29. maj 2006 6.kontorÂ

Dagsordenspunkt 1:             Udvidelse af euroområdet – konvergensrapporter

 

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s beretninger vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen. Kommissionen vurderer, at Slovenien opfylder kravene til euromedlemskab, mens der på nuværende tidspunkt ikke bør ændres i Litauens status som medlemsland med dispensation. Kommissionen har den 16. maj 2006 fremsat forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

 

Baggrund og indhold

I henhold til Traktatens artikel 122 stk. 2 skal Kommissionen og ECB mindst hvert andet år, eller på anmodning fra et land med dispensation, aflægge beretninger til ECOFIN (konvergensrapporter), der blandt andet undersøger, hvorvidt landet med dispensation opfylder adgangskravene vedrørende konvergenskriterierne og lovgivningens forenelighed med Traktaten og ESCB/ECB-statutten.

 

Beslutningen om optagelse af et land i eurosamarbejdet træffes af ECOFIN med kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og efter høring af Europa-Parlamentet samt drøftelse i Rådet af stats- og regeringschefer.

 

Med henblik på at indtræde i eurosamarbejdet den 1. januar 2007 har Slovenien og Litauen i marts 2006 anmodet om at få vurderet, hvorvidt de opfylder adgangskravene. Rapporterne fra Kommissionen og ECB af 16. maj 2006 indeholder således alene vurderinger af konvergenssituationen i Slovenien og Litauen.

 

Slovenien

Det er Kommissionens vurdering, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne.

 

·               Den gennemsnitlige inflation i Slovenien har gennem de 12 mÃ¥neder fra april 2005 til marts 2006 været 2,3 pct., hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 2,6 pct. Forbedringen i den slovenske prisstabilitet er skabt pÃ¥ et sundt fundament, men det vil være nødvendigt at opretholde en sund finanspolitik og sikre en passende lønudvikling.

·               Offentlige finanser: Slovenien har aldrig været i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Budgetunderskuddet udgjorde 1,8 pct. af BNP i 2005, hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 3 pct. af BNP. Den offentlige gæld udgjorde 29,1 pct. af BNP i 2005, hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 60 pct. af BNP.

·               Valutakurskriteriet: Slovenien har deltaget i ERMII siden den 28. juni 2004 og vil have deltaget i mekanismen i over to Ã¥r pÃ¥ tidspunktet for RÃ¥dets beslutning i juli. I de to Ã¥r forud for konvergensvurderingen har den slovenske tolar ligget tæt pÃ¥ centralkursen over for euro.

·               Den gennemsnitlige lange rente i Slovenien fra april 2005 til marts 2006 har været 3,8 pct., hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 5,9 pct.

·               Lovgivningen i Slovenien er i overensstemmelse med Traktaten og ESCB/ECB-statutten.

 

ECB vurderer endvidere, at der er en række risici, der kan øge inflationen fremadrettet. For det første er der risici forbundet med den forholdsvis kraftige indenlandske efterspørgsel, især i lyset af den øgede vækst i kreditgivningen og yderligere indsnævring af rentespændet. For det andet er der bl.a. en risiko forbundet med de kraftige stigninger i de administrativt fastsatte priser og den aftagende nedadrettede effekt, som den øgede konkurrence har på inflationen. Hertil kommer de risici, der er i forbindelse med lønvæksten og potentielle anden runde-effekter fra de seneste stigninger i energipriserne. Desuden vil ”catching-up”-processen sandsynligvis påvirke inflationen i de kommende år, selvom det er vanskeligt at vurdere det nøjagtige omfang af denne påvirkning.

 

Litauen

Det er Kommissionens vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke bør ændres i Litauens status som medlemsland med dispensation.

·               Den gennemsnitlige inflation i Litauen har gennem de 12 mÃ¥neder fra april 2005 til marts 2006 været 2,7 pct., hvilket er lige over referenceværdien pÃ¥ 2,6 pct. Den 12-mÃ¥neders gennemsnitlige inflation i Litauen har været svagt over referenceværdien siden april 2005, og de nuværende inflationsskøn tyder pÃ¥, at inflationen vil forblive højere end og ligge et stykke over referenceværdien indtil udgangen af Ã¥ret. Indenlandsk efterspørgselspres, stigende energipriser og stigninger i indirekte skatter udgør risikofaktorer for inflationen. OpnÃ¥else og fastholdelse af en lav inflation pÃ¥ mellemfristet sigt vil ogsÃ¥ afhænge af, at der føres en sund finanspolitik, og at lønudviklingen holdes i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen.

·               Offentlige finanser: Litauen har aldrig været i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Budgetunderskuddet udgjorde 0,5 pct. af BNP i 2005, hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 3 pct. af BNP. Den offentlige gæld udgjorde 18,7 pct. af BNP i 2005, hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 60 pct. af BNP.

·               Valutakurskriteriet: Litauen har deltaget i ERMII siden den 28. juni 2004 og har fastholdt sit ”currency board”-arrangement. I de to Ã¥r forud for konvergensvurderingen har den litauiske litas ligget pÃ¥ centralkursen over for euro.

·               Den gennemsnitlige lange rente i Litauen fra april 2005 til marts 2006 har været 3,7 pct., hvilket er under referenceværdien pÃ¥ 5,9 pct.

·               Lovgivningen: De tilbageværende udestÃ¥ender mellem litauisk lovgivning og ESCB/ECB-statutten med hensyn til centralbankintegration i ESCB er blevet adresseret i tre love, som er planlagt til at træde i kraft den dag, hvor Litauens dispensation ophæves.

 

ECB vurderer endvidere, at der er flere opadrettede inflationsrisici i Litauen i de kommende år. Blandt andet er harmoniseringen af afgifter på brændstof, tobak og alkohol med afgifter på EU-niveau endnu ikke helt gennemført. Endvidere tyder den meget kraftige produktionsvækst, der forstærkes af kraftig vækst i kreditgivningen, lave renter og begyndende flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet på, at der er risiko for store stigninger i enheds­løn­omkost­ningerne og mere generelt i hjemmemarkedspriserne. Det er desuden sandsynligt, at ”catching-up”-processen vil påvirke inflationen i de kommende år, selvom det er svært at vurdere effektens nøjagtige omfang.

 

Kommissionen og ECB fremhæver således, at der er risiko for en stigende inflation i Litauen, og at inflationen skønnes at ligge et stykke over referenceværdien de kommende måneder, herunder at de seneste tal, der vil foreligge til ECOFIN mødet i juli med stor sikkerhed vil vise større overskridelse af konvergenskriteriet. Kommissionen understreger, at overholdelsen af konvergenskriteriet ikke kun skal vedrøre en enkelt måned, men at overholdelsen skal være ”holdbar”.

 

Kommissionen og ECB anerkender, at den makroøkonomiske situation i Litauen generelt er sund og bedre end i flere af eurolandene.

 

Kommissionen har den 16. maj 2006 fremsat forslag om, at Slovenien optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

 

På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en drøftelse af Kommissionens og ECB’s rapporter om Slovenien og Litauen samt af Kommissionens forslag om optagelse af Slovenien i eurosamarbejdet.

 

Optagelsen af Slovenien i eurosamarbejdet ventes vedtaget på ECOFIN-mødet den 11. juli 2006 efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer.

 

Europa-Parlamentets holdning

Sagen forventes drøftet i Europa-Parlamentets økonomi- og valutaudvalg den 30. maj 2006 og i den fælles samling den 12.-15. juni 2006.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr 1. januar 2007.

 

Fra dansk side vurderes det, at Litauen på basis af en samlet vurdering af den økonomiske situation, herunder i lyset af den litauiske fastkurspolitik, generelt er klar til euromedlemskab. Det vurderes endvidere, at euromedlemskab vil være en fordel for Litauen. Litauen fører fastkurspolitik (”currency board”) over for euroen og har dermed de facto allerede frasagt sig muligheden for at føre en selvstændig pengepolitik. Ved at blive medlem af eurosamarbejdet vil Litauen deltage i fastlæggelsen af pengepolitikken i euroområdet samt drage fordel af lavere rentespænd og fraværet af vekselomkostninger og valutakursusikkerhed. Litauen vil desuden undgå, at valutakriser og renteændringer forstærker konjunktur-bevægelserne.

 

Det er derfor beklageligt for Litauen, at Kommissionen – på grundlag af kriterier om optagelse på lige vilkår – har måttet konkludere, at konvergenskriterierne ikke er opfyldt og derfor ikke har fremlagt forslag om Litauens indtræden i euroområdet. 

 

Litauen kan på et hvilket som helst tidspunkt afgive en ny ansøgning om indtræden i euroområdet

 

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene støtter, at Slovenien opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007.

 

Det forventes endvidere, at et landene i øvrigt deler Kommissionens vurdering af, Litauen ikke opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen på nuværende tidspunkt.

 

 

Dagsordenspunkt 2:             Økonomiske relationer mellem EU og USA –

forberedelse af EU-USA topmødet den 21. juni 2006

 

Resumé: Rådet (ECOFIN) ventes den 7. juni 2006 at drøfte ECOFIN’s mulige bidrag til forberedelse af EU-USA topmødet i juni 2006. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport om implementering af et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst, som blev vedtaget på EU-USA topmødet i juni 2005.

 

Baggrund

 

EU-USA topmødet 2005

På topmødet den 20. juni 2005 i Washington vedtog EU og USA en række erklæringer af politisk og økonomisk karakter, herunder i form af et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst.[1] Initiativet indeholder forslag om:    

 

·        større samarbejde om regulering

·        øget integration af de respektive finansmarkeder

·        tilskyndelse til innovation og udvikling af teknologi

·        fremme af handel, rejseaktivitet og sikkerhed

·        fremme af energieffektivitet

·        beskyttelse af ophavsret

·        facilitering af gensidige investeringer

·        styrkelse af samarbejde vedr. konkurrencepolitik

·        offentlige indkøb

·        tjenesteydelser, herunder mht. luftfart og gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer

 

Forud for topmødet cirkulerede Kommissionen et udspil på det økonomiske område, som udgjorde en vigtig del af topmødets inspirationsgrundlag.[2] Udspillet afspejlede en klar intention om at styrke EU-USA samarbejdet på områder, der også rækker ud over det snævert handelsmæssige. Kommissionen påpegede, at et styrket økonomisk partnerskab mellem EU og USA vil kunne bidrage til at realisere de overordnede målsætninger om at skabe flere job, øge væksten og fremme innovationslysten i samfundet.

 

EU og USA står for verdens største bilaterale handels- og investeringssamarbejde. Den samlede handel med varer og tjenester (eksport og import) udgjorde ca. 600 mia. euro i 2003. Den samlede beholdning af udenlandske direkte investeringer (FDI) er opgjort til ca. 1.400 mia. euro i 2003, heraf ca. 766 mia. euro EU FDI i USA og ca. 640 mia. euro US FDI i Europa.

 

Et OECD studie – udarbejdet forud for topmødet – om de økonomiske fordele ved at fjerne konkurrencebegrænsende lovgivning, fjerne toldsatser over Atlanten og bløde op for begrænsninger på investeringsområdet konkluderer, at den direkte økonomiske gevinst herved kan resultere i en stigning på op til 3- 3½ pct. i BNP pr. indbygger på begge sider af Atlanten.[3] Det skønnes endvidere, at fordelen for beskæftigede i OECD-landene ved en reduktion i barriererne for konkurrence, handel og investeringer til ”best practice” niveauer vil kunne svare til et helt års indkomst i løbet af et arbejdsliv. Studiet argumenter ligeledes for, at reformer af eksisterende konkurrencebegrænsede reguleringer, særligt på serviceområdet, vil kunne bidrage mere til en stigning i BNP end reduktioner i barriererne for handel og udenlandske direkte investeringer.

 

De enkelte landes regeringer blev på EU-USA topmødet i juni 2005 opfordret til at arbejde videre med opgaverne skitseret i den økonomiske deklaration, herunder til at udarbejde et fælles arbejdsprogram for de aftalte prioriteter. Det endelige fælles EU-USA arbejdsprogram blev godkendt på et uformelt EU-USA ministermøde den 30. november 2005 med deltagelse af USA, det daværende britiske formandskab og de to kommende formandskaber, Østrig og Finland, samt Kommissionen. 

                     

ECOFIN’s rolle    

Forberedelse af og opfølgning på EU-USA topmøder er overordnet set forankret i Komitéen for transatlantiske relationer (COTRA), Komitéen for permanente repræsentanter (COREPER) og Rådet for Almindelige anliggender og eksterne forbindelser (GAERC). Der er ligeledes jævnlige afrapporteringer til ECOFIN i forhold til den uformelle dialog om regulering på de finansielle markeder.

 

ECOFIN’s bredere interesse for økonomiske emner som f.eks. globalisering og økonomiske reformer betyder, at ECOFIN også har en naturlig interesse i fremskridtene inden for øvrige områder af det økonomiske samarbejde mellem EU og USA, bl.a. vedrørende regelforenkling og innovation. 

 

På ECOFIN den 11. oktober 2005 drøftede man – på grundlag af et fælles papir udarbejdet af det daværende britiske formandskab og de to kommende formandskaber, Østrig og Finland – ECOFIN’s mulige bidrag til opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område.

 

I papiret konkluderede man bl.a., at eksisterende processer for EU-USA samarbejdet med fordel kan forstærkes og komplementeres ved drøftelser i ECOFIN inden for de områder, hvor der er væsentlige økonomiske gevinster for EU i sigte, herunder samarbejde om regulering, finansielle tjenesteydelser og innovation. Der blev ligeledes lagt op til, at Kommissionen skulle orientere finansministrene om fremskridt i forhold til det økonomiske samarbejde op til EU-USA topmødet i 2006.

Indhold

Som led i forberedelsen af EU-USA topmødet den 21. juni 2006 ventes der på ECOFIN den 7. juni 2006 en udveksling af synspunkter vedrørende de økonomiske aspekter, som forudses belyst på topmødet. Drøftelsen ventes at tage udgangspunkt i Kommissionens præsentation af en fremskridtsrapport fra den såkaldte ”Senior Level Group” om implementering af initiativet til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst.

 

I rapporten ventes bl.a. følgende fremskridt fremhævet:

 

·               En fælles handlingsplan om ophavsret er klar til vedtagelse pÃ¥ topmødet i juni 2006.

·               Aftalen om videregÃ¥ende uddannelse og efteruddannelse vil blive fornyet pÃ¥ topmødet i juni 2006 for perioden 2006-2013.

·               Forhandlingerne om en aftale vedr. luftfartstjenesteydelser er afsluttet. Aftalen vil blive underskrevet ultimo 2006.

·               En aftale om samarbejde vedrørende regulering af civil flysikkerhed ventes indgÃ¥et ultimo 2006.   

 

Specifikt ventes følgende områder omtalt:

 

Samarbejde om regulering

Der er etableret en dialog mellem Kommissionen og USA’s ”Office of Management and Budget” vedrørende det reguleringsmæssige samarbejde. Derudover fortsættes arbejdet på sektorspecifikke områder (f.eks. lægemidler og fødevaresikkerhed) i henhold til 2005-køreplanen for EU-USA samarbejdet om regulering (”The 2005 Roadmap for EU-US Regulatory Cooperation”). Det relativt nyetablerede ”High-Level Regulatory Cooperation Forum” har udviklet et sæt bedste praksisser i forhold til reguleringssamarbejdet.   

 

Samarbejde på det finansielle område

I regi af den såkaldte EU-USA dialog om finansiel markedsregulering har parterne bekræftet deres løfte om at fremme konvergens af bl.a. regnskabsstandarder. Der er ligeledes sket fremskridt med overvågningen af finansielle institutioner, herunder med implementeringen af Basel II[4].

 

Samarbejde om investeringsfremme

Der er oprettet en fælles investeringsarbejdsgruppe.

 

Samarbejde om energieffektivitet

Der er mellem EU og USA igangsat et samarbejde om energieffektivitet med henblik på at forbedre sikkerheden for energiudbudet ved fokus på øget variation, bedre brug af vedvarende energikilder og en mere effektiv energiudnyttelse.

Samarbejde om innovation og teknologisk udvikling

EU og USA har bl.a. samarbejdet om at forbedre den fælles viden om måling af innovationsevne og udvekslet erfaring vedrørende deres respektive innovations-politikker. Der er ligeledes blevet igangsat dels en løbende arbejdsplan om e-adgang dels en ny EU-USA dialog om civil rumfart. Derudover ventes der inden for den nærmeste fremtid indgået en aftale om fornyelse af en EU-USA Taskforce om bioteknologisk forskning.

 

Samarbejde om handel, rejseaktivitet og sikkerhed

EU og USA forhandler fortsat om bl.a. rejsevisumfritagelser. Det drøftes ligeledes, hvordan samarbejdet om sikkerheden ved flytransport og fragthandel kan forbedres. 

 

Samarbejde om offentlige indkøb

EU og USA har arbejdet intenst på en revision af aftalen om offentlige indkøb (Government Procurement Agreement). Den reviderede aftale ventes indgået ultimo 2006.

 

Samlet set konkluderes i rapporten, at der på mange områder i det økonomiske arbejdsprogram er gjort gode fremskridt. Andre allerede identificerede områder kræver fortsat øget opmærksomhed. Der gælder bl.a. i forhold til at minimere unødvendige reguleringsmæssige forskelle i enkelte sektorer og drøfte metoder for konsekvens- og risikovurderinger, at forbedre investeringsklimaet, at samarbejde om at nedbryde barrierer for offentlige indkøb, at fremme dialogen om et mere effektivt internationalt patentsystem samt fokusere på handel, rejseaktivitet og sikkerhed.

 

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkrete resultater på EU-USA topmødet, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt af bl.a. barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende tiltag.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det samlede EU-USA topmøde i juni 2006 forelægges for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (GAERC) den 12.-13. juni 2006. Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober 2005.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske samarbejde, herunder mellem EU og USA. Ved årsskiftet 2004-5 fremlagde regeringen 39kataloget med forslag til en styrkelse af EU-USA samarbejdet indenfor en række strategiske områder.[5] 39kataloget indgik bl.a. som indspil til forberedelserne til EU-USA topmødet den 20. juni 2005. Emnemæssigt reflekterede udkommet af EU-USA topmødet 2005 i vid udstrækning emnerne i 39kataloget og den danske ambition om at konkretisere samarbejdet mest muligt.

 

Fra dansk side støtter man, at erklæringen på topmødet i juni 2006 bliver så konkret, operativ og fremadrettet som mulig.

 

Inden for det økonomiske område lægger man fra dansk side vægt på, at få nedbrudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet vedrørende bl.a. regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.   

 

Andre landes holdninger

Der foreligger for nærværende ikke oplysninger om andre landes holdninger.

 

 

Dagsordenspunkt 5:             Afrapportering fra eurogruppen

 

Resumé: På rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 ventes en afrapportering fra eurogruppen. Indholdet af afrapporteringen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

 

Baggrund og indhold

Eurogruppen er et uformelt diskussionsforum for økonomi- og finansministrene fra de 12 EU-medlemslande, der har indført euroen. Efter invitation kan også Kommissionen og den Europæiske Centralbank (ECB) deltage i møderne. Danmark, England, Sverige og de 10 nye EU-lande deltager således ikke i eurogruppens møder.

 

Eurogruppens møder afholdes i tilknytning til rådsmøderne (ECOFIN). I eurogruppen drøftes primært spørgsmål vedrørende den økonomiske situation og ØMU’en (Den Økonomiske og Monetære Union).

 

Som opfølgning på drøftelsen om ECOFIN’s arbejdsmetoder på uformelt finans- og økonomiministermøde den 7.-8. april 2006 har det østrigske formandskab sat ”afrapportering fra eurogruppen” på ECOFIN’s dagsorden den 7. juni 2006. Formandskabet foreslår, at man overvejer fremover at lade eurogruppens formand afrapportere på samtlige rådsmøder.    

 

Formålet hermed er generelt at forbedre informationsniveauet og sikre sammenhæng mellem eurogruppen og Rådet, særligt vedrørende de emner, som er relevante for alle medlemslande.

 

Indholdet af afrapporteringen er på nuværende tidspunkt ikke kendt.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Afrapporteringen fra eurogruppen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side tages afrapporteringen fra eurogruppen til efterretning.

 

Andre landes holdninger

Det ventes, at samtlige lande vil tage afrapporteringen fra eurogruppen til efterretning.