KVINDERÃ…DET

Niels Hemmingsensgade 10, 2. sal

Postboks 1069

1008 København K.

Tlf.: 33128087

 

 

 

Til

Sekretariatet for den danske delegation til OSCE PA

Att.: Charlotte Faber, OSCE PA-sekretariatet

Folketinget

Christiansborg

1240 København K.

 

 

Vedrørende rapporter og resolutionsudkast i forbindelse med OSCE PA’s årlige sommersession 3.-7. juli 2006.

 

Hermed vil Kvinderådet gerne sige tak for at have fået mulighed for at kommentere de tilsendte papirer, som vi har læst med interesse. Vi vil i det følgende pege på enkelte supplerende kønspolitiske aspekter, som vi håber vil kunne få indpas i den danske delegations bidrag til drøftelserne af  ”Strengthening Human Security in the OSCE Region.”

 

I forhold til rapporten vedr. den politiske og sikkerhedspolitiske dimension vil vi fra Kvinderådet gerne rose rapportøren for at sætte fokus på væsentlige problemstillinger som bl.a. ligelig repræsentation, som det sker øverst på side 2. I det efterfølgende afsnit henvises til OSCE’s handlingsplan for fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd fra 2004, og rapportøren tilsikrer, at  den vil blive fulgt op af monitorering og evaluering. I den forbindelse vil Kvinderådet gerne henlede opmærksomheden på det, der igennem mange, mange år har været en indbygget vanskelighed for OSCE’s udførelse af dette, nemlig OSCE’s  kønsskævhed m.h.t. repræsentation i egne rækker– ikke mindst på overordnet niveau. Kvinderådet har ikke nye data på dette område, men delegationen kunne måske spørge til, hvordan kønsfordelingen blandt de (ledende) ansatte har udviklet sig – også på det område, der i denne rapport sættes fokus på, nemlig felt-operationerne i det Sydøstlige Europa.

 

Fra Kviderådet vil vi gerne rose, at OSCE fortsat har en omfattende indsats i forhold til bekæmpelse af handel med mennesker, ikke mindst kvinder og børn, der handles til prostitution. Denne form for organiseret kriminalitet skal stadig bekæmpes i form af  de 3 p’er: Prevention, Protection og Prosecution, altså forebyggelse (i form af oplysning og mulighed for at få arbejde i hjemlandet), beskyttelse (således som det er beskrevet både i FN’s ”Protocol to Prevent, Suppress and Punish Trafficking in Persons, Especially Women and Children” fra 2000, der er et supplement til FN’s Konvention mod transnational, organiseret kriminalitet og i Rådet for den Europæiske Unions direktiv fra 29. april 2004), samt retsforfølgelse af de kriminelle bagmænd. Herunder skal ikke mindst OSCE’s særlige repræsentant på dette område, Helga Konrad, have ros for sit engagement.

 

Skuffende er det imidlertid, at rapporten ikke på noget tidspunkt henviser til FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1325 fra oktober 2000 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, netop fordi rapportens fokus er på Balkan-området, der om noget er et post-konfliktområde med behov for fredsopbygning. Forhåbentlig vil den danske parlamentarikerdelegation henvise til denne nyskabende resolution, der bl.a. peger på vigtigheden af, at kvinder anerkendes og benyttes som lige og fuldgyldige parter i fred og sikkerhed. Denne mangel er så meget mere uforståelig set i lyset af OSCE’s Ministerråds vedtagelse i Ljubljana i december 2005.

 

Udkastet til resolution vedr. den politiske og sikkerhedspolitiske dimension holder sig på ovennævnte områder tæt til teksten i rapporten. Dette betyder, at  Kvinderådet mener, at den danske parlamentarikerdelegation bør arbejde for, at FN’s resolution 1325 bliver omtalt som et vigtigt grundlag for OSCE’s arbejde i Sydøsteuropa.

 

I rapporten og ikke mindst i udkastet til resolution vedr. den økonomiske dimension, videnskab, teknologi og miljø skal forfatteren have ros for at understrege behovet for at fremme jobskabelse til kvinder (punkt 17) og for på på det stærkeste at opfordre medlemslandene til at bekæmpe diskrimination mod kvinder på arbejdsmarkedet, specielt deres adgang til ansvarsfulde poster (punkt 18).

 

Rapporten vedr. Demokrati, menneskerettigheder samt humanitære spørgsmål tager en række emner op, der udgør afgørende barrierer for kvinders opnåelse af de samme rettigheder som mænd. De allervigtigste er:

Tvangsægteskaber, tidlige ægteskaber (under 18 år), piger der ikke får lov at gå i skole samt ”forbrydelse mod familiens ære” der er gamle familietraditioner, som stadig eksisterer i nogle af OSCE’s medlemslande, og som er voldsomme hindringer for kvinders ligestilling. Disse traditioner bliver i nogle tilfælde medbragt til de lande, som har modtaget immigranter. Rapportøren udtaler, at der både er brug for ændret lovgivning og brug for, at kvinderne sikres uddannelse, så de kender deres rettigheder og har mulighed for at få arbejde.

 Kvinderådet er enige med rapportøren i, at NGO’er kan udføre et vigtigt arbejde her, både med at støtte ofrene, men også i form af at gøre offentligheden opmærksom på de problemer, der eksisterer. Kvinderådet har efterhånden mange erfaringer fra dette område, således har kvinder af anden etnisk oprindelse end dansk i voldelige ægteskaber henvendt sig for at få rådgivning. Rapporten peger meget rigtigt (øverst side 4) på, at truslen om at blive smidt ud af landet gør kvindernes situation endnu mere kompleks. Dette gælder jo desværre også for Danmark, specielt efter at der nu kræves 7 års ægteskab, før den tilkomne kan få sin egen permanente opholdstilladelse. 

Til sidst i rapporten peger rapportøren på det følsomme område, hvor OSCE har været i front, nemlig med vedtagelse af en adfærdskodeks, der skal forhindre at udsendte medarbejdere i fredsbevarende aktioner bliver involveret i handel med mennesker, i udnyttelse af seksuelle tjenester eller i andre former for misbrug af mennesker. Rapportøren fortæller, at parlamentarikerne ved sommermødet i 2005 besluttede at skrive til forsvarsministrene i OSCE’s medlemslande og spørge dem, hvad de har gjort eller vil gøre for at forebygge, at deres udsendte medarbejdere involveres i ovennævnte situation. Ca. 15 forsvarsministre (udaf 55) har svaret. Her vil Kvinderådet meget gerne vide, om den danske minister er iblandt de 15, og hvad han i givet fald har svaret.

Kvinderådet kan varmt tilslutte sig de anbefalinger, som resolutionsudkastet har til ovenstående.

 

Med venlig hilsen

På Kvinderådets vegne

 

Birgitte Husmark                  Fariba Parsa

Næstforkvinde                     Styrelsesmedlem