederne   i   stand   til   at   opfylde   deres administrative forpligtelser ét sted. Den  periode,  det  i  gennemsnit  tager  at  etablere  en  virksomhed,  bør halveres, med det endelige mål at det ikke skal tage mere end én uge i noget EU  land.  Opstartsgebyrer  bør  være  så  lave  som  mulige,  og  den  første ansættelse bør kun involvere kontakt med én offentlig myndighed. Alle studerende bør have adgang til iværksættertræning; sådanne kurser bør være en del af undervisningsplanerne i alle medlemsstater. Medlemsstaterne  bør  fremme  grænseoverskridende  aktiviteter  i  små  og mellemstore    virksomheder    ved    at    tilslutte    sig    pilot    projekter    for hjemstatsbeskatning (”home state taxation”). Rådet bør hurtigt tilslutte sig

21 Kommissionens  forslag  om  en  moms  one-stop  shop  og  et  moderniseret toldsystem. Finansielle  instrumenter  på  fællesskabsniveau  vil  blive  udviklet  yderligere inden for konkurrenceevne og innovations rammeprogrammerne for at lette adgang til kapital for særligt små og mellemstore virksomheder.   Medlemsstaterne  bør  fuldt  udnytte  mulighederne  i  strukturfondene,  især inden  for  den  fremtidige  finansieringsplan  for  fælles  midler  til  små  og mellemstore virksomheder (JEREMIE). Alle medlemsstater bør anvende en metode til at måle administrative byrder af   nationale   regler   og   forskrifter.   Kommissionen   vil   iværksætte   en undersøgelse af administrative byrder af EU regler, med særlig fokus på små og mellemstore virksomheder, og fremsætter på den baggrund forslag til at reducere  byrderne.  Kommissionen  vil  fjerne  forpligtelsen  til  at  indberette visse kategorier af mindre statsstøtte for at lette de administrative byrder for især små og mellemstore virksomheder. 3. Håndtering af globalisering og demografiske ændringer Medlemsstaterne  bør  forbedre  deres  budgetpositioner  og  støt  reducere deres gæld for at sikre holdbare offentlige finanser.   Som en del af reformer af offentlige pensionssystemer bør medlemsstaterne forbedre    de    økonomiske    incitamenter    for    ældre    til    at    forblive erhvervsaktive,  øge  sammenhængen  mellem  pensionsydelser  og  forventet levetid  på  tilbagetrækningstidspunktet  og  samtidig  begrænse  søgningen  til tidlig   tilbagetrækningssystemer,   samt   indarbejde   incitamenter   til   mere effektiv   brug   af   knappe   ressourcer   i   førtidspensions-,   sundheds-   og plejesystemer. Hver  ung,  som  har  forladt  undervisningssystemet  og  er  arbejdsløs,  bør tilbydes     et     job,     en     læreplads,     yderligere     træning     eller     andre beskæftigelsestiltag  inden  for  6  måneder.  Denne  periode  bør  forkortes  til 100 dage i 2010.   Der  bør  tilbydes  økonomiske  eller  andre  incitamenter  for  virksomheder, særligt  små  og  mellemstore  virksomheder,  til  at  give  studerende  og  unge arbejdsløse arbejdserfaring. Adgangen  til  børnepasning  bør  øges  på  linje  med  medlemsstaternes  egne mål. Lighedsforøgende og familievenlige politikker bør implementeres. Aktiv   aldrings   strategier   bør   implementeres,   inkluderende   økonomiske incitamenter til forlænget arbejdsliv, gradvis tilbagetrækning og anvendelse af deltidsjob, samt forbedret kvalitet i arbejdslivet. Der bør være målrettede tiltag  rettet  mod  en  større  stigning  i  antallet  af  erhvervsaktive  over  45  år, som deltager i opkvalificering, end for den samlede arbejdsstyrke. Medlemsstater  bør  tilstræbe  en  fælles  forståelse  af  begrebet  ”flexicurity”. Kommissionen vil fremlægge en rapport, som kan danne grundlag for et sæt af fælles principper for balance mellem fleksibilitet og beskæftigelsessikkerhed (”flexicurity”), med følgende elementer:  

22 a) moderne    arbejdsmarkedslovgivning,    som    tillader    tilstrækkeligt fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse og reducerer segmentering og sort arbejde  (Kommissionen  vil  konsultere  arbejdsmarkedets  parter  og andre interessenter herom i løbet af året) b) aktiv  arbejdsmarkedspolitik  og  livslang  læring,  som  bør  forbedre omstillingsevne. Økonomiske og andre incitamenter bør gennemgås. Medlemsstaterne  bør  leve  op  til  deres  forpligtelse  til  at  etablere omfattende  strategier  for  livslang  læring  inden  ultimo  2006.  Den Europæiske    Socialfond    og    den    nye    Globaliseringsfond    vil tilvejebringe  europæisk  finansiering.  Kommissionen  vil  samarbejde med    medlemsstaterne    om    at    afsætte    en    større    andel    af strukturfondsmidlerne til uddannelse og træning. c)   moderne    sociale    systemer,    som    bør    kombinere    tilstrækkelig indkomstunderstøttelse med nødvendigheden af øget arbejdsmarkedsfleksibilitet.     Rådet     bør     nå     til     enighed     om Kommissionens    forslag    om    overførsel    af    pensionsrettigheder. Medlemsstaterne  bør  overveje  at  fremskynde  fjernelsen  af  barrierer for arbejdskraftens mobilitet inden for EU. Kommissionen  foreslår  at  arrangere  et  ekstraordinært  socialt  topmøde  til identifikation af konkrete tiltag. 4. Et effektivt energimarked EU bør styrke sit indre marked for energi gennem bedre implementering og regulering,  ved  øget  konkurrence  på  især  elektricitets-  og  gasmarkederne, samt ved bedre samarbejde og integration af medlemsstaternes ledningsnet med det formål at opnå et fuldstændigt og effektivt energimarked pr. 1. juli 2007 i overensstemmelse med DER’s beslutning.   De  nødvendige  reguleringsmæssige  rammer  for  en  ”vedvarende  energi teknologi-skub  og  efterspørgsels-træk  politik”  på  europæisk  niveau,  som kan     komplementere     medlemsstaternes     egne     tiltag     og     modvirke fragmentering i det indre marked. Stimulering af forskning og innovation i ”indenlandske” energikilder og nye energi-effektive  energikilder,  blandt  andet  ved  udvikling  af  en  europæisk incitamentsstruktur for brug af vedvarende energi. Udvikling af en mere fokuseret, sammenhængende og integreret tilgang til at sikre  forsyningssikkerhed  i  Europa  er  nødvendig.  EU  bør  tale  med  én stemme i internationale fora og over for leverandører fra tredjelande. Kommissionen  vil  opsamle  ideer  til,  hvordan  disse  prioriteter  bedst  kan fremmes  af  medlemsstater  og  på  EU  niveau  gennem  udarbejdelsen  af  en grønbog, som forventes offentliggjort den 8. marts 2006. Kommissionens vurdering af Danmarks NRP Kommissionens    vurdering    af    det    danske    nationale    reformprogram    er altovervejende   positiv.   Kommissionen   er   enig   i   programmets   analyser   og

23 hovedprioriteter,   og   tilgangen   betegnes   som   bred,   sammenhængende   og langsigtet,  med  ambitiøse  og  opnåelige  mål  baseret  på  omfattende  og  klare analyser,   og   med   hensyntagen   til   vigtige   EU   politikker.   Det   noteres,   at konsultation og tiltag til at skabe nationalt ejerskab har været betydelige. Kommissionen bemærker, at præsentationen af politiktiltag ofte refererer til brede handlingsplaner, og at relativt få specifikke tiltag er angivet, om end det samtidig noteres, at flere konkrete tiltag forventes udmøntet på baggrund af anbefalinger fra   Velfærdskommissionen   og   Globaliseringsrådet.   Kommissionen   bemærker endvidere, at hvor der er angivet klare tidsplaner for nogle tiltag, er det omvendt nødvendigt   med   flere   detaljer   og   klarere   implementeringsplaner   for   andre. Kommissionen vurderer, at der særligt er behov for yderligere opmærksomhed i forhold til 1) flere konkrete og specifikke tiltag til at øge arbejdsudbuddet og 2) mere  detaljerede  tiltag  til  at  øge  konkurrencen.  Danmark  anbefales  at  behandle disse emner nærmere i sin 2006-fremskridtsrapport. Den videre proces Kommissionen   lægger   op   til   et   tæt   samarbejde   med   medlemsstaterne   om implementering     og     forbedring     af     NRP’erne,     herunder     ved    gensidig erfaringsudveksling  landene  i  mellem.  Kommissionens  oplistning  af  en  række ”interessante” politikker og ”best practices” skal ses i dette lys. EPC diskuterer i foråret strukturpolitiske emner og de landespecifikke vurderinger i  Kommissionens  rapport  og  udarbejder  et  kort  papir,  der  giver  et  horisontalt overblik med fokus på de specifikke udfordringer i forhold til at fremme vækst og beskæftigelse. I den forbindelse fortsættes hidtidigt samarbejde med Konkurrence Høj-niveau-gruppen (HLG) og EMCO. EPC-papiret kan indgå i ECOFIN’s Key Issue Paper og dermed også indgå i forberedelserne af DER forårstopmødet. Nærhedsprincippet Ikke relevant.   Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Sagen   har   ingen   lovgivningsmæssige   konsekvenser.   Der   er   heller   ingen umiddelbare statsfinansielle konsekvenser. Dog vil der i det omfang, en række af de   foreslåede   nye   målsætninger   forsøges   efterlevet,   herunder   eksempelvis målsætningen om at anvende 2 pct. af BNP på videregående uddannelser, kunne være betydelige statsfinansielle konsekvenser.   Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen  er  tidligere  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  den  20.  januar  i  forbindelse med Kommissionens præsentation af rapporten på ECOFIN den 24. januar 2006.  

24 Holdning Dansk holdning Fra  dansk  side  hilses   Kommissionens   statusrapport  velkommen.  Det  er  et interessant  element  i  det  videre  arbejde  med  Lissabon-strategien,  herunder  i forhold til revurdering af BEPG’erne i 2007.   Regeringen  ser  behov  for  at  fokusere  på  implementeringen  af  de  nationale reformprogrammer  samt  på  effektiv  bilateral  dialog  mellem  Kommissionen  og medlemslandene  herom  og  en  reel  multilateral  overvågning  og  ”peer  pressure”. Det er nødvendigt med stærkest mulig evaluering af NRP, og regeringen støtter derfor  Kommission  i,  at  den  i  sin  næste  evaluering  i  foråret  2007  udarbejder landespecifikke anbefalinger, hvis det synes hensigtsmæssigt for implementeringen af strategien.   Regeringen   er   enig   i   Kommissionens   konklusion   om,   at   den   primære makroøkonomiske  udfordring  er  at  sikre  budgetdisciplin  i  medlemslandene.  Fra dansk  side  understreges  vigtigheden  af,  at  igangværende  skattereduktioner  i flertallet  af  EU-landene  og  forslag  til  udgiftsdrivende  tiltag,  herunder  øgede offentlige   udgifter   til   særligt   forskning   og   udvikling,   uddannelse   og   aktive arbejdsmarkedspolitikker,  prioriteres  inden  for  rammerne  af  det  overordnede hensyn til holdbarhed og konsolidering af de offentlige finanser samt Stabilitets- og Vækstpagten.   Regeringen  støtter  Kommissionens  forslag  til  øget  fokus  på  de  fire  udvalgte politikområder.  De  indholdsmæssige  detaljer  inden  for  de  fire  identificerede hovedindsatsområder  må  undersøges  nærmere  og  kan  med  fordel  indgå  som grundlag for eventuelle justeringer af BEPG’erne i 2007. Også opprioriteringen af forskning, udvikling og universiteter hilses velkommen.   Fra dansk side understreges behovet for generelt at fokusere på kvalitet, resultater og effektiv anvendelse af midlerne frem for nye målsætninger om øgede offentlige udgifter.   Regeringen  støtter  Kommissionens  opfordring  til,  at  medlemslandene  i  højere grad  skal  fokusere  på  gennemførelse  af  det  indre  marked  og  på  at  forbedre konkurrencen.  Tillige  støttes  en  styrkelse  og  fokusering  på  gennemførelse  af liberaliseringen af energimarkederne samt en mere sammenhængende energipolitik – herunder en styrket dialog med eksterne partnere – og Danmark arbejder i den forbindelse for, at alternative energikilder og øget energieffektivitet får en central placering. Fra  dansk  side  hilses  anbefalingen  af  ”flexicurity”-modellen  velkommen,  og Kommissionens brede definition anses som egnet for en fælles EU-debat herom. Det skal imidlertid understreges, at der er behov for, at modellen fremmes under behørig  hensyntagen  til  eventuelle  udgiftsdrivende  elementers  virkning  på  de offentlige finanser.