Dagsordenspunkt 2: Bedre regulering –  metode til måling af administrative byrder i EU KOM(2005)518   Resumé: Rådet ventes at vedtage konklusioner, der understreger vigtigheden af bedre regulering i relation  til  Lissabon-målsætningerne  om  at  styrke  vækst  og  beskæftigelse  i  EU,  og  opfordrer Kommissionen til at begynde anvendelsen af en fælles metode til måling af administrative byrder i EU fra januar 2006.   Baggrund og indhold I  marts  2000  i  Lissabon  pålagde  Det  Europæiske  Råd  (DER)  Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU.   Kommissionen offentliggjorde i 2002 en samlet pakke om bedre regulering, som blev  fremlagt  på  DER  Sevilla  i  juni  2002,  og  som  led  i  gennemførelsen  heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering. I   januar   2004   udarbejdede   det   daværende   samt   det   foregående   og   de   to kommende   EU-formandskabslande   (Irland,   Nederlandene,   Luxembourg   og Storbritannien) et ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen”. Papiret, som blev  opdateret  og  udvidet  med  det  østrigske  og  det  finske  formandskab  i december 2004, vedrører bl.a. regelforenkling, konsekvensvurdering og måling af de administrative byrder i EU. ECOFIN  vedtog  den  21.  oktober  2004  følgende  konklusioner  vedr.  en  fælles metode  til  måling  af  de  administrative  byrder  i  EU:  Rådet  støtter  udviklingen  af  en fælles europæisk metode til at måle den administrative byrde, som EU-lovgivning og -regulering pålægger   erhvervslivet,   som   et   af   de   elementer,   der   kan   anvendes   med   henblik   på mikroøkonomisk  vurdering  af  specifikke  nye  initiativer  eller  med  henblik  på  forenkling  af gældende lovgivning og for at forbedre evalueringen af politikafgørelser og resultater. Ministrene var  enige  om,  at  en  fælles  europæisk  metode  bl.a.  bør  bygge  på  anbefalinger  fra  EPC,  og  at metoden  vil  kunne  følge  standardomkostningsmodellen  (SCM)  uden  nødvendigvis  at  være identisk hermed, afhængigt af resultaterne af fremtidige pilotprojekter. Rådet ser positivt på, at Kommissionen inden længe agter at forelægge en meddelelse herom. Det anmoder Kommissionen om at fortsætte udviklingen af en fælles metode, bl.a. ved iværksættelse af pilotprojekter  for  at  få  metodens  tekniske  karakteristika  samt  dens  anvendelse  i  konkrete tilfælde,  såvel  forudgående  som  efterfølgende,  fastlagt  nærmere.  Pilotfasen  og  anvendelse  af  en metode  i  EU  med  et  positivt  resultat  vil  kræve  aktivt  samarbejde  fra  medlemsstaternes  side. Ministrene gav tilsagn om at bistå Kommissionen med at give de oplysninger, der er nødvendige for at foretage vurderinger, når Kommissionen anmoder herom. Rådet opfordrer Kommissionen til at forelægge og gennemføre en fælles metode til at måle den administrative byrde så hurtigt som muligt i 2005, når pilotfasen er afsluttet. Det opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne

2 til  at  overveje,  hvordan  der  senere  kan  udvikles  kvantitative  mål  for  nedbringelse  af  den administrative byrde på bestemte områder inden for erhvervslivet. DER  støttede  efterfølgende  ECOFIN-konklusionerne  på  et  møde  den  4.-5. november 2004 og fremhævede især:   opbakningen til udviklingen af en fælles metode til måling af de administrative byrder Kommissionens planer om i nær fremtid at fremlægge en meddelelse om dette emne samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaterne om pilotprojekter med henblik på en nærmere fastlæggelse af en sådan metode, der skal være afsluttet tidligst muligt i 2005.   Det  Europæiske  Råd  opfordrede  Kommissionen  til,  når  pilotprojekterne  er  afsluttet,  at implementere  metoden  i  sine  retningslinjer  for  konsekvensanalyser  og  arbejdsmetoder  med henblik på forenkling. Kommissionen præsenterede i marts 2005 en ny meddelelse om bedre regulering i EU.  Meddelelsen  udstikker  Kommissionens  planer  for  det  videre  arbejde  med bedre  regulering  og  omhandler  bl.a.  konsekvensvurderinger,  regelforenkling  og administrative  byrder.  Meddelelsen  blev  drøftet  på  rådsmøderne  (ECOFIN  og Konkurrenceevne) i april 2005. I  meddelelsen  fra  marts  lancerede  Kommissionen  desuden  en  screening  af lovgivningsforslag,  der  afventer  behandling  i  Rådet  og  Parlamentet  for  deres fortsatte relevans og indflydelse på konkurrenceevnen. Som et resultat af denne screening præsenterede Kommissionen den 27. september en meddelelse med 68 forslag, som den agter at trække tilbage.   I   marts   2005   efterspurgte   Kommissionens   næstformand,   Kommissæren   for erhvervs-  og  virksomhedspolitik,  medlemsstaternes  forslag  til  regelforenkling. Som et resultat af en omfattende høring af organisationer og myndigheder sendte Danmark    i    juni    50    danske    regelforenklingsforslag    til    Kommissionen. Kommissionen ventes at præsentere en ny meddelelse om regelforenkling i løbet oktober 2005. Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. EPC drøftede den 27. september 2005 et non-paper, som beskrev resultaterne af pilotprojekterne samt udsigterne til  at  anvende  den  fælles  metode  i  EU.  Den  20.  oktober  2005  præsenterede Kommissionen   en   meddelelse   om   den   fælles   metode   til   måling   af   de administrative byrder i EU.   Meddelelsen beskriver bl.a. status for arbejdet med byrdemålinger i de respektive medlemsstater, hvoraf minimum 12 – inkl. Danmark – anvender en SCM-lignende tilgang. Meddelelsen klarlægger visse faste forudsætninger for den fælles metode, herunder    definition    af    administrative    byrder,    afrapporteringsformat    mv. Yderligere  forudsætninger  for  den  fælles  metode  er  beskrevet  i  et  tilhørende anneks. Meddelelsens overordnede konklusion er, at den fælles metode gennem

3 kvantificering   af   reguleringens   konsekvenser   kan   bibringe   det   europæiske samarbejde merværdi.   På  rådsmødet  den  8.  november  ventes  ECOFIN  i  forlængelse  af  ovennævnte meddelelse    og    ECOFIN-konklusionerne    fra    oktober    2004    at    vedtage konklusioner, der understreger vigtigheden af dette emne i relation til Lissabon- målsætningerne  om  at  styrke  vækst  og  beskæftigelse  i  EU.  Rådskonklusionerne ventes  at  opfordre  Kommissionen  til  at  begynde  anvendelsen  af  den  fælles metode i konsekvensvurderingssystemet fra januar 2006.   Derudover    ventes    konklusionerne    at    henlede    opmærksomheden    på,    at medlemsstaterne i oktober 2004 gav tilsagn om at ville bistå Kommissionen med implementeringen  af  metoden,  samt  at  medlemsstaterne  indvilger  i  at  levere  de nødvendige informationer, som fremtidige målinger måtte kræve. Konklusionerne ventes desuden at hilse Kommissionens seneste meddelelse om regelforenkling velkommen og opfordre Kommissionen til i første halvdel af 2006 at undersøge, hvorledes målemetoden bedst integreres i regelforenklingsarbejdet. Konklusionerne   vil   formentlig   bede   om   en   evaluering   af   arbejdet   med målemetoden inden for et år. Rådskonklusionerne ventes også at gentage ECOFIN’s opfordring fra rådsmødet i oktober 2004 til Kommissionen og medlemsstaterne om at overveje at fastsætte kvantitative   mål   for   reduktion   af   de   administrative   byrder   på   udvalgte reguleringsområder   i   EU.   Konklusionerne   ventes   endelig   at   henvise   til konsekvenserne   for   små   og   mellemstore   virksomheder,   samt   præcisere   at ECOFIN vil vende tilbage til emnet i december 2005. Europa-Parlamentets holdning Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig. Nærhedsprincippet Metode til måling af administrative byrder i EU udvikles mest hensigtsmæssigt på fællesskabsniveau.   Regeringen   finder,   at   sagen   er   i   overensstemmelse   med nærheds- og proportionalitetsprincippet. Gældende dansk ret Der   er   ingen   direkte   påvirkning   af   gældende   dansk   ret   som   følge   af rådskonklusionerne. Høring Kommissionens  meddelelse  om  den  fælles  metode  til  måling  af  administrative byrder  i  EU  er  sendt  i  høring  i  Specialudvalget  for  Konkurrenceevne  og Vækst med frist den 28. oktober 2005. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser Måling af de administrative byrder har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige og statsfinansielle    konsekvenser    for    Danmark.    Hvis    der    bliver    tale    om

4 medfinansiering  fra  medlemsstaterne  til  målinger  på  europæisk  niveau,  vil  dette kunne medføre begrænsede udgifter for Danmark.   Samfundsøkonomiske konsekvenser Det  er  hensigten  at  forbedre  de  lovgivningsmæssige  rammevilkår  i  EU  med henblik  på  at  fremme  vækst  og  beskæftigelse  i  Europa.  En  reduktion  af  de administrative   byrder,   som   pålægges   virksomhederne   via   EU-regulering   vil medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Bedre regulering har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001 til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggender) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 30. september 2002   til   orientering,   forud   for   rådsmødet   (Konkurrenceevne)   den   14.-15. november  2002  til  orientering,  forud  for  rådsmødet  (Konkurrenceevne)  den  3. marts 2003 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til    orientering,    forud    for    rådsmødet    (Konkurrenceevne)    og    (ECOFIN) henholdsvis  den  7.  og  8.  marts  2005,  forud  for  rådsmødet  (ECOFIN)  og (Konkurrenceevne)   henholdsvis   den   12.   og   18.   april   2005   samt   forud   for Konkurrenceevnerådsmødet  d.  6.-7.  juni  2005.  Folketingets  Europaudvalg  har desuden   modtaget   tre   grundnotater   om   Kommissionens   meddelelser   (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002 samt et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse  om  bedre  regulering  i  marts  2005.  Folketingets  Europaudvalg  har senest modtaget listen med danske forslag til forenkling af eksisterende EU-regler i juni 2005. Holdning Dansk holdning Danmark   støtter   aktivt   arbejdet   med   bedre   regulering   i   EU,   herunder Kommissionens meddelelse og udkastet til rådskonklusioner. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark. Danmark støtter, at den fælles metode til måling af de administrative byder i EU, tages  i  anvendelse  snarest  muligt,  da  målemetoden  er  et  godt  udgangspunkt  for systematisk regelforenkling og reduktion af administrative byrder. Danmark lægger vægt på, at metoden anvendes til både konsekvensvurdering og regelforenkling.    Danmark    foreslår,    at    Kommissionen    i    samarbejde    med medlemsstaterne  udvælger  nogle  af  de  mest  bebyrdede  sektorer/regulerings- områder, hvor den nye målemetode bringes i anvendelse.  

5 Danmark  arbejder  aktivt  for,  at  der  på  de  udvalgte  reguleringsområder  opstilles kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i EU. Danmark   støtter   endelig,   at   arbejdet   sker   ud   fra   en   samlet   afvejning   af økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser.   Andre landes holdninger Der  ventes,  at  kunne  opnås  enighed  om  rådskonklusioner  vedr.  måling  af administrative byrder.  

6 Dagsordenspunkt 3: EU-statistik –  opfølgning på ECOFIN konklusioner af 7. juni 2005 Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 8. november 2005 at drøfte og eventuelt opnå politisk enighed  om  forslag  til  forordning  til  ændring  af  forordning  3605/93  og  drage  konklusioner herom.  Endvidere  ventes  Rådet  at  drage  konklusioner  om  prioritering  af  statistiske  behov, Udvalget   for   Penge-   Kreditmarkeds-   og   Betalingsbalancestatistik   (CMFB),   Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMUen. Baggrund og indhold For at sikre en tilfredsstillende løbende overvågning af de enkelte medlemsstaters finanspolitik   er   kvaliteten   af   statistiske   budgetdata   afgørende.   EU-traktaten angiver,  at  medlemsstaterne  skal  indberette  data  for  de  offentlige  finanser  til Kommissionen.  De  detaljerede  forskrifter  for  denne  indberetning  er  angivet  i forordning 3605/93. Der har været eksempler på betydelige revisioner af data for de offentlige finanser, herunder  bl.a.  i  Grækenland  i  2004.  Som  opfølgning  herpå,  samt  ECOFINs konklusioner  den  2.  juni  2004  om  overvågningen  og  kvaliteten  af  data  for offentlige finanser og Kommissionens meddelelse den 3. september 2004 om at styrke    implementeringen    af    Stabilitets-    og    vækstpagten,    offentliggjorde Kommissionen den 22. december 2004 en meddelelse om en europæisk strategi for  statistik  for  offentlige  finanser.  Strategien  indeholder  tre  indsatsområder:  1) udbygning    af    regelsættet,    2)    styrkelse    af    ressourcerne    i    Eurostat    og Generaldirektoratet for økonomi og finans og 3) fastsættelse af EU-standarder for nationale statistikinstitutter og Eurostat. ECOFIN  hilste  på  mødet  den  17.  februar  2005  Kommissionens  overordnede strategi  velkommen.  På  baggrund  af  strategien  vedtog  Kommissionen  den  2. marts  2005  et  forslag  til  forordning  til  ændring  af  forordning  3605/93  om statistiske  datas  kvalitet  i  sammenhæng  med  proceduren  for  uforholdsmæssigt store  underskud.  Forslaget  sigter  på  at  skabe:  1)  et  retligt  grundlag  for  de eksisterende ’best pratices’ vedrørende indsamling og rapportering af data, 2) en mere  systematisk  fremgangsmåde  i  overvågningen  af  datakvalitet  ved  at  tillade dybdegående  metodologiske  besøg,  udover  de  besøg,  der  allerede  gennemføres regelmæssigt  og  3)  mere  transparens,  og  dermed  ansvarlighed,  i  hele  processen, både   på   nationalt   og   Kommissions-niveau,   bl.a.   ved   offentliggørelsen   af rapporterede data samt oplysninger om kilder og metoder anvendt i indsamlingen af  data.  Kommissionen  vedtog  den  25.  maj  2005  en  meddelelse  til  Europa- Parlamentet og Rådet (’Statistikkodeks’) om, hvordan styringen af Eurostat og det europæiske    statistiske    system    kan    forbedres,    herunder    præsentation    af minimumsstandarder for produktion og spredning af statistik i Europa, og hvilke principper der skal lægges til grund ved fastlæggelse af de statistiske prioriteringer. Kommissionen   forpligter   sig   til   at   sikre,   at   Eurostat   efterlever   kodeksen. Kommissionen  har  endvidere  vedtaget  en  henstilling  til  medlemslandene,  der anbefaler, at medlemslandene betragter kodeksen som et sæt fælles standarder og sikrer, at principperne i kodeksen overholdes.  

7 ECOFIN  drøftede  den  7.  juni  2005  Kommissionens  forslag  til  forordning  til ændring   af   forordning   3605/93   og   Kommissionens   meddelelse   til   Europa- Parlamentet og Rådet. ECOFIN udtrykte støtte til det foreslåede handlingsforløb og  de  fleste  af  de  foreslåede  enkeltelementer.  Flere  medlemslande  havde  dog bemærkninger.   ECOFIN  ventes  den  8.  november  2005  at  drøfte  og  eventuelt  opnå  endelig enighed om udkastet til forordning og drage konklusioner herom. Metodologiske besøg og Eurostats forbehold over for indberettede data ECOFIN konkluderede den 7. juni 2005, at der var grund til en præcisering af de metodologiske besøg som Kommissionen/Eurostat ifølge udkastet til forordning vil kunne gennemføre. Særligt vil besøgene skulle begrænse sig til det statistiske område og sammensætningen af delegationerne bør afspejle dette. ”Dialogbesøg” bør  være  reglen,  mens  de  metodologiske  besøg  ifølge  ECOFIN  kun  bør  finde sted,  når  Eurostat  konstaterer  betydelige  risici  eller  potentielle  problemer  med medlemslandenes indberettede tal.   Vedrørende    indberetning    af    data    i    forbindelse    med    proceduren    om uforholdsmæssigt store underskud var ECOFIN af den opfattelse, at Eurostat – i de  tilfælde,  hvor  Eurostat  har  forbehold  over  for  medlemsstaternes  data  –  bør meddele  disse  forbehold  til  medlemsstaterne  senest  3  arbejdsdage  forud  for offentliggørelsen  af  vurderingen.  I  Kommissionens  udkast  til  forordning  var fristen angivet til 2 arbejdsdage. Kommissionen   har   præciseret   principper   og   praktisk   detaljer   omkring   de metodologiske  besøg.  Ønsket  om  et  3-arbejdsdages  varsel  fra  Eurostat  ved forbehold over for medlemsstaternes indberetninger ventes at blive indarbejdet i udkastet til forordning.   EFC  drøftede  strategien  for  at  forbedre  kvaliteten  og  håndteringen  af  EU- statistikken den 26-27. oktober 2005. EFC lægger op til, at Kommissionen/Eurostats præcisering af rammerne for de metodologiske besøg, herunder kravene til medlemslandene, specificeres som anneks til forordningen. Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB) ECOFIN bad den 7. juni 2005 endvidere om en evaluering af Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), der omtales i forordningsudkastet. Denne evaluering skal omhandle udvalgets rolle, kompetenceområder og funktionsmåde samt dets samspil med Eurostat. EFC blev anmodet om at aflægge rapport til ECOFIN om resultatet af en sådan vurdering inden udgangen af 2005.   EFC  drøftede  den  26.-27.  oktober  CMFBs  rolle  og  samspil  med  Eurostat.  Det nuværende system, hvor Eurostat konsulterer dette rådgivende udvalg bestående af   de   mest   erfarne   eksperter   fra   de   nationale   statistiske   institutioner   og nationalbanker, vurderes at have virket tilfredsstillende i mange år, og medvirket

8 til styrke pålideligheden og uafhængigheden af EU-statistikken. Der var i EFC et bredt flertal for at bevare udvalget i dets nuværende rolle.   Prioritering af statistiske behov ECOFIN  noterede  sig  også  den  7.  juni  2005  det  igangværende  arbejde  med  at prioritere  de  nuværende  og  fremtidige  statistiske  behov.  Relevans  i  forhold  til politiktilrettelæggelse i EU og ØMU bør ifølge ECOFIN være det overordnede kriterium, som statistikbehov vurderes på baggrund af. Fordele og omkostninger i forbindelse  med  prioriteringen  af  statistiske  behov  skal  afvejes  samt  afspejles  i anvendt metode     og     implementering. ECOFIN     anmodede om, at prioriteringsarbejdet   blev   fremskyndet,   herunder,   at   EFC,   med   bistand   fra Eurostat   og   ECB,   inden   december   2005   fremlægger   en   statusrapport   om fremskridtene med en omprioritering.   Det overvejes at indarbejde arbejdet i Task Force om Improved Priority Setting i Kommissionens  statistikprogram  for  2008-12  og  som  pilotprojekt  i  det  årlige arbejdsprogram for 2007. Eurostats uafhængighed ECOFIN anerkendte den 7. juni 2005 behovet for at overveje oprettelsen af en ’høj-niveau’ rådgivende gruppe, med politisk synlighed og kapacitet til at fremme uafhængighed, integritet og ansvar i Eurostat og det europæiske statistiske system. ECOFIN  fandt  det  imidlertid  vigtigt  at  en  sådan  gruppes  rolle,  beføjelser, ansvarsområde  og  sammensætning  samt  forbindelse  til  den  rådgivende  gruppe CEIES   (European   Advisory   Committee   on   Statistical   Information   in   the Economic and Social Spheres) blev gjort klar. CEIES medvirker til at koordinere arbejdet  med  EU's  statistiske  informationspolitik  bl.a.  ved  at  tage  inddrage brugernes krav samt omkostningerne for statistikproducenterne. Statusrapport om Informationskravene i ØMUen EFC  påregnes  at  aflægge  statusrapport  om  informationskravene  i  ØMUen,  der omfatter   udarbejdelse   af   statistiske   indikatorer,   såkaldte   Principal   European Economic indicators (PEEIs), til brug for økonomisk analyse og monetær politik. For  nærværende  er  9  ud  af  disse  19  PEEIs  tæt  på  at  opfylde  eller  opfylder  de opstillede krav til rettidighed og dækning. Fremadrettede prioriteter er særligt en forbedret  tilgængelighed  af  indikatorer  på  service-  og  arbejdsmarkedsområdet samt en forbedring af offentliggørelseshastigheden af de fleste PEEIs, der trods fremskridt halter efter tilsvarende amerikanske indikatorers offentliggørelseshastighed.    EFC    har    ligeledes   udarbejdet    rapport    om    de tiltrædende landes og kandidatlandenes fremskridt inden for handlingsplanen for økonomisk, monetær og finansiel statistik.       Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser Ændring    af    forordning    (EC)    no.    3605/93    kan    medføre    udgifter    i størrelsesordenen 0,4 mio. kr. for Danmarks Statistik som følge af blandt andet den  nye  form  for  kontrolbesøg  samt  omkostninger  til  øget  dokumentation. Udgifterne afholdes inden for Danmarks Statistiks udgiftsramme.

9 Nærhedsprincippet Sagen vedrører initiativer, der skal styrke troværdigheden af statistikproduktionen i EU. Det er initiativer, der nødvendigvis må tages på EU-niveau, og regeringen skønner på den baggrund, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudva   lg Kommissionens  meddelelse  om  en  europæisk  strategi  for  ledelse  og  ansvar vedrørende  statistik  har  været  forelagt  Folketingets  Europaudvalg  til  orientering forud for mødet i ECOFIN den 17. februar 2005 og til forhandlingsoplæg forud for mødet i ECOFIN den 7. juni 2005. Holdning Dansk holdning Fra  dansk  side  støtter  man  generelt initiativer,  der  kan  styrke  overvågningen  og pålideligheden af statistik for offentlige finanser, samt initiativer til nedbringelse af statistikkrav  med  henblik  på  frigørelse af  ressourcer  blandt andet  til  styrkelse  af statistik om offentlige finanser. Andre landes holdninger Det forventes, at Rådet vil kunne nå til enighed om vedtagelse af forordning til ændring af forordning 3605/93.  

10 Dagsordenspunkt 6: Stabilitets- og Væks   tpagten –  rådsanbefaling til Ungarn under artikel 104.8 Resumé:  Rådet  ventes  at  vedtage  en  rådsbeslutning  under  artikel  104.8  om,  at  Ungarns finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen af 8. marts 2005 under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008 er utilstrækkelige, samt rådskonklusioner,  der  udtrykker  bekymring  vedr.  udviklingen  i  de  offentlige  finanser  og  de makroøkonomiske ubalancer. Baggrund Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (5. juli 2004).   Ungarns offentlige budgetunderskud for 2003 blev i april 2004 opgjort til 5,9 pct. af BNP (senere revideret til 6,5 pct. af BNP). ECOFIN vedtog derfor på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn, jf. Traktatens artikel 104.6  og en rådshenstilling til Ungarn om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104.7. Kommissionen  og  Rådet  fandt,  at  der  i  tilfældet  vedrørende  Ungarn  forelå ”særlige  omstændigheder”  i  lyset  af,  at  underskuddet  ved  indtrædelsen  i  EU  lå signifikant  over  3-procentsgrænsen  og  i  lyset  af  den  strukturelle  omstilling  til markedsøkonomi, der kunne begrunde udskydelsen af fristen for korrektion af et uforholdsmæssigt stort underskud, der normalt er året efter, det er konstateret.   Kommissionen    og    Rådet    fandt    derfor,    at    Ungarns    konvergensprogram (programmet  fra  maj  2004  og  efterfølgende  opdateringer)  –  med  planer  om  at bringe  underskuddet  ned  under  3  pct.  af  BNP  senest  i  2008  –  samt  Rådets udtalelser    herom    burde    udgøre    grundlaget    for    korrektionen    af    det uforholdsmæssigt store underskud¹. Rådshenstillingen til Ungarn af 5. juli 2004 anbefaler således flg.:   de ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt de ungarske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet finanspolitisk ramme for at nå myndighedernes mål om at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2008 på en troværdig og holdbar måde og i overensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet specificeret i Rådets udtalelse af 5. juli 2004 om det ungarske konvergensprogram fra maj 2004   de ungarske myndigheder bør beslutsomt implementere de i konvergensprogrammet planlagte tiltag, og særligt være parate til at ¹Rådet traf tilsvarende afgørelser for andre lande, som havde uforholdsmæssigt store underskud, da de blev optaget i EU den 1. maj 2004.

11 gennemføre yderligere tiltag, hvis det måtte vise sig nødvendigt for at nå målet for budgetunderskuddet i 2004 de ungarske myndigheder bør senest den 5. november 2004 iværksætte effektive tiltag for at nå målet for budgetunderskuddet i 2005 de ungarske myndigheder opfordres til at udnytte enhver mulighed for at accelerere den finanspolitiske tilpasning; gennemføre de planlagte reformer af den offentlige administration samt sundheds- og uddannelsessystemerne med henblik på at realisere den planlagte reduktion af de offentlige udgifter i forhold til BNP og at styrke den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser; sikre at de planlagte skattelettelser finansieres og gøre gennemførelsen af skattelettelserne betinget af, at målene for underskuddene realiseres.   Rådets beslutning under Traktatens artikel 104.8 om manglende iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på henstillingen under artikel 104.7 (18. januar 2005) ECOFIN vedtog på rådsmødet den 18. januar 2005 på grundlag af en henstilling fra Kommissionen   en rådsbeslutning under artikel 104.8, der slår fast, at Ungarn ikke har iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på rådshenstillingen under artikel 104.7 af 5. juli 2004. Rådsbeslutningen konkluderede i sine præmisser bl.a. flg.: Ungarn har i opfølgning på henstillingen vedtaget en række tiltag, som dog ikke har været tilstrækkelige til at nå målet om et underskud på 4,6 pct. af BNP i 2004, der ventes at være overskredet betydeligt En række tiltag i 2005-budgettet sigter på at reducere underskuddet, men vil ikke være tilstrækkelige til at nå målet om et underskud på 4,1 pct. af BNP i 2005, der ligeledes ventes at blive overskredet betydeligt De ungarske myndigheders hidtidige tiltag vil ikke være tilstrækkelige til at undgå en afvigelse fra den planlagte mellemfristede forbedring af de offentlige finanser, og regeringens fortsatte forpligtelse til at korrigere det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 bør understøttes af yderligere finanspolitisk konsolidering og strukturreformer. Rådet  kan  ifølge  artikel  104.8  beslutte  at  offentliggøre  sin  henstilling,  hvis  det   konstaterer, at dets henstilling ikke er fulgt op af virkningsfulde foranstaltninger inden   for   den   fastsatte   tidsfrist;   henstillingen   til   Ungarn   blev   imidlertid offentliggjort i forbindelse med vedtagelsen den 5. juli 2004. Ungarns konvergensprogram af 1. december 2004 Ungarn fremlagde den 1. december 2004 et nyt konvergensprogram med en revideret mellemfristet plan for de offentlige finanser, som fastholder Ungarns

12 mål om korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 i overensstemmelse med Rådets henstilling af 5. juli 2004, jf. tabel 1. Tabel. 1. Ungarns offentlige budgetsaldo 2004 2005 2006 2007 2008 ------------------- Pct. af BNP ------------------ Forrige konvergensprogram (maj 2004) -4,6 -4,1 -3,6 -3,1 -2,7 Nyt konvergensprogram (december 2004): (saldo inkl. fondsbaseret pensionsordning) -4,4 -3,6 -2,9 (-2,2) (-1,6) (saldo ekskl. fondsbaseret pensionsordning) -5,3 -4,7 -4,1 -3,4 -2,8 Kommissionens skøn af oktober 2004 (saldo ekskl. fondsbaseret pensionsordning) -5,5 -5,2 -4,7 Kommissionens skøn af marts 2005 (saldo inkl. fondsbaseret pensionsordning) -4,5 -3,9 -4,1 Anm.: Eurostats beslutning vedr. pensionsordninger indebærer, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser. Ungarns overgangsordning indebærer, at sådanne pensionsordninger kan medregnes i de offentlige finanser indtil indberetningerne vedr. offentlige finanser i marts 2007. Kilde: Ungarns konvergensprogram af 1. december 2004, Kommissionens vurdering, samt Kommissionens prognose af oktober 2004 og marts 2005. Rådets nye henstilling under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør (8. marts 2005) Da  Ungarn  ikke  deltager  i  euroen,  er  Ungarn  ikke  omfattet  af  artikel  104.9, hvorefter Rådet – i opfølgning på en beslutning under artikel 104.8 om manglende efterlevelse af en henstilling under artikel 104.7 – kan beslutte at pålægge et land at træffe  foranstaltninger  til  at  rette  op  på  det  uforholdsmæssigt  store  underskud. Rådet  kan  for  lande  uden  for  euroen  i  stedet  vedtage  en  ny  henstilling  under artikel 104.7 om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør.   ECOFIN vedtog således på rådsmødet den 8. marts en ny henstilling under artikel 104.7  om  at  bringe  situationen  med  et  uforholdsmæssigt  stort  underskud  til ophør.    Kommissionen   fandt   –   i   sin   begrundelse   for   udkastet   til   henstilling   –   at konvergensprogrammets  mål for de årlige budgetunderskud, herunder målet for underskuddet  i  2005,  er  i  overensstemmelse  med  slutmålet  om  at  sikre  en korrektion  af  det  uforholdsmæssigt  store  underskud  i  2008.  Kommissionen vurderede imidlertid, at Ungarns daværende finanspolitik ikke var tilstrækkelig til at opnå målene for nedbringelse af underskuddet i programmet. Kommissionen vurderede  således,  at  Ungarn  for  at  nå  målet  for  2005-underskuddet  ville  skulle gennemføre  yderligere  budgetforbedrende  tiltag  svarende  til  omkring  0,5  pct.  af BNP. Kommissionen  konstaterede,  at  tidsfristen  –  2008  –  falder  efter  udløbet  af Ungarns  overgangsordning,  der  giver  en  midlertidig  undtagelse  fra  Eurostat- beslutningen om, at individuelle aktuariske fondsbaserede pensionsordninger ikke medregnes i de offentlige finanser, og at overgangsordningen forbedrer tallene for budgetsaldoen  med  omkring  1  procentenhed  per  år  fra  2004  til  2008.  Ungarns efterlevelse   af   henstillingen   om   korrektion   af   det   uforholdsmæssigt   store

13 underskud  i  2008  bliver  således  vurderet  ud  fra  budgetsaldoen  eksklusive  de pågældende  pensionsordninger.  Denne  saldo  var  planlagt  at  udgøre  2,8  pct.  af BNP  i  2008,  hvilket  indebærer  en  relativt  lille  sikkerhedsmargin  i  forhold  til  3- procentsgrænsen. Kommissionen noterede, at budgettet for 2005 indeholder en særlig reservepulje på  0,5  pct.  af  BNP,  som  kan  anvendes  for  at  undgå  en  overskridelse  af underskudsmålet   for   2005,   og   vurderede,   at   puljebeløbet   kan   vise   sig utilstrækkeligt i lyset af risiciene knyttet til budgettet, og at der var risiko for, at reservepuljen  kan  blive  udnyttet  på  et  tidligt  tidspunkt  og  kunne  reducere incitamenterne til en streng gennemførelse af budgettet.   ECOFIN’s  henstilling  vedtaget  på  rådsmødet  den  8.  marts  2005  anbefalede således flg.:   de ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt de ungarske myndigheder bør iværksætte tiltag inden for en mellemfristet finanspolitisk ramme for at bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2008 på en troværdig og holdbar måde og i overensstemmelse med planen for reduktion af underskuddet specificeret i Rådets udtalelse af 8. marts 2005 om det ungarske konvergensprogram fra december 2004   de ungarske myndigheder bør senest den 8. juli 2005 iværksætte effektive tiltag, i videst muligt omfang af strukturel karakter, for at realisere det nye mål for underskuddet i 2005 fremlagt i det opdaterede konvergensprogram. Specielt kan reservepuljen i 2005-budgettet øges væsentligt og brugen af den kan begrænses mest muligt og gøres afhængig af klare beviser for, at man er på vej til at opnå underskudsmålet for 2005. de ungarske myndigheder bør gøre timing og gennemførelse af skattelettelser betinget af, at målene for underskuddene i konvergensprogrammet realiseres.   Kommissionens meddelelse om de foranstaltninger, som den ungarske regering har iværksat frem til den 8. juli som opfølgning på rådshenstillingen af 8. marts 2005 (13. juli 2005)    De ungarske myndigheder fremlagde i maj måned reviderede budgettal for 2005. Den  samlede  budgetoverskridelse  for  2005  blev  opgjort  til  ca.  1,5  pct.  point  af BNP  i  forhold  til  konvergensprogrammets  mål  om  et  underskud  på  3,6  pct.  af BNP    i    2005.    Overskridelsen    var    således    væsentlig    større    end    den    i Kommissionens prognose skønnede.   Ungarn   havde   siden   Rådets   fornyede   anbefalinger   annonceret   yderligere budgetforbedringstiltag  på  såvel  indtægts-  som  udgiftssiden  med  henblik  på  at reducere underskuddet i 2005:      På udgiftssiden bestod korrektionen først og fremmest i en operation vedrørende den særlige reservepulje til håndtering af budgetproblemer, idet

14 der resten af året ville blive gennemført en fastfrysning af udgifterne svarende til en besparelse på 0,6 pct. point af BNP i 2005.   På indtægtssiden bestod korrektionen primært af forøgede engangsindtægter ved salg af statslig ejendom og igangsættelse af flere OPP-projekter. Dertil kom en række øvrige indtægter som følge af, at allerede eksisterende mobiltelefonlicenser ville blive forlænget, at spilleskatten ville blive hævet pr. 1. september 2005, at der ville blive sikret en bredere base for sociale bidrag pr. 1. oktober 2005, samt at grænsekontrollen vedrørende tobaksprodukter ville blive forstærket.    Den    Ungarske    regering    præsenterede    ligeledes    det    såkaldte    ”100    steps programme”  til  gennemførelse  i  2006  og  frem.  Programmet  indeholder  dels forslag  til  strukturreformer  på  arbejdsmarkedet  og  i  sundhedssektoren  dels  en større skattereform i perioden 2006 til 2010. Skattereformen ventedes at resultere i et væsentligt provenutab fra 2006 og frem (ca. 1 pct. point af BNP i 2006). Den ungarske regering planlagde at kompensere herfor med – endnu uspecificerede – budgetforbedrende tiltag.   Kommissionen vurderede i sin meddelelse af 13. juli 2005 – på baggrund af de foranstaltninger,  som  den  ungarske  regering  havde  iværksat  frem  til  den  8.  juli som opfølgning på den seneste rådshenstilling – at det ville være muligt at holde sig inden for målet på 3,6 pct. af BNP for 2005. Kommissionen bemærkede dog, at budgetsituationen i Ungarn var sårbar, og at en effektiv implementering af de allerede  planlagte  tiltag  derfor  ville  være  nødvendig  for  at  nå  budgetmålet  for 2005.  Det  var  forventningen,  at  yderligere  tiltag  –  herunder  vedtagelsen  af  et forsigtigt budget for 2006 – ville være nødvendige for nå budgetmålet for 2006. Det skulle blandt andet ses i lyset af, at en væsentlig del af korrektionen i 2005 baserede sig på engangsforbedringer.   Kommissionen  anbefalede  Rådet  at  forstærke  den  budgetmæssige  overvågning  i Ungarn, og i tilfælde af manglende implementering at tage de nødvendige skridt inden for rammerne af proceduren for uforholdsmæssigt store overskud.   Indhold ECOFIN  ventes  på  rådsmødet  8.  november  2005  at  tage  stilling  til  Ungarns opfølgning på Rådets henstilling af 8. marts 2005 under artikel 104.7.   ECOFIN   blev   på   rådsmødet   den   11.   oktober   2005   af   Kommissionen   og formanden for Den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) orienteret om, at nye  oplysninger  peger  på,  at  den  finanspolitiske  situation  i  Ungarn  er  betydelig være end hidtil antaget.   Det offentlige budget 2005   Målet  for  2005  om  et  underskud  på  højst  3,6  pct.  af  BNP  –  indeholdt  i rådsanbefalingen fra marts 2005 – vil blive væsentligt overskredet. Det bekræftes af  de  reviderede  budgettal,  som  den  ungarske  regering  har  fremlagt  den  20. september 2005, hvor underskuddet skønnes til 6,1 pct. af BNP i 2005. Der ligger

15 ikke væsentlige ændringer i de makroøkonomiske variable bag forværringen, idet afvigelsen på 2,5 pct. point af BNP skyldes, at   planlagte salg af motorveje til det ungarske statsejede motorvejsselskab (AKK) ifølge Eurostat ikke kan medregnes i en reduktion af underskuddet, som Ungarn ellers havde forudsat (1,9 pct. point af BNP)   udskudte ”trettende” måneds offentlige lønninger skal bogføres det år de hører til, og ikke på det tidspunkt de udbetales (0,1 pct. point af BNP)       den ungarske regering iværksætter initiativer, der medfører faldende momsindtægter (ca. 0,25 pct. af BNP) og stigende offentlige udgifter (ca. 0,25 pct. point af BNP) med en overskridelse af budgetrammen til følge.   Det  bemærkes,  at  bidraget  til  de  fondsbaserede  pensionsordninger  i  forbindelse med den seneste revision er blevet opjusteret med 0,2 pct. point af BNP i 2005. Betragtes  budgetsaldoen  inklusiv  pensionsordningerne,  vil  den  underliggende afvigelse fra rådshenstillingen af 8. marts 2005 således forøges til 2,7 pct. af BNP.   Den  offentlige  gældsrate  forbliver  med  57,  1  pct.  af  BNP  i  2005  under  60- procentgrænsen.  Gældsraten  er  imidlertid  sårbar  overfor  valutakursudsving,  idet knap en tredjedel af gælden er optaget i udenlandsk valuta.   Det offentlige budget 2006   Det  ventede  underskud  på  5,2  pct.  af  BNP  i  2006  er  væsentligt  højere  end budgetmålet  på  2,9  pct.  af  BNP  indeholdt  i  rådsanbefalingen  fra  marts  2005.² Afvigelsen  på  2,3  pct.  af  BNP  kan  blive  endnu  større,  såfremt  bidraget  fra pensionsordningerne også forhøjes for 2006. Kommissionen  vurderer  endvidere  at  følgende  elementer  medvirker  til,  at  det væsentligt højere budgetmål for 2006 er skrøbeligt:   Den negative indtægtsvirkning af den planlagte skattereform (1,1 pct. point af BNP) Den negative budgetvirkning af beslutningen om at hæve tilskuddet til familier som led i ”100 steps” programmet (0,4 pct. point af BNP)   Det  tyder  således  på,  at  underskuddet  kan  forøges  med  mere  end  Ungarns reviderede  budgetmål  for  2006,  med  mindre  der  gennemføres  korrigerende foranstaltninger.   Ungarn har tidligere annonceret at ville reducere de offentlige investeringer med 1,2  pct.  af  BNP  i  forbindelse  med  opførelsen  af  nye  motorveje  som  OPP- projekter.  Det  er  dog  ikke  på  nuværende  tidspunkt  afklaret,  om  det  vil  være  i ²I Ungarns budgetforslag for 2006 offentliggjort den 30. september 2005 er budgetunderskuddet skønnet til 4,7 pct. af BNP i 2005. Hertil kommer udgifter til Ungarns planlagte indkøb af militærfly på 0,5 pct. af BNP..

16 overensstemmelse med europæiske regnskabsregler (ESA) og dermed midlertidigt vil kunne bidrage til en budgetforbedring.   Kommissionen bemærker, at den ungarske regerings budgetforslag for 2006 ikke indeholder  strukturelle  tiltag,  der  vil  kunne  understøtte  en  væsentlig  reduktion  i underskuddet.   Det bemærkes ligeledes, at de planlagte skattenedsættelser særligt i 2006 er i strid med rådsanbefalingen fra marts 2005 om at gøre timingen og implementeringen af enhver  skattereduktion  afhængig  af  realiseringen  af  budgetmålene  skitseret  i konvergensprogrammet fra december 2004.    Kommissionen  konkluderer,  at  de  væsentlige  afgivelser  fra  de  i  konvergens- programmet  planlagte  årlige  justeringer  i  både  2005  og  2006  med  sigte  på  at korrigere   det   uforholdsmæssigt   store   underskud   i   2008,   kombineret   med manglende  strukturelle  reformer,  rejser  tvivl  om  troværdigheden  af  de  ungarske korrektioner af underskuddet og forværrer de makroøkonomiske ubalancer.   Kommissionen har derfor i overensstemmelse med Traktatens artikel 104.8 rettet en  henstilling  til  Rådet  med  henblik  på  en  rådsbeslutning  om,  at  Ungarns foranstaltninger   i   opfølgning   på   Rådets   henstilling   af   8.   marts   2005   er utilstrækkelige.    Der lægges op til, at Rådet vedtager konklusioner, der udtrykker bekymring om udviklingen i de offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer i Ungarn. Statsfinansielle og lovgivningsmæssige ko   nsekvenser Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser. Nærhedsprincippet Ikke relevant. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over for   Ungarn   og   Rådets   første   henstilling   under   artikel   104.7   blev   forelagt Folketingets    Europaudvalg    forud    for    ECOFIN    den    5.    juli    2004    til forhandlingsoplæg.  Ungarns  opfølgning  på  rådshenstilling  af  5.  juli  2004  blev forelagt  Folketingets  Europaudvalg  forud  for  ECOFIN  den  18.  januar  2005  til forhandlingsoplæg.  Rådets  anden  henstilling  under  artikel  104.7  blev  forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. marts 2005 med henblik på   forhandlingsoplæg.    Folketingets    Europaudvalg    blev    orienteret    om    den finanspolitiske situation i Ungarn forud for ECOFIN 11. oktober 2005.   Holdning Dansk holdning Fra dansk side støtter man den ventede rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at Ungarns finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 8. marts 2005 under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under

17 3 pct. af BNP i 2008. Afgørelsen under artikel 104.8 er faktuel, da Ungarn ikke har gennemført  de  anbefalede  stramninger.  Fra  dansk  side  støtter  man  endvidere rådskonklusioner,  der  udtrykker  bekymring  vedr.  udviklingen  i  de  offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer i Ungarn. Fra dansk side lægges vægt på, at Ungarn bør gennemføre sit konvergensprogram effektivt,  idet  en  styrkelse  af  Ungarns  offentlige  finanser  først  og  fremmest  er afgørende  for  at  sikre  den  samlet  set  bedst  mulige  udvikling  i  den  ungarske økonomi.   Andre landes holdninger Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.8. om, at Ungarns finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 8. marts 2005 under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under 3  pct.  af  BNP  i  2008,  samt  rådskonklusioner,  der  udtrykker  bekymring  vedr. udviklingen i de offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer i Ungarn.