STATSMINISTERIET
                                                                                                       Dato: 29. maj 2006
Statsminister Anders Fogh Rasmussens svar på spørgsmål nr. S 3253 stillet af Per Clausen (EL).
Spørgsmål:
â€Vil statsministeren oplyse, om han som pressens minister mener, at det er acceptabelt, at politiet har lukket dele af Dagbladet Arbejderens hjemmeside uden dommerkendelse og uden, at man efterfølgende har rettet nogen form for henvendelse til Arbejderen om det skridt, man har taget, og det juridiske grundlag herfor?â€
Svar:
Justitsministeriet har oplyst følgende:
â€Københavns Politi efterforsker for tiden en sag om mulig økonomisk støtte fra personer med tilknytning til foreningen Oprør til FARC og PFLP, der begge er opført pÃ¥ EU's terrorliste.
I forbindelse med efterforskningen blev det konstateret, at der på en hjemmeside tilhørende foreningen Oprør var anbragt dokumenter, der kunne opfattes som opfordringer til at yde økonomisk støtte.
Københavns Politi indbragte herefter spørgsmålet om beslaglæggelse af dokumenterne for Københavns Byret, der den 12. august 2005 bestemte, at dokumenterne kunne beslaglægges. Afgørelsen blev af forsvareren påkæret til Østre Landsret. Kæremålet blev ikke tillagt opsættende virkning. Beslaglæggelsen blev stadfæstet af Østre Landsret ved kendelse af 14. oktober 2005.
På baggrund af de pågældende dokumenters indhold tiltrådte Østre Landsret, at der med henblik på beslaglæggelse efter retsplejeloven var tilstrækkeligt grundlag for at antage, at dokumenterne var udsendt som led i et forsøg på at tilvejebringe direkte eller indirekte økonomisk støtte bl.a. til organisationer omfattet af straffelovens § 114, jf. § 114a, jf. § 21.
Østre Landsret konstaterede endvidere, at en beslaglæggelse på det anførte grundlag ikke kunne anses for at stride mod bestemmelserne om ytringsfrihed i henholdsvis grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Den 6. april 2006 meddelte Procesbevillingsnævnet tilladelse til, at sagen kunne indbringes for Højesteret.
Sagen er fortsat under forberedelse i Højesteret.â€
Henset til, at spørgsmålet om beslaglæggelse af dokumenter på hjemmesider nu er under behandling i Højesteret, finder jeg ikke, at jeg bør udtale mig om den sag, som spørgsmålet angår.