Dagsordenspunkt 1:             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår

2006

 

Resumé: Det nye formandskab (Finland) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006, som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram for formandskabet vedrørende ECOFIN’s arbejde.

 

Baggrund og Indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det finske formandskab tager udgangspunkt i Irland og de efterfølgende fem formandskabers flerårige strategiske program for 2004-2006 og i det fælles etårige arbejdsprogram, som Østrig og Finland har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002. Finland har ikke offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår af 2006. Kommissionen har udarbejdet sit lovgivnings- og arbejdsprogram for 2006, herunder for ECOFIN’s arbejde.

 

Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for ECOFIN’s arbejde:

 

1.        Økonomisk-politisk koordination

2.        EU’s budget og de finansielle perspektiver

3.        Bedre regulering

4.        Finansielle tjenesteydelser 

5.        Skatter og afgifter 

6.        Det globale Europa 

7.        Øvrige 

 

1. Økonomisk-politisk koordination

Med reformen af Stabilitets- og Vækstpagten og den relancerede Lissabon-strategi – godkendt af Det Europæiske Råd i marts 2005 – blev rammerne for det fremtidige økonomisk-politiske samarbejde i Europa fastlagt.

 

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2006 at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at behandle en række sager i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes i tilknytning hertil at drøfte en rapport om de offentlige finanser i EU. 

 

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-strategi ventes ECOFIN i november 2006 at behandle de opdaterede nationale reformprogrammer.

 

Under det finske formandskab ventes ECOFIN desuden på baggrund af rapporter forberedt af Kommissionen og den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) at drøfte hhv. kvaliteten af de offentlige finanser og de budgetmæssige udfordringer ved den aldrende befolkning. ECOFIN ventes ligeledes at sætte fokus på det økonomiske og budgetmæssige statistiske grundlag.     

 

2. EU’s budget og de finansielle perspektiver

Der blev den 4. april 2006 indgået en endelig aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om de finansielle perspektiver 2007-2013. Herefter udestår primært enighed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatter. Formandskabet vil skulle arbejde videre med disse med henblik på at søge at opnå enighed.

 

Kommissionen præsenterede pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 5. maj 2006 ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2007. Den 14. juli 2006 vil ECOFIN foretage sin første læsning af budgettet, mens ECOFIN’s anden læsning vil finde sted i november. Parallelt hermed vil Europa-Parlamentet ligeledes foretage to læsninger af budgetforslaget. Den endelige aftale om budgettet for 2007 forventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december under det finske formandskab.

 

Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med at implementere EU’s budget i over­ensstemmelse med bl.a. princippet om forsvarlig økonomisk for­valt­ning og målet om ”merværdi” for Europa. Formandskabet ventes lige­ledes at sætte fokus på kontrol og bekæmpelse af svig med henblik på en mere sikker bud­get­gen­­nemførelse i EU. Som led heri har ECOFIN på mødet den 5. maj 2006 drøf­tet Kommissionens mere detaljerede handlingsplan for en styr­ket intern kontrol med EU-bud­get­­tet. Arbejdet med hand­lings­planen forventes videreført i 2. halvdel af 2006. En­dvidere ventes forhandlingerne om ænd­rin­gen af finansforordningen for EU’s budget afsluttet under det finske formandskab.  

 

Kommissionen har i juni 2006 fremlagt et forslag til ændret rets­grund­lag for de undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). ECOFIN’s behand­ling­ af for­sla­get påbegyndes under det fin­ske­ for­mand­skab.

 

3. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med bedre regulering. Arbejdet tager udgangspunkt i de seks formandskabers (Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) ”fælles initiativpapir om reform af reguleringen” fra december 2004. Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet, risikobaseret regulering og alternativer til traditionel regulering samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, der offentliggøres ultimo 2006.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende konsekvensvurderinger.

 

Bedre regulering ventes drøftet i ECOFIN i oktober 2006.

 

4. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes formandskabet i 2. halvår af 2006 at fortsætte implementeringen af handlingsplanen for de finansielle markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010 senest behandlet på ECOFIN den 5. maj 2006.

 

Formandskabet ventes ligeledes at fortsætte arbejdet med direktivet for betalinger i det indre marked med henblik på ECOFIN i november 2006. Derudover ventes der sat fokus på forbedring af virksomhedernes markedsadgang i forhold til værdipapirafvikling samt grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb i den finansielle sektor.

 

På ECOFIN ventes endvidere en gennemgang af Kommissionens forventede meddelelse om indskydergaranti samt en drøftelse om forbedret håndtering af finansielle kriser, herunder opfølgning på en rapport om en krisesimuleringsøvelse. Formandskabet ventes ligeledes at sætte fokus på konvergens i tilsynspraksis.

 

Endelig ventes formandskabet at bakke op om undersøgelserne af, hvordan der kan sikres generel og effektiv adgang for offentligheden til EU’s detailhandel inden for den finansielle sektor, herunder på realkreditområdet.

 

5. Skatter og afgifter

Formandskabet ventes at fortsætte arbejdet med forenkling og modernisering af afgiftssystemet samt med bekæmpelse af skattesvig.

 

Der ventes på ECOFIN i 2. halvår af 2006 bl.a. en drøftelse af en række allerede fremsatte momsrelaterede forslag indeholdt i den såkaldte ”momspakke”, herunder beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B) og administrative forenklingsforslag (One Stop Shop og 8. momsdirektiv). Behandlingen af forslaget om generalisering af artikel 27 undtagelser i 6. momsdirektiv[1] ventes ligeledes fortsat.

 

Formandskabet ventes endvidere at forsætte arbejdet med en fælles konsolideret selskabsskattebase (også betegnet CCCTB) i EU.

 

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt fællesskabshandlingsprogram til forbedring af afgiftssystemerne i det indre marked (”Fiscalis-programmet”) for perioden 2007 til 2013. Drøftelserne om forslaget ventes påbegyndt i 2. halvår 2006.

 

6. Det globale Europa

Formandskabet ventes at fortsætte drøftelserne om, hvordan man – på europæisk såvel som globalt plan – håndterer mulighederne og udfordringerne ved globalisering. Der vil blive fokuseret på, dels hvordan effektive politiktiltag kan ruste Europa til den globale konkurrence på en sådan måde, at alle får del i globaliseringens fordele, dels hvordan der på globalt niveau kan sikres en balanceret udvikling i forskellige økonomiske regioner.

 

7. Øvrige

 

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)  

ECOFIN ventes i 2. halvÃ¥r af 2006 at skulle forny EIB’s eksterne lÃ¥nemandat for perioden 2007-2013. Det eksterne lÃ¥nemandat omfatter rammen af udlÃ¥n til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika. EIB og Kommissionen ventes ultimo juni 2006 at fremsætte forslag til et nyt eksternt lÃ¥nemandat. Forslaget ventes behandlet i ECOFIN i juli og november 2006.

 

Udvidelse af euroområdet

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s beretninger vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet. Der var generel enighed om, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Under DER den 15.-16. juni 2006 orienterede det østrigske formandskab Rådet (stats- og regeringschefer) om udfaldet af drøftelsen. Forslaget om at udvide euroområdet med Slovenien ventes formelt vedtaget på ECOFIN i juli 2006.  

 

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at frem-lægge konvergensrapporter om medlemslandene uden for euroomrÃ¥det (eksklusiv Danmark og Storbritannien) i 2. halvÃ¥r 2006 med henblik pÃ¥ behandling i ECOFIN i november 2006. Formandskabet vil følge op herpÃ¥, herunder pÃ¥ analyserne af om medlemslandene opfylder adgangskravene. 

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det finske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det finske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det finske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2006.

 

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det finske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2006.

 

   Bilag

   Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

 

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Det finske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram

 

Det finske formandskab ventes at fremlægge sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 11. juli 2006. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2006 ultimo oktober 2005, herunder for ECOFIN’s arbejde.

 

 

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier

 

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

 

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.

 

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelses-politikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.” Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye cyklus er 2005-2008.

 

Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for 2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2005. Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.

 

ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 et ”key issues” papir indeholdende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale reformprogrammer.

 

Kommissionen ventes i december 2006 at offentliggøre sin årlige fremskridtsrapport om de nationale reformprogrammer, herunder eventuelt med forslag til ændringer af de integrerede retningslinier bl.a. i form af landespecifikke anbefalinger.

 

 

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

 

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabilitets- og Vækstpagten.

 

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. De opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer blev behandlet af ECOFIN på møderne den 24. januar, 14. februar og 14. marts 2006.

 

ECOFIN opnÃ¥ede pÃ¥ et møde den 20. marts 2005 enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. RÃ¥dets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97, som ændret ved RÃ¥dets forordninger 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005.

 

Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

 

ECOFIN ventes under det finske formandskab at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at behandle en række sager i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. ECOFIN ventes ligeledes at drøfte en rapport om de offentlige finanser i EU.

 

Under det finske formandskab ventes ECOFIN desuden på baggrund af rapporter forberedt af Kommissionen og den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) at drøfte hhv. kvaliteten af de offentlige finanser og de budgetmæssige udfordringer ved den aldrende befolkning.

 

 

Samarbejde om økonomisk politik – løbende

 

Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)

 

 

ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005 Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere de årlige strukturpolitiske afrapporteringer således, at medlemsstaterne udarbejder ét nationalt reformprogram, der både inkluderer de strukturpolitiske initiativer, landet har taget, og dem det påtænker at tage i fremtiden.

 

ECOFIN har på rådsmødet den 6. december 2005 – på baggrund af en rapport fra Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) – drøftet indholdet af og den videre proces for de nationale reformprogrammer, forberedt af medlemsstaterne. De nationale reformprogrammer blev også drøftet i ECOFIN i 1. halvår 2006, jf. ovenfor.

 

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-strategi ventes ECOFIN at behandle de opdaterede nationale reformprogrammer den 28. november 2006.

 

Kommissionens årlige fremskridtsrapport om de nationale reformprogrammer ventes fremlagt i december 2006, jf. ovenfor.

 

Under det finske formandskab vil der ligeledes blive arbejdet på at forbedre de strukturelle indikatorer, der anvendes i de nationale reformprogrammer og danner grundlag for den multilaterale overvågningsproces.

 

 

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

 

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

 

 

Budgetsager

 

EU’s budget for 2007: Kommissionen præsenterede pÃ¥ rÃ¥dsmødet den 5. maj 2006 ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2007 inden for rammerne af de nye finansielle perspek­tiver og de fastlagte retningslinier for budgettet. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 14. juli og den anden læsning i november. Den endelige aftale om budgettet for 2007 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december under det finske formandskab.

 

De finansielle perspektiver 2007-2013: Der blev den 4. april 2006 indgået en endelig aftale mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om de finansielle perspektiver 2007-2013. Herefter udestår primært at opnå enighed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatter. Formandskabet vil skulle arbejde videre med disse med henblik på at søge at opnå enighed.

 

ECOFIN vedtog på mødet den 8. november 2005 kon­klu­sioner om Kommissionens køreplan for indførelsen af en in­te­­greret struktur for intern kontrol med gennemførelsen af EU’s budget. ECOFIN ventes fortsat at sætte fokus på kontrol og be­kæm­pelse af svig med henblik på en forbedring af budget­gen­nem­førelsen, herunder at følge op på køreplan­konklu­sio­ner­ne i løbet af 2006. Som led heri har ECOFIN på mødet den 5. maj 2006 drøf­tet Kommissionens mere detaljerede handlingsplan for en styr­ket intern kontrol med EU-bud­get­­tet. Arbejdet med hand­lings­planen forventes videreført i 2. halvdel af 2006. En­de­lig ventes de lovgivningsmæssige procedurer vedrørende ænd­rin­gen af finansforordningen for EU’s budget afsluttet under det finske formandskab.  

 

Kommissionen har i juni 2006 fremlagt et forslag til ændret rets­grund­lag for de undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF). Forslaget har bl.a. til formål at styrke dialogen mellem Kontorets bestyrelse, Rådet og Europa-Parlamentet om Kontorets pla­ner og aktiviteter; at effektivisere Kontorets undersøgelses­akti­vi­te­ter; og at forbedre de rets­sik­ker­heds­mæssige garantier for un­der­­søg­te personer. ECOFIN’s behand­ling­ af for­sla­get påbegyndes under det fin­ske­ formandskab.

 

 

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

 

ECOFIN ventes i 2. halvÃ¥r af 2006 at skulle forny EIB’s eksterne lÃ¥nemandat for perioden 2007-2013. Det eksterne lÃ¥nemandat omfatter rammen af udlÃ¥n til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika. EIB og Kommissionen ventes ultimo juni 2006 at fremsætte forslag til nyt eksternt lÃ¥nemandat.

 

Forslaget ventes behandlet på ECOFIN den 11. juli og den 7. november 2006.

 

 

Udvidelse af euroområdet

 

 

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet. Der var generel enighed om, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Det østrigske formandskab orienterede i margin af DER den 15.-16. juni 2006 stats- og regeringscheferne om udfaldet af drøftelsen. Forslaget om at udvide euroomrÃ¥det med Slovenien ventes formelt vedtaget pÃ¥ ECOFIN den 11. juli 2006.

 

Kommissionen og Den Europæiske Centralbank (ECB) ventes at fremlægge konvergensrapporter om medlemslandene uden for euroomrÃ¥det (eksklusiv Danmark og Storbritannien) i 2. halvÃ¥r 2006 med henblik pÃ¥ behandling i ECOFIN den 7. november 2006. Formandskabet vil følge op herpÃ¥, herunder pÃ¥ analyserne af om medlemslandene opfylder adgangskravene. 

 

Bedre regulering

 

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2006 at fortsætte arbejdet med bedre regulering som et led i de seks formandskabers (Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) initiativ fra december 2004.

 

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet, risikobaseret regulering og alternativer til traditionel regulering samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, der offentliggøres ultimo 2006.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvensvurderinger. Kommissionen ventes endelig at afrapportere fra et pilotprojekt vedr. måling af de administrative byrder på byggevareområdet inden udgangen af 2006.

 

ECOFIN ventes som led i ”bedre regulering” bl.a. at ville tage spørgsmålet om administrative byrder (statistikkrav) for små og mellemstore virksomheder op.

 

Bedre regulering ventes drøftet på ECOFIN den 10. oktober 2006.

 

 

Globalisering

 

I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af det indre marked, herunder for så vidt angår serviceydelser, 3) yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern handelsåbenhed.

 

Rapporten udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) blev fremlagt for ECOFIN ved mødet den 6. december 2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om håndtering af udfordringerne ved globalisering.

 

Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvår af 2006, herunder på uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-8. april 2006 samt på ECOFIN den 7. juni 2006 som led i forberedelsen af EU-USA-topmødet for så vidt angår det transatlantiske samarbejde på det økonomiske område.  

 

ECOFIN ventes at fortsætte drøftelserne vedrørende globalisering under det finske formandskab, herunder i forhold til det indre marked.

 

 

Statistik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ECOFIN vedtog den 2. juni 2004 konklusioner vedr. bedre kvalitet af og styrkede rammer for produktion af ØMU- og EU-statistik. Endvidere vedtog ECOFIN den 17. februar 2005 konklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om europæisk strategi for ledelse og ansvar vedr. statistik for offentlige finanser. ECOFIN fulgte den 7. juni 2005 op på drøftelserne og vedtog rådskonklusioner, der i store træk hilser Kommissionens forslag til ændring af forordning (EF) nr. 3605/93 for så vidt angår kvaliteten af den statistiske data til brug ved proceduren for uforholdsmæssigt store underskud velkommen.

 

Der blev på ECOFIN den 8. november 2005 opnået politisk enighed om forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMU’en. Der blev ligeledes opnået enighed om et mandat for en ny rådgivende ”høj-niveau” gruppe med henblik på at fremme Eurostats uafhængighed, integritet og pålidelighed.

 

Det ventes, at der fortsat under det finske formandskab vil være fokus pÃ¥ en styrkelse af det økonomiske og budgetmæssige statistiske grundlag. En statusrapport pÃ¥ statistikomrÃ¥det ventes forelagt ECOFIN den 7. november 2006. 

 

 

  Skatteområdet

 

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Skattepakken

 

Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed)

 

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.

 

1.                  Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

2.                  Beskatning af renter og royalties og

3.                  Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

 

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.

 

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.

 

For punkt 2 og 3 henvises til nedenfor.

 

 

Renter og royalties

 

Traktatens artikel 94EF (enstemmighed)

 

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.

 

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslår en præcisering af direktivet, således at et EU-land undlader kildebeskatning af renter og royalties på betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

 

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke kunne acceptere ændringsforslaget.

 

Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i  2. halvår af 2006.

 

 

Adfærdskodeks for er­hvervsbeskatning

 

Mellemstatslig aftale af 1. december 1997.

 

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information.

 

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne - som beskrevet i rapporten - var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

 

ECOFIN har efterfølgende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005 samt senest den 7. juni 2006.

 

Der forventes en ny afrapportering fra Adfærdskodeksgruppen til ECOFIN i 2. halvår af 2006.

 

 

Selskabsbeskatning

 

Traktatens artikel 94

 

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

 

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

 

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 7. juni 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for det videre arbejde.

 

Sagen ventes taget op i ECOFIN  ved udgangen af 2. halvår af 2006. 

 

 

 

 

Momspakken

 

ECOFIN har på møderne den 5. maj og 7. juni 2006 drøftet et udkast til en samlet ”momspakke” omfattende: 

 

1.      B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-skridende tjenesteydelser

2.      ”One Stop Shop” mv.

3.      Særordningen for gældende e-handelsydelser til 3.lande.

 

På ECOFIN den 7. juni 2006 blev der opnået enighed om forlængelse af den eksisterende særlige One Stop Shop for 3. landes salg af e-handelsydelser til private i EU fra den 1. juli 2006 til den 31. december 2006, men ikke om pakkens øvrige elementer, der ventes behandlet på ECOFIN under det finske formandskab med henblik på en samlet aftale inden udgangen af 2006. 

 

For så vidt angår de enkelte delementer henvises til nedenfor.

 

 

Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser:

 

Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser mellem momspligtige, B2B

 

4.      Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private, B2C

 

Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne for beskatningssted ændres således, at hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private (B2C).

 

Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.

 

B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet på ECOFIN den 7. juni 2006 som del af en samlet ”momspakke”.

 

Forhandlingerne ventes fortsat 2. halvår af 2006.

 

 

Forslag til momsforenklinger ’One Stop Shop’ mv. (herunder nyt 8. momsdirektiv)

 

 

 

 

 

 

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på at reducere administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktiviteter.

 

Forslaget blev præsenteret på ECOFIN 16. november 2004. Forslaget er en del af ”momspakken” og blev senest drøftet i ECOFIN den 7. juni 2006.

Forhandlingerne ventes fortsat i 2. halvår 2006.

 

 

Direktiv om E-handel

 

Forslaget blev fremsat den 15. maj 2006 og blev knyttet til ”momspakken”.

 

Da den øvrige del af momspakken ikke er forhandlet færdig besluttede man på ECOFIN den 7. juni 2006 at forlænge det det eksisterende direktiv om E-handel til 31. december 2006 (Direktivet vedrører en særordning for 3. lands virksomheders afregning af moms af elektroniske ydelser, der sælges til private i EU).

 

 

Nedsat moms

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev uden drøftelse på rådsmødet (miljø) den 22. december 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december 2005.

 

ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsat moms, og af anvendelsesområdet for nedsat moms generelt, herunder mulige skadevirkninger på det indre marked, senest på rådsmøderne den 8. november og 6. december 2005.

 

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag K inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.

 

 

Moms på rejsebureauer

 

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2006.

 

 

Postmoms

 

 

 

 

 

 

Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2. halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt møde om forslaget. Forslaget forventes ikke umiddelbart drøftet i 2. halvår 2006.  

 

Det ventes, at Kommissionen ultimo 2006 vil fremlægge en analyse af udviklingen på postområdet, der vil indgå i et beslutningsgrundlag om en yderligere og eventuel fuld liberalisering af postmarkedet i EU med henblik på, at en sådan kan træde i kraft i 2009.

 

 

Svigsbekæmpelse

 

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFIN den 7. juni 2006 blev der fremlagt et udkast til konklusioner, som går ud på, at man skal fortsætte arbejdet med at undersøge muligheder for at bekæmpe svig. ECOFIN forventes at vende tilbage til emnet på det sidste møde i 2006.

 

 

Generalisering af undtagelser fra de generelle momsopkrævnings-regler  

 

(artikel 27 undtagelser i 6. momsdirektiv)

 

Kommissionen har marts 2005 fremsat forslag om, at visse momsundtagelser, som ECOFIN har tiltrådt for forskellige medlemslande gennem årene, generaliseres, så alle medlemslande kan anvende dem.

 

Behandlingen er indledt 1. halvår af 2005 og forventes fortsat i 2. halvår 2006.

 

 

Registreringsafgift og årlig ejerafgift for motorkøretøjer

 

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler. Rådets Fiskalgruppe har behandlet forslaget på et enkelt møde i 2. halvår 2005.

 

Der forventes ikke drøftelser af direktivforslaget i løbet af 2. halvår 2006.

 

 

Fjernsalgsdirektivet

 

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rådsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnås enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke været forhandlet siden.

 

I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forventes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen vedrørende fjernsalgsforslaget.

 

 

Beskatning af alkohol

 

Traktatens artikel 93 (enstemmighed)

 

 

 

Kommissionen skal fremlægge en rapport og evt. forslag om alkoholafgifter hvert andet år. Kommissionens seneste rapport har været behandlet på ECOFIN den 12. april 2005. ECOFIN vedtog rådskonklusioner, der bl.a. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om en justering af minimumssatserne for at undgå et fald i realværdien af dem samt en modernisering af det eksisterende klassifikationssystem med henblik på en ensartet gruppering af alkoholprodukter i EU.

 

Forslaget forventes fremlagt i 2. halvår 2006.

 

 

Revision af rejsegodsdirektivet

 

Kommissionen har i februar 2006 fremsat forslag til revision af rejsegodsdirektivet 69/169. De væsentligste ændringer som Kommissionen foreslår, er en forhøjelse af grænsen på 1.350 kr., hvilket er beløbsgrænsen for, hvad rejsende må medbringe fra tredjelande og samtidig foreslår Kommissionen, at rejsende opdeles i to kategorier – 1) flyrejsende og 2) andre rejsende. Forslaget har været drøftet mellem medlemslandenes fiskalattachéer. Der er på nuværende tidspunkt ikke enighed blandt medlemslandene vedrørende hhv. beløbsgrænsen og en opsplitning af rejsende.

 

Behandlingen af forslaget i regi af rådsarbejdsgruppen er påbegyndt i juni 2006.

 

 

Nyt samlet momsdirektiv

 

Kommissionen har april 2004 fremsat forslag til et nyt samlet momsdirektiv. Forslaget går ud på at samle de forskellige momsdirektiver – herunder de mange ændringer af det 6. momsdirektiv i årenes løb – i ét momsdirektiv. Kommissionen forklarer, at forslaget er et led i bestræbelserne på at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den klarere.

 

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe siden 2005, og der forventes enighed om det i 2. halvår 2006.

 

 

Fiscalis-programmet

 

Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007. Programmet har til formål at forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis. 

 

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt Fiscalis-program dækkende frem til 2013. Drøftelserne starter i juli 2006 og forventes fortsat i 2. halvår 2006.

 

   Det finansielle område

 

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Handlingsplanen for de finansielle markeder

 

 

 

Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder (1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller politisk godkendt.

 

Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag, der endnu ikke er fremsat, indgår nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.

 

ECOFIN vedtog den 5. maj 2006 rådskonklusioner vedrørende Kommissionens hvidbog om den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010.

 

I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at formueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, er områder der vil blive fokuseret på i den fremtidige politik på det finansielle område.

 

 

Ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutioner og investeringsselskaber

 

(Basel II reglerne)

 

Forslaget har til formål at regulere den måde, som kreditinstitutter mv. skal opgøre deres egenkapital på samt afgøre, hvor stor ”egenkapital” kreditinstitutter m.v. skal have.

 

På ECOFIN den 11. oktober 2005 blev den politiske enighed mellem Rådet om Europa-Parlamentet vedr. Basel II bekræftet.

 

Forslaget til ændring af reglerne om kapitalkrav til kreditinstitutioner og investeringsselskaber blev endelig vedtaget på ECOFIN den 7. juni 2006.

 

 

Direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID)

 

(forlængelse af fristen for gennemførelse)

 

Direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID) trådte i kraft den 21. april 2004.

 

Kommissionen fremsatte 20. juni 2005 forslag om forlængelse af gennemførelsesfristen for MiFID-direktivet. Efter afslutningen af forhandlingerne vedrørende direktivet om markeder for finansielle instrumenter er der fremsat ønske om at forlænge fristen for gennemførelse af direktivet. Vedtagelsen af disse regler er blevet forsinket pga. foranstaltningernes kompleksitet, konsultationer mv.

 

MiFID-direktivet skal være gennemført i medlemsstaternes lovgivning den 1. februar 2007. Den nationale lovgivning skal træde i kraft den 1. november 2007, således at værdipapirmarkederne får ni måneder til at indrette sig på de nye regler.

 

 

’Clearing og afvikling’

 

Kommissionen udsendte den 5. maj 2004 en høringsmeddelelse om clearing og afvikling af værdipapirhandelen på europæisk plan. Ifølge meddelelsen har de senere års internationalisering skabt et øget behov for, at værdipapirer kan handles sikkert og effektivt, herunder omkostningseffektivt, på tværs af grænserne. Der er nedsat en styregruppe, en juridisk gruppe samt en skattegruppe, der skal drøfte mulighederne for yderligere initiativer.

 

Kommissionen vil i løbet af 2006 meddele, hvilke initiativer den vil foreslå på området, herunder om den vil fremsætte et forslag til direktiv. Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN den 10. oktober 2006.

 

 

8. selskabsdirektiv

 

Kommissionen fremsatte den 16. marts 2004 et forslag til direktiv om lovpligtig revision af årsregnskaber og koncernregnskaber (modernisering af 8. dir.) samt ændring af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF. Forslagets formål er at styrke den lovpligtige revision i EU samt at forebygge regnskabsskandaler og dermed medvirke til at styrke troværdigheden og tilliden til selskabers regnskaber.

 

På ECOFIN den 11. oktober 2005 blev politisk enighed mellem Rådet om Europa-Parlamentet vedr. direktivet bekræftet.

 

Forslaget blev vedtaget den 25. april 2006.

 

 

14. selskabsdirektiv

 

 

 

 

 

Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét medlemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlemsland og specificerer betingelserne herfor. Forslaget indgår nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan. Handlingsplanen har været i fornyet høring under det østrigske formandskab. En stor del af høringssvarene er positive i relation til behovet for et direktiv om flytning af hjemsted, og det forventes, at Kommissionen – som led i opfølgningen på høringen – vil fremsætte et forslag til direktiv under det finske formandskab.

 

 

Forslag til forordning om gennemførelse af FATF’s særlige anbefaling nr. VII

 

Kommissionen udsendte den 26. juli 2005 et forslag til forordning vedr. oplysninger om indbetaler ved en elektronisk penge-overførsel. Forordningen skal gennemføre den internationale organisation til bekæmpelse af hvidvask og finansieringen af terrorisme - FATF´s - særlige anbefaling nr. VII, herunder især en tilhørende fortolkende note om den nærmere implemen-tering af anbefalingen. Forslagets formål er at sikre, at oplysninger om indbetaler ved en elektronisk pengeoverførsel er tilgængelige for de myndigheder, der har til opgave at bekæmpe hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, således at arbejdet hermed lettes.

 

ECOFIN opnåede politisk enighed om forslaget den 6. december 2005. Forslaget ventes efter Europa Parlamentets behandling vedtaget endeligt i 3. kvartal af 2006. Forslaget ventes at træde i kraft pr. 1. januar 2007.

 

 

Handlingsplanen for risikovillig kapital

 

 

 

Handlingsplanen for risikovillig kapital blev vedtaget på Det Europæiske Rådsmøde i Cardiff i 1998. Den indeholder initiativer vedrørende:

 

·        Tilsyns- og investeringsregler for arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger

·        Standardisering af prospekter

·        Reform af patentsystemet

·        Skattemæssig tilskyndelse til investeringer i innovative virksomheder

·        Reform af reglerne vedrørende insolvens

·        Fremme af nye ejerskabsformer, herunder medarbejderaktieoptioner

 

ECOFIN tog den 25. november 2003 Kommissionens præsentation af fremskridtsrapporten vedrørende risikovillig kapital til efterretning og vedtog rådskonklusioner, der bl.a. opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de årlige synteserapporter til Det Europæiske Råds forårstopmøde at rapportere om status i udviklingen af det europæiske marked for risikovillig kapital. EU arbejder fortsat med at forbedre betingelserne for en øget tilgang af risikovillig kapital.

 

 

”Corporate Governance” og revision i EU

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommissionen udsendte i 2003 to meddelelser med handlingsplaner om henholdsvis ”Modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse (corporate governance) i EU” og ”Styrkelse af den lovpligtige revision i EU”. Begge handlingsplaner indeholder initiativer, der bebudes fremsat i den kommende årrække.

 

I 1. halvår af 2005 blev ændring af 4. selskabsdirektiv (direktiv vedr. årsregnskaber for visse selskabsformer) og ændring af 7. selskabsdirektiv (direktiv vedr. konsoliderede regnskaber) fremsat og vedtaget af ECOFIN den 7. juni 2005. Europa-Parlamentet har efterfølgende tilsluttet sig forslaget.

 

Ændringen af 4. og 7. selskabsdirektiv blev endelig vedtaget den 22. maj 2006.

 

 

Direktiv om betalinger i det indre marked

 

 

 

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.

 

Formålet med forslaget er at skabe et indre marked for betalingstjenester, således at grænseoverskridende betalings-transaktioner sker lige så hurtigt og billigt som tilsvarende indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et ”Single Euro Payment Area” (SEPA) betalingsformidlingssystem, der skal kunne gennemføre grænseoverskridende betalingstransaktioner.

 

Forslaget ventes behandlet af ECOFIN i den 28. november 2006.

 

 

Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber

 

Kommissionen ventes i 2007 at fremsætte direktiv om solvenskrav (Solvens II).

 

 

Andre initiativer

 

Kommissionen har annonceret et direktivforslag, der skal lette grænseoverskridende fusioner og virksomhedsopkøb. Kommissionen ventes i den forbindelse at fremlægge sine undersøgelser vedr. Kommissionens forventede forslag til ændring af Kreditinstitutdirektivets artikel 16 (direktiv 2000/12/EF) samt forsikringsdirektivet i løbet juli 2006.

 

Under det finske formandskab ventes ligeledes en drøftelse om forbedret håndtering af finansielle kriser, herunder opfølgning på en rapport om en krisesimuleringsøvelse samt en gennemgang af Kommissionens forventede meddelelse om indskydergaranti. Formandskabet ventes endvidere at sætte fokus på konvergens i tilsynspraksis.

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 2:             Afrapportering fra eurogruppen

 

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006 ventes en afrapportering fra eurogruppen. Indholdet af afrapporteringen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

 

Baggrund og indhold

Eurogruppen er et uformelt diskussionsforum for økonomi- og finansministrene fra de 12 EU-medlemslande, der har indført euroen. Efter invitation kan også Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) deltage i møderne. Danmark, England, Sverige og de 10 nye EU-lande deltager således ikke i eurogruppens møder.

 

Eurogruppens møder afholdes i tilknytning til rådsmøderne (ECOFIN). I eurogruppen drøftes primært spørgsmål vedrørende den økonomiske situation og ØMU’en (Den Økonomiske og Monetære Union).

 

Som opfølgning på drøftelsen om ECOFIN’s arbejdsmetoder på uformelt finans- og økonomiministermøde den 7.-8. april 2006 satte det østrigske formandskab ”afrapportering fra eurogruppen” på ECOFIN’s dagsorden den 7. juni 2006. Formandskabet foreslog, at man fremover lod eurogruppens formand afrapportere på samtlige rådsmøder.    

 

Formålet hermed er generelt at forbedre informationsniveauet og sikre sammenhæng mellem eurogruppen og Rådet, særligt vedrørende de emner, som er relevante for alle medlemslande.

 

Indholdet af afrapporteringen fra eurogruppen på ECOFIN den 11. juli 2006 er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Afrapporteringen fra eurogruppen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side tages afrapporteringen fra eurogruppen til efterretning.

 

Andre landes holdninger

Det ventes, at samtlige lande vil tage afrapporteringen fra eurogruppen til efterretning.

 

Dagsordenspunkt 3a:           Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud vedrørende Cypern

 

Resumé: Rådet ventes at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Cypern, idet Cypern har korrigeret sit uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Rådets henstilling af 5. juli 2004.

 

Baggrund

Cyperns offentlige budgetunderskud udgjorde 6 ¼ pct. af BNP i 2003, hvilket er over Traktatens referenceværdi for budgetunderskuddet på 3 pct. af BNP. Endvidere udgjorde Cyperns offentlige gæld 72 ¼ pct. af BNP i 2003, hvilket ligeledes er over Traktatens referenceværdi for offentlig gæld på 60 pct. af BNP.[2]

 

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern – jf. Traktatens artikel 104,6 – og en rådshenstilling til Cypern om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør så hurtigt som muligt – jf. Traktatens artikel 104.7.

 

RÃ¥dshenstillingen opfordrer Cypern til:

 

·               At gennemføre de i det cypriotiske konvergensprogram (maj 2004) planlagte tiltag til budgetkonsolidering og herunder iværksætte korrigerende foranstaltninger senest den 5. november 2004 (fire mÃ¥neder efter henstillingen) med henblik pÃ¥ at nedbringe underskuddet pÃ¥ de offentlige finanser til under 3 pct. af BNP i 2005.

·               At sikre, at stigningen i den offentlige gældskvote stoppes i 2004 og herefter nedbringes.

·               At sikre, at en budgetstilling tæt pÃ¥ balance eller i overskud fastholdes efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud. 

 

ECOFIN drøftede på rådsmødet den 18. januar 2005 Cyperns opfølgning på henstillingen i lyset af 4-månedersfristen for iværksættelse af tiltag og vurderede på grundlag af en orientering fra Kommissionen, at den cypriotiske regerings tiltag på dette tidspunkt syntes tilstrækkelige til at sikre en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i 2005.

 

Indhold

Kommissionen ventes den 22. juni 2006 at offentliggøre en henstilling under Traktatens artikel 104.12 med henblik på en rådsbeslutning om ophævelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Cypern. Henstillingen ventes behandlet på ECOFIN den 11. juli 2006.

 

Baggrunden for Kommissionens henstilling er, at Cyperns budgetunderskud for 2005 blev opgjort til 2,4 pct. af BNP – faldende fra 4,1 pct. af BNP i 2004 – og er skønnet til 2,1 pct. af BNP i 2006 i forbindelse med notifikationerne af 1. april 2006 og Kommissionens forårsprognose 2006, jf. tabel 1. Cypern har således bragt sit faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP.

 

Tabel 1. Cyperns budgetsaldo og gæld, 2003-2007

Pct. af BNP

2003

2004

2005

2006

2007

Offentlig budgetsaldo

-6,3

-4,1

-2,4

-2,1

-2,0

Indtægter

39,1

39,7

42,3

41,8

41,8

Udgifter

45,3

43,8

44,7

43,9

43,8

Strukturel budgetsaldo 1

-7,9

-4,9

-3,0

-2,2

-2,3

Offentlig gæld

69,7

71,7

70,3

69,1

67,8

Real BNP-vækst (pct.)

1,9

3,9

3,8

3,8

3,8

Kilde: Kommissionen og Eurostat

1) Kommissionens beregninger baseret på information i Cyperns konvergensprogram, dec. 2005

 

Det faktiske underskud i 2005 er lavere end skønnet på 2,9 pct. af BNP i konvergensprogrammet af maj 2004 og det cypriotiske 2005-budget, jf. ovenfor. Det skyldes primært højere økonomisk vækst, en ændret efterspørgselssammensætning og en stærkere konsolidering.

 

Det strukturelle budgetunderskud blev reduceret fra 4,9 pct. af BNP i 2004 til 3,0 pct. af BNP i 2005 og ventes reduceret yderligere til 2,2 pct. af BNP i 2006, således at der i givet fald gennemføres en strukturel budgetforbedring på 2,7 procentenheder over to år. Hermed er princippet i Stabilitets- og Vækstpagten om en årlig strukturel budgetforbedring på minimum 0,5 pct. af BNP mere end overholdt. 

 

Kommissionen vurderer, at tilpasningen mod det mellemfristede mål for den strukturelle saldo (-0,5 pct. af BNP i 2009) – fastsat i Cyperns konvergensprogram af december 2005 – i årene efter korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud overordnet set er i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten.

 

Den offentlige gæld skønnes at falde fra 71,7 pct. af BNP i 2004 til hhv. 70,3 og 69,1 pct. af BNP i 2005 og 2006. Ifølge 2006 budgettet ventes den offentlige gæld at falde yderligere til 67 pct. af BNP i 2006. Selvom dette fortsat er over Traktatens referenceværdi for offentlig gæld på 60 pct. af BNP, er det Kommissionens vurdering, at gældsudviklingen er i overensstemmelse med rådshenstillingen under Traktatens artikel 104.7.

 

ECOFIN ventes på grundlag af Kommissionens henstilling at vedtage en beslutning under Traktatens artikel 104.12, der fastslår følgende:

 

·               Korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i Cypern er ud fra en overordnet vurdering blevet fuldført i 2005 i overensstemmelse med henstillingen under Traktatens artikel 104.7 af 5. juli 2004.

 

·               RÃ¥dsbeslutningen under Traktatens artikel 104.6 om eksistens af et uforholdsmæssigt stort underskud i Cypern ophæves.

 

ECOFIN træffer afgørelser vedrørende Traktatens artikel 104.12 med et flertal på to tredjedele af sine medlemmers stemmer som vægtet i henhold til Traktatens artikel 205, idet stemmer afgivet af det berørte land – in casu Cypern – dog ikke medregnes.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Iværksættelse af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Cypern i form af Rådets henstilling under Traktatens artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 med henblik på forhandlingsoplæg, og Rådets drøftelse af Cyperns opfølgning på henstillingen inden for 4-månedersfristen for iværksættelse af tiltag blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 med henblik på orientering.

 

Holdning

 

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støttes en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Cypern.

 

Fra dansk side ser man positivt på, at Cypern har sikret en effektiv korrektion af sit uforholdsmæssigt store underskud i overensstemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten, og at dette er sket som led i en samlet finanspolitisk konsolideringsstrategi, der er vigtig for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i cypriotiske økonomi.

 

Vedrørende andre landes holdning

EU-landene ventes generelt at støtte en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.12, der ophæver proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud i forhold til Cypern.

 

 

 

 

 

 

Dagsordenspunkt 3b:           Proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud vedrørende Portugal - opfølgning på henstilling af 20. september 2005

 

Resumé: Rådet ventes at vurdere, at Portugals tiltag i opfølgning på henstillingen af 20. september 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af gennemførelsen af 2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling samt specificering og implementering af de annoncerede tiltag.

 

SEC(2006) 786

 

Baggrund

Underskuddet på de offentlige finanser i Portugal blev i Kommissionens forårsprognose 2005 skønnet til at udgøre 5,2 pct. af BNP i 2005. I Portugals opdaterede stabilitetsprogram for 2005-2009 fra juni 2005 forventedes det offentlige underskud at være over 3 pct. af BNP i årene 2005-2007, og gælden over 60 pct. af BNP og stigende til 67,8 pct. af BNP i 2007.

 

På denne baggrund besluttede Kommissionen at iværksætte proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for Portugal i kraft af vedtagelsen af en rapport under Traktatens artikel 104 stk. 3 den 22. juni 2005. Det er anden gang, at Portugal er blevet underlagt proceduren for uforholdsmæssigt store underskud[3].

 

I rapporten konstaterede Kommissionen, at Portugals overskridelse af 3-procentskriteriet for det offentlige underskud ikke skyldtes et exceptionelt økonomisk tilbageslag (negativ vækst eller et akkumuleret produktionstab i en længere periode med meget lav vækst i forhold til potentialet).

 

Kommissionen konstaterede endvidere, at underskuddets overskridelse af 3-procentskriteriet ikke var midlertidig. Ifølge de portugisiske myndigheder ville budgetsaldoen væsentligt overskride 3-procentskriteriet i årene 2005-2007, hvilket blev bekræftet i Portugals opdaterede stabilitetsprogram fra juni 2005. Kommissionen konkluderede således, at Traktatens underskudskriterium ikke var opfyldt.

 

Med hensyn til gældskriteriet konstaterede Kommissionen, at den offentlige gæld i 2003 brød kriteriet på 60 pct. af BNP. Mellem 2000 og 2004 var den offentlige gæld steget med 8,5 procentpoint af BNP til 61,9 pct. i 2004. Stigningen i gælden skyldtes det primære underskud på de offentlige finanser, den lave nominelle BNP-vækst samt operationer, der teknisk set ikke øgede underskuddet men øgede gælden (stock-flow justeringer). Den offentlige gæld forventedes stigende i årene 2005-2007, og Kommissionen konkluderede således, at Traktatens gældskriterium ikke var opfyldt.

 

Kommissionens rapport tog – udover Traktatens underskuds- og gældskriterier – ligeledes hensyn til, om det offentlige underskud oversteg de offentlige investeringsudgifter, samt til alle andre relevante faktorer, herunder landets økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt. Kommissionens overordnede vurdering var, at de relevante faktorer understøttede den konklusion, at Portugal samlet set ikke opfyldte Traktatens krav vedrørende offentlige finanser.

 

I lyset af udtalelser fra den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) og Kommissionen vedtog Rådet den 20. september 2005 en beslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Portugal, jf. Traktatens artikel 104 stk. 6, samt en henstilling til Portugal om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør, jf. Traktatens artikel 104 stk. 7. Rådshenstillingen til Portugal anbefalede følgende:

 

·               De portugisiske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til ophør senest i 2008; RÃ¥det fastlægger en frist til den 19. marts 2006 (6 mÃ¥neder efter henstillingen) for den portugisiske regerings iværksættelse af virkningsfulde foranstaltninger,

·               De portugisiske myndigheder bør begrænse forværringen af de offentlige finanser i 2005 og implementere de nødvendige tiltag til at reducere det strukturelle underskud fra 2005 til 2006 med 1,5 pct. af BNP og mindst 0,75 pct. af BNP i hvert af de to efterfølgende Ã¥r,

·               De portugisiske myndigheder bør gennemføre yderligere tiltag, hvis det er nødvendigt for at nÃ¥ korrektionen af det uforholdsmæssigt store underskud i 2008,

·               De portugisiske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogæld bringes i nedadgÃ¥ende retning og nærmer sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed.

 

Indhold

Det ventes, at Kommissionen den 22. juni 2006 offentliggør en meddelelse, der vurderer Portugals tiltag i opfølgning på Rådets henstilling om gennemførelse af strukturelle budgetforbedringer på samlet 3 pct. af BNP i 2006-2008, herunder 1,5 pct. af BNP i 2006 og mindst 0,75 pct. af BNP i både 2007 og 2008.

 

Portugals budget for 2006 blev vedtaget af Parlamentet den 30. november 2005 med et mål for den offentlige saldo på 4,6 pct. af BNP i 2006. Budgettet bygger på strategien fremlagt i stabilitetsprogrammerne fra juni og december 2005, hvor korrektionen af underskuddet er baseret på både stigende offentlige indtægter og faldende offentlige udgifter.

 

Portugals mål er at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i 2008 gennem strukturelle budgetforbedringer på 1,6 pct. af BNP i 2006 og 0,8 pct. af BNP i 2007 og 2008 for herefter at sikre yderligere fremskridt i retning af et mellemfristet balanceret budget, jf. tabel 1.

 

 

Tabel 1

Portugals offentlige finanser: budgetudvikling og strukturelle budgetforbedringer i rådshenstillingen til Portugal og i Portugals stabilitetsprogram (december 2005)

 

 

(Pct. af BNP)

2004

2005

2006

2007

2008

2009

 

 

Anbefalet offentlig saldo (henstilling af 20. september 2005)

 

≥-6,2

>-4,8

>-4,0

>-3,0

 

 

 

Stabilitetsprogrammets mål for den offentlige saldo

-3,0

-6,0

-4,6

-3,7

-2,6

-1,5

 

 

Kommissionens skøn for den offentlige saldo (forårsprognose 2006)

 

-6,0

-5,0

-4,9

 

 

 

 

Anbefalet strukturel budgetforbedring1 (henstilling af 20. september 2005)

 

 

1,5

≥0,75

≥0,75

 

 

 

Stabilitetsprogrammets mål for strukturelle budgetforbedringer1

 

 

1,6

0,8

0,8

 

 

 

Kommissionens skøn for strukturelle budgetforbedringer1 (forårsprognose 2006)

 

 

1,1

0,2

 

 

 

 

 

 

1) Den strukturelle saldo er den konjunkturrensede saldo eksklusiv engangstiltag.

 

Tiltagene til forbedring af de offentlige finanser i 2006 er på indtægtssiden blandt andet forbedret skatteopkrævning samt stigninger i afgifterne på tobak og olie og på udgiftssiden blandt andet fastfrysning af nominelle overførsler til regionale og lokale myndigheder, fastholdelse af de lokale myndigheders personaleudgifter på 2005-niveauet (nominelt), færre nyansættelser i det offentlige samt forbedret udgiftskontrol.

 

Portugal har endvidere gennemført en række strukturelle tiltag på pensions- og sundhedsområdet, som skal bidrage til en permanent reduktion af de offentlige udgifter og finanspolitisk konsolidering på mellemfristet sigt.

 

Kommissionen ventes at vurdere, at en fuld implementering af 2006-budgettet vil være konsistent med den anbefalede strukturelle budgetforbedring på 1,5 pct. af BNP i 2006. Kommissionen ventes imidlertid også at vurdere, at det er usikkert, om de strukturelle budgetforbedringer får den forventede effekt, og at initiativerne kun vil forbedre den strukturelle saldo med 1,1 pct. af BNP.

 

Kommissionen ventes samlet at vurdere, at Portugal har gennemført tiltag, som synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2008, herunder at

 

·               Portugals 2006-budget vil indebære en reduktion af det strukturelle underskud i 2006 i overensstemmelse med henstillingen, hvis det gennemføres fuldt ud,

·               Portugal har som mÃ¥l at sikre strukturelle budgetforbedringer i 2007 og 2008 og et underskud i 2008 i overensstemmelse med henstillingen,

·               Portugal planlægger at bringe den offentlige bruttogæld i nedadgÃ¥ende retning fra 2008,

 

men at korrektionen af underskuddet i 2008 er forbundet med væsentlig usikkerhed og afhænger især af implementering af de annoncerede tiltag til at sænke de offentlige udgifter i 2006 og opnå budgetmålene for 2007 og frem.

 

Kommissionen ventes at konkludere, at det på nuværende tidspunkt ikke er nødvendigt med yderligere skridt i proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for Portugal.

 

På rådsmødet den 11. juli 2006 ventes ECOFIN i lyset af Kommissionens analyse at vurdere, at Portugals tiltag i opfølgning på henstillingen af 20. september 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af gennemførelsen af 2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling samt specificering og implementering af de annoncerede tiltag.

 

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedrørende opfølgning på Rådets henstilling til Portugal har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen om konstatering af et uforholdsmæssigt stort underskud for Portugal blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 19.-20. september 2005.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes vurderingen af, at Portugals tiltag i opfølgning på henstillingen synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af gennemførelsen af 2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling samt specificering og implementering af de annoncerede tiltag.

 

Fra dansk side finder man, at det vil være i Portugals egen interesse at sikre en effektiv korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud som led i en samlet konsoliderings- og reformstrategi rettet mod strukturel balance eller overskud på de offentlige finanser og finanspolitisk holdbarhed på lang sigt. Det er vigtigt for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i den portugisiske økonomi.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte vurderingen af, at Portugals tiltag i opfølgning på henstillingen af 20. september 2005 synes at sikre tilstrækkelige fremskridt i 2006 i forhold til en endelig korrektion af underskuddet i 2008, men at korrektionen afhænger kritisk af gennemførelsen af 2006-budgettet, et 2007-budget i fuld overensstemmelse med Rådets henstilling samt specificering og implementering af de annoncerede tiltag.

Dagsordenspunkt 4:             Udvidelse af euroområdet med Slovenien

 

Resumé: Kommissionen har i sin konvergensrapport af 16. maj 2006 vurderet, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og har derfor stillet forslag om, at Slovenien optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Alle medlemslande ventes at støtte forslaget.

 

KOM(2006)224, KOM(2006)225

Baggrund og indhold

Kommissionen har i sin konvergensrapport af 16. maj 2006 vurderet, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og har derfor stillet forslag om, at Slovenien optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007, jf. traktatens artikel 122 stk. 2. ECB har også udarbejdet en konvergensrapport om Slovenien.

 

Beslutningen om optagelse af Slovenien i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporten og Kommissionens forslag samt efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer.

 

Sagen blev behandlet på ECOFIN-mødet den 7. juni 2006, hvor ministrene drøftede Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for Slovenien og Litauen samt Kommissionens forslag om optagelse af Slovenien i euroen.

 

Optagelsen af Slovenien i eurosamarbejdet ventes formelt vedtaget på ECOFIN-mødet den 11. juli 2006 efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer i forbindelse med Det Europæiske Råd (DER) den 15.-16. juni 2006.

 

Optagelsen af Slovenien i eurosamarbejdet indebærer, at forordning 974/98 vedr. introduktion af euroen samt forordning 2866/98 vedr. omregningskurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen, skal ændres.

 

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har den 15. juni 2006 besluttet at godkende Kommissionens forslag og støtte Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet har ingen lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet blandt andet vil bidrage til visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt lavere slovensk rentespænd og heraf afledt højere økonomisk aktivitet i Slovenien, skønnes isoleret set en (svag) positiv effekt på den økonomiske aktivitet i Danmark.

 

Optagelsen af landet medfører, at forholdene i Slovenien vil indgå i grundlaget for ECB’s fastlæggelse af renten, og at Slovenien opnår medindflydelse på denne rente.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.


Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene støtter, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

 

Dagsordenspunkt 5:             Offentlige finanser i ØMU’en – Det første år af den

reviderede Stabilitets- og Vækstpagt

 

Resumé: EU-landene ventes generelt at støtte hovedkonklusionerne i Kommissionens meddelelse om det første år med den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, herunder at det første års erfaringer er relativt positive, men at der samtidig er en række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket gennemførelse af Pagtens forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed. ECOFIN vil muligvis vedtage rådskonklusioner om den reformerede Pagts første år.

 

KOM(2006) 304

 

Baggrund

EU-landene vedtog på ECOFIN den 20. marts og Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen blev den 7. juli 2005 udmøntet i en revision af Pagtens lovgivning i form af to supplerende forordninger (forordningerne 1055/2005 og 1056/2005 om ændring af Pagtens oprindelige to forordninger, forordningerne 1466/97 og 1467/97).

 

Indhold

ECOFIN ventes den 11. juli 2006 at have en drøftelse af status for implementering af Stabilitets- og Vækstpagten ét år efter reformen af Pagten på grundlag af en meddelelse fra Kommissionen, ”Public Finances in EMU – The first year of the revised Stability and Growth Pact” og eventuelt at vedtage rådskonklusioner.

 

Erfaringer gennem det første år med den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt

 

Kommissionen vurderer i sin meddelelse overordnet, at 2005-reformen styrkede Pagten og dens rolle i EU’s finanspolitiske koordination, der bidrager til makroøkonomisk stabilitet som grundlag for varig vækst og beskæftigelse, og finder, at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er relativt positive men at der samtidig er en række udfordringer i forhold til gennemførelse af Pagten.

 

Den foreløbige gennemførelse af Pagtens korrigerende del

 

Igangsættelse af procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud

Siden reformen af Pagten er der konstateret underskud på over 3 pct. af BNP i tre lande (Italien, Portugal og Storbritannien), hvorfor procedurer vedrørende uforholdsmæssigt store underskud er blevet iværksat for de tre respektive lande i kraft af rapporter fra Kommissionen (under artikel 104.3EF).

 

Den reformerede Pagt indebærer, at Rådets afgørelse af, hvorvidt et underskud på over 3 pct. af BNP er uforholdsmæssigt stort (artikel 104.6EF) – og således skal medføre en henstilling (artikel 104.7EF) – skal inddrage en balanceret helhedsvurdering af alle ’relevante faktorer’, herunder landets økonomiske og budgetmæssige situation på mellemlang sigt, under forudsætning af, at underskuddet kun er midlertidigt over og fortsat er tæt på 3 pct. af BNP.

Kommissionen peger på, at Rådet siden reformen af Pagten i alle tilfælde med underskud over 3 pct. af BNP har besluttet, at disse underskud har været uforholdsmæssigt store, herunder underskud, som har været tæt på 3 pct. af BNP, men som ikke kun har overskredet denne grænse midlertidigt.

 

Tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud

Den reformerede Pagt fastholder, at et uforholdsmæssigt stort underskud bør korrigeres året efter at det er konstateret, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Kommissionen peger på, at Rådet siden reformen af Pagten har vedtaget henstillinger med tidsfrister for korrektion af uforholdsmæssigt store underskud på ét år (Storbritannien), to år (Italien) og tre år (Portugal), idet lande med store underskud og relativt svage vækstforhold har fået længere tidsfrister.

 

Anbefalinger om væsentlige strukturelle budgetforbedringer

Den reformerede Pagt indfører en regel om, at Rådet i sine anbefalinger skal anmode det pågældende land om at sikre en vis årlig strukturel budgetforbedring på som udgangspunkt mindst 0,5 pct. af BNP med henblik på at bringe det faktiske underskud ned under 3 pct. af BNP inden for den i samme anbefaling fastsatte tidsfrist.

 

Kommissionen peger på, at de anbefalede strukturelle budgetforbedringer i Rådets henstillinger siden reformen af Pagten i praksis har været større end hovedreglen om forbedringer på 0,5 pct. af BNP og større end de tilsvarende anbefalede budgetforbedringer inden reformen af Pagten. De anbefalede tiltag bliver endvidere nu målt på den strukturelle saldo (den konjunkturrensede saldo renset for engangstiltag), og ikke den konjunkturrensede saldo, og sætter således i højere grad fokus på budgetforbedringer af varig karakter. Målsætningerne for de offentlige finanser og forbedringer heraf i de lande, der er genstand for proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, er i det store hele i overensstemmelse med Rådets anbefalinger.   

 

Øget fokus på gældsudvikling

Siden reformen af Pagten har samarbejdet sat øget fokus på landenes gældudvikling, herunder det Traktat-baserede krav om, at bruttogældskvoter på over 60 pct. af BNP bør mindskes tilstrækkeligt og nærme sig referenceværdien med tilfredsstillende hastighed.

 

Styrket samarbejde mellem Kommissionen, RÃ¥det og medlemslandene

Erfaringerne med Kommissionens og Rådets vurderinger af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og afgørelserne inden for rammerne af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud siden reformen af Pagten peger – i overensstemmelse med intentionerne bag reformen af Pagten – på et styrket samarbejde mellem Kommissionen, Rådet og landene og et styrket ejerskab i forhold til reglerne hos de enkelte lande.

 

Den foreløbige gennemførelse af Pagtens forebyggende del

 

Reformen af Pagten har medført øget vægt på og styrkelse af reglernes forebyggende del, der har til formål at EU-landene skal undgå uforholdsmæssigt store budgetunderskud.

 

Reglerne indebærer, at det enkelte EU-lands mellemfristede målsætning (MTO) for den strukturelle saldo skal sikre en sikkerhedsmargin, der gør det muligt at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det faktiske underskud i det enkelte år holdes under 3 pct. af BNP. Målsætningen bør desuden i princippet sikre et budgetmæssigt manøvrerum og hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

 

Den reformerede Pagt indeholder en aftale om, at det enkelte lands mellemfristede målsætning mere eksplicit skal fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed og således tage højde for aldringens effekter på de offentlige finanser, når metoderne er udviklet og der er enighed om det i Rådet. Det enkelte land fastlægger foreløbig sin mellemfristede målsætning i lyset af sin aktuelle offentlige gæld og potentielle vækst, idet målsætningen for den strukturelle saldo skal være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere vækst. De mellemfristede målsætninger for de lande, der er med i euroen eller i ERM-II (fastkurssamarbejdet for EU-lande uden for euroen), skal ligge mellem et underskud på højst 1 pct. af BNP og ’balance eller overskud’, målt på den strukturelle saldo. Flere lande har valgt mellemfristede målsætninger, der er mere ambitiøse end reglerne tilsiger, typisk fordi målsætningerne er knyttet til en national strategi om sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

 

EU-landene er endvidere forpligtet til at sikre fremskridt mod deres respektive mellemfristede målsætninger gennem strukturelle budgetforbedringer, idet indsatsen bør være bedre i ’gode tider’, mens indsatsen kan være mere begrænset i ’dårlige tider’. De lande, der er med i euroen eller ERM-II, bør sikre strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de har nået deres mellemfristede målsætninger.

 

Kommissionen finder, at EU-landenes stabilitets- og konvergensprogrammer fra 2005/2006 bekræfter landenes intentioner om at sikre fremskridt mod de mellemfristede målsætninger. Kommissionen vurderer imidlertid, at der i en række tilfælde burde planlægges en mere ambitiøs finanspolitisk konsolidering. Budgetplanerne for de lande, som endnu ikke overholder deres mellemfristede målsætning (men som heller ikke er omfattet af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud) ligger på linje med grundprincippet om årlige strukturelle budgetforbedringer på 0,5 pct. af BNP i 2007 og 2008, men ikke i 2006, hvor den strukturelle saldo ifølge Kommissionens prognose af maj 2006 endda kan blive forringet.

 

Det er et fremskridt, at EU-landenes mellemfristede budgetplaner i næsten alle tilfælde synes at være baseret på realistiske makroøkonomiske antagelser. De planlagte budgetforbedringer er endvidere kun i meget begrænset omfang baseret på engangstiltag. De tiltag, der skal sikre den planlagte konsolidering, er imidlertid i en række tilfælde ikke specificeret tilstrækkeligt. 

 

Generelle fremadrettede udfordringer med hensyn til gennemførelse af Pagten

 

Kommissionen finder i sin meddelelse, at det første års erfaringer giver anledning til optimisme angående den fremtidige implementering af Stabilitets- og Vækstpagten, men at der er en række udfordringer.

 

Konsolidering i gode tider

Resultaterne vedrørende de offentlige finanser for 2005 er generelt positive. Det gennemsnitlige offentlige budgetunderskud faldt fra 2,6 pct. af BNP i 2004 til 2,3 pct. af BNP i 2005, mens den gennemsnitlige strukturelle saldo blev forbedret med omkring ¾ pct. af BNP fra 2004 til 2005, den største forbedring siden 1997. Kommissionen finder, at den positive udvikling i høj grad skyldes, at de offentlige indtægter blev større end ventet, og at disse merindtægter blev udnyttet til at forbedre de offentlige finanser, samt at der har været tale om en styrket gennemførelse af budgetterne i EU-landene.

 

Kommissionen vurderer imidlertid, at – baseret på landenes budgetplaner for 2006 og Kommissionens egen prognose – at den aktuelle konjunkturfremgang ikke bliver udnyttet til at styrke den finanspolitiske konsolidering og sikre en hurtigere gældsnedbringelse. Kommissionen finder således, at der bør gennemføres større forbedringer af de offentlige finanser i 2006 og udarbejdes ambitiøse budgetter for 2007.

 

Styrket fokus på den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser

Den reformerede Pagt sætter øget fokus på reduktion af den offentlige gæld og styrkelse af de offentlige finansers langsigtede holdbarhed. Landenes mellemfristede målsætninger bør således i princippet sikre fremskridt mod holdbarhed og på et senere tidspunkt konkret fastlægges i lyset af holdbarhedsudfordringerne. Det enkelte land kan endvidere afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer med positive effekter på den langsigtede holdbarhed. Reformen har desuden medført, at der generelt er mere fokus på gældsreduktion og holdbarhed i den finanspolitiske koordination, herunder i vurderingerne og udtalelserne om landenes stabilitets- og konvergensprogrammer.       

 

Siden reformen af Pagten har Kommissionen og EU-landene udarbejdet fælles fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter til pensioner, sundhed, ældrepleje, uddannelse og visse overførsler til ledige, som blev godkendt på ECOFIN den 14. februar 2006, og som vil indgå i vurderingerne af landenes kommende stabilitets- og konvergensprogrammer.

 

Kommissionen skal i slutningen af 2006 fremlægge en rapport vedrørende mulighederne for at, at de enkelte landes mellemfristede målsætninger kan fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed i overensstemmelse med aftalen i den reformerede Pagt (jf. ovenfor). 

 

Styrkelse af statistik vedrørende offentlige finanser

I forbindelse med reformen af Pagten lagde Rådet vægt på styrket kvalitet, pålidelighed og rettidighed i statistikken vedrørende offentlige finanser som middel til effektiv gennemførelse af det finanspolitiske regelsæt.

 

Kommissionen peger på, at Rådet siden reformen af Pagten har revideret lovgivningen om landenes rapportering af statistik vedrørende offentlige finanser (forordning 2103/2005 om ændring af forordning 3605/93) for blandt andet at styrke Eurostats muligheder for at vurdere statistikkens kvalitet.

 

Styrket sammenhæng mellem Pagtens forebyggende del og Lissabon-strategien

Kommissionen finder, at der er behov for at operationalisere den reviderede Pagts mulighed for, at det enkelte land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der har langsigtede budgetforbedrende effekter, herunder via positiv virkning på den potentielle vækst, og dermed positive effekter på de offentlige finansers holdbarhed. Kommissionen vurderer således, at der er behov for at forbedre analyserne og kvantificeringen af de økonomiske og budgetmæssige effekter af strukturreformer.

 

Kommissionen finder endvidere, at der i Pagtens forebyggende del skal sættes øget fokus på det enkelte lands makroøkonomiske situation, herunder betalingsbalanceforhold, inflation og konkurrenceevne.

 

Nationale finanspolitiske regler og institutioner

Aftalen om reform af Pagten lægger vægt på styrkelse af nationale finanspolitiske regler og institutioner med henblik på at understøtte det enkelte lands efterlevelse af Pagten. Kommissionen finder, at erfaringerne i en række EU-lande peger på, at effektive finanspolitiske regler kan bidrage til at undgå procyklisk finanspolitik i gode tider og til at opnå og fastholde sunde og holdbare offentlige finanser, ligesom også nationale institutioner, der udarbejder uafhængige analyser, anbefalinger og prognoser, kan have en positiv effekt.

 

Kommissionen finder desuden behov for styrket sammenhæng mellem nationale budgetprocedurer og EU-koordinationen i form af drøftelser på EU-niveau forud for landenes udarbejdelse af nationale budgetter for det følgende år.      

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrørende reform af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for en række møder i ECOFIN ultimo 2004 og primo 2005, senest med henblik på forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog en redegørelse for aftalen om reform af Stabilitets- og Vækstpagten – indgået på ECOFIN den 20. marts 2005 og DER den 22.-23. marts 2005 – dateret den 31. marts 2005, jf. EUU alm. del. – Bilag 81.

 

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side er man generelt enig i hovedkonklusionerne i Kommissionens meddelelse, herunder at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er relativt positive, idet man fra dansk side lægger stor vægt på de forhold, at der i EU-landenes implementering af Pagten bør sættes styrket fokus på konsolidering i gode tider og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed gennem budgetforbedringer og strukturreformer. Fra dansk side vil man kunne støtte eventuelle rådskonklusioner, der afspejler, at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er relativt positive, men at EU-landene står over for en række udfordringer i forhold til fuld gennemførelse af Pagten.

 

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte hovedkonklusionerne i Kommissionens meddelelse, herunder at det første års erfaringer med den reformerede Pagt er relativt positive, men at der samtidig er en række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket gennemførelse af Pagtens forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed. ECOFIN vil muligvis vedtage rådskonklusioner om det første års erfaringer med den reformerede Pagt.

 

Dagsordenspunkt 7:             Dialog med tredjelande vedrørende økonomiske,

finansielle og reguleringsmæssige aspekter – opfølgning på EU-USA topmøde mv.

 

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 11. juli 2006 at drøfte opfølgningen på EU-USA-topmødet den 21. juni 2006 samt eventuelt – på baggrund af en præsentation ved Kommissionen – at udveksle synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økonomiske og finansielle område.

 

Baggrund

Forud for EU-USA topmødet den 21. juni 2006 havde ECOFIN den 7. juni 2006 en drøftelse af ideer til input til dialogen på det økonomiske område. Drøftelsen tog udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport fra den såkaldte ”Senior Level Group” om implementering af et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst, som blev vedtaget på EU-USA topmødet i juni 2005.

 

I rapporten er fremskridt inden for bl.a. følgende specifikke områder fremhævet:

 

Samarbejde om regulering

Der er etableret en dialog mellem Kommissionen og USA’s ”Office of Management and Budget” vedrørende det reguleringsmæssige samarbejde. Derudover fortsættes arbejdet på sektorspecifikke områder (f.eks. lægemidler og fødevaresikkerhed) i henhold til 2005-køreplanen for EU-USA samarbejdet om regulering (”The 2005 Roadmap for EU-US Regulatory Cooperation”). Det relativt nyetablerede ”High-Level Regulatory Cooperation Forum” har udviklet et sæt bedste praksisser i forhold til reguleringssamarbejdet.   

 

Samarbejde på det finansielle område

I regi af den såkaldte EU-USA dialog om finansiel markedsregulering har parterne bekræftet deres løfte om at fremme konvergens af bl.a. regnskabsstandarder. Der er ligeledes fremskridt med tilsynet med finansielle institutioner, herunder med implementeringen af Basel II[4].

 

Samarbejde om investeringsfremme

Parterne vil fortsætte drøftelserne på investeringsområdet, herunder i forhold til at adressere specifikke hindringer i forhold til transatlantiske investeringer.  

 

Samarbejde om energisikkerhed

Der er mellem EU og USA igangsat et samarbejde om energisikkerhed med henblik på at forbedre sikkerheden for energiudbudet ved fokus på øget variation, bedre brug af vedvarende energikilder og en mere effektiv energiudnyttelse.

 

Samarbejde om innovation og teknologisk udvikling

EU og USA samarbejder bl.a. om at forbedre den fælles viden om måling af innovationsevne og udvekslet erfaring vedrørende innovationspolitikker. Der er ligeledes blevet igangsat en ny EU-USA dialog om civil rumfart. Der er i juni 2006 indgået en aftale om fornyelse af en EU-USA Taskforce om bioteknologisk forskning.

 

Samarbejde om handel, rejseaktivitet og sikkerhed

EU og USA forhandler fortsat om bl.a. rejsevisumfritagelser. Det drøftes ligeledes, hvordan samarbejdet om sikkerheden ved flytransport og fragthandel kan forbedres. 

 

Samarbejde om offentlige indkøb

EU og USA har arbejdet intenst på en revision af aftalen om offentlige indkøb (Government Procurement Agreement). Den reviderede aftale ventes indgået ultimo 2006.

 

Indhold

På EU-USA topmødet den 21. juni 2006 blev vedtaget en deklarationstekst på det økonomiske område. Det fremgår bl.a. heraf, at lederne af EU og USA:  

 

·        Vil forstærke indsatsen for at fremme økonomisk vækst og innovation samt reducere barrierer for transatlantisk handel og transatlantiske investeringer ved implementering af alle aspekter af det økonomiske initiativ i overensstemmelse med det fælles arbejdsprogram, der blev godkendt pÃ¥ det uformelle EU-USA ministermøde i november 2005.

·        Godkender en ny handlingsplan for hÃ¥ndhævelse af intellektuelle rettigheder i forhold til falskneri og bedrageri og vil forstærke dialogen med henblik pÃ¥ at fremme et mere effektivt internationalt patentsystem.

·        Vil bygge videre pÃ¥ fremskridtene ved ”High-Level Regulatory Cooperation Forum”, herunder udvide implementeringen af 2005-køreplanen for EU-USA samarbejdet om regulering med nye emner og sektorer.   

·        Vil arbejde pÃ¥ mÃ¥ling af innovationsevne og dens indflydelse pÃ¥ økonomien som led i innovationsinitiativet samt pÃ¥ at implementere ordninger vedrørende miljøforskning mv. under aftalen om forskning og teknologisk samarbejde.   

·        Vil fortsætte arbejdet gennem EU-USA dialogen om hhv. finansiel markedsregulering og grænse- og transportsikkerhed.

·        Vil forpligte sig til at fastholde Ã¥bne investeringsregimer og til at bygge pÃ¥ eksisterende investeringsstrømme med henblik pÃ¥ at skabe vækst og beskæftigelse i EU og USA’s økonomi. Herunder adressere specifikke hindringer i forhold til transatlantiske investeringer.

·        Vil forstærke indsatsen i forhold til at kunne indgÃ¥ første del af en aftale om luftfartstjenesteydelser i 2006.

·        PÃ¥ topmødet har underskrevet en ny aftale om videregÃ¥ende uddannelse og efteruddannelse under hvilken deres respektive uddannelsesinstitutioner vil indvie innovative fælles studieprogrammer.

·        Anerkender behovet for synlige fremskridt i forhold til at fÃ¥ etableret gensidig rejsevisumfritagelse for alle europæiske borgere til USA.

 

Det fremgår ligeledes af deklarationsteksten, at man på et andet EU-USA topmøde senere på året vil opdatere arbejdsprogrammet for det transatlantiske økonomiske initiativ og gennemgå implementeringen.

 

ECOFIN ventes den 11. juli 2006 at drøfte opfølgningen på EU-USA-topmødet den 21. juni 2006.

 

Derudover vil der muligvis på baggrund af en præsentation ved Kommissionen blive udvekslet synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økonomiske og finansielle område med inspiration i det transatlantiske samarbejde.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkrete resultater i EU-USA samarbejdet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt af bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende tiltag.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober 2005. Forberedelsen af EU-USA topmødet i juni 2006 blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 7. juni 2006 og rådsmødet (GAERC) den 12.-13. juni 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske samarbejde, herunder mellem EU og USA.

 

Inden for det økonomiske område har man i forbindelse med forberedelserne af EU-USA topmødet i juni 2006 fra dansk side i forhold til deklarationsteksten lagt vægt på at få nedbrudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet vedrørende bl.a. regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.   

 

Fra dansk side støtter man bestræbelser på en så konkret opfølgning af EU-USA topmødet i juni 2006 som muligt.

 

Danmark støtter ligeledes, at dialogen mellem EU og tredjelande på det økonomiske, finansielle og reguleringsmæssige område fremmes. 

 

Andre landes holdninger

Der foreligger for nærværende ikke oplysninger om andre landes holdninger.

 

Dagsordenspunkt 9:             Makrofinansiel assistance til Kosovo

 

Resumé: Kommissionen har fremsat forslag om ny makrofinansiel assistance til Kosovo på 50 mio. euro som gavebistand i perioden 2006-2007. Forslaget forventes behandlet i Finansrådsgruppen til september og efterfølgende at blive vedtaget på et rådsmøde.

 

KOM(2006)207

 

Baggrund og indhold

Rådet besluttede den 14. februar 2000 og den 27. juni 2001 at yde Kosovo makrofinansiel assistance på henholdsvis 35 mio. euro og 30 mio. euro som gavebistand. Sidste udbetaling under denne bistand blev frigivet i december 2002.

 

I juni 2005 sendte den særlige repræsentant for FN’s generelsekretær og chef for UNMIK[5] en anmodning til formændene for Verdensbanken og Kommissionen om ny bistand til Kosovo i form af budgetstøtte. Anmodningen skal ses i lyst af, at der – med forbehold for eventuelle justeringer i den kommende reviderede udgave af den mellemfristede udgiftsramme – forventes et eksternt finansieringsbehov i Kosovo på 14 mio. euro i 2006 og 67 mio. euro i 2007 til at finansiere det offentlige budgetunderskud[6].

 

Kosovo er ikke i stand til at optage lån, hverken indenlandsk eller på det internationale finansielle marked, og med sin nuværende status er Kosovo ikke berettiget til medlemskab af de internationale finansielle institutioner. Landet kan derfor ikke komme i betragtning til lånebistand under deres programmer.

 

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om at yde ny makrofinansiel assistance til Kosovo på 50 mio. euro som gavebistand. Herved vil EU hjælpe myndighederne med at sikre finansiel holdbarhed i Kosovos budget på kort sigt og fortsat støtte Kosovos reformprogrammer.

 

Kommissionen foreslår, at gavebistanden stilles til rådighed i to år med mulighed for forlængelse i et år. Bistanden skal udbetales i to – eller om nødvendigt tre – rater i tidsrummet 2006-2008. Udbetalingerne forventes dog hovedsageligt at finde sted i 2007, hvor finansieringsbehovet ventes at være størst.

 

Udbetalingen af støtten vil være betinget af, at Kosovo opfylder en række kriterier fastlagt i et ’Memorandum of Understanding’, som forhandles efter vedtagelse af rådsbeslutningen.

 

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Genval-kriterier, der blandt andet angiver, at der skal være tale om en exceptionel støtte i forbindelse med betalingsbalancekriser.

 

På baggrund af forslaget og materialet herom udarbejdet af Kommissionen vurderes Genval-kriterierne ikke fuldt ud at være opfyldt. Kriteriet om komplementaritet er kun delvist opfyldt, da Kosovos særlige status indebærer, at IMF og Verdensbanken ikke kan bidrage med lån, men Verdensbanken administrerer imidlertid international udviklingshjælp til Kosovo. Der er således tale om et exceptionelt tilfælde af makrofinansiel assistance.

 

Forslaget færdigbehandles formentlig i september 2006 ved et møde i Finansrådsgruppen. Sagen forventes efterfølgende vedtaget på et rådsmøde.

 

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forventes at afgive en holdning til Kommissionens forslag i september 2006.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Bistanden finansieres over EU’s budget.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Sagen om tildeling af makrofinansiel assistance til Kosovo i 2001 blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2001 til orientering.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes tildelingen af ny makrofinansiel assistance til Kosovo, idet der dog skal tages højde for eventuelle ændringer i det forventede eksterne finansieringsbehov.

 

Andre landes holdninger

Alle medlemslandene forventes at støtte forslaget om ny makrofinansiel assistance til Kosovo.

 


[1] I henhold til artikel 27, stk. 1, i Rådets 6. direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en medlemsstat tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i direktivet, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse.

[2] Kommissionens forårsprognose 2004.

[3] Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud blev første gang påbegyndt for Portugal i 2002 på baggrund af et underskud på over 4 pct. af BNP i 2001. Proceduren blev ophævet den 11. maj 2004.

[4] Basel II-direktivet fastlægger størrelsen af den kapital, som bl.a. pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal afsætte for at dække deres risici. Formålet er, at kapitalkravene i højere grad end i dag skal afspejle de faktiske risici, som institutterne påtager sig.

[5] United Nations Interim Mission in Kosovo.

[6] Som følge af Kosovos nuværende status under FN’s sikkerhedsråds resolution 1244, dets specifikke valutaordning (euroisering) og fraværet af pålidelige statistikker over betalingsbalancen – de eksisterende informationer er baseret på IMF-overslag - afgøres Kosovos eksterne finansieringsbehov af den offentlige sektors behov.